Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1985/75@1985-10-31/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Indledning

Dette cirkulære, som knytter sig til bekendtgørelse nr. 382 af 15. juli 1985 om fredning af Vadehavet, afløser miljøministeriets cirkulære nr. 72 af 21. april 1982, der som følge heraf ophæves.

Vadehavet i sin helhed hører til de 4-5 mest værdifulde vådområder på jorden. Området har en særlig betydning som opvækstplads for Nordsøens fiskeyngel, bl.a. tunger og rødspætter. Desuden udgør Vadehavet et værdifuldt fourageringsområde for større koncentrationer af vandfugle, der enten yngler i området eller opholder sig der i væsentlige perioder af deres årscyklus i forbindelse med træk, fældning eller overvintring. Vadehavet tjener således i perioder regelmæssigt som opholdssted for vandfugle der har yngleområder mellem Grønland i vest og det centrale Nordsibirien i øst. Samtidig er Vadehavet og forlandsområderne levested for mere end 500 dyrearter, fortrinsvis insekter, og for over en snes arter af planter, som ikke forekommer andre steder på jorden end netop her.

Den danske del af Vadehavet udmærker sig tillige ved at være den mest naturprægede del af det samlede hollandsk-tysk-danske Vadehav, som de tre landes regeringer ved et møde i København den 9. december 1982 har underskrevet en særlig erklæring om at ville samarbejde om beskyttelsen af. Dette er baggrunden for, at man ved udformningen af bekendtgørelsens fredningsbestemmelser især har bestræbt sig på at undgå forstyrrelser på de helt grunde og fladvandede vader samt har understreget vigtigheden af, at man fortsat anvender de traditionelle vandveje, dyb, render og løb, og ikke benytter moderne eller specielt byggede fartøjer eller transportmidler til at bevæge sig udenfor disse.

På baggrund af Vadehavets nationale og internationale betydning udstedte miljøministeriet i 1982 i henhold til naturfredningslovens § 60 bekendtgørelse nr. 162 af 21. april 1982 om fredning af Vadehavet. Denne bekendtgørelse er nu afløst af bekendtgørelse nr. 382 af 15. juli 1985.

Efter bekendtgørelsen er den danske del af Vadehavet og den tilstødende del af Vesterhavet fredet som naturreservat. En del af det område, som er fredet ved bekendtgørelsen, er tillige omfattet af landbrugsministeriets bekendtgørelse af 5. juli 1984 om Vadehavet Vildtreservat som ændret ved bekendtgørelse af 21. august 1984.

Ved Danmarks ratifikation af Ramsarkonventionen i 1977 blev det tilkendegivet, at Vadehavet eller dele heraf skal optages på den internationale liste over vådområder af international betydning udpeget i henhold til artikel 2 i konventionen, når spørgsmålene omkring anlægget af det fremskudte dige var afklaret, så der var mulighed for afgrænsning af dette meget vigtige internationale vådområde.

Miljøministeren har i marts måned 1984 tilkendegivet, at en række forudsætninger for at udpege den danske del af Vadehavsområdet som Ramsar-område nu er ved at være opfyldt, og at udpegningen for landarealernes vedkommende naturligt må ske som et led i amtsrådenes fredningsplanlægning i samspil med anden fysisk planlægning og med særligt vægt på inddragelse af de foreløbigt udpegede EF-fuglebeskyttelsesområder. Ministeren har endvidere anført, at der under fredningsplanlægningen også kan fremkomme oplysninger, der gør det velbegrundet at medtage yderligere områder. Ministeren forudsætter som følge af denne fremgangsmåde, at en anmeldelse af det samlede danske Vadehavsområde som Ramsar-område vil kunne ske i løbet af 1985-86.

Miljøministeriet har fundet det hensigtsmæssigt i tilknytning til fredningsbekendtgørelsen at revidere det tidligere udsendte cirkulære nr. 72 af 21. april 1982, der som nævnt ovenfor ophæves samtidig hermed.

Som for det tidligere cirkulære er formålet med nærværende cirkulære at forklare den almindelige baggrund for udstedelsen af bekendtgørelsen og at orientere om hensigten med de enkelte fredningsbestemmelser.

