Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1986/136@1987-02-13/da

Indhold

1. Indledning
2. Kapitel 3 Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse, hvor der på en ejendom alene er et dyrehold »til eget brug«, f.eks. et par rideheste eller et mindre hønsehold. Derimod kan den finde anvendelse på en ejendom, uanset at denne ikke har et erhvervsmæssigt dyrehold, hvis der anvendes eller opbevares husdyrgødning fra et erhvervsmæssigt dyrehold. Bekendtgørelsen omfatter således også et planteavlsbrugs opbevaring og anvendelse af husdyrgødning fra et erhvervsmæssigt dyrehold.
   1. § 1, stk.
   2. § 23, stk.
   3. § 24, stk.
   4. § 25, stk.
3. Underskrift 1

Cirkulære vedrørende:

- Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 15 af 24. januar 1986 om husdyrgødning og ensilage m.v.

- Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 16 af 24. januar 1986 om ændring af bekendtgørelse om ændring af liste over virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

- Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 664 af 16. december 1982 af reglement om miljøbeskyttelse, for så vidt angår dennes bestemmelser om dyrehold.

Indholdsfortegnelse

Side 1. Indledning ................................................... 1 2. Listeændringsbekendtgørelsen ................................. 2 3. Husdyrgødningsbekendtgørelsen................................. 3 4. Reglement om miljøbeskyttelse, bestemmelser om dyrehold ..................................... 15 5. Tilsyn ....................................................... 15

Kapitel 3 Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse, hvor der på en ejendom alene er et dyrehold »til eget brug«, f.eks. et par rideheste eller et mindre hønsehold. Derimod kan den finde anvendelse på en ejendom, uanset at denne ikke har et erhvervsmæssigt dyrehold, hvis der anvendes eller opbevares husdyrgødning fra et erhvervsmæssigt dyrehold. Bekendtgørelsen omfatter således også et planteavlsbrugs opbevaring og anvendelse af husdyrgødning fra et erhvervsmæssigt dyrehold.

§ 1, stk.

Stk. 1. 3, har til formål at standardisere vilkårene med hensyn til anvendelse og opbevaring af husdyrgødning for landbrug, der var godkendt før 1. februar 1986. For disse landbrug sker udskiftningen af de tidligere givne vilkår i takt med reglernes ikrafttræden i øvrigt, se herved § 36. Ved § 1, stk. 4, tydeliggøres kommunalbestyrelsens adgang til ved godkendelse at fastsætte mere vidtgående vilkår end bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der kan ikke stilles lempeligere vilkår, men det er dog i særlige tilfælde muligt at anvende bekendtgørelsens dispensationsbestemmelser. Gødningshåndtering på pelsdyrfarme er omfattet af denne bekendtgørelse, jfr. § 1, stk. 5, hvorimod drift m.v. reguleres i bekendtgørelsen om pelsdyrfarme. Bestemmelsen i § 1, stk. 6, vil finde anvendelse, hvor forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme nødvendiggør særlige forskrifter vedrørende gødningshåndteringen. Samtlige led i håndteringen af husdyrgødningen, herunder såvel transporten som udspredningen, indebærer en risiko for spredning af husdyrsygdomme mellem besætninger og kan derfor blive pålagt veterinære restriktioner. Herunder kan forbud mod fjernelse af gødning fra den ejendom, hvor den er produceret, komme på tale. TIL § 2 Ajle separeres normalt fra den faste gødning i selve stalden. Separationen kan dog også ske ved riste i udmugningskanalen eller ved transportøren. Uanset hvornår og hvordan husdyrgødningen deles i en fast og en flydende del, vil den flydende del normalt skulle betragtes som ajle og opbevares i en lukket beholder. I visse tilfælde kan den del, der frasepareres ved grove riste i udmugningskanalen, dog danne flydelag og på anden måde ligne gylle (tørstof, pH). Denne »gylle« kan opbevares i åben beholder. Møddingsaft er en blanding af det regnvand, der falder på møddingstedet, og den væske, der løber fra fast gødning under opbevaring på en mødding, efter at der er sket en effektiv fraseparering af ajle. Denne væske kan, ligesom ensilagesaft, opbevares i en åben beholder. Gylle kan enten dannes ved sammenblanding af fast gødning og ajle i stalden (f.eks. spaltegulv) eller først i gyllebeholderen. Ved beregning af, om der tilledes mere eller mindre end 30 pct. gylle til en beholder, regnes vaskevand, drikkevandsspild, mælkerumsvand, regnvand og lignende ikke som gylle. Der skelnes i definitionerne mellem kvægbrug og svinebrug. I begge tilfælde er der tale om husdyrbrug, dvs. landbrug, hvor en væsentlig del af omsætningen skyldes animalsk produktion. Et planteavlsbrug, der har en mindre del af omsætningen fra kvæghold, regnes således ikke som et kvægbrug og skal ved modtagelse af husdyrgødning fra naboer eller andre overholde samme grænse som brug uden husdyr, jfr. § 25. I bilaget til bekendtgørelsen er angivet omregningsfaktorer for beregning af dyreenheder. Der omregnes enten fra det normale antal benyttede staldpladser (årsdyr) eller antal dyr, produceret pr. år. Udgangspunktet ved beregning af antallet af dyreenheder bør for slagtesvin og slagtekvæg være producerede enheder pr. år. Omregning fra arter og typer af dyr, der ikke er med i bilaget, sker ud fra gødningsproduktionen, idet der som retningslinje kan regnes med, at en dyreenhed svarer til en årlig gødningsproduktion på ca. 85 kg kvælstof, jfr. folketingsbeslutningen. For visse dyrearter, f.eks. kødædende pelsdyr og fjerkræ, kan det være nødvendigt også at tage hensyn til gødningens indhold af fosfor ved omregning til dyreenheder. Er det ikke muligt at få oplyst de pågældende dyrs gødningsproduktion, kan der i stedet tages udgangspunkt i den årlige fodermængde, idet der kan regnes med ca. 5.000 foderenheder pr. dyreenhed. I sager, hvor fast gødning, henholdsvis ajle fra samme dyrehold, udbringes på forskellige ejendomme, kan det være nødvendigt at beregne antallet af dyreenheder separat for de to gødningstyper. Man kan for et kvæg- eller svinebrug gå ud fra, at ca. 2/3 af det samlede antal dyreenheder repræsenteres af den faste gødning, og ca. 1/3 af ajlen. 3.2. PLACERING AF STALDES MØDDINGER M.V. TIL § 3

