Cirkulære om sessionernes forretningsgang m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1985/67@1985-10-31/da
Indhold
I henhold til § 3 i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 561 af 15. december 1980 om værnepligtsstyrelsens opgaver og § 1, stk. 3, i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 562 af 15. december 1980 om sessionernes virksomhed fastsættes efter forhandling med forsvarskommandoen og civilforsvarsstyrelsen følgende:
INDLEDNING
Formålet med sessionsbehandlingen er primært at afgøre, hvorvidt den værnepligtige er egnet til at gøre værnepligtstjeneste eller ikke og i bekræftende fald at bedømme, hvorvidt den værnepligtige er egnet eller begrænset egnet samt at afgøre, til hvilken tjeneste han skønnes egnet.
I forbindelse med sessionsbehandlingen af de værnepligtige foretages en række prøver, målinger m.v. som beskrevet i kapitel 2.
Sessionslægen foretager en undersøgelse og bedømmelse af den værnepligtige, hvorefter det samlede sessionskollegium afgør, hvorvidt den værnepligtige skal udskrives, erklæres for uegnet til værnepligtstjeneste eller forbigås, som beskrevet i kapitel 2 og 4.
Kapitel 3 indeholder regler om sessionens sammensætning og forretningsgang.
Udskrivningen, der foretages af sessionen, beskrives i kapitel 5.
Som bilag til cirkulæret er optaget bestemmelser for bedømmelsen af de værnepligtiges hørelse, intelligens, syn og farvesans (bilag 1) samt bestemmelser for bedømmelse af helbredsmangler (bilag 2).
SESSIONSMØDET
1. udfyldning af et helbredsspørgehæfte,
2. intelligensprøve,
3. høreprøve,
4. farvesansprøve,
5. synsprøve,
6. måling af højde og vægt,
7. lægeundersøgelse og
8. andre af værnepligtsstyrelsen fastsatte prøver.
De værnepligtige skal endvidere give de oplysninger om deres uddannelsesforhold, der har betydning for værnepligtstjenesten, jfr. værnepligtslovens § 14 (lov nr. 213 af 30. maj 1980).
Under sessionslægens undersøgelse af den værnepligtige skal den værnepligtige være afklædt, medmindre dette findes unødvendigt til godtgørelse af den værnepligtiges uegnethed til al værnepligtstjeneste.
På grundlag af samtlige foreliggende oplysninger, herunder resultaterne af ovennævnte prøver og undersøgelser og lægens bedømmelse, afgør sessionen, hvorvidt den værnepligtige kan endeligt sessionsbehandles eller om han bør forbigås til et senere sessionshalvår.
En værnepligtig bør forbigås, såfremt sessionen ikke anser de foreliggende oplysninger for tilstrækkelige til, at den værnepligtiges egnethed kan endeligt bedømmes. Såfremt sessionen anser det for muligt indenfor samme sessionshalvår at tilvejebringe de fornødne oplysninger til endelig bedømmelse af den værnepligtiges egnethed, kan der gives den værnepligtige pålæg om inden en nærmere angiven dato påny at møde for sessionen.
Endelig kan værnepligtige, hos hvem der findes helbredsmangler, der efter deres art og grad må antages at kunne bedres, forbigås.
Forbigåede værnepligtige er berettigede til at blive endeligt sessionsbehandlede inden udgangen af kalenderåret efter det år, i hvilket de er mødt på session. Dog kan værnepligtige, der - når de møder på session påny - ikke kan endeligt behandles, fordi der ikke foreligger fornøden dokumentation for helbredsmangler, forbigås til det første sessionshalvår i det følgende år.
Sessionen kan pålægge værnepligtige, der får udsættelse med sessionsmødet eller som forbigås, til brug ved næste sessionsmøde selv at fremskaffe dokumentation for påståede eller konstaterede lidelser, ligesom sessionen gennem værnepligtsstyrelsen selv kan indhente sådan dokumentation.
Med hensyn til dokumentation for angivne eller formodede helbredsmangler kan sessionen frit skønne over, hvorvidt der bør fremskaffes dokumentation fra sygehus, speciallæge, alment praktiserende læge eller skolelæge, ligesom sessionen kan skønne over, hvorvidt det må anses for mest hensigtsmæssigt, at den værnepligtige selv pålægges at fremskaffe den fornødne dokumentation, eller om dokumentationen skal fremskaffes af værnepligtsstyrelsen, jfr. dog bilag 1 om bedømmelse af værnepligtiges hørelse.
Afholdelse af forhør i medfør af retsplejelovens § 1018 bør kun anvendes, såfremt det ikke på anden måde er muligt at sandsynliggøre tilstedeværelsen af en helbredsmangel.
Sessionen afgør i ethvert tilfælde, hvilken betydning der kan tillægges fremkomme bevisligheder.
Svagheder eller sygdomme, der sandsynligvis kan hæves inden mødedagen, er ikke til hinder for, at en værnepligtig anses for egnet eller begrænset egnet. Den, som udebliver fra sessionen med lovligt forfald, kan kun behandles, når sessionen mener, at der foreligger tilstrækkelige bevisligheder til, at han kan erklæres for varigt uegnet til værnepligtstjeneste.
1. En udskrivningschef eller en anden repræsentant for værnepligtsstyrelsen som formand,
2. et medlem af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd,
3. en sessionsofficer og
4. en sessionslæge.
Sessionens opgaver vedrører navnlig følgende punkter:
1. Afgørelse af egnethedsspørgsmål, herunder om forbigåelse.
2. Vejledning af den enkelte værnepligtige om værnepligtsforhold, herunder om adgangen til at melde sig frivilligt til tjeneste i forsvaret/ civilforsvarskorpset og om betydningen heraf.