I cirkulæret er tillige medtaget en række bemærkninger om forhold, som vedrører den fremtidige administration af fredningsbekendtgørelsen, men som det ikke har været hensigtmæssigt at optage i selve bekendtgørelsen.

Fredningsstyrelsen og landbrugsministeriets vildtforvaltning vil i samarbejde med bl.a. de berørte ministerier og de pågældende amtsråd fortsætte det hidtidige informationsarbejde og herunder revidere de tidligere udsendte pjecer og kort samt skiltningen i terrænet.

Bemærkninger til bekendtgørelsens enkelte bestemmelser

1. Formål. (§ 1)

Det fastslås, at Vadehavet skal bevares som et samlet naturområde. Om dets betydning - både i national og international sammenhæng - henvises til cirkulærets indledningsafsnit. Vadehavets særlige betydning som naturområde må lægges til grund for den fremtidige administration af bekendtgørelsen og bestemmelser i medfør af anden lovgivning, der regulerer forholdene i Vadehavet.

I sammenhæng hermed kan ses bestemmelserne i § 6, stk. 2, hvorefter der - udover hvad der udtrykkeligt er reguleret - ikke må foretages noget, der ødelægger eller varigt forandrer det naturlige miljø.

2. Afgrænsning af det fredede område. (§ 2)

Ved afgrænsningen er fulgt det princip, at hele det danske søterritorium syd for Blåvandshuk omfattes af fredningen (stk. 1), jfr. kortbilaget til bekendtgørelsen. Indenfor området omfattes tillige den statsejede ø Langli i Ho bugt af fredningen.

Afgrænsningen mellem land og søterritorium er den linje, der kan fastlægges på grundlag af højeste daglige vandstand.

Mod Vesterhavet er det danske søterritoriums ydre begrænsning den linje, der i 3 sømils afstand er udmålt, mod nord fra selve kystlinjen og mod syd fra den basislinje, der ved kgl. anordning nr. 437 af 21. december 1966 er fastsat mellem Skallingens sydlige ende og den dansk-tyske grænse. Sidstnævnte basislinje danner vestgrænse for Vadehavet Vildtreservat. Ved fredningsbekendtgørelsen har man imidlertid som nævnt fundet det rigtigst at medtage hele det pågældende søterritorium. Baggrunden herfor er, at efter konventionen om vådområder af international betydning, navnlig som levesteder for vandfugle (Ramsar-konventionen), anses alle farvande med mindre end 6 meters vanddybde ved lavvande som vådområder.

Den valgte afgrænsning medtager alle de områder, hvor vanddybderne er beskedne og gennemsnitligt ikke overstiger 6 meters dybde ved lavvande. Visse arealer med en større vanddybde end 6 meter er herved også blevet inddraget under det fredede område. Blandt andet dette forhold er årsagen til, at det kun er begrænsede restriktioner, der gælder i området mellem basislinjen og søterritoriets vestgrænse. Således er sejlads i dette område ikke reguleret ifølge bekendtgørelsen.

I stk. 2 er det præciseret, at det i stk. 1 afgrænsede søterritorium tillige omfatter højsander, flak og lignende områder i Vadehavet, der kan være tørlagt ved lavvande. De områder, bestemmelsen nævner ved navn, er imidlertid kun eksempler og derfor ikke udtryk for en udtømmende opregning. Skulle nogle af højsanderne efter gældende regler herom blive matrikuleret til staten, er områderne stadig omfattet af fredningsbekendtgørelsen.

Godkendte havnes søområder er, som det fremgår af § 2, stk. 3, ikke omfattet af fredningsbestemmelserne.

Oplysning om afgrænsningen af det under en havn hørende søområde vil normalt være angivet i »Den danske Havnelods«.

Det bemærkes herved, at der ikke ved bekendtgørelsen er taget stiling til spørgsmålet om etablering af nye havne, hvorfor tilladelse hertil som hidtil skal meddeles af ministeriet for offentlige arbejder, jfr. § 8, stk. 1, nr. 2.

