Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1985/8@1985-04-19/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Et bredt flertal af folketingets partier indgik den 29. juni 1984 et civilforsvarsforlig. Det blev heri bl.a. aftalt, at sikringsrumspligten skulle udvides fra den hidtidige pligt i byzonerne i 129 kommuner til at omfatte alle områder af landet. Samtidig blev der aftalt visse lempelser i kravene til antallet af sikringsrum i nyopført bolig- og erhvervsbyggeri under hensyn til, at der har fundet en reduktion sted i antallet af beboere i den enkelte lejlighed, og til, at en vis procentdel af de beskæftigede i erhvervsbygningerne vil være indkaldt til forsvaret og civilforsvaret under beredskab.

Den nødvendige lovændring som følge af civilforsvarsforliget er gennemført ved lov nr. 649 af 19. december 1984 om ændring af lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger. I henhold til loven, der senest er optrykt ved lovbekendtgørelse nr. 536 af 3. november 1981, har indenrigsministeriet udsendt bekendtgørelse nr. 650 af 19. december 1984 om sikringsrum. Bekendtgørelsen afløser tidligere bekendtgørelser om udførelse af sikringsrum og murgennembrydninger. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 538 af 3. november 1981 om, i hvilke byzoner der skal indrettes sikringsrum falder bort fra 1. januar 1985.

Dette cirkulære indeholder bemærkninger til nogle af de gældende bestemmelser om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger. Cirkulæret følger lovens kapitelinddeling om sikringsrum, særlige foranstaltninger, murgennembrydning og fællesbestemmelser. Det bemærkes, at lovens kapitel 1 er ophævet.

Som bilag 1-3 er optrykt lovbekendtgørelse nr. 536 af 3. november 1981, lov nr. 649 af 19. december 1984 om ændring af lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger og indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 650 af 19. december 1984 om sikringsrum.

I. SIKRINGSRUM (LOVENS KAPITEL 2)

1. Efter lovens § 6, stk. 1, er der pligt til at indrette sikringsrum i alle bygninger (NYBYGGERI) i alle områder af landet. Pligtens omfang er den samme overalt i landet. Visse bygninger er dog undtaget fra sikringsrumspligten, jfr. nedenfor under punkt 2., 3. og 4.

Ved etapevis opførelse af et byggeri kan der efter praksis meddeles indtil 5 års udsættelse med etablering af sikringsrum til en etape, hvis sikringsrummet, der skulle indrettes til denne etape, bygningsmæssigt bedre kan indpasses i en følgende byggeetape. Det er en forudsætning for at kunne få udsættelse i sådanne tilfælde, at der på ansøgningstidspunktet foreligger en fast tidsplan for opførelsen af den følgende byggeetape med sikringsrum inden for højst 5 år. Udsættelse ud over 5 år kan ikke forventes.

2. Efter lovens § 6, stk. 1, litra 1, skal der ikke indrettes sikringsrum i bygninger, som udelukkende er bestemt til bolig for højst 2 husstande.

Dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.lign. er omfattet af denne undtagelsesbestemmelse, hvis de enkelte huse udelukkende er bestemt til bolig for højst 2 husstande og er fuldt adskilt med en væg uden åbninger, der er udført efter bygningsreglementets bestemmelser for væg mellem sammenbyggede eenfamiliehuse.

Hvis de enkelte huse med 2 husstande er indbyrdes forbundne på 1. sal med fælles trappe, altangang e.lign., er husene ikke fuldt adskilt og dermed ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen.

3. Efter lovens § 6, stk. 1, litra 3, skal der ikke indrettes sikringsrum i bygninger, hvor der ikke indrettes bolig og ikke påregnes beskæftiget mere end 10 personer samtidig. Dette gælder også de i lovens § 9, stk. 2, nævnte bygninger, der påregnes benyttet til teater, biografteater, restaurant, udstillings- og forlystelseslokale, lokale til afholdelse af møder, forsamlinger og lignende, hvis bygningerne kun anvendes til dette formål. Der tages således ikke hensyn til antal tilskuere, gæster, kirkegængere m.v. ved afgørelse af spørgsmålet om sikringsrumspligt i disse bygninger.