3. Fastsættelse af vedtegninger: a. en egnethedsvedtegning, b. en mødestedsvedtegning eller en fordelingsvedtegning, samt c. en spærretidsvedtegning.
4. Varetagelse af forskellige administrative funktioner (lodtrækning, udlevering af orienterende materiale, registrering af den værnepligtiges ønsker m.v.).
Sessionen træffer afgørelse ved stemmeflerhed.
Ved stemmelighed i afgørelser om en værnepligtigs egnethed til værnepligtstjeneste gør lægens stemme udslaget. Ved stemmelighed i andre afgørelser gør formandens stemme udslaget.
Formanden træffer afgørelse om, hvorvidt der i sager i henhold til værnepligtslovens § 8, stk. 2, er tale om en afgørelse vedrørende en værnepligtigs egnethed eller en anden afgørelse.
Formanden leder sessionens forhandlinger.
Det kommunalt udpegede medlem af sessionen skal navnlig påse, at almindelige retssikkerhedshensyn iagttages i forbindelse med sessionsbehandlingen.
Under forhandlingerne kan formanden, når han måtte ønske det, tilkalde lægen til drøftelse. Formanden skal tilkalde lægen, såfremt et andet medlem af sessionen begærer det.
Udskrevne værnepligtige skal på sessionen trække et lodtrækningsnummer. Sessionen trækker et nummer for den, der nægter at gøre det.
Fremgår det af formandens indledende samtale med den værnepligtige, at denne i givet fald ønsker at aftjene værnepligten I DET MILITÆRE FORSVAR, er det som hovedregel SESSIONSOFFICERENS opgave at vejlede den værnepligtige om de muligheder, forsvaret kan tilbyde, herunder om tjenesten ved de forskellige værn og våbenarter og om beliggenheden af de tjenestesteder, der måtte have den værnepligtiges særlige interesse. Herved bør sessionsofficeren påse, at den værnepligtige informeres i tilstrækkeligt omfang til at kunne fremsætte velmotiverede ønsker om særligt mødested. Hvor forholdene taler herfor, kan officeren vejlede den værnepligtige om adgangen til at melde sig frivilligt til tjeneste i forsvaret. En uddybende orientering om adgangen hertil gives de værnepligtige, der viser interesse herfor. Sessionen bør være opmærksom på, at den værnepligtige på den ene side får forståelsen af, hvilke muligheder frivillighedsordningen indebærer for ham, og på den anden side bringes til klarhed over, at forsvarets imødekommelse af hans ønske om frivilligt at forrette tjeneste forudsætter, at han giver afkald på sin frinummerchance, det vil sige på muligheden for at blive fritaget for normal værnepligtstjeneste.
Såfremt den værnepligtige fremsætter ønske om at aftjene værnepligt ved CIVILFORSVARSKORPSET, er det som hovedregel FORMANDENS opgave at orientere den værnepligtige om denne tjeneste og om beliggenheden af de tjenestesteder, der måtte have den værnepligtiges interesse. Hvis den værnepligtige viser interesse derfor, kan formanden vejlede ham om adgangen til at melde sig frivilligt til tjeneste i civilforsvarskorpset samt give en uddybende orientering om denne tjeneste og om konsekvenserne af, at han giver afkald på sin frinummerchance på tilsvarende måde som ved forsvaret.
Fremsætter den værnepligtige ønsker om at aftjene værnepligt ved CIVILT ARBEJDE, er det som hovedregel FORMANDENS opgave at orientere ham om denne tjenestes særlige karakter. Ved ønsker om tjeneste ved civilt arbejde orienteres endvidere om reglerne for overførelse til civil værnepligt, der forudsætter en skriftlig ansøgning, herunder om fristen for indgivelse af en sådan og om følgerne af, at fristen overskrides.
Fremkommer den værnepligtige med ønsker om aftjening af værnepligt ved udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande, er det som hovedregel FORMANDENS opgave at orientere herom.
Hvis den værnepligtige ønsker et spørgsmål nærmere uddybet, bør det sessionsmedlem, der har særlig indsigt på området, påse, at den værnepligtige modtager fornøden vejledning.
I øvrigt forudsættes det, at sessionens medlemmer træffer aftale om den indbyrdes fordeling af arbejdet med hensyn til udfyldning af kort og blanketter, i det omfang dette ikke er henlagt til sessionssekretæren.
Sessionen bør til stadighed påse, at den værnepligtige bibringes en så bred og fyldestgørende orientering om værnepligtsforhold, at han derved sættes i stand til at fremsætte sine ønsker ud fra et fyldigt kendskab til de gældende regler.
Sessionen skal skriftligt orientere de værnepligtige om udfaldet af sessionsbehandlingen.
1. Synsevne
2. Høreevne
3. Intelligens
For hver forekommende helbredsmangel, der registreres i helbredsprofilen - og i kapacitetsprofilen for så vidt angår hørelse og syn - angives helbredsmanglens talkode i WHO's sygdomsklassifikation som hovedregel med en trecifret talkode.
Af de som bilag 2 til dette cirkulære optagne bestemmelser for bedømmelse af helbredsmangler fremgår i hvilken grad de hyppigst forekommende helbredsmangler påvirker den værnepligtiges egnethed, idet der enten ud for en enkelt diagnose er anført en karakter eller et karakterinterval i skalaen 0-5. Der er endvidere givet vejledning om karakterernes anvendelse. I tilfælde hvor en helbredsmangel ikke er opført i fortegnelsen over helbredsmangler, anvendes efter sessionslægens skøn en af karaktererne 0-5. Karaktererne 0-5 har følgende betydning:
0: Helbredsmangler, der medfører, at den værnepligtige er uegnet til værnepligtstjeneste.