3. Motorkørsel m.v. (§ 3)

Der er et generelt forbud mod enhver form for motorkørsel eller anvendelse af køretøjer, der fremdrives med sejl i hele det fredede område (stk. 1.). Derimod er det tilladt i overensstemmelse med de i øvrigt gældende adgangsregler at anvende motorkøretøj på Mandø Ebbevej og Låningsvej samt til Jordsand (stk. 2, nr. 1).

Det kan bestemmes, at motorkørsel skal være tiladt på nærmere afgrænsede områder langs Fanø og Rømø. Der tænkes her på områder, der henregnes til søterritoriet, men som er tørre ved lavvande og traditionelt har været benyttet til kørsel i forbindelse med den offentlige færdsel langs stranden (stk. 2, nr. 2).

Bestemmelserne herom træffes af de lokale myndigheder, dvs. af vedkommende amtsråd, kommunalbestyrelse og politimester, og skal offentliggøres af amtsrådet, jfr. under § 13. Skovstyrelsen vil som ejer af strandbredder blive inddraget i de beslutninger, der træffes i medfør af stk. 2. nr. 2.

Endvidere vil motorkørsel være tilladt i forbindelse med godkendte entreprenøropgaver, samt ved anvendelse af hjemlet ret til indsamling af drivtømmer og optagning af sand til eget forbrug.

Offentlige myndigheder kan i forbindelse med varetagelse af deres opgaver også anvende motordrevet køretøj (stk. 2, nr. 3).

4. Sejladsbegrænsninger. (§ 4)

4.1. Baggrunden for begrænsningerne i sejlads

Når man har anset det for nødvendigt at foretage reguleringer af sejladsen i det fredede område, skyldes det især hensynet til de meget store koncentrationer af vandfugle, som året igennem opholder sig på de lavvandede eller tørlagte flader i Vadehavet. Hertil kommer de afgrænsede, men ret konstante rastepladser for sæler. Her bliver sælerne ofte forstyrret ved landgang eller kørsel på højsanderne, og desuden ved sejlads i nærheden af rastepladserne.

4.2. Reguleringen af sejlads i det fredede område (§4)

4.2.1. Sejlads vest for basislinjen

Bestemmelsen fastslår indledningsvis (§ 4, stk. 1), at sejlads vest for den basislinje, der ved kgl. anordning nr. 437 af 21. december 1966 er fastsat mellem Skallingens sydlige ende og den dansk-tyske grænse ikke er omfattet af bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen regulerer således kun sejladsen øst for basislinjen, når undtages bestemmelsen (§ 4, stk. 8) om brætsejlads.

4.2.2. Sejlads øst for basislinjen. Hovedbestemmelsen

Hovedreglen er her, at sejlads kun er tilladt i de områder, som er nævnt i stk. 2, nr. 1-7. Udenfor disse områder er enhver form for sejlads, der ikke vedrører erhvervsmæssigt fiskeri, forbudt.

Denne hovedregel modificeres imidlertid af visse begrænsninger og udvidelser.

4.2.3. Særlige sejladsbegrænsninger

a. Sejlads i området mellem Skallingen og Langli (fra Ebbevej og til Spundsen) er, uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 1, forbudt. Endvidere indføres i et bælte øst for Langli et sejlfartsforbud i perioden 16. september-15. juli. Se nærmere herom nedenfor i afsnit 6.

b. Der er forbud mod at sejle med en hastighed over 10 knob i andre områder end 1) Grådyb tidevandsområde, afgrænset mod nord af en linje fra sydspidsen af Langli til Møllebækken ca. 2 km syd for Hjerting. 2) Knudedyb samt 3) Lister Dyb med fortsættelse i Højer Dyb og Rømø Dyb (stk. 5).

c. Endvidere er der forbud mod anvendelse af luftpudebåde og hydrofoilbåde bortset fra til betjening af en af ministeriet for offentlige arbejder anerkendt rute (stk. 7).

d. Endelig er brætsejlads (wind-surfing) kun tilladt efter nærmere bestemmelser af vedkommende amtsråd. Der kan alene meddeles tilladelse til brætsejlads på vestsiden af Skallingen, Fanø, Rømø, i begrænsede områder i Ho Bugt og i Grådyb Tidevandsområde (stk. 8).

