Cirkulære om gruppelivsforsikring (* 1) (* 2) (Til samtlige ministerier m.v.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1985/92@1985-11-12/da
Ved finansministeriets cirkulære af 28. september 1984 blev der givet meddelelse om, at der for en række overenskomstgrupper var blevet etableret en gruppelivsordning. I det paritetiske nævn for den offentlige sektor i øvrigt - etableret i henhold til lov om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster m.v. - er det aftalt, at et yderligere antal overenskomstgrupper skal tilsluttes gruppelivsordningen.
Det drejer sig om følgende:
iværksættelses- overenskomstgruppe
tidspunkt
a. 1/4 85 timelønnede håndværkere og værkstedsarbejdere ifølge overenskomst mellem DSB og fællesorganisationen DSB
b. 1/4 85 automekanikere samt de under baneafdelingen beskæftigede extrahåndværkere og håndværkere på månedsløn ifølge overenskomst mellem DSB og Dansk Metalarbejderforbund
c. 1/4 85 plantekontrollører ved statens plantetilsyn i følge overenskomst mellem finansministeriet og Dansk funktionærforbund
d. 1/4 85 prøveassistenter ved Danmarks elektriske Materielkontrol (DEMKO), ifølge overenskomst mellem finansministeriet og Dansk funktionærforbund
e. 1/4 85 rengøringsinspektricer på rigshospitalet ifølge overenskomst mellem finansministeriet og Dansk Kommunal Arbejderforbund
f. 1/5 85 jord- og betonarbejdere ved statens seruminstitut ifølge overenskomst mellem finansministeriet og Jord- og Betonarbejdernes fagforening
g. 1/5 85 chauffører ved statens seruminstitut ifølge overenskomst mellem finansministeriet og Specialarbejderforbundet i Danmark
h. 1/5 85 lager- og handelsarbejdere ved en række stats institutioner m.v. i hovedstaden ifølge over enskomst mellem finansministeriet og Lager- og Handelsarbejdernes forbund
i. 1/6 85 sceneteknikere, rekvisitører og kapelbetjente ved Det kgl. Teater ifølge overenskomst mellem finansministeriet og Lager- og Handelsarbejdernes forbund
j. 1/4 85 erhvervsvejledere i staten ifølge overenskomst mellem finansministeriet og Dansk Erhvervsvejleder forening
k. 1/4 85 radiotelegrafister i land ifølge overenskomst mellem finansministeriet og Radiotelegrafist foreningen af 1917
1. 1/4 85 inventarkonduktører i staten ifølge overenskomst mellem finansministeriet og Teknisk Landsforbund.
En oversigt over de overenskomstområder, der allerede er omfattet, fremgår af tillæg 1 til den vedlagte aftale.
Det blev samtidig aftalt, at forsikringssummen skulle forhøjes til 50.000 kr., og at præmien forhøjedes til 19,03 kr. pr. måned pr. medarbejder.
Gruppelivsordningen omfatter - alene med de begrænsninger, som fremgår af den som bilag til den enkelte overenskomst optagne aftale - fra iværksættelsestidspunktet samtlige ansatte og senere tilkommende månedslønnede medarbejdere (dog for så vidt angår smede- og maskinarbejdere samt elektrikere på Risø med månedsvis udbetalt løn) i statsinstitutioner, der er omfattet af en af de nævnte overenskomster.
Endvidere omfatter ordningen samme medarbejdergrupper i ikke egentlige statsinstitutioner, der som et vilkår for statstilskud skal anvende finansministeriets overenskomster m.v., jfr. finansministeriets (budgetdepartementets) budgetvejledning 1985, punkt 53.12. vedrørende institutioner, der modtager driftstilskud på halvdelen af driftsudgifterne eller mere.
Uafhængig af overenskomstfornyelserne er der mellem finansministeriet og administrationsaktieselskabet Forenede Gruppeliv på vegne af Statsanstalten for Livsforsikring indgået vedlagte aftale, der træder i stedet for den med ovennævnte cirkulære udsendte aftale.