1: Helbredsmangler, der medfører en meget væsentlig nedsættelse af funktionsevnen eller kræver en meget væsentlig hensyntagen.
2: Helbredsmangler, der medfører en væsentlig nedsættelse af funktionsevnen eller kræver en så væsentlig hensyntagen, at den værnepligtige kun kan anvendes i et begrænset antal funktioner.
3: Helbredsmangler, der medfører nogen nedsættelse af funktionsevnen, og som derfor for visse helbredsmanglers vedkommende kræver en så væsentlig hensyntagen, at den værnepligtige kun kan anvendes i et begrænset antal funktioner.
4: Helbredsmangler, der kun medfører ringe nedsættelse af funktionsevnen, og som ikke kræver særlig hensyntagen.
5: Ingen helbredsmangler eller helbredsmangler, der ikke medfører nogen nedsættelse af funktionsevnen, og som ikke kræver nogen hensyntagen.
Den laveste af de ud for ovennævnte 4 kategorier af helbredsmangler anførte karakter føres som hovedregel ud som hovedkarakter for kategorien.
Dog kan der for den enkelte kategori efter sessionens skøn i enkelte tilfælde fastsættes en lavere hovedkarakter, såfremt der foreligger flere helbredsmangler inden for kategorien, der hver for sig nedsætter egnetheden, og hvis samtidige tilstedeværelse har indbyrdes forstærkende virkning.
I tilfælde, hvor samtidig begrænsning af flere af den værnepligtiges evner i forskellige kategorier har en indbyrdes forstærkende virkning, kan der efter sessionens skøn fastsættes en lavere hovedkarakter i en af de berørte kategorier.
Såfremt der ikke under den enkelte kategori forekommer nogen helbredsmangel, der nedsætter eller påvirker den værnepligtiges funktionsevne eller kræver særlig hensyntagen, registreres intet kodenummer fra WHO's sygdomsklassifikation og ingen enkeltkarakter, men alene kategoriens hovedkarakter, der i så fald er 5.
De ved de i kapitel 2 omtalte prøver og undersøgelser konstaterede resultater med hensyn til synsevne, høreevne og intelligens anføres ud for kapacitetsprofilens kvaliteter ligeledes med karakterer fra 0-5. For de enkelte kvaliteter anvendes de i bilag 1 og 2 anførte karakterskalaer.
Såfremt en værnepligtig nægter at medvirke til sessionsbehandlingen, og det ikke er muligt ved et senere sessionsmøde at formå ham til at medvirke, kan karaktererne i egnethedsprofilen fastsættes skønsmæssigt på grundlag af de for sessionen foreliggende oplysninger, jfr. dog herved bilag 1, punkt 2.
Underskrift 1
Værnepligtsstyrelsen, den 1. juli 1985 AA. MUNKGAARD /F. Hasman ---------------------------------------------------------------------
BILAG TIL VÆRNEPLIGTSSTYRELSENS CIRKULÆRE AF 1. JULI 1985 OM SESSIONERNES FORRETNINGSGANG M.V.
BILAG 1
BESTEMMELSER FOR BEDØMMELSEN AF DE VÆRNEPLIGTIGES HØRELSE, INTELLIGENS, SYN OG FARVESANS
1 BEDØMMELSE AF DE VÆRNEPLIGTIGES HØRELSE
A. AUDIOMETERPRØVER.
Som grundlag for vurderingen af de værnepligtiges hørelse skal foreligge et audiogram optaget med luftledning. Ved optagelsen af audiogrammet foretages måling på frekvenserne 500, 1.000, 2.000, 3.000, 4.000, 6.000 og 8.000 Hz. Der foretages indledningsvis screening svarende til 20 db.
For frekvenser, som ikke kan opfattes med en signalstyrke på 20 db, gives en signalstyrke, som den værnepligtige kan høre, hvorefter signalstyrken reduceres med intervaller på 5 db indtil den værnepligtige ikke hører tonen. Styrken af den svagest hørte tone noteres på en audiogramblanket. Målingerne foretages om muligt i et lydisoleret rum.
B. SUPPLERENDE UNDERSØGELSER
Prøven kan gentages i tilfælde, hvor det skønnes fornødent.
I alle tilfælde, hvor det optagne audiogram medfører hørekarakteren 2 eller lavere karakter, jfr. afsnit 3, eller i tilfælde, hvor resultatet af prøven er usikkert og ikke entydigt kan bekræftes ved fornyet prøve, f.eks. i tilfælde af utilstrækkelig medvirken fra den værnepligtige, eller fordi optagelsen ikke er foretaget i et efter forholdene tilstrækkeligt lydisoleret rum, kan høretabet kun vurderes endeligt af sessionslægen, når der foreligger oplysninger om en ørelæges bedømmelse af tilstanden, herunder årsagen til høretabet, jfr. afsnit 3.
C. VURDERING AF HØRETAB
Ved vurderingen anvendes det nedenfor under b, anførte, såfremt en ørelæge har skønnet, at høretabet alene skyldes følger af lidelser i øregang og mellemøre. I alle andre tilfælde anvendes det nedenfor under a. anførte.
Ved vurderingen af høretab på frekvenserne 3.000, 4.000, 6.000 og 8.000 Hz anvendes følgende beregningsmåde:
Høretabet målt i db for hver af de nævnte frekvenser sammenlægges og summen divideres med 4.