Såfremt etablissementet er indrettet i en bygning, der samtidig anvendes til andre formål, skal samtlige samtidigt beskæftigede personer i hele bygningen medregnes ved afgørelse af bygningens sikringsrumspligt. Hvis det samlede antal samtidig beskæftigede personer overstiger 10, er bygningen som nævnt sikringsrumspligtig, og der skal indrettes sikringsrum til alle bygningens anvendelser. Hvis disse anvendelser finder sted til forskellige tidspunkter, skal sikringsrummets pladsantal mindst indrettes svarende til det største samtidige antal personer i hele bygningen.

Regler for det antal sikringsrumspladser, der skal indrettes til en sikringsrumspligtig bygning, fremgår af bekendtgørelsens § 2.

Til et teater, biograf, restaurant, udstillings- og forlystelseslokale, lokale til afholdelse af møder, forsamlinger o.lign., indrettes der efter bekendtgørelsens § 2, stk. 5, sikingsrum til 50 pct. af antallet af pladser i etablissementet samt endvidere til det største antal samtidigt beskæftigede personer.

Det antal sikringsrumspladser, der herefter er beregnet til teatre, biografer, restauranter, cafeterier, forsamlingslokaler o.lign., og til butikslokaler, supermarkeder, banker og sparekasser, værksteder, fabrikker og kontorer, kan efter § 2, stk. 6, i bekendtgørelsen nedsættes med 13 pct. af hensyn til, at 13 pct. af personalet m.v. regnes for at være fraværende under et beredskab på grund af indkaldelse til forsvaret eller civilforsvaret.

I det omfang det er forbundet med uforholdsmæssigt store vanskeligheder at indrette sikringsrum til en selvstændig bygning til teater, biografteater, restaurant, udstillings- og forlystelseslokale, lokale til afholdelse af møder, forsamlinger o.lign., jfr. lovens § 9, stk. 4, er civilforsvarsstyrelsen efter de nedenfor under IV omtalte regler om dispensationer bemyndiget til at tillade, at sikringsrum helt eller delvis kan undlades, eventuelt mod, at der træffes andre egnede beskyttelsesforanstaltninger. Civilforsvarsstyrelsen kan i påkommende tilfælde give etablissementer, til hvilke en sådan tilladelse er givet, påbud om begrænsning af gæsternes antal, eventuelt om lukning af etablissementet.

4. Efter lovens § 6, stk. 1, litra 3, er som nævnt mødelokaler o.lign., hvortil der ikke er knyttet over 10 personer samtidigt beskæftigede, ikke omfattet af sikringsrumspligten. Dette medfører for kirkeligt byggeri, at dette byggeri kun er sikringsrumspligtigt, hvis der er over 10 personer samtidigt beskæftigede i den kirkelige bygning.

Kirkegængere og besøgende i menighedssal anses som nævnt ikke for beskæftigede. Som beskæftigede regnes kun personer, hvis arbejde er knyttet til kirken, f.eks. præsten, men ikke elever i en eventuel konfirmandundervisning.

Såfremt der i forbindelse med en kirke opføres sikringsrumspligtige lokaler, der ikke er bestemt til egentlige kirkelige formål, f.eks. børnehaver, skal der for disse lokalers vedkommende indrettes sikringsrum.

5. Efter lovens § 12 kan indenrigsministeren, når forholdene gør det påkrævet, pålægge ejerne af BESTÅENDE BYGNINGER, virksomheder og anlæg at indrette rum til beskyttelse.

Der er således ikke pligt til at indrette sikringsrum i bestående bygninger før efter særligt pålæg.

Ved afgørelsen af en eventuel sikringsrumspligt for en tilbygning til en bestående bygning og ved fastsættelsen af det antal sikringsrumspladser, der eventuelt skal indrettes, er der ikke pligt til at medregne antallet af personer i den bestående bygning. Det er alene tilbygningens anvendelse og personantal, der afgør sikringsrumspligten efter lovens § 6, stk. 1. Kun hvis der på den bestående bygning hviler en uopfyldt sikringsrumspligt, f.eks. en udsættelse for sikringsrum fra en tidligere byggeetape, jfr. pkt. 1 foran, skal personantallet i den bestående bygning medregnes ved opgørelse af pladsantallet i sikringsrummet i tilbygningen.