4.2.4. Udvidet sejladsadgang

a. Det er tilladt, uanset bestemmelsen i § 4, stk. 2, at sejle fra nærmeste dyb, rende eller løb til højsander (stk. 3). Denne mulighed for en begrænset passage til højsanderne skal dog ses i sammenhæng med færdselsbegrænsningerne i vildtreservatbekendtgørelsen.

b. Det er tilladt at sejle udenfor de nævnte områder bl.a. i forbindelse med godkendte entreprenøropgaver eller i forbindelse med offentlige myndigheders færdsel under varetagelse af deres opgaver (§§ 10 og 11).

c. I forbindelse med badning og lignende friluftsaktiviteter er det tilladt at sejle med gummibåde og både uden motor på vestsiden af Skallingen, Fanø og Rømø. Det er også tilladt med motorbåde at sejle vinkelret på de nævnte kyststrækninger, hvorimod sejlads i øvrigt langs kysten ikke er tilladt (stk. 9).

d. Endvidere indeholder bekendtgørelsen som tidligere nævnt ingen begrænsninger vedrørende sejlads i forbindelse med og udøvelse af erhvervsmæssigt fiskeri (§ 4, stk. 6 samt § 10, stk. 1, nr. 1).

4.2.5. Dispensationsordning for lokale både

Fredningsstyrelsen vil i medfør af § 12, stk. 1, jfr. stk. 3, (se afsnit 12) i nærmere bestemt omfang fortsat bemyndige Ribe amtsråd og Sønderjyllands amtsråd til at meddele dispensation fra bestemmelserne om sejladsbegrænsninger til personer, der har både liggende enten ved kysten eller i visse bådehavne i Vadehavet. Dispensationsordningen vil også fremover blive baseret på den gennemførte registrering og nummerering af de både, der omfattes af ordningen, og af udstedelsen af et personligt bevis til vedkommende bådejer. Hovedformålet med denne ordning er, at bekendtgørelsen ikke medfører væsentlige indskrænkninger for de i området fastboende bådejere og disses familier.

I tilladelse i medfør af § 12, stk. 1, vil blive angivet, på hvilke vilkår tilladelse gives, samt på hvilken nærmere måde sejlads må finde sted. Eksempelvis vil landgang af både på kysten, hvor kystsikrings- og forlandsarbejder foregår, kun kunne ske med tilladelse fra vedkommende bygherre, ligesom sejlads i og omkring forlandsfelter og andre særligt angivne områder ikke må finde sted.

5. Anden færdsel. (§ 5)

Anden færdsel, f.eks. med hestekøretøj, ved ridning, på cykel eller til fods, er - bortset fra i området mellem Skallingen og Langli (fra Ebbevej og til en ret linje fra Langli's sydspids over yderspidsen af Spundsen til Skallingen), samt i perioden 16. september - 15. juli på Langli og det afgrænsede område nord og øst for øen - ikke forbudt efter fredningsbekendtgørelsen. Derimod indeholder landbrugsministeriets vildreservatbekendtgørelse visse begrænsninger i denne henseende (§ 6).

6. Naturvidenskabeligt referenceområde mellem Skallingen og Langli samt på Langli og i et bælte øst for øen (§ 2, stk. 1,3. pkt., § 4, stk. 4, og § 5, stk. 1 og stk. 2)

Med fredningen indføres i et område mellem Skallingen og Langli et totalt forbud mod enhver form for færdsel og sejlads (§ 4, stk. 4 og § 5, stk. 1). Derudover indføres i et bælte øst for øen et tilsvarende totalt forbud mod offentlighedens færdsel i perioden 16. september - 15. juli. Endvidere må færdsel i samme periode på Langli kun finde sted efter forud indhentet tilladelse fra fredningsstyrelsen (§ 5, stk. 2). Disse færdselsbegrænsninger har til formål at bevare så uberørte naturforhold som muligt og herunder begrænse forstyrrelserne i dyrelivets yngleperiode samt fuglenes træk- og rasteperioder, hvor der er behov for fredfyldte opholdssteder. Det samlede område, der er omfattet af færdselsbegrænsningerne efter § 4, stk. 4 og § 5, stk. 1 og stk. 2, udgør et naturvidenskabeligt referenceområde, dvs. et naturområde stort set uden direkte kulturpåvirkning. Det samlede naturvidenskabelige referenceområde (se bilag 2 i bekendtgørelsen) udgør lidt over 1 pct. af arealet af den samlede Vadehavsfredning.