Stk. 1. § 3 svarer, med enkelte ændringer, til bestemmelserne i reglementets kapitel 2.2.2, 5.1.1 og 5.1.2. Ved enkelt vandforsyningsanlæg forstås vandforsyningsanlæg, der anvendes af op til 4 husstande, jfr. vandforsyningslovens § 19, nr. 1. En boring til markvanding skal dog i denne sammenhæng betragtes som et enkelt vandforsyningsanlæg. Det bemærkes, at visse landbrug nu er blevet gjort godkendelsespligtige, afhængigt af deres nærhed til forskellige former for byggeri, se cirkulærets kapitel 2. Ved bestemmelsen i stk. 3 har man opretholdt den efter de tidligere regler eksisterende adgang for kommunalbestyrelsen til at dispensere fra afstandskravene, såfremt overholdelse af afstandskravene ikke er mulig, og anlægget ikke derved giver forøget risiko for gener eller forurening. Der kan således ikke uden videre dispenseres fra afstandskravene, blot fordi en bygning eller et opbevaringsanlæg kommer til at ligge lidt mindre hensigtsmæssigt for driften. Driftsmæssige hensyn kan dog tillægges større betydning, hvor der er tale om dispensation fra afstand til naboskel mod åbne marker i landzone. Der kan ved alle dispensationer efter stk. 3 stilles vilkår for indretning og drift, således at ulemper og gener eller forurening kan forebygges. Ved dispensationer fra litra a - c skal der altid stilles sådanne vilkår. Det bemærkes i denne forbindelse, at afstandskravene især er stillet med henblik på at mindske risikoen for overfladisk tilstrømning til de nævnte anlæg eller vandløb og søer. Et vilkår kunne f.eks. være etablering af en vold eller en grav omkring et gødningsopbevaringsanlæg. Særligt i forbindelse med dispensationer fra afstandskravene i litra a - c vil det kunne være hensigtsmæssigt at inddrage embedslægen.

