Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1986/132@1987-02-13/da

Indhold

1. Indledning
2. 1. § 12, STK.
3. Underskrift 1

A. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.

1. Ved LOV NR. 149 AF 19. MARTS 1986 OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (begrænsning af fradragsretten for løbende ydelser) er retten til at fradrage udgifter til løbende ydelser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst blevet begrænset.

Ligningsloven er med de seneste ændringer optrykt som lovbekendtgørelse nr. 659 af 22. september 1986.

Begrænsningen af fradragsretten for løbende ydelser berører kun ydelser, der tilfalder foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund. Desuden gælder begrænsningen kun for ensidigt påtagne forpligtelser.

Der er for det første tale om en beløbsmæssig begrænsning af fradragsretten. Der er for det andet tale om en begrænsning af den kreds af foreninger m.v., der kan opnå godkendelse til at modtage fradragsberettigede ydelser. Der er for det tredje tale om en begrænsning af den skattemæssige værdi af fradraget.

Ved lovændringen er der endvidere foretaget nogle redaktionelle ændringer. Det betyder, at ligningslovens § 12 regulerer fradragsretten for løbende ydelser. Ligningslovens § 13 regulerer fradragsretten for kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger. Ligningslovens § 14 regulerer fradragsretten for ejendomskatter, forpagtningsafgifter og lignende byrder. Disse tre regelsæt har hidtil alle været samlet i ligningslovens § 14.

Ændringerne har virkning fra og med indkomståret 1987.

Der er endvidere efter de gældende regler i ligningslovens § 8 A en begrænset fradragsret for gaver,der ydes til almennyttige foreninger, der er godkendt af statsskattedirektoratet. Disse regler er uændrede.

2. Udover de ændringer, der er gennemført ved lov nr.149 af 19. marts 1986 om ændring af ligningsloven, sammenfattes og ajourføres følgende tidligere udsendte cirkulærer om fradragsret for løbende ydelser i dette cirkulære:

Cirkulære nr. 198 af 16/12 1957, pkt. 9 og 12

Cirkulære nr. 174 af 11/12 1958, pkt. 9

Cirkulære nr. 267 af 22/12 1967, pkt. 9

Cirkulære nr. 99 af 4/5 1972, pkt. 5

Cirkulære nr. 206 af 16/12 1981, pkt. 9

Cirkulære nr. 184 af 17/11 1982, pkt. 2

Det foreliggende cirkulære træder således i stedet for de nævnte punkter i de tidligere cirkulærer.

Cirkulæret indeholder følgende afsnit:

A. Indledende bemærkninger (punkt 1-3).

B. Ensidigt påtagne løbende ydelser til foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund (punkt 4-14).

C. Ensidigt påtagne løbende ydelser til personer og dødsboer (punkt 15-16).

D. Løbende ydelser i form af fribolig (punkt 17).

E. Løbende ydelser, der udredes efter en gensidigt bebyrdende aftale (punkt 18).

F. Fradrag for kapitalværdi af løbende ydelser ved opgørelsen af formuen (punkt 19).

G. Ikrafttrædelsesregler (punkt 20-21).

I cirkulærets afsnit B beskrives de ændringer, der er gennemført ved lov nr. 149 af 19. marts 1986. Bestemmelserne, der beskrives i afsnit C - F, er ikke ændret ved denne lov.

3. Der er ikke foretaget ændringer i de almindelige betingelser for fradragsret for løbende ydelser.

Det er således en forudsætning for fradrag, at der foreligger en skriftlig erklæring, hvori yderen forpligter sig for en periode af ubestemt varighed (f.eks. yderens eller nyderens livstid). Forpligtelsen kan dog tidsbegrænses, men normalt ikke til en periode, der er kortere end 10 år.

Det er endvidere en forudsætning for fradrag, at ydelserne er både forfaldne og betalte.

Det er endelig en forudsætning for fradrag, at den, der modtager løbende ydelser, fører kontrol med forpligtelseserklæringernes overholdelse og om nødvendigt inddriver eventuelle restancer ad retlig vej.