Indholdsmæssigt er der ikke særlig forskel mellem de to aftaler. Den nye aftale muliggør dog, at grupper, der uden at være omfattet af de ovennævnte beskrivelser af institutioner, er ansat inden for det offentlige område, kan kobles på gruppelivsordningen, jfr. aftalens § 1, afsnit 2. Endvidere er der med tillæg nr. 3 til aftalen sket en udvidelse, idet gruppemedlemmer, der bevilges barselorlov eller udvidet barselorlov uden løn i henhold til barselorlovsloven (dagpengeloven), forbliver omfattet af gruppelivsforsikringen i orlovsperioden. Tilsvarende gælder gruppemedlemmer, der ved tvungen genindkaldelse til militærtjeneste er bevilget orlov uden løn.
Gruppelivsordningen er en ophørende livsforsikring, der kommer til udbetaling ved gruppemedlemmets død, såfremt denne indtræder inden forsikringens ophør. Forsikringen bortfalder uden udbetaling den 1. i måneden efter forsikredes fyldte 67. år.
På denne baggrund skal man anmode den enkelte ansættelsesmyndighed om over for de nye medarbejdere, der herefter omfattes af gruppelivsordningen, skriftligt at tilkendegive dette og endvidere anmode medarbejdere, der måtte have flere samtidige ansættelsesforhold ved forskellige statslige myndigheder, om over for dem eller de andre arbejdsgivere at foranledige, at der kun indbetales bidrag for et af ansættelsesforholdene.
Gruppelivsordningen skal administreres af administrationsselskabet Forenede Gruppeliv, og det påhviler den enkelte ansættelsesmyndighed at anmelde antallet af medarbejdere til Forenede Gruppeliv. Institutioner, der er tilsluttet statens centrale lønanvisning, vil kunne henvise Forenede Gruppeliv til at rette henvendelse til lønanvisningen.
Med hensyn til de mere praktiske forhold omkring indbetaling af præmien til Forenede Gruppeliv m.v. vil der herefter fra Forenede Gruppeliv blive udsendt materiale herom.
I tilfælde af at en af forsikringen omfattet medarbejder afgår ved døden efter det tidspunkt, hvor ordningen træder i kraft for den pågældende gruppe, udbetales forsikringssummen, som fra 1. april 1985 andrager 50.ooo kr. til afdødes nærmeste pårørende, jfr. iøvrigt aftalens § 3.
Såfremt en forsikret medarbejder hverken har ægtefælle eller børn under l8 år, er den pågældende berettiget til at indsætte som begunstiget den, til hvem forsikringssummen ønskes udbetalt ved dødsfald.
Dødsfald anmeldes af ansættelsesmyndigheden skriftligt til Forenede Gruppeliv, der herefter foretager det videre fornødne.
Præmien, der som nævnt er på 19,03 kr. månedlig pr. gruppemedlem, betales af staten og medregnes i den ansattes A-indkomst, jfr. dog pensionsbeskatningslovens § 50.
P. M. V.
E. B.
Lene Larsen
Gruppelivordning nr. 83034
AFTALE
MELLEM
FINANSMINISTERIET
og
Administrationsaktieselskabet FORENEDE GRUPPELIV (F.G.)
som repræsentant for de for aftalens opfyldelse solidarisk hæftende forsikringsselskaber, Assurance-Compagniet BALTICA, Livsforsikringsaktieselskab. A/S Forsikringsselskabet CODAN LIV. Livsforsikringsaktieselskabet HAFNIA-HAAND I HAAND. KGL. BRAND's Livsforsikringsaktieselskab. KOMMUNERNES PENSIONSFORSIKRING A/S. PENSIONS OG LIVRENTE-INSTITUTET AF 1919 A/S. Forsikrings-Aktieselskabet TREKRONER-LIV. TRYG FORSIKRING, gensidigt livsforsikringsselskab, Livsforsikrings-Aktieselskabet UTRECHT, VITA LIVSFORSIKRING, Schweizisk Aktieselskab og WINTERTHUR LIV, Schweizisk Aktieselskab, samt STATSANSTALTEN FOR LIVSFORSIKRING, der hæfter proratarisk, indgås herved følgende aftale.
