Cirkulæreskrivelse om godkendelse af ældre affaldsforbrændingsanlæg efter miljøbeskyttelseslovens § 36 (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og Hovedstadsrådet)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1985/96@1985-12-09/da
Indhold
Den 3. maj 1984 afgav folketingets miljø- og planlægningsudvalg beretning over forslag til folketingsbeslutning om miljøgodkendelse af ældre affaldsforbrændingsanlæg. Af beretningen, der er optrykt som bilag til denne cirkulæreskrivelse, fremgår, at miljøministeren i forbindelse med folketingsudvalgets behandling af beslutningsforslaget afgav tilsagn om, at alle affaldsforbrændingsanlæg inden for en periode på højst 3 år vil blive godkendt efter miljøbeskyttelsesloven.
På denne baggrund har miljøministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 397 af 2. september 1985 om godkendelse af ældre affaldsforbrændingsanlæg.
Ifølge bekendtgørelsen skal forbrændingsanlæg, der var bestående ved miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden, inden den 31. december 1986 ansøge om godkendelse. Kravet om godkendelse gælder ikke i det omfang, anlægget eller udvidelser eller ændringer heraf i forvejen er godkendt efter lovens kapitel 5.
Ved forbrændingsanlæg forstås i bekendtgørelsen sådanne anlæg til forbrænding af husholdnings- eller erhvervsaffald, som er omfattet af punkt G. 2. på listen over virksomheder, anlæg og indretninger, der er omfattet af lovens kapitel 5. Bekendtgørelsen gælder dog kun for anlæg med en indfyret effekt på mere end 30 kW, jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.
Begrebet husholdnings- og erhvervsaffald omfatter også briketter, paller og lignende brændsel, der helt eller delvis er fremstillet af sådant affald.
Bekendtgørelsen retter sig først og fremmest mod de ca. 20 kommunale anlæg til forbrænding af dagrenovation m.v., som er etableret før miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden. Herudover vil godkendelsespligten omfatte et antal mindre forbrændingsanlæg i boligforeningsområder, på skoler og erhvervsvirksomheder m.v.
Det vil i første række være amtsrådet/ Hovedstadsrådet, der som godkendelsesmyndighed i tvivlstilfælde skal vurdere, hvorvidt det pågældende anlæg er omfattet af godkendelsespligten. Ved bedømmelsen heraf må der lægges vægt på. om en væsentlig del af det anvendte brændsel består af husholdnings- eller erhvervsaffald, hvad enten hovedformålet med afbrændingen er varmeproduktion eller affaldsbortskaffelse. Anlæg, der anvendes til afbrænding af andet fast affald, såsom slamforbrændingsanlæg og anlæg til forbrænding af sygehusaffald er derimod ikke omfattet af bekendtgørelsen. Det samme er tilfældet med hensyn til sådanne anlæg til forbrænding af erhvervsaffald, som er omfattet af andre punkter på listen, f.eks. anlæg for destruktion af affald af kemikalier, jfr. herved listens punkt D.10.
Godkendelsesmyndighed er som nævnt amtsrådet/ Hovedstadsrådet, jfr. § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 176 af 29. marts 1974 om godkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. (godkendelsesbekendtgørelsen).
Fristen for ansøgningens indsendelse er fastsat under hensyn til, at de nævnte forudsætninger om tidspunktet for godkendelsernes meddelelse skal kunne opfyldes. Miljøstyrelsen skal derfor henstille, at myndighederne har færdigbehandlet sagen vedrørende godkendelsesansøgningen i første instans inden udgangen af maj måned 1987.
I overensstemmelse med miljøministerens tilkendegivelser over for folketinget i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslaget om godkendelse af ældre affaldsforbrændingsanlæg vil Miljøstyrelsen fremskynde det af styrelsen iværksatte vejledningsarbejde om begrænsning af forureningen fra affaldsforbrændingsanlæg. Der vil således i løbet af foråret 1986 kunne foreligge en færdig vejledning fra styrelsen som grundlag for udarbejdelsen af ansøgningerne og behandlingen af sagerne om godkendelse efter lovens § 36.