B. ENSIDIGT PÅTAGNE LØBENDE YDELSER TIL FORENINGER, STIFTELSER, INSTITUTIONER M.V. OG RELIGIØSE SAMFUND.

4. Efter LIGNINGSLOVENS § 12, STK. 1 - 3, er udgifter til løbende ydelser, som er ensidigt påtaget over for foreninger, stiftelser, institutioner m.v. eller religiøse samfund, som er godkendt af statsskattedirektoratet, fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det drejer sig om løbende ydelser, som den forpligtede skal have påtaget sig at udrede uden at modtage vederlag herfor.

Den hidtil gældende ubegrænsede fradragsret for disse ydelser er blevet begrænset ved lov nr. 149 af 19. marts 1986.

5. For PERSONER kan fradraget for udgifter til løbende ydelser højst udgøre 15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst.

Det er nettokapitalindkomsten, der skal lægges til grund for beregningsgrundlaget. Hvis den er negativ, fragår den ikke i beregningsgrundlaget. Den personlige indkomst indgår i beregningsgrundlaget, hvad enten den er positiv eller negativ. Virksomhedsoverskud eller -underskud efter reglerne i virksomhedsskatteloven indgår kun i beregningsgrundlaget i det omfang, det overføres til den skattepligtige indkomst.

Den personlige indkomst og nettokapitalindkomsten, der danner grundlag for beregningen af maksimum for fradraget for løbende ydelser, opgøres efter reglerne i personskatteloven. Den beregningsmæssige personlige indkomst og beregningsmæssige kapitalindkomst, der efter personskattelovens overgangsregler anvendes ved skatteberegningen de første år efter gennemførelsen af skattereformen, påvirker ikke beregningsgrundlaget. Det er ligeledes den personlige indkomst før overførsel eller fremførsel af underskud efter personskattelovens § 13, stk. 3-4, der skal anvendes.

Samlevende ægtefæller kan hver for sig fradrage udgifter til løbende ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. Dette forudsætter dog, at den enkelte ægtefælle selv er den forpligtede efter forpligtelseserklæringen. En uudnyttet fradragsmulighed hos den ene ægtefælle kan derfor ikke benyttes af den anden ægtefælle.

Hvis et fradrag for udgifter til løbende ydelser medfører, at en gift persons skattepligtige indkomst bliver negativ, kan underskuddet overføres til fradrag hos ægtefællen efter reglerne i personskattelovens § 13.

Hvis et fradrag for udgifter til løbende ydelser medfører, at den skattepligtige indkomst bliver negativ, kan underskuddet fremføres til fradrag i de efterfølgende fem indkomstår efter reglerne i personskattelovens § 13.

6. For SELSKABER og andre skattepligtige institutioner kan fradraget for udgifter til løbende ydelser højst udgøre 15 pct. af selskabets skattepligtige indkomst. Denne procentdel beregnes af yderens skattepligtige indkomst, før indkomsten er nedbragt med fradrag efter denne bestemmelse.

Den hidtil gældende praksis, hvorefter et hovedaktionærselskab nægtes fradragsret for løbende udbetalinger til formål, som udelukkende eller i det væsentlige tilgodeser hovedaktionærens personlige interesse, opretholdes.

7. Den skattepligtige (person eller selskab) kan altid fradrage udgifter til løbende ydelser med indtil 15.000 kr. årligt. Dette gælder, selv om yderens fradrag efter den ovennævnte 15 pct.'s begrænsning ville udgøre et mindre beløb, og selv om den skattepligtige slet ikke har nogen indkomst i det pågældende indkomstår. Det vil sige, at de under pkt. 5 og 6 nævnte indkomstafhængige begrænsninger alene får betydning for skattepligtige, hvis forpligtelse til at udrede løbende ydelser til foreninger m.v. overstiger 15.000 kr. årligt.

Eksempel:

1) årlig ydelse 30.000 kr.

personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst 100.000 kr. eller derunder

fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst 15.000 kr.

2) årlig ydelse 30.000 kr.

personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst 150.000 kr.

fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst 22.500 kr.

3) årlig ydelse 30.000 kr.

personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst 200.000 kr. eller derover

fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst 30.000 kr.