Såfremt den værnepligtige ikke kan opfatte en tone, der gives med audiometerets højeste signalstyrke, beregnes høretabet for den pågældende frekvens som 10 db større end den højeste signalstyrke.
a. Høretab, som ikke af en ørelæge er skønnet alene at være en følge af lidelser i øregang eller mellemøre, vurderes således:
Hørekarakter 5: Intet høretab (normal screning ved 20 db). Hørekarakter 4: Høretab på eet eller begge ører på højst 25 db for frekvenserne 500, 1.000 og 2.000 Hz og et gennemsnitligt høretab på højst 45 db for frekvenserne 3.000, 4.000, 6.000 og 8.000 Hz. Hørekarakter 3: Høretab på bedste øre højst som angivet for hørekarakter 4. Høretab på dårligste øre højst 40 db for frekvenserne 500, 1.000 og 2.000 Hz og et gennemsnitligt høretab på højst 55 db for frekvenserne 3.000, 4.000, 6.000 og 8.000 Hz. Hørekarakter 2: Høretab på bedste øre som angivet for hørekarakter 4. Høretab på dårligste øre højst 50 db for frekvenserne 500, 1.000 og 2.000 Hz og et gennemsnitligt høretab på højst 65 db for frekvenserne 3.000, 4.000, 6.000 og 8.000 Hz. Hørekarakter 1: Høretab på bedste øre højst 30 db for frekvenserne 500, 1.000 og 2.000 Hz og et gennemsnitligt høretab på højst 60 db for frekvenserne 3.000, 4.000, 6.000 og 8.000 Hz. Høretab på dårligste øre højst 60 db for frekvenserne 500, 1.000 og 2.000 Hz og et gennemsnitligt høretab på højst 75 db for frekvenserne 3.000, 4.000, 6.000 og 8.000 Hz. Hørekarakter 0: Høretab større end for hørekarakter 1 angivet. Betingelsen for at give hørekarakter 5, 4 eller 3 er, at der ikke på nogen frekvens måles høretab på 60 db og derover. Det er en betingelse for opnåelse af hørekarakteren 2, at der ikke på nogen frekvens måles høretab på 80 db og derover. b. Høretab, der af en ørelæge er skønnet alene at være en følge af lidelser i øregang eller mellemøre, vurderes således: Hørekarakter 5: Intet høretab (normal screening ved 20 db). Hørekarakter 4: Høretab på eet eller begge ører på højst 40 db for frekvenserne 500, 1.000 og 2.000 Hz. Hørekarakter 3: Høretab på bedste øre højst som angivet for hørekarakter 4. Høretab på dårligste øre højst 50 db for frekvenserne 500, 1.000 og 2.000 Hz. Hørekarakter 1: Høretab på bedste øre højst som angivet for hørekarakter 4. Høretab på dårligste øre over 50 db for frekvenserne 500, 1.000 og 2.000 Hz. Hørekarakter 0: Høretab på bedste øre over 40 db for frekvenserne 500, 1.000 og 2.000 Hz.
Høretab for frekvenserne 3.000, 4.000, 6.000 og 8.000 Hz, der ikke medfører, at den værnepligtige skal bedømmes efter a., giver ikke anledning til nedsættelse af hørekarakteren til 3 eller lavere.
Den nævnte anvendelse af hørekaraktererne kan gengives således:
a. Høretab, som ikke af en ørelæge er skønnet alene at være en følge af lidelser i øregang eller mellemøre, vurderes således:
b. Høretab, der af en ørelæge er skønnet alene at være følge af lidelser i øregang eller mellemøre, vurderes således:
2 BEDØMMELSE AF DE VÆRNEPLIGTIGES INTELLIGENS
Antallet af løste opgaver ved den psykologiske prøve omsættes til en karakter i egnethedsprofilen efter følgende karakterskala:
------------------------------------------
Antal løste opgaver Karakter ------------------------------------------ 78-35............................. 5 34-28............................. 4 27-22............................. 3 21-16............................. 2 15-1 ............................. 1 0................................. 0
Såfremt en værnepligtig har undladt at løse opgaver eller har løst et efter hans uddannelsesniveau usædvanligt ringe antal opgaver, kan intelligenskarakteren fastsættes skønsmæssigt. I så fald anføres i stedet for antal løste opgaver talkoden 99. Man bør dog søge at få den værnepligtige til at medvirke ved sessionsbehandlingen, og der kan i tilfælde, hvor den værnepligtige ikke har medvirket, gives ham pålæg om at møde på session påny.
Såfremt sessionen i andre tilfælde måtte skønne, at intelligenskarakteren efter de foreliggende oplysninger bør hæves, sættes en parantes om antallet af løste opgaver. Endvidere anføres det laveste antal løste opgaver, som giver den ændrede karakter.
3. BEDØMMELSE AF DE VÆRNEPLIGTIGES SYN
Den almindelige synsprøve på sessionen, der danner grundlag for bedømmelsen af de værnepligtiges syn, udføres i 6 meters synsafstand (lysvej) fra en lystavle, der er konstrueret til denne afstand. Kun når synsstyrken er under 6/60 må aflæsningsafstanden reduceres. I så fald anføres synsstyrken som en brøk, hvis tæller angiver afstanden i meter, hvorfra det tal eller bogstav, der på tavlen er beregnet til læsning i 60 meters afstand, læses, og hvis nævner anføres med den givne liniebetegnelse »60«, f.eks. 3/60 eller 1/60.
Såfremt sessionslægen skønner, at den værnepligtige simulerer, vil dette kunne undersøges ved at sammenligne resultatet af prøven på 6 meters afstand med en supplerende prøve med spejlaflæsning, det vil sige med spejl i 3 meters afstand (6 m lysvej) - hvis spejlaflæsning er til rådighed.