6. De nærmere regler om indretning af sikringsrum findes i bekendtgørelsen.

II. SÆRLIGE FORANSTALTNINGER (LOVENS KAPITEL 3)

Efter lovens § 15 kan indenrigsministeren påbyde, at der i NYE BYGNINGER, der opføres til brug for virksomheder af livsvigtig karakter, skal foretages bygningsmæssige eller tekniske foranstaltninger til formindskelse af følgerne af luftangreb eller andre krigsmæssige handlinger.

Der er herved først og fremmest tænkt på værker og anlæg af en vis størrelse i forbindelse med energiforsyning og energidistribution, telekommunikation o.lign., der ikke har over 10 personer samtidigt beskæftigede og derfor ikke er omfattet af sikringsrumspligten efter lovens § 6, stk. 1, litra 3.

Når kommunalbestyrelsen modtager en ansøgning om byggetilladelse til et nyanlæg af ovennævnte art af en vis størrelse, hvor anlægget ikke har pligt til at indrette sikringsrum, skal kommunalbestyrelsen forelægge byggeplanerne for civilforsvarsstyrelsen, forinden der udstedes byggetilladelse. Formålet hermed er at give civilforsvarsstyrelsen lejlighed til at bedømme, om den vil indstille til indenrigsministeren, at der skal iværksættes bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger.

III. MURGENNEMBRYDNING (LOVENS KAPITEL 4)

I henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 7, jfr. lovens § 19, er der pligt til at opretholde de murgennembrydninger i bestående bygninger, der er udført i henhold til bekendtgørelse nr. 26 af 12. februar 1944 om murgennembrydning af brandmure m.v. Det følger af denne bekendtgørelse, der i øvrigt blev ophævet i 1962, at der som alt overvejende hovedregel i kælderen i alle bygninger på 3 etager eller derover, hvor der i kælderen var indrettet tilflugtsrum, skulle indrettes en flugtåbning i brandmuren (murgennembrydning) ind til naboejendommens kælder.

En lignende bestemmelse om murgennembrydning findes i lovens § 17, hvori det bl.a. er bestemt, at der som alt overvejende hovedregel i alle NYE BYGNINGER, hvori der skal indrettes sikringsrum, skal foretages murgennembrydning ind til en eventuel kælder i naboejendommen. De nærmere regler om murgennembrydningens udførelse m.v. findes i den ny bekendtgørelse afsnit D (§§ 15-18). Det bemærkes, at en murgennembrydning - i modsætning til de regler, der gjaldt efter den nævnte bekendtgørelse fra 1944 - ikke længere må udføres med fortanding og foroven afsluttes med aftrapning.

Efter bekendtgørelsens § 18 kan ejeren af den BESTÅENDE bygning få sin andel af udgifterne til murgennembrydningens udførelse refunderet af civilforsvarsstyrelsen ved henvendelse til det kommunale civilforsvar, i Storkøbenhavn til Civilforsvaret for Storkøbenhavn, Fløngvej 10, 2640 Hedehusene.

IV. FæLLESBESTEMELSER (LOVENS KAPITEL 5)

UDGIFTERNES AFHOLDELSE

I lovens § 21 er fastsat nærmere regler for afholdelsen af de med de foreskrevne foranstaltningers gennemførelse forbundne omkostninger. Hvor intet andet er bestemt, påhviler det en bygnings eller et anlægs ejer på egen bekostning af udføre de i loven påbudte foranstaltninger.

TILSYN

Tilsynet med lovens gennemførelse påhviler efter lovens § 22 kommunalbestyrelsen.

I henhold til Bygningsreglementets bestemmelser om et byggeprojekts forhold til anden lovgivning end byggeloven må kommunalbestyrelsen ikke give byggetilladelse eller tillade ibrugtagning, før den har konstateret, at det ansøgte kan godkendes i henhold til denne lovgivning, herunder loven om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger.

Det kommunale civilforsvar og den kommunale bygnings- og boligregistermyndighed (BBR-myndighed) underrettes samtidig med udfærdigelse af ibrugtagningstilladelse om, hvorvidt der er indrettet sikringsrum i den pågældende bygning og om antallet af pladser i sikringsrummet. Det kommunale civilforsvar underrettes samtidig om, hvorvidt der er givet dispensation fra de tekniske krav, der gælder for opførelse af sikringsrum, eller om civilforsvarsstyrelsen eller indenrigsministeriet - eventuelt på særlige vilkår - har meddelt fritagelse for pligten til indretning af sikringsrum.