8. 15 pct.'s begrænsningen og 15.000 kr.s reglen er udtryk for det samlede årlige maksimale fradrag, der kan opnås for løbende ydelser til foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og til religiøse samfund. Det er derfor uden betydning for fradragsberegningen, om ydelserne tilfalder en eller flere institutioner m.v. eller religiøse samfund.

Den del af udgifterne til løbende ydelser, som i et indkomstår måtte overstige 15.000 kr. eller 15 pct.'s begrænsningen, kan ikke fremføres til fradrag i senere indkomstår.

Fradrag for udgifter til løbende ydelser skal foretages i den skattepligtige indkomst efter reglerne i personskatteloven. Fradraget har derfor en værdi, som svarer til summen af satsen for almindelig indkomstskat efter personskattelovens § 6 (22 pct.) og de kommunale skattesatser. Fradrag for løbende ydelser kan ikke foretages i den personlige indkomst eller i kapitalindkomsten.

9. Fradragsretten for løbende ydelser til foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund er betinget af, at institutionen m.v. eller det religiøse samfund, der modtager de løbende ydelser, er godkendt af statsskattedirektoratet. Institutionen m.v. eller det religiøse samfund skal være godkendt på det tidspunkt, hvor ydelsen forfalder til betaling.

Godkendelsen gives første gang med virkning for ydelser, der udredes i kalenderåret 1987 og med virkning indtil videre.

Statsskattedirektoratet behandler ansøgninger om godkendelse efter § 12, STK. 3. Statsskattedirektoratets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

For foreninger, stiftelser og institutioner m.v. erstatter godkendelsen efter § 12, stk. 3, den hidtidige godkendelse efter § 8 A for så vidt angår løbende ydelser. Religiøse samfund har derimod ikke hidtil skullet godkendes.

Statsskattedirektoratet offentliggør hvert år en liste over de institutioner og religiøse samfund, som er godkendt efter ligningsloven § 12.

10. Foreninger, stiftelser og institutioner m.v. kan godkendes, hvis de er

1) hjemmehørende her i landet,

2) almenvelgørende eller på anden måde almennyttige OG

3) anvender midler til humanitære formål, forskning eller beskyttelse af naturmiljøet.

Alle tre betingelser skal være opfyldt.

Udtrykket HJEMMEHØRENDE HER I LANDET svarer til betegnelsen i selskabsskattelovens § 1. Ifølge praksis er det derfor afgørende, at såvel bestyrelsen - i alt fald flertallet af bestyrelsen - som hovedkontoret befinder sig her i landet.

En institution betragtes som ALMENVELGØRENDE, når den alene yder støtte til en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske kår.

En institution betragtes som ALMENNYTTIG, når dens virke i samfundet kan karakteriseres som nyttigt ud fra den i befolkningen almindeligt fremherskende opfattelse. Endvidere skal institutionens formål komme en vis større kreds til gode.

Begreberne almenvelgørende og almennyttig skal således forstås på samme måde, som de forstås i ligningsloven § 8A om fradragsret for gaver til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige institutioner.

HUMANITÆRE FORMÅL varetages, når institutionen m.v. bestræber sig på at afhjælpe menneskelig nød. Der tænkes her specielt på sygdomsbekæmpelse og sygdomsforebyggelse. Hjælpeorganisationer, hvis formål er at yde støtte i akutte nødhjælpssituationer i f.eks. udviklingslandene, vil være omfattet af bestemmelsen. Som eksempler herpå kan nævnes organisationer som Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Caritas Danmark, ASF-Dansk Folkehjælp og Dansk Flygtningehjælp. Organisationer, hvis formål er at forebygge og bekæmpe sygdom i Danmark, vil ligeledes være omfattet af bestemmelsen. Som eksempler herpå kan nævnes foreninger, der yder støtte til arbejde mod kræftsygdomme, sukkersyge og hjertesygdomme.

FORSKNING forstås som videnskabelig undersøgelse og granskning. Undersøgelserne kan indgå som et led i egentlig grundforskning. De kan også være rettet mod praktiske mål eller anvendelser.

BESKYTTELSE AF NATURMILJØET skal forstås som bekæmpelse af vand-, luft- og jordforurening, herunder beskyttelse af truede dyre- og plantearter. Det vil sige, at det er det eksterne miljø, der tilgodeses. Som eksempler på foreninger, der vil være omfattet af kriteriet, kan nævnes Verdensnaturfonden og Greenpeace.