Sessionslægen bør være opmærksom på, at nærsynede ved at knibe øjnene sammen kan opnå en bedre synsstyrke end synsstyrken uden sammenkniben, og at det er den sidstnævnte, der danner det normale grundlag for synsprøvevurderingen.
Ved bedømmelsen anvendes følgende karakterskala:
Højre Venstre Synskarakter 5...... mindst 6/9 mindst 6/9 uden korrektion Synskarakter 4...... mindst 6/9 mindst 6/18 uden korrektion --------------------------------------------------------------------- Synskarakter 3...... mindst 6/12 mindst 6/24 evt. med korrektion --------------------------------------------------------------------- Synskarakter 2...... mindst 6/12 mindst 6/60 evt. med korrektion eller............... mindst 6/60 mindst 6/12 evt. med korrektion Synskarakter 1...... mindst 6/18 mindst 6/60 evt. med korrektion eller............... mindst 6/60 mindst 6/18 evt. med korrektion Synskarakter 0...... ringere end synskarakter 1.
4. BEDØMMELSE AF DE VÆRNEPLIGTIGES FARVESANS
Undersøgelsen af de værnepligtiges farvesans foretages ved anvendelse af farvesanstavler. Ved brugen af disse farvesanstavler anvendes dagslys, om fornødent en speciel dagsbelysning, hvor lyskilden skal have den af fabrikken anbefalede emmission.
Resultatet af farvesansundersøgelsen registreres på bedømmelseskortet ved anvendelse af følgende betegnelser, men indgår ikke i kapacitetsprofilen og influerer således ikke på den værnepligtiges egnethed:
SIK: Normal farvesans
USIK: Nedsat farvesans.
BILAG 2
BESTEMMELSER FOR BEDØMMELSE AF HELBREDSMANGLER
---------------------------------------------------------------------
WHO- Vurde- kode- Diagnosebetegnelse ring Vejledning nummer --------------------------------------------------------------------- I.INFEKTIONSSYGDOMME OG PARASITÆRE SYGDOMME. 011 Lungetuberkulose (tu- 0 Alle tilfælde med aktuel berculosis pulmonum). påvist udskillelse af tuberkelbaciller. 019 Følgetilstande efter 0 Alle tilfælde med tidligere tuberkolose (tubercu- påvist udskillelse af losis, sequelae). tuberkelbaciller. 0-1 Tilfælde med nedsat lungefunktion. 0-4 Andre tilfælde uden tegn på aktivitet. 3-4 Ophelet primærkompleks, inaktivt i mere end 5 år. 044 Følgetilstande efter 0-4 Afhængig af graden. akut polio (poliomye- litis acuta, sequelae). 135 Boeck's sarkoid 0-1 Tilfælde med symptomer (sarcoidosis Boeck). inden for de seneste 3 år. 0-4 Tilfælde uden symptomer, herunder røntgenologiske forandringer, inden for de seneste 3 år. 000-136 Infektionssygdomme og 0 Kroniske bacillebærere. parasitære sygdomme (morbi infectiosi et parasitarii). II.SVULSTER. 186 Ondartet svulst i 0-2 Tilfælde med 5 års testikel(neoplasma recidivfrihed. malignum testis). 189.09 Ondartet svulst i nyre 0-2 Tilfælde, hvor recidiv- (neoplasma malignun frihedsperioden er lig renis (Wilms tumor)) med åremålet fra fødsel til diagnose af sygdommen. 0 Ved fjernelse af nyren. 192.59 Ondartet svulst i dele 0-2 Tilfælde, hvor recidiv af nervesystemet (neo- frihedsperioden er plasma malignum lig med åremålet fra systematis nervosi sympat- fødsel til diagnose hici (neuroblastoma)). af sygdommen. 140-199 Ondartede svulster 0 Andre tilfælde. (neoplasma maligna). 201 Ondartet lymfogranu- 0-2 Tilfælde med 10 års lomatose (lymfogranu- recidivfrihed. lomatose maligna (Hodkin)) 202 Andre former for 0-2 Tilfælde med 5 års svulster i det lymfa- recidivfrihed. tiske væv (neoplasmata telae lymphaticae (lymphoma)). 204 Acut leucæmi. 0-2 Tilfælde med 10 års recidivfrihed. 204.09 lymfatisk. 205.09 myeloides. 206.09 monocytica. 207.09 stamcelle. 200-209 Svulster i lymfatisk og 0 Andre tilfælde. bloddannende væv (Neoplasmata telae lymphaticae et haematopoieticae). 210-228 Godartede svulster 0-2 Tilfælde med indskrænket (neoplasmata benigna). arbejdsevne. 0-4 Andre tilfælde. III. ENDOKRINE SYGDOMME, ERNÆRINGSSYGDOMME OG STOFSKIFTESYGDOMME. 240 Atoksisk (simpel) 0 Tilfælde med kompression struma (stryma diffusa af luftrør. non toxica). 0-2 Tilfælde, der kræver vedvarende behandling. 0-4 Andre tilfælde. 242 Tyreotoksikose med 0 Tilfælde, der kræver eller uden struma behandling. (thyreotoxicosis cum sive sine struma) 0-2 Andre tilfælde. 250 Sukkersyge (diabetes 0 Glucosuria renalis mellitus). uhinderlig. 257 Forstyrrelse i tes- 0 Tilfælde, der kræver tiklens indre sekretion vedvarende behandling. (dysfunctio testicularis). 