Det naturvidenskabelige referenceområde mellem Langli Ebbevej i nord og en linje mellem Langli's sydspids og Spundsen på Skallingen mod syd samt områderne på og ved Langli har med udgangspunkt i Skallinglaboratoriets arbejde i mere end 50 år været genstand for undervisning, registreringer og forskning af international betydning.

Når man netop i dette område har ønsket at lade Vadehavets natur, herunder dets bundforhold, dets flora og fauna udvikle sig helt uberørt, skyldes det,

- at der i danske naturområder og ikke mindst i det samlede Vadehavsområde er behov for sådanne referenceområder,

- at områdets afgrænsede natur er velegnet til formålet,

- at undersøgelser har været foretaget netop her i en meget lang årrække og

- at staten med henblik på langsigtet naturbevarelse har erhvervet dets tilgrænsende landarealer i form af halvøen Skallingen og øen Langli.

7. Forbud mod forskellige foranstaltninger. (§ 6)

I det fredede område er det ikke tilladt at foretage noget, der ødelægger eller varigt forandrer det naturlige miljø.

Det er endvidere forbudt at optage sømaterialer medmindre dette sker til reparation og forstærkning af diger med tilgrænsende forland (jfr. § 10, stk. 1, nr. 2), foretage boringer og sprængninger i bunden, samt henkaste eller anbringe affald (§ 6, stk. 1, nr. 1 og 6).

Disse restriktioner skal sammen med tilsvarende, der forbyder maskinel optagning af sandorme, hjertemuslinger og lignende organismer fra havbunden (§ 6, stk. 1, nr. 4), jfr. i øvrigt afsnit 8 nedenfor, ses i sammenhæng med ønsket om at opretholde det overordentligt rige dyreliv på bunden af Vadehavet.

Forbudet mod at foretage udsætning af fritlevende dyr og planter, som er fremmede for området (stk. 1, nr. 3), er også begrundet i hensynet til det eksisterende plante- og dyreliv i Vadehavet.

Forbudet mod anbringelse af luftledninger og master (stk. 1, nr. 5) er begrundet i hensynet til de mange fugle og Vadehavets landskabelige værdi.

Udskiftning af eksisterende luftledninger med hertil hørende master kan finde sted uden tilladelse efter bekendtgørelsen.

Endelig har man ønsket at påpege det særlige hensyn, der i området bør tages til de kulturhistoriske levn (stk. 1, nr. 7).

Ud over de aktiviteter, som udtrykkelig forbydes ifølge § 6, stk. 1, findes i § 6, stk. 2, en almindelig bestemmelse, hvorefter der ikke må foretages noget, der ødelægger eller varigt forandrer det naturlige miljø. Denne bestemmelse finder således anvendelse på andre foranstaltninger end de, der er nævnt i bekendtgørelsens § 6, stk. 1.

Som eksempel herpå kan nævnes havbrug og lignende anlæg. Sådanne anlæg kræver som hidtil efter lovgivningens almindelige regler tilladelse fra fiskeriministeriet samt, for så vidt angår anlæggets drift, tilladelse fra miljøstyrelsen (jfr. § 9), men må som anført i øvrigt afgøres på grundlag af bestemmelsen i § 6, stk. 2, sammenholdt med fredningsstyrelsens adgang efter § 12, stk. 1, til at tillade mindre betydende fravigelser fra bl.a. denne bestemmelse.

8. Jagt, fiskeri og yderligere færdselsrestriktioner (§ 7)

Bekendtgørelsen regulerer ikke jagt og fiskeri, bortset fra bestemmelsen i § 6, stk. 1, nr. 4, om maskinel optagning af hjertemuslinger. Om fiskeri i øvrigt henviser bekendtgørelsen til lovgivningens almindelige regler, der i denne forbindelse også omfatter optagning af blåmuslinger, hvad enten det sker ved skrabning eller sugning.