11. Formål, som ikke er opregnet i LIGNINGSLOVENS 12, STK. 3, berettiger ikke institutioner m.v. til at opnå en godkendelse. Institutioner m.v., der ALENE tilgodeser f.eks. sociale, uddannelsesmæssige, idrætsmæssige eller kulturelle formål, kan således ikke blive godkendt.

En institution, der varetager et af de 3 nævnte godkendelsesberettigede formål, vil kunne opnå en godkendelse efter § 12, stk. 3, selv om institutionen også anvender andre midler til formål, der ikke er godkendelsesberettigede. Det er dog en forudsætning, at institutionens midler i overvejende grad anvendes til godkendelsesberettigede formål.

Godkendelsen betinges af, at institutionen godtgør, at der faktisk anvendes midler til formålet allerede på tidspunktet for godkendelsen eller, at det sandsynliggøres, at der vil blive anvendt midler til formålet i det første indkomstår, godkendelsen vedrører. Herved hindres institutionerne i at indsætte godkendelsesberettigede formål i vedtægterne alene med henblik på at opnå en godkendelse.

12. RELIGIØSE SAMFUND kan godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet.

Ved et RELIGIØST SAMFUND forstås et trossamfund, en sammenslutning af trossamfund eller en organisation, der er oprettet af et eller flere trossamfund. Der kan også være tale om en organisation, der er oprettet af en kreds af trossamfundsmedlemmer. Udover de kristelige religiøse samfund findes også andre religiøse samfund. Inden for den kristelige del kan nævnes den katolske kirke, metodistkirken, de folkekirkelige organisationer, frimenighederne og de frikirkelige organisationer. Inden for den ikke-kristelige del kan nævnes de mosaiske og muslimske trossamfund.

Ved et TROSSAMFUND forstås en sammenslutning eller forsamling (religionssamfund), hvis primære formål er gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en åndelig bevægelse kan karakteriseres som et trossamfund, kan statsskattedirektoratet forelægge spørgsmålet for kirkeministeriet til udtalelse.

Hvis der i tilknytning til et trossamfund er etableret en selvstændig forening eller organisation, som alene tilgodeser f.eks. sociale, uddannelsesmæssige, idrætsmæssige eller kulturelle formål, kan denne ikke godkendes. Godkendelse er nemlig betinget af, at foreningen eller organisationen, der står som modtager af de løbende ydelser, i væsentlig grad har et religiøst formål.

Det er statsskattedirektoratet, der vurderer, om religiøse samfund har en sådan karakter, at de skal kunne modtage løbende ydelser med den virkning, at yderen får fradrag for dem.

Sammenslutninger, der ikke kan godkendes som religiøse samfund, anses for at tilhøre gruppen af foreninger, stiftelser, institutioner m.v., jfr. ovenfor under punkt 10. Det betyder, at disse sammenslutninger skal varetage humanitære formål, naturbeskyttelsesformål eller forskning, hvis de skal opnå en godkendelse til at modtage løbende ydelser med fradragsvirkning for yderen.

13. Godkendelsens opretholdelse er betinget af, at institutionerne m.v. og de religiøse samfund anvender alle de midler, der modtages i form af løbende ydelser, indenfor rammerne af godkendelsen.

De godkendte institutioner m.v. og religiøse samfund skal hvert år ved indsendelse af regnskab dokumentere, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med det godkendte formål. Regnskabet skal indsendes til det lokale amtsskatteinspektorat, der vil kontrollere, at kravene er opfyldt. I Københavns og Frederiksberg kommuner skal regnskabet indsendes til det lokale skattedirektorat.

Hvis institutionen har anvendt de modtagne ydelser til ikke godkendte formål, kan statsskattedirektoratet tilbagekalde godkendelsen. Tilbagekaldelsen vil som udgangspunkt få virkning for fremtiden. En godkendelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis regnskabet ikke indsendes til skattemyndighederne, eller hvis midlerne ikke anvendes til det godkendte formål inden rimelig tid. Disse bestemmelser gælder også for religiøse samfund.