Stk. 2. Stk. 4 sikrer, at lovligt placerede anlæg kan forblive liggende på samme sted. Ved lovligt placeret forstås, at anlægget, da det blev opført, overholdt de gældende bestemmelser i reglementet eller i sundhedsvedtægterne. Giver et sådant anlæg anledning til ikke-uvæsentlige gener eller forurening, kan kommunalbestyrelsen påbyde afhjælpende foranstaltninger eller kræve anlægget »flyttet« eller taget ud af brug, jfr. § 30. Bestående anlæg kan repareres, uden at de herved opfattes som nye. Derimod medfører udvidelser og ombygninger, f.eks. ændring af en kostald til en svinestald, at anlægget må betragtes som nyt. Der vil normalt kunne gives dispensation efter stk. 3 til genopførelse af et nedbrændt anlæg, når det nye anlæg opføres i samme form som det tidligere og på samme plads, såfremt denne placering ikke indebærer risiko for forurening af omgivelserne. 3.3. INDRETNING AF STALDE M.V. TIL § 4 Gulvet i stalde og lignende skal være udført således, at det kan modstå påvirkningerne - ikke blot fra dyrene - men også fra de redskaber, der anvendes i stalden. Sådanne »redskaber« kan f.eks. være udmugningsanlæg, traktorer og lignende. Kommunalbestyrelsen kan gå ud fra, at kravene til staldgulve normalt kan anses for opfyldt, når et anlæg udføres i overensstemmelse med byggeblade, som er udarbejdet efter 1. februar 1986, enten af Statens Byggeforskningsinstitut eller Landbrugsorganisationernes Byggetjeneste. Senest fra 1. januar 1990 finder bestemmelsen også anvendelse på stalde, der eksisterede ved bekendtgørelsens ikrafttræden. For disse stalde må kommunalbestyrelsen i de konkrete tilfælde afgøre, om de er forsvarligt indrettede, eller kan give anledning til forurening. Det skal bemærkes, at løbegårde, f.eks. åbne foderpladser i forbindelse med stalde, er omfattet af begrebet »stalde og lignende indretninger«. De skal således have fast bund og afløb. 3.4. KAPACITET AF GØDNINGSOPBEVARINGSANLÆG Husdyrgødning skal helst udbringes på tidspunkter, hvor afgrøderne kan få gavn af næringsstofferne, og således at tabet af bl.a. kvælstof bliver mindst muligt. For at sikre, at dette kan lade sig gøre, stilles der krav om, at gødningsopbevaringsanlæg skal have en minimumskapacitet. TIL § 5 Reglerne om opbevaringskapacitet gælder for ejendomme, der har 15 dyreenheder og derover, samt for alle ejendomme, hvor der oplagres husdyrgødning fra andre ejendomme. Reglerne gælder for alle opbevaringsanlæg fra 1. januar 1990. Dog kan miljøstyrelsen, i henhold til § 36, stk. 3, fastsætte regler om en anden frist for opbevaringsanlæg i forbindelse med anlæg til energimæssig udnyttelse af husdyrgødning. Ejendomme, der har 15 - 19 dyreenheder, skal have mindst 5 måneders opbevaringskapacitet. Ejendomme, der har 20 dyreenheder og derover, skal have mindst 6 måneders kapacitet. Ved beregning af dyreenheder afrundes til nærmeste hele tal. Ejendomme, der opbevarer husdyrgødning fra andre ejendomme, skal have opbevaringskapacitet, svarende til mindst 6 måneders tilførsel. Der skal her regnes med den faktiske tilførsel til anlægget i en vilkårligt valgt 6 måneders periode. Tilførsel beregnes således ikke i dette tilfælde efter stk. 2. Ejendomme, der har mindre end 15 dyreenheder, og som ikke opbevarer husdyrgødning for andre, er ikke omfattet af kapitel 4. De skal dog have tilstrækkelig kapacitet til at overholde udbringningsreglerne i kapitel 10. Ved en ejendom forstås i ovennævnte sammenhænge en enhed, som er selvstændigt vurderet. Dvs., at hvis flere ejendomme drives i samdrift, er de at opfatte som flere ejendomme. Det samme gør sig gældende, hvis der til en ejendom er forpagtet yderligere ejendomme eller dele af ejendomme. Når et opbevaringsanlægs lagerkapacitet skal beregnes, medregnes foruden de ydre anlæg, dvs ajlebeholder, møddingsaftbeholder, gyllebeholder og møddingplads, også lagerkapaciteten i staldene, f.eks. gyllekanaler og -kældre og oplag af dybstrøelse. Når kapaciteten af oplagring af dybstrøelse inde i stalden skal beregnes, skal der tages hensyn til udmugningshyppigheder, f.eks. ved kyllingeproduktion. Ved beregning af møddingpladsens kapacitet henledes opmærksomheden på § 19, stk. 2, hvorfor randbelægninger ikke kan medregnes i lagerkapaciteten. Kravene om lagerkapacitet gælder for alle de former for husdyrgødning, der opbevares på en ejendom. På en ejendom, hvor gødningen håndteres som fast gødning/ajle, gælder kapacitetskravene således både for den faste og flydende gødning.