Ved udstedelse af eventuel midlertidig tilladelse til ibrugtagning af bygningen forud for udstedelsen af den endelige ibrugtagningstilladelse foretages indberetningerne om sikringsrum samtidig med udstedelsen af den midlertidige tilladelse.

Blanketter til brug ved indberetningerne kan fås ved henvendelse til civilforsvarsstyrelsen.

DISPENSATIONER

Efter lovens § 9, stk. 4, § 23 og § 25, stk. 1, kan indenrigsministeren i særegne tilfælde tillade, at bestemmelserne i loven fraviges.

Disse dispensationsbeføjelser er ved indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 352 af 11. oktober 1966 om dispensationer fra lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger tillagt civilforsvarsstyrelsen. Det bemærkes, at bekendtgørelsen henviser til lovens § 9, stk. 3, som nu er ændret til § 9, stk. 4. Ansøgninger om dispensation indsendes til civilforsvarsstyrelsen gennem vedkommende kommunalbestyrelse. De af civilforsvarsstyrelsen trufne afgørelser kan indbringes for indenrigsministeriet.

Når ikke andet er bestemt, følger klagefristen byggelovens bestemmelse, dvs. 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Tidsfristen for udnyttelsen af en dispensation følger bygningsreglementets bestemmelser. Således bortfalder en dispensation, såfremt der ikke inden 2 år udstedes tilladelse til det byggearbejde, som dispensationen angår. Kommer et byggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilladelse og dispensation, ikke til udførelse, bortfalder dispensationen sammen med byggetilladelsen.

De af indenrigsministeriet meddelte fritagelser fra sikringsrumspligt i henhold til § 1, stk. 2 i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 538 af 3. november 1981 om, i hvilke byzoner der skal indrettes sikringsrum, er bortfaldet fra den 1. januar 1985. ----

Opmærksomheden henledes på gældende krav til indretning af arbejdssted m.v., såfremt bygherren påtænker fredstidsanvendelse af sikringsrum, jfr. lovens § 10.

Opmærksomheden henledes endvidere på de muligheder, der i lovgivningen måtte findes for at opnå beskæftigelsestilskud til visse byggerier. Der kan således henvises bl.a. til civilforsvarsstyrelsens vejledninger af henholdsvis 18. juli 1983 om beskæftigelsestilbud til civilforsvarsformål og 15. december 1983 om ekstraordinære beskæftigelsesarbejder ved det kommunale civilforsvar.

Samtidig med udstedelsen af dette cirkulære ophæves indenrigsministeriets cirkulære nr. 106 af 16. april 1962 om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger. Endvidere ophæves civilforsvarsstyrelsens cirkulæreskrivelse af december 1969 om sikringsrumspligt ved opførelse af tilbygninger til eksisterende bygninger, civilforsvarsstyrelsens cirkulæreskrivelse af januar 1971 med vejledning om gulve og tekniske installationer i sikringsrum og civilforsvarsstyrelsens cirkulæreskrivelse af juni 1971 om sikringsrum i kirker m.v. Indenrigsministeriets cirkulæreskrivelse af 14. juni 1982 om administration af reglerne om etablering af sikringsrum falder bort fra 1. januar 1985.

Yderligere eksemplarer af dette cirkulære med bilag vil kunne fås ved henvendelse til Civilforsvarsstyrelsen, Stockholmsgade 27. 2100 København Ø. Tlf. (01) 38 65 45

Underskrift 1

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 17. JANUAR 1985 BRITTA SCHALL HOLBERG /Steen Thorbek

Bilag 1.

LOVBEKENDTGØRELSE NR. 536 AF 3. NOVEMBER 1981. OM BYGNINGSMÆSSIGE CIVILFORSVARSFORANSTALTNINGER

(Udelades her)

Bilag 2.

LOV NR. 649 AF 19. DECEMBER 1984 OM ÆNDRING AF LOV OM BYGNINGSMÆSSIGE CIVILFORSVARSFORANSTALTNINGER

(Udelades her)

Bilag 3.

BEKENDTGØRELSE NR. 650 AF 19. DECEMBER 1984 OM SIKRINGSRUM

(Udelades her)

Versioner

1. 1985-04-19 · til 2004-07-15