Om jagt og yderligere sejlads- og færdselsrestriktioner i det naturfredede område henviser fredningsbestemmelsernes § 7 til landbrugsministeriets bekendtgørelse om Vadehavet Vildtreservat, jfr. tillige ovenfor i cirkulærets afsnit 5.

Endvidere henviser fredningsbestemmelserne til ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 44 af 12. februar 1951 angående forbud mod sejlads i farvandet ved Rømø-dæmningen, der tillige indeholder visse bestemmelser om fiskeri.

9. Diverse anlægsarbejder. (§ 8)

Statens højhedsret over søterritoriet administreres af ministeriet for offentlige arbejder. Dette vil i praksis sige, at anlægsarbejder i Vadehavet, som medfører terrænændringer, faste anlæg eller forlandsarbejder, i hvert enkelt tilfælde kræver tilladelse fra ministeriet for offentlige arbejder (stk. 1). Se dog afsnit 7 om havbrug.

For så vidt angår etablering af nye fyld- og dumpningpladser kræves tilladelse fra miljøstyrelsen (stk. 2). Se endvidere cirkulæret afsnit 11.

Inden ministeriet for offentlige arbejder eller miljøstyrelsen træffer afgørelse, skal der (som hidtil) forhandles herom med fredningsstyrelsen.

Fredningsbekendtgørelsen ændrer ikke denne kompetencefordeling, der således eksempelvis også gælder med hensyn til nye lystbådehavne og lignende anlæg.

Når de nævnte forhold er omtalt i bekendtgørelsen, skyldes det således udelukkende hensynet til at gøre bekendtgørelsen så oplysende som muligt.

10. Forurening. (§ 9)

Disse regler vil blive administreret af miljøstyrelsen i samarbejde med fredningsstyrelsen. Det understreges i den forbindelse, at bekendtgørelsen ikke indeholder regler om eventuel landbaseret forurening, f.eks. spildevandsudledning fra vandløb. Her gælder alene reglerne i miljøbeskyttelsesloven.

Bestemmelsen i § 9, stk. 1, 3. pkt., foreskriver, at der i det fredede område ikke må ske udtømning af affald fra skibe, bortset fra frisk fisk og dele deraf.

Med udtrykket »frisk fisk« forstås i overensstemmelse med bestemmelserne i § 23 i lov af 9. april 1980 om beskyttelse af havmiljøet alene fiskerester hidrørende fra rensning af friskfanget fisk, herunder fra den efter lovgivningen om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer foreskrevne rensning ombord af visse fiskearter.

Som angivet i stk. 2, hindrer bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., ikke genudsætning af muslinger taget som bifangst.

I øvrigt er bestemmelsen i § 9, stk. 1, 3. pkt., ikke til hinder for iagttagelse af reglerne i saltvandsfiskerilovens § 22, stk. 1, hvorefter undermålsfisk og undermålskrebs samt fredede fisk og fredede hvirvelløse havdyr straks efter fangsten skal genudsættes i havet, såvidt muligt i levende tilstand.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, er ikke til hinder for afbrænding af »flodskarn«, som det hidtil har været praktiseret.

11. Undtagelser fra fredningsbestemmelserne. (§§ 10 og 11) I disse bestemmelser er nævnt en række undtagelser, der angår arbejder m.v. i Vadehavsområdet, f.eks. vedrørende erhvervsmæssigt fiskeri, optagning af materialer til reparation og forstærkning af diger med tilgrænsende forlande, terrænændringer i øvrigt i forbindelse med vedligeholdelse, udvidelse eller omlægning af anlæg og kanaler, indsamling af vraggods, optagning af sand til eget forbrug samt den nødvendige færdsel i forbindelse med tilsyn med græssende dyr.

Disse bestemmelser fritager ikke for at indhente de tilladelser, der måtte være nødvendige i henhold til anden lovgivning, f.eks råstofloven og lov om beskyttelse af havmiljøet, når det drejer sig om de aktiviteter, der er omtalt i henholdsvis § 10, nr. 2 og 3.