Stk. 3. Stk. 2 omhandler, hvorledes tilførslen af husdyrgødning m.v. fra stald til opbevaringsanlæg opgøres. Det er landmanden, der over for kommunalbestyrelsen skal dokumentere, hvor stor en tilførsel der sker til gødningsopbevaringsanlægget. Det er vanskeligt at fastsætte standardværdier for, hvor stor en tilførsel der forekommer ved forskellige produktionssystemer. Det vil derfor være en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, der skal lægges til grund for beregning af tilførsel. Gødningsmængden vil afhænge af dyreart, race og fodring m.v. Tilførslen fra stalden kan endvidere omfatte strøelse, foderspild, drikkevandsspild, vaskevand fra rengøring af stalde og mælkerum m.v. Endelig kan der til gødningsopbevaringsanlægget ledes ensilagesaft. Ved åbne beholdere skal der herudover medregnes nedbør. Gylleproduktionen fra kvæg- og svinebrug varierer typisk fra 20 - 30 m3 pr. dyreenhed pr. år. Ved allerede eksisterende produktioner - hvor produktionen ikke ændres - kan tilførslens størrelse skønnes ud fra, hvor hyppigt det har været nødvendigt at tømme de eksisterende opbevaringsanlæg. Vejledende værdier for gødningsproduktion og tillæg fremgår af Det faglige Landscenters vejledning om husdyrgødning og ensilage. Der kan anslås, at 1 ton gødning m.v. fylder 1 m3. For slagtekyllinger på dybstrøelse vil 1 ton gødning dog typisk svare til 1,7 m3. For møddingpladser gælder, at kapaciteten bl.a. afhænger af gødningssammensætningen og udmugningsmåden. For kegleformede møddinger kan der regnes med, at møddingen i nogle tilfælde rummer helt op til 2 m3 gødning pr. m2 møddingareal. Opfyldes kravet om opbevaringskapacitet ved opbevaring af gødning på anden ejendom, skal der foreligge en skriftlig aftale, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den leverende ejendom ligger. Såfremt den ejendom, der modtager gødningen, ligger i en anden kommune, skal denne orienteres om godkendelsen. Når kommunalbestyrelsen skal afgøre, om en gødningsaftale kan godkendes, bør afstanden mellem de 2 ejendomme indgå i vurderingen. Ved denne vurdering skal der også tages hensyn til, hvor langt gødningen skal transporteres efter endt opbevaring. Det kan nævnes, at gylles egenværdi normalt ikke kan betale for transport over 5-10 km. Visse driftsformer gør det dog lønsomt at transportere gødningen over større afstande. Hvis der til en ejendom er tilforpagtet een eller flere ejendomme, hvor overskydende gødning kan opbevares tilfredsstillende, kan forpagtningsaftalen godkendes som gødningsaftale. For ejendomme, der drives i samdrift, kan en erklæring fra ejeren tilsvarende godkendes. Selv om en aftale om gødningsopbevaring omfatter hele gødningsproduktionen, skal der på ejendommen, hvor gødningen produceres, være visse muligheder for opbevaring af gødningen, bl.a. for at sikre mod svigtende afhentning. Denne minimumskapacitet bør normalt overstige afhentningsintervallet med mindst een måned. Kommunalbestyrelsen kan stille vilkår for godkendelse af aftalen, f.eks. hvor ofte afleveringen skal finde sted og på hvilken måde. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal anvendes særlige standardkontrakter til aftalen. Landskontoret for Landboret har i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen udarbejdet forslag til standardkontrakter. Kommunalbestyrelsens afgørelse om godkendelse af en aftale kan ifølge § 34, stk. 2, ikke påklages. TIL § 6 Hvis en landmand kan godtgøre, at gødningen kan udbringes miljømæssigt forsvarligt, kan kommunalbestyrelsen tillade, at kapacitetskravet i § 5 fraviges. Denne mulighed er primært beregnet på kvægbrug med større græsarealer eller eventuelt en anden afgrødesammensætning, der muliggør en miljømæssig forsvarlig udbringning, både hvad angår tidspunkt og mængde. For at opnå dispensation fra kapacitetskravet er det ikke tilstrækkeligt, at udbringning på et givet tidspunkt er lovlig. Det er også et krav, at gødningens kvælstofindhold i rimeligt omfang udnyttes i planteproduktionen. Dyrkning af vintersæd kan f.eks. ikke begrunde en dispensation fra kapacitetskravet. Hvor en