0-1 Andre tilfælde med ændringer af sekundære kønskarakterer. 2-4 Andre tilfælde. 258 Funktionsforstyrrelse 0 Højde 146 cm eller mindre. i flere endokrine kirt- ler og andre sygdomme i disse (insufficientia polyglandularis et morbi alii systematis endocrini). (Dværgvækst). 1 Højde 147-151 cm 0 Tilfælde, der kræver vedvarende behandling. 0-4 Andre tilfælde. 277 Fedme uden angivelse 0-4 Bør i almindelighed ikke af endokrin ætiologi medføre 0, men såfremt (adipositas, causa der foreligger meget endocrina non indicata). høj grad af fedme, der hindrer almindelig arbejdsdygtighed, kan 0 dog gives. IV. SYGDOMME I BLOD OG BLODDANNENDE ORGANER. 286 Koagulationsforstyr- 0-1 Tilfælde med kliniske relser (defectus symptomer. Coagulationis). 0-4 Andre tilfælde. 280-289 0-1 Fjernelse af milt. 0-4 Andre tilfælde. V. PSYKISKE LIDELSER M.V. 295 Skizofreni 0 (schizophrenia). 296 Affektive psykoser 0 Tilfælde, der kræver (maniodepressiv psykose) vedvarende behandling. (psychoses affectivae (psychosis manio- depressiva)): 0-2 Andre tilfælde. 299 Psykose (ikke entydigt 0-1 Tilfælde med varighed klassificeret) over 2 år og med ind- (psychosis). virkning på arbejdsevnen. 0-4 Andre tilfælde. 300 Neuroser (neuroses). 0-1 Tilfælde med varighed mere end 2 år og med indvirkning på arbejds- og tilpasningsevnen. 0-4 Andre tilfælde. Depressioner af ikke-psykotisk karak- ter, se kap. XV. 301 Personlighedsforstyr- 0-1 Tilfælde med varighed relser (disordines mere end 2 år og med personalitatis) herun- gentagne sociale til- der karakterneuroser og pasningsvanskeligheder. persona immatura. 0-4 Andre tilfælde. 302 Seksuelle afvigelser 0-1 Tilfælde med psykiske (deviationes sexuales). komplikationer. 0-4 Andre tilfælde. 303 Alkoholisme 0-3 (alcoholismus). 304 Afhængighed af 0-3 farmaka (dependentia. e pharmacis). 306 Symptomer fra nerve- 0-4 systemet, som ikke kan klassificeres andetsteds (symptomata definita systematis nervosi alibi non classificabilis). 306.09 Stammen (balbutio). 0-4 306.10 Orddøvhed (dysphasia 0-4 infantilis). 306.11 Ordblindhed (dyslexia 0-4 infantilis). 306.69 Bestående ufrivillig 0 Hyppig. vandladning (enuresis). 1-4 Andre tilfælde. 310 Sinkestadium og 0-2 Bedømmelsen afhængig af åndsvaghed i letteste intelligensprøveresultaterne grad (intelligentia og andre foreliggende op- subnormalis levis. lysninger, herunder samtale Inferioritas intellectualis). med den værnepligtige. 315 Ikke nærmere specifi- 0 ceret åndsvaghed (retar- datio mentalis non specificata. Obligo- phrenia). VI. SYGDOMME I NERVESYSTEM OG SANSEORGANER. 340 Dissemineret sklerose 0 (sclerosis disseminata). 345 Epilepsi (epilepsia). 0 Tilfælde med anfald inden for de sidste 5 år trods behandling. 0-2 Tilfælde uden anfald inden for de sidste 5 år med behandling. 0-4 Tilfælde uden anfald inden for de sidste 5 år uden behandling 346 Migræne (hemicrania). 0-4 361 Betændelse i øjenlågs- 3-4 rand (blepharitis). 363 Betændelse i hornhinde 0-1 Gentagne eller sværere (keratitis). tilfælde. 2-4 Lettere tilfælde. 360-369 Inflammatoriske øjen- 0-4 Hertil henføres betændelse i sygdomme (morbi inflam- regnbuehinde, synsnerve, matorii oculi). årehinde og nethinde. 370 Refraktionsanomalier 0-4 Synskarakter gives i henhold (anomalie refractionis). til bilag 1, pkt. 3. Herudover medfører refrak- tionsanomalier på mindst 8 dioptrier på på et øje synskarakteren 1 og refraktionsanomalier på mindst 10 dioptrier på et øje synskarakteren 0. Ved astigmatisme angives antallet af dioptrier i den numerisk størst brydende akse. 371 Uklarhed af hornhinde 0-4 Afhængig af synssvækkelsen. (opacitas coerneae). 371 Skelen (strabismus). 0-4 Afhængig af synssvækkelsen. 376 Nethindeløsning 0 Også hvis nethindeløsning (ablatio, amotio er opereret med godt retinae). resultat. 379 Blindhed (amaurosis). 0 Ensidig blindhed medfører også 0. 380 Betændelse i det ydre 2-4 øre (otitis externa). 381 Mellemørebetændelse 0 Tilfælde med trommehinde- uden mastoidit (otitis defekt og vedvarende udflod media, mastoiditide non inden for det sidste år og indicata). tilfælde behandlet med myringoplastik. 1-2 Tilfælde med trommehinde- defekt uden udflod. 3-4 Andre tilfælde. 382 Mellemørebetændelse med 0 Tilfælde med trommehinde- mastoidit (otitis media og vedvarende udflod cum mastoiditide). inden for det sidste år og tilfælde behandlet med myringoplastik. 