Stk. 1. § 1 Medarbejdergrupper, der er omfattet af en overenskomst mellem en faglig organisation og FINANSMINISTERIET, eller en styrelse efter bemyndigelse fra FINANSMINISTERIET, og hvor overenskomsten indeholder bestemmelse om gruppelivsforsikring, forsikres efter de i overenskomsten angivne regler, således at der ved en medarbejders (gruppemedlems) død før udgangen af den måned, hvori gruppemedlemmet fylder 67 år. udbetales en forsikringssum på kr. 50.000,-. Institutioner m.v., der følger/tiltræder FINANSMINISTERIET's overenskomst med en faglig organisation, kan - forudsat overenskomsten indeholder hjemmel til gruppelivsforsikring og institutionen har offentlig karakter - ved institutionens foranstaltning kobles på nærværende gruppelivsordning.
Stk. 1. § 2 Dækningen er virksom, når og sålænge betingelserne i § 1 er opfyldt, forudsat at overenskomsten af FINANSMINISTERIET er tilmeldt F.G. Aldersfordelingen blandt de forsikrede meddeles F.G. af de lønanvisende myndigheder / institutioner hvert 3. års 1. oktober, første gang pr. 1. oktober 1987. Forsikringsåret er 1. januar til 31. december. Pr. 1. januar hvert 3. år udregner F.G. på grundlag af gruppens aldersmæssige sammensætning på dette tidspunkt præmien for den pågældende 3 årsperiode. På basis af den for året gældende gennemsnitspræmie og det konkrete antal forsikrede i hver måned beregnes månedspræmien, der indbetales af de lønanvisende myndigheder / institutioner til F.G.
§ 3.
Stk. 1. Ved et gruppemedlems død udbetales forsikringssummen til den pågældendes nærmeste pårørende. Forudsat gruppemedlemmet ikke efterlader ægtefælle eller børn under 18 år, kan anden udbetalingsbestemmelse skriftligt aftales mellem gruppemedlemmet og F.G.
Stk. 1. § 4 Bonus, som måtte tilkomme gruppelivsordningen, anvendes til forbedring af ordningen efter nærmere aftale.
Stk. 1. § 5 Kommer antallet af gruppemedlemmer under 25, ophører forsikringen uden særligt varsel ved udgangen af det følgende forsikringsår medmindre antallet på dette tidspunkt atter er mindst 25.
Stk. 1. § 6 For forsikringen gælder vedhæftede »Forsikringsbetingelser for gruppelivsforsikring«, medmindre de er fraveget ved denne aftale. De forsikrede - gruppemedlemmerne - betragtes som ejere af de respektive forsikringer. Uanset forsikringsbetingelsernes § 16 kan opsigelse ske helt eller delvis uden varsel. Beskatningsform: »Kapitalforsikring med begrænset fradragsret«.
Stk. 1. § 7 Af hensyn til maksimeringsbestemmelserne for gruppelivsforsikring må der gives underretning til F.G., såfremt hele gruppen eller en del af den dækkes af en anden gruppelivsforsikring. Nærværende aftale, som er oprettet i 2 ligelydende eksemplarer træder i kraft den 1. januar 1985, klokken 0, og afløser fra samme tidspunkt aftale nr. KB 191 af 13. september 1984 med senere tillæg mellem FINANSMINISTERIET og STATSANSTALTEN FOR LIVSFORSIKRING. Forsikringssummen udgør i perioden 1. januar til 31. marts 1985 kr. 40.000,-.