Fredningsbekendtgørelsen begrænser ikke de rettigheder, som beboerne på Mandø måtte have i henhold til skøde af 20. juni 1743 fra Kong Christian den Sjette.

12. Konkrete dispensationer fra fredningsbestemmelserne. (§ 12) Til mere specielle formål kan fredningsstyrelsen give tilladelse til mindre betydende fravigelser fra fredningsbekendtgørelsen. Forinden der træffes afgørelse efter denne bestemmelse, skal der forhandles med landbrugsministeriet og i spørgsmål, der vedrører fiskeri, høres tillige fiskeriministeriet (stk. 1).

Der er allerede i forbindelse med den tidligere bekendtgørelse dispenseret - eller truffet beslutning om, at der kan gives dispensation - til:

a) det eksisterende beskedne, forsøgsmæssige fiskeri efter hjertemuslinger, eventuelt indenfor nærmere afgrænsede områder og for en vis periode. En sådan dispensation vil give en nøjere indsigt i aktiviteternes omfang, geografiske fordeling og eventuelle skadevirkninger.

b) maskinel sandormegravning til den nuværende virksomhed, inden for en rimelig afviklingsperiode og eventuelt begrænset til bestemte områder. Dispensation vil blive givet efter forhandling med ministeriet for offentlige arbejder, jfr. under cirkulærets afsnit 7 og 9.

c) sejlads med private både, som nord for Emmerlev Klev og måske andre steder er beliggende ud til den flade kyst og derfor uden for render og løb, eller som er beliggende i visse bådehavne.

Også andre dispensationer vil kunne komme på tale, f.eks. til forsvarsministeriet i forbindelse med øvelsesformål.

Fredningsstyrelsen kan bemyndige Ribe amtsråd, henholdsvis Sønderjyllands amtsråd til at meddele tilladelser i henhold til § 12, stk. 1.

Omfanget af en sådan bemyndigelse vil blive fastlagt efter forhandling med amtsrådene og landbrugsministeriet henholdsvis fiskeriministeriet (stk. 2). Se i øvrigt afsnit 4.2.5.

Afgørelser, der træffes af fredningsstyrelsen i medfør af stk. 1, er endelige og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed (stk. 3). Det samme kan bestemmes i en bemyndigelse til amtsrådene.

13. Offentliggørelse af lokale myndigheders bestemmelser. (§ 13)

Lokale myndigheders bestemmelser om afgrænsninger af områder til f.eks. motorkørsel og strandsejlads (§ 3, stk. 2, nr. 2, og stk. 3) eller jfr. § 4, stk. 8, til brætsejlads (wind-surfing) skal offentliggøres. Offentliggørelse sker - efter vedkommende amtsråds nærmere bestemmelse - dels i stedlige dag- eller ugeblade, dels ved skiltning i eller ved områderne. Amtsrådet beslutter, i hvilket omfang og på hvilken måde skiltning skal ske.

14. Tilsyn. (§ 14)

Bestemmelserne fastslår, at fredningsstyrelsen har ansvaret for, at der føres tilsyn med overholdelsen af reglerne i bekendtgørelsen.

Tilsynet med overholdelsen af reglerne i § 8, stk. 1 og stk. 2, føres dog af ministeriet for offentlige arbejder, henholdsvis miljøstyrelsen.

Tilsynet med overholdelsen af reglerne i den i § 7 nævnte bekendtgørelse føres af landbrugsministeriets vildtforvaltning, henholdsvis ministeriet for offentlige arbejder.

Fredningsstyrelsen vil træffe aftale med Ribe amtsråd, Sønderjyllands amtsråd, landbrugsministeriets vildtforvaltning og eventuelt andre myndigheder om den praktiske tilrettelæggelse af tilsynet og om varetagelse af visse opgaver i forbindelse hermed (stk. 2).

15. Ikrafttrædelse. (§ 16)

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1985, idet den tidligere bekendtgørelse ophæves.

Underskrift 1

Miljøministeriet, den 15. juli 1985 Christian Christensen / Inger-Lise Jensen

Versioner

1. 1985-10-31 · til 1992-12-21