1-2 Tilfælde med trommehinde- defekt uden udflod. 3-4 Andre tilfælde. 386 Otosklerose 0 (otosclerosis). 387 Andre sygdomme i øre 0-4 Afhængig af høretabet. og processus mastoideus Hertil henføres DNA (alii morbi auris et (Degeneratio nervi processus mastoidei). acustici). 388 Døvstumhed 0 (surdomutitas). 389 Anden døvhed 0-4 Afhængig af høretabet. (surditas alia). VII. SYGDOMME I KREDSLØBSORGANER. 390 Gigtfeber uden op- 0 Tilfælde med recediv eller lysning om hjertesygdom symptomer inden for de (febris rheumatica (morbo seneste 5 år. cordis non indicato)). 0-3 Andre tilfælde. 391 Gigtfeber med hjerte- 0 sygdom (febris rheuma- tica activa cum morbo cordis). 393-98 Kroniske, rheumatiske 0 hjertesygdomme (morbi chronici rheumatici cordis). 401 Godartet blodtryksfor- 0 Tilfælde, der kræver højelse af ukendt årsag vedvarende behandling. (hypertensio arterialis essentialis benigna). 0-4 Andre tilfælde. 454 Åreknuder i under- 0-1 Tilfælde med ekstremiteter (varies hudforandringer. venarum extremitatum inferiorum). 0-4 Andre tilfælde. 455 Hæmorroider (tumores 0-4 haemorrhoidales). 456 Åreknuder med anden 1-4 oplyst lokalisation (varices venarum, loco alio indicato), (varicocele). VIII. SYGDOMME I ÅNDEDRÆTSORGANER. 491 Kronisk bronkit (bron- 0 Hyppigt recidiverende chitis chronica). tilfælde, eller tilfælde der kræver vedvarende behandling. 1-3 Andre tilfælde. 492 Udvidelse af lunger 0-1 Tilfælde med nedsat (emphysema pulmonum). lungefunktion. 2-3 Andre tilfælde. 493 Astma (asthma). 0 Hyppigt recidiverende tilfælde, der kræver vedvarende behandling. 1-4 Andre tilfælde. 502 Kronisk svælgkatar og 0-4 næsesvælgkatar (pharyngitis et na- sopharyngitis chronica). 503 Kronisk bihulebetændel- 0-2 Tilfælde, der har krævet se (sinuitis chronica). otologiske indgreb inden for de sidste 2 år. 1-3 Andre tilfælde. 504 Skæv næseskillevæg 2-4 (deviatiosepti nasi). 507 Høfeber, høsnue 0-1 Tilfælde, der kræver (rhinitis allergica). vedvarende behandling. 1-4 Andre tilfælde. 512 Spontan luftansamling i 0-1 Tilfælde med recidiv. lungesæk (pneumothorax spontaneus). 0-2 Andre tilfælde. IX. SYGDOMME I FORDØJELSESORGANER. 521 Sygdomme i tænders 2-4 Herunder hel eller hårde væv (morbi delvis tandmangel. adamantinae, dentini et cementi dentium). 531 Sår i mavesæk (ulcus 0 ventriculi). 532 Sår på tolvfingertarm 0 (ulcus duodeni). 535 Mavekatar (gastritis 0-3 Tilfælde der kræver et duodenitis). vedvarende diæt eller anden behandling. 2-4 Andre tilfælde. 550 Lyskebrok uden oplys- 0-2 ning om tarmslyng (hernia inguinalis, incarceratione non indicata). 564 Forstyrrelser i tarm- 0-3 Tilfælde, der kræver funktioner (functiones vedvarende diæt eller laesae intestini). anden behandling. 1-4 Andre tilfælde. 568 Bughindesammen- 0-3 voksninger (adhærencer (adhaesiones peritonei). 570 Akut og subakut lever- 0 Tilfælde med bestående betændelse (leverne- nedsat leverfunktion krose) (hepatitis acuta et subacuta (necrosis hepatis)). 0-4 Andre tilfælde (ophelede). 571 Levercirrhose, skrumpe- 0 lever (cirrhosis hepatis). X. SYGDOMME I URIN- OG KØNSORGANER. 580 Akut nyrebetændelse 0 Tilfælde inden for (glomerulonephritis de seneste 3 år. (nephritis) acuta). 0-3 Andre tilfælde. 581 Nefrotisk syndrom, 0 nefrose (syndroma nephroticum, nephrosis). 582 Kronisk nyrebetændelse 0 (glomerulonephritis (nephritis) chronica). 590 Infektiøse sygdomme 0-1 Tilfælde med recidiv inden i nyrer herunder øvre for de seneste 3 år. urinveje (morbi infectiosi renum). 0-4 Andre tilfælde. 591 Hydronefrose 0-1 (hydronephrosis). 592 Sten i nyre og urin- 0-1 Gentagne stenafgang eller leder (nephrolithiasis bestående stendannelse. et ureterolithiasis) 0-2 Andre tilfælde inden for de seneste 2 år. 0-4 Andre tilfælde for mere end 2 år siden. 603 Vandbrok (hydrocele). 1-4 580-607 0-1 En fungerende nyre. 0-4 Andre tilfælde. XII. SYGDOMME I HUD OG UNDERHUD. 692 Eksem og kontaktderma- 0-4 titis (eczema et derma- titis contactus). 696 Psoriasis og lignende 0-4 tilstande (psoriasis et conditiones similes). 698 Kløe og beslægtede 0-4 tilstande (pruritus et conditiones relatae). 700 Ligtorne og hård hud 1-4 (clavus et callositas). 703 Sygdom i negle (morbi 1-4 unguium). 706 Sygdom i talgkirtler 0-2 Sværere tilfælde med (morbi glandularum gentagen dannelse af bylder. sebacearum). 3-4 Andre tilfælde. 708 Nældefeber (urticaria). 