Ifølge bekendtgørelsen skal godkendelsessagen i øvrigt behandles efter reglerne i godkendelsesbekendtgørelsens kapitel 3-5. Det betyder bl.a.,. at ansøgningen skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i godkendelsesbekendtgørelsens § 9, der fastlægger kravene til de oplysninger, der skal gives af virksomheden i forbindelse med godkendelsesansøgninger.
Opmærksomheden henledes på, at eventuelle tilladelser til særskilt udledning af spildevand til vandløb, søer og havet skal meddeles i medfør af lovens kapitel 5, jfr. herved lovens § 41, stk. 3.
Med hensyn til reglerne om afgørelsernes meddelelse, klagevejledning og klageadgang henvises til bestemmelserne i lovens kapitel 10 og 11.
Kravet om godkendelse gælder som nævnt ikke, såfremt anlægget allerede måtte være godkendt f.eks. i medfør af lovens § 37. Er der endvidere efter lovens ikrafttræden den 1. oktober 1974 sket udvidelser eller ændringer på anlægget, som er blevet godkendt efter § 35, stk. 1, 2. punktum, skal disse dele af anlægget heller ikke påny underkastes godkendelsesbehandling.
Som det fremgår af folketingets miljø- og planlægningsudvalgs beretning af 3. maj 1984, har miljøministeren understreget over for folketingsudvalget, at myndighederne fortsat kan give påbud over for de pågældende anlæg efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.
Miljøstyrelsen skal endvidere henstille, at myndighederne i tiden, indtil det nævnte vejledningsarbejde er afsluttet, og det nødvendige grundlag for godkendelsesansøgningernes udarbejdelse og behandling dermed foreligger, er tilbageholdende med meddelelser af godkendelser vedrørende bestående affaldsforbrændingsanlæg, samt at man ved eventuelle meddelelser af godkendelser af nye affaldsforbrændingsanlæg er opmærksom på den kommende vejledning og eventuelt tager spørgsmålet om vilkårsfastsættelser op med Miljøstyrelsen.
Det vil herved kunne sikres, at de krav, som fastsættes i godkendelserne, baseres på det bedst mulige kendskab til karakteren af forureningen fra anlæggene og metoderne til begrænsningen heraf. Man opnår hermed tillige, at eventuelle fejlinvesteringer undgås.
Opmærksomheden henledes i øvrigt på sammenhængen med planlægningen efter lovens kapitel 9, herunder affaldsplanlægningen, jfr. §§ 62-62 b, der også omfatter bortskaffelse af affald ved affaldsforbrænding. Miljøstyrelsen kan i denne forbindelse henvise til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 663 af 20. december 1984 om amtsrådets kortlægning af og redegørelse for affaldsbortskaffelsen og det dertil knyttede cirkulære fra Miljøstyrelsen af 25. marts 1985.
Underskrift 1
Miljøstyrelsen, den 4. september 1985 Jens Kampmann / Per B. Suhr
Bilag
Beretning afgivet af miljø- og planlægningsudvalget den 3. maj 1984
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om miljøgodkendelse af ældre affaldsforbrændingsanlæg
(af Margrete Auken (SF) m.fl.)
Udvalget har behandlet forslag til folketingsbeslutning i en række møder og har herunder stillet spørgsmål til miljøministeren, som denne har besvaret skriftligt og i samråd.
Miljøministeren har over for udvalget givet tilsagn om, at alle affaldsforbrændingsanlæg inden for en periode på højst 3 år vil blive miljøgodkendt.
Miljøministeren har oplyst, at der i løbet af 1-2 år vil foreligge en vejledning fra miljøstyrelsen med anbefalinger om, i hvilken grad forureningen fra affaldsforbrændingsanlæg bør begrænses, herunder bl.a. forurening med partikler, saltsyre og dioxiner.
Miljøministeren har tilkendegivet, at det herved sikres, at resultaterne i vejledningen inddrages i grundlaget for godkendelserne, og har samtidig understreget, at amtsrådene, indtil godkendelserne foreligger, fortsat kan give påbud efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.
Et flertal (udvalget med undtagelse af de frie demokraters medlem) kan tilslutte sig de af miljøministeren ovenfor afgivne tilsagn.
Et mindretal (de frie demokraters medlem af udvalget) har taget miljøministerens tilsagn og flertallets holdning hertil efterretning.
P. u. v.
Steffensen
formand