Underskrift 1
København, den 5. juli 1985 Lene Larsen
Underskrift 2
København, den 4. juli 1985 Administrationsaktieselskabet FORENEDE GRUPPELIV TILLÆG nr. 1. Ved aftalens ikrafttrædelsesdato har FINANSMINISTERIET ifølge § 2 tilmeldt følgende overenskomstområder: 1. kontorfunktionærer i staten med de undtagelser, som fremgår af kontorfunktionæroverenskomsten med HK. 2. edb-medarbejdere ved de ifølge tillægsaftale med HK til kontorfunktionæroverenskomsten nævnte ministerier m.v. 3. beregnere i direktoratet for statens indkøb ifølge tillægsaftale med HK til kontorfunktionæroverenskomsten. 4. analyseassistenter ved statsfrøkontrollen ifølge tillægsaftale med HK til laboratoriefunktionæroverenskomsten. 5. tekniske fotografer i staten ifølge overenskomst med Dansk Funktionærforbund. 6. laboratoriefunktionærer i staten med de undtagelser som fremgår af overenskomsten med Dansk Laborant-Forening tilsluttet HK. 7. flyvelederassistenter under statens luftfartsvæsen ifølge tillægsaftale med HK til kontorfunktionær overenskomsten. 8. materielfunktionærer under civilforsvarsstyrelsen ifølge tillægsaftale med HK til kontorfunktionær gt overenskomsten. 9. kontorfunktionærer ved Bornholmstrafikken ifølge overenskomst med HK. 10. kontorfunktionærer ved Generaldirektoratet for statsbanerne ifølge overenskomst med HK. 11. kontorfunktionærer ved Generaldirektoratet for Post og Telegrafvæsenet ifølge overenskomst med HK. 12. elektrikere ved Forsøgsanlæg Risø ifølge overenskomst med Dansk El-Forbund. 13. faglærte laboratorie mekanikere og operatører ved Forsøgs anlæg Risø ifølge overenskomst med Dansk Metalarbejderforbund. 14. smede- og maskinarbejdere ved Forsøgsanlæg Risø ifølge overenskomst med Dansk Metalarbejderforbund. 15. maskinkonsulenter i Direktoratet for arbejdstilsynet ifølge overenskomst med Dansk Metalarbejderforbund. 16. AF-konsulenter ved arbejdsformidlingskontorer ifølge overenskomst med Arbejdsformidlingskontorernes personales landsklub tilsluttet HK. 17. ingeniørassistenter ved Københavns Universitet og Danmarks tekniske Højskole ifølge overenskomst med Dansk Metalarbejderforbund. 18. ingeniørassistenter ved Københavns Universitet og Danmarks tekniske Højskole ifølge overenskomst med Teknisk Landsforbund. 19. forskningsteknikere ved Københavns Universitet (Niels Bohr institut) og Århus Universitet (fysisk og kemisk institut) ifølge overenskomst med Teknisk Landsforbund. 20. klinikassistenter samt instruktionsklinikassistenter ved skolerne for klinikassistenter og tandplejere i København og Århus ifølge tillægsaftale med HK til kontorfunktionæroverenskomsten. TILLÆG nr. 2. Følgende institutionerer fra aftalens ikraftrædelse tilmeldt gruppelivsforsikringen: A. Vedvarende (navne følger) B. Midlertidige (f.eks. langtidsledige) (navne følger) TlLLÆG nr. 3 Med virkning fra 1. januar 1985 udvides gruppelivsaftalens § 1 - jfr. § 2 - med følgende: Gruppemedlemmer, der bevilges barselsorlov eller udvidet barselsorlov uden løn i henhold til barselsorlovsloven (dagpengeloven), forbliver omfattet af gruppelivsforsikringen i orlovsperioden. Gruppemedlemmer der ved tvungen genindkaldelse til militærtjeneste og under genindkaldelsen er bevilget orlov uden løn, forbliver omfattet af gruppelivsforsikringen i orlovsperioden.
Underskrift 3
København, den 5. juli 1985 Lene Larsen
Underskrift 4
København, den 4. juli 1985 Administrationsaktieselskabet FORENEDE GRUPPELIV