0-4 Herunder Quinckes ødem. XIII. SYGDOMME I KNOGLER, BEVÆGELSESSYSTEM OG BINDEVÆV. 712 Leddegigt og beslægtede 0-2 sygdomme (Arthritis rheumatoides et morbi relati). 713 Slidgigt og beslægtede 0-3 tilstande (Osteo-arthrosis et conditiones relatae). 717 Anden gigt uden for 1-4 Herunder lumbago uden leddene (Rheumatismus isxhias samt torticollis. alius non articularis). 722 Forbruskninger (osteo- 0 Lokaliseret til hofteled chondrosis) (Scheuermann, Osgood-Schlatter, Calve-Leggperthes). 0 Scheuermanns sygdom i lænde- og nederste brysthvirvel. 0-4 Andre tilfælde. 724 Sygdomme i bruskskiver 0-1 Tilfælde med vedvarende og ledbrusk (Morbi symptomer, herunder væsent- meniscorum et alii morbi ligt sekundært muskel- cartilaginis articuli). svind. 0-4 Andre tilfælde. 725 Sygdomme i brusk mellem 0 Opererede tilfælde og ryghvirvler (Diskus- tilfælde med neurologiske prolaps) (Morbi disci udfaldssymptomer. intervertebralis). 0-2 Andre tilfælde. 727 Stift led (Ankylosis 0 Tilfælde i skulder, albue, articuli). håndled, hofte, knæ, ankel eller storetås grundled. 0-4 Andre tilfælde. 731 Betændelse i ledkap- 0-4 selhinde, slimsæk og seneskede (Synovitis, bursitis et tendovaginitis). 735 Rygskævhed (Curvatura 0 Tilfælde, der kræver korset- columnae vertebralis). behandling eller brug af specialsyet tøj. 0-4 Andre tilfælde. 736 Platfod (Pes planus). 0-2 Tilfælde, der kræver brug af specialsyet ortopædisk fodtøj, samt andre sværere tilfælde. 2-4 Andre tilfælde. XIV. MEDFØDTE MISDANNELSER. 744 Medfødte misdannelser 04 Herunder nystagmus i øje (Maleformationes congenitus. Vurderingen congenitae oculi). kan være ringere end svarende til en eventuel synssvækkelse. 745 Medfødte misdannelser 0-4 i øre, ansigt og hals (Maleformationes congenitae auris, faciei et colli). 746 Medfødte misdannelser 0 i hjerte (Maleformatio congenita cordis). 749 Hareskår og ganespalte 0 Bestående hareskår eller (Cheilognathopalatoschisis) ganespalte. 0-4 Andre tilfælde. 752 Medfødte misdannelser i 0-4 kønsorganer (male formationes congenitae organorum genitalium). 753 Medfødte misdannelser i 0 Mangel af en nyre. urinveje (maleforma- tiones congenitae viarum urinarium). 0-4 Andre tilfælde. 754 Medfødt hælfod 0 Tilfælde, der kræver brug (Talipes congenitus). af specialsyet fodtøj. 0-3 Andre tilfælde. 755 Andre medfødte misdan- 0-1 Forkortning af et ben nelser af ekstremiteterne mere end 3 cm. (Aliae maleformationes con- genitae extremitatum). 2-4 Forkortning af et ben indtil 3 cm. 0-4 Andre tilfælde. 756 Andre misdannelser i knogler og muskler (Aliae maleformationes congenitae ossium et musculorum). XV. SYMPTOMER OG MANGELFULDT DEFINEREDE TILSTANDE. 780-789 Symptomer fra angivet 0-4 Hertil henføres f.eks.: organsystem eller organ tachycardi, lipothymi, (Symptomata systematis arthralgi, hyperhidrose, sive organi definiti). albuminuri, nystagmus 790-796 Ufuldstændigt oplyste 0-4 Hertil henføres f.eks.: sygdomme (Morbi male nervøsitet af ikke-psy- definiti). kotisk karakter, asteni, depression, hovedpine.
XVI. TRAUMER, FORGIFTNINGER, ANDEN VOLDELIG LEGEMSBESKADIGELSE
(BESKADIGELSENS NATUR).
800-829 Knoglebrud (Fracturae). 0-4 830-839 Ledskred (Luxatio 0-4 articuli). 840-849 Forvridning over over- 0-4 rivning af ligamenter i led. (Distorsio ar- ticuli et ruptura ligamenti). 850-854 Intrakranielle læsioner 0-4 (laesiones traumaticae intracraniales). 859-869 Læsion af organer i hals, bryst- og bughule samt bækken (Laesio traumatica organorum, colli, thoracis, abdominis,pelvis). 0-1 Fjernelse af nyre eller milt. 870-898 Åbent sår og vævs- 0-4 sønderrivning (Vulnus, laceratio). 900-904 Karlæsioner (Lasesio 0-4 traumatica vasorum). 905-909 Læsion af sene og mus- 0-4 kel (Laesio traumatica tendenis et musculi). 910-918 Overfladisk læsion 0-4 (Laesio superficialis). 920-929 Kvæstelser med intakt 0-4 hudoverflade (Contusio sine laceratione cutis) 930-939 Fremmedlegeme, ført ind 0-4 gennem naturlige legems- åbninger (Corpus alienum orificia naturalia insertum). 940-949 Forbrænding og ætsning 0-4 (Ambustio et corrosio). 950-959 Læsion af nerve og 0-4 rygmarv (Lasio trauma- tica nervi et medullae spinalis). 960-979 Skadelige virkninger 0-4 af lægemidler. 980-989 Toksisk virkning af 0-4 stoffer, som hoved- sagelig stammer fra ikke-medicinske præpa- rater. 990-999 Andre skadelige 0-4 virkninger.