Kravet om, at de modtagne ydelser skal anvendes til formålet inden rimelig tid, betyder ikke, at alle ydelserne nødvendigvis skal anvendes i erhvervelsesåret. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan en institution opspare midler i en periode - f.eks. med henblik på anskaffelse af dyrt forskningsmateriel. I sådanne tilfælde skal oplysningerne herom fremgå af regnskaberne.

14. Reglerne i ligningslovens § 12, stk. 1 - 3, finder ikke anvendelse på ydelser til sociale fonds. Ved sociale fonds forstås fonds med de formål, der angives i pensionsbeskatningslovens § 52 eller ligningslovens § 14 F. For sådanne fonds gælder alene fradragsreglerne i henholdsvis pensionsbeskatningslovens § 52 og ligningslovens § 14 F.

C. ENSIDIGT PÅTAGNE LØBENDE YDELSER TIL PERSONER OG DØDSBOER.

15. Udgifter til løbende ydelser til personer eller dødsboer er fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter LIGNINGSLOVENS § 12, STK. 1 OG STK. 4, hvis ydelserne udredes i henhold til en ensidig forpligtelse. Den forpligtede skal derfor have påtaget sig at udrede ydelserne uden at modtage vederlag herfor. Udgifter til sådanne ydelser er fradragsberettigede, uanset om modtageren er skattepligtig her til landet eller ej.

Det er uden betydning for fradragsberegningen, om ydelserne tilfalder en eller flere personer og dødsboer. Det samlede fradrag for udgifter til løbende ydelser til personer og dødsboer kan højst udgøre 10.000 kr. årligt. I dette maksimumbeløb indgår løbende ydelser til børnebørn efter § 12, stk. 7, (3.000 kr.'s reglen), jfr. nedenfor punkt 16.

For ægtefæller, der er samlevende i hele indkomståret, kan det samlede fradrag højst udgøre 10.000 kr. årligt. En eventuel nedsættelse til dette beløb foretages i den del af hver ægtefælles fradrag, der overstiger 5.000 kr. Er ægtefællernes samlede fradrag under 10.000 kr., sker der ingen nedsættelse, selv om den ene af dem har foretaget fradrag for ydelser ud over 5.000 kr.

Hvis de ydelser, der er omfattet af beløbsbegrænsningen i et indkomstår, overstiger 10.000 kr., kan det overskydende beløb ikke overføres til fradrag i senere indkomstår, selv om de ydelser, der omfattes af fradragsbegrænsningen i dette år, er under 10.000 kr. tilsammen.

16. Efter § 12, STK. 6, er udgifter til løbende ydelser, der udredes som gave eller arveforskud til livsarvinger, ikke fradragsberettigede. Det samme gælder udgifter til løbende ydelser til livsarvingers ægtefælle. Ved livsarvinger forstås børn og børnebørn samt adoptivbørn og disses børn. Desuden sidestilles stedbørn og disses børn samt plejebørn og disses børn med livsarvinger.

§ 12, STK.

Stk. 1. 7, indeholder en undtagelse til § 12, stk. 6. Undtagelsen gælder for løbende ydelser til eget eller samlevende ægtefælles barnebarn. Sådanne ydelser er fradragsberettigede, hvis en af eller begge barnebarnets forældre er afgået ved døden før indkomstårets begyndelse. Det er uden betydning for fradragsretten, om barnebarnet er skattepligtigt her til landet. Fradragsretten efter § 12, stk. 7, kan højst udgøre 3.000 kr. årligt for hvert barnebarn. På grund af begrænsningerne i § 12, stk. 4, jfr. ovenfor punkt 15, kan det samlede årlige fradrag dog ikke overstige 10.000 kr. Ydelser, der forfalder til betaling efter udgangen af det kalenderår, hvori barnebarnet fylder 18 år, er ikke fradragsberettigede. Reglerne om begrænset fradragsret for løbende ydelser til personer og dødsboer berører ikke adgangen til at fradrage underholdsbidrag efter ligningslovens §§ 10 og 11. D. LØBENDE YDELSER I FORM AF FRIBOLIG.

17. Udgifter til løbende ydelser, der udredes i form af hel eller delvis fribolig, er fradragsberettigede efter § 12, STK. 1 OG STK. 5.

Der er fradragsret for sådanne ydelser, hvis de tilfalder personer og dødsboer, som nævnt i § 12, stk. 4, eller institutioner m.v. og religiøse samfund, som er godkendelsesberettigede efter § 12, stk. 3.

Fradragsretten for udgifter til løbende ydelser i form af hel eller delvis fribolig er ubegrænset. Det vil bl.a. sige, at ydelserne er fradragsberettigede, uanset om yderen også er forpligtet til at udrede andre løbende ydelser til institutioner m.v. eller personer.

For så vidt angår livsarvinger gælder de under punkt 16 nævnte begrænsninger også for fradragsretten for udgifter til fribolig. Der er derfor ikke fradragsret for ydelser i form af fribolig, hvis de tilfalder livsarvinger m.v.

E. LØBENDE YDELSER, DER UDREDES EFTER EN GENSIDIGT BEBYRDENDE AFTALE.

18. Efter LIGNINGSLOVENS § 12, STK. 1 OG STK. 8, er der ubegrænset fradragsret for løbende ydelser, der udredes som led i en gensidigt bebyrdende aftale. Dette gælder, uanset om ydelserne tilfalder personer, dødsboer, selskaber m.v., fonde eller andre institutioner.

Hvis skatteyderen har forpligtet sig til at udrede løbende ydelser mod delvist vederlag, er den del af ydelsen, der svarer til forholdet mellem vederlaget og ydelsens kapitalværdi på tidspunktet for indgåelsen af forpligtelsen, fradragsberettiget.

Der er dog ikke fradragsret for løbende ydelser, der udredes efter en gensidigt bebyrdende aftale, hvis yderen er forpligtet til at udrede ydelserne til selvejende institutioner, stiftelser og fonde m.v., som er stiftet af yderen. Det samme gælder, hvis institutionen m.v. er stiftet af yderens ægtefælle, af ægtefællernes forældre eller livsarvinger, eller hvis den nævnte personkreds har en bestemmende indflydelse over institutionen m.v.

Fradrag for løbende ydelser skal som hovedregel foretages i den skattepligtige indkomst. Fradrag for løbende ydelser, der udredes efter en gensidigt bebyrdende aftale, kan dog fradrages i den personlige indkomst, hvis ydelsen har karakter af en driftsomkostning i en erhvervsvirksomhed.

F. FRADRAG FOR KAPITALVÆRDI AF LØBENDE YDELSER VED OPGØRELSEN AF FORMUEN.

19. Efter STATSSKATTELOVENS § 13, LITRA B, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige formue foretages et fradrag for kapitalværdien af løbende ydelser, som den skattepligtige er forpligtet til at udrede.

Det er dog efter LIGNINGSLOVENS § 21 en forudsætning for fradraget i den skattepligtige formue, at den pågældende løbende ydelse er fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst. Det vil sige, at kapitalværdien af en løbende ydelse kan fradrages i den skattepligtige formue i det forholdsmæssige omfang, den løbende ydelse er fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst efter bestemmelserne i ligningslovens § 12.

I det omfang, der ikke er fradragsret efter ligningslovens § 12, er der heller ikke fradrag efter statsskattelovens § 13, litra b. I de tilfælde, hvor der er begrænset fradragsret efter ligningslovens § 12, er fradragsretten for kapitalværdien af den løbende ydelse i formueopgørelsen begrænset på samme måde. Hvis forpligtelsen til at udrede en løbende ydelse er påtaget mod delvist vederlag, kan den skattepligtige fradrage den del af kapitalværdien, der er ydet vederlag for. Der er også fradragsret for kapitalværdien af en løbende ydelse, der udredes i form af hel eller delvis fribolig for modtageren.

De nærmere regler for beregning af kapitalværdi af en løbende ydelse findes i ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 505 af 20. oktober 1983 om arve- og gaveafgift.

G. IKRAFTTRÆDELSESREGLER.

20. Ligningslovens § 12 har virkning fra og med indkomståret 1987.

Den begrænsning af fradragsretten for løbende ydelser til institutioner m.v. og religiøse samfund, der er gennemført ved lov nr. 149 af 19. marts 1986 i ligningslovens § 12, STK. 2, får virkning for ydelser, der betales fra og med indkomståret 1987. Dette gælder, uanset om forpligtelsen til at udrede ydelserne er påtaget før eller efter, at loven træder i kraft.

Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund kan opnå godkendelse efter § 12, STK. 3, med virkning fra den 1. januar 1987.

Der gælder særlige overgangsregler for skattepligtige med forskudt regnskabsår. Indtil den 1. januar 1987 træder en godkendelse efter de hidtil gældende regler i stedet for en godkendelse efter § 12, stk. 3. Det vil sige, at udgifter til ensidigt påtagne løbende ydelser, der udredes til institutioner m.v. for indkomståret 1987, men forfalder og betales før den 1. januar 1987, vil være fradragsberettigede, hvis institutionen er godkendt efter ligningslovens § 8 A. Tilsvarende vil udgifter til løbende ydelser, der for indkomståret 1987 udredes til religiøse samfund før den 1. januar 1987, være fradragsberettigede, hvis blot det religiøse samfund er hjemmehørende her i landet.

Fradragsretten for de nævnte ydelser er dog begrænset af beløbs- og procentgrænserne i den nye § 12, stk. 2.

21. En af forudsætningerne for at opnå fradrag for løbende ydelser er, at der foreligger en reel forpligtelse til at udrede ydelserne. Hvis den forpligtede misligholder eller ændrer kontrakten, må det bero på en konkret bedømmelse, om dette er udtryk for, at der i virkeligheden aldrig har været nogen reel forpligtelse. I så fald kan der blive tale om efterbeskatning af tidligere års fradrag for løbende ydelser.

De nye fradragsregler kan indebære, at forudsætningerne for en påtaget forpligtelse til at betale en løbende ydelse ændres. Der kan være tale om, at fradragsretten nedsættes på grund af 15 pct.'s grænsen eller 15.000 kr.'s grænsen. Der kan endvidere være tale om, at fradragsretten bortfalder på grund af begrænsningen i kredsen af godkendelsesberettigede foreninger m.v. Der kan endelig være tale om, at fradragsretten forringes som følge af de nye regler i personskatteloven om den skattemæssige værdi af ligningsmæssige fradrag.

I nogle forpligtelseskontrakter er der taget forbehold for ændrede skatteregler, således at yderen er frigjort fra sine forpligtelser fra og med de nye skattereglers ikrafttræden. Hvis der ikke er taget et sådant forbehold, må det bero på de civilretlige regler om bristende forudsætninger, om yderen kan frigøre sig for sin forpligtelse eller få den nedsat.

Hvis den forpligtede nedsætter den løbende ydelse helt eller delvist på grund af de nyindførte begrænsninger af fradragsretten, skal ligningsmyndighederne afgøre, om kontrakten fortsat opfylder betingelserne for fradrag for ydelserne. Finder en sådan nedsættelse sted i tilslutning til lovens ikrafttræden, vil dette i almindelighed ikke kunne påvirke kontraktens bindende karakter i skatteretlig henseende. Det betyder, at den skattepligtige beholder sin fradragsret for fremtidige indbetalinger, og at fradragsretten for tidligere foretagne indbetalinger bevares. Det er dog en betingelse for fradrag, at nedsættelsen af den løbende ydelses størrelse svarer til den nedsættelse af fradragsretten, der er en følge af de nye skatteregler. Ved en afgørelse af dette spørgsmål skal ligningsmyndighederne foretage en samlet vurdering af den skattepligtiges forpligtelseskontrakter. Der kan samtidig tages hensyn til en ægtefælles forpligtelseskontrakter. Hvis nedsættelsen af de løbende ydelser iøvrigt kan godkendes civilretligt, kan den normalt også godkendes skattemæssigt, hvis den ikke går videre, end fradragsbegrænsningen kan begrunde.

Ligningsmyndighedernes afgørelse herom kan påklages efter de sædvanlige regler.

Underskrift 1

SKATTEDEPARTEMENTET, DEN 25. NOVEMBER 1986 JENS ROSMAN /Erik S. M. Hansen

Bilag

Lov om ændring af ligningsloven

(Udelades her).

Versioner

1. 1987-02-13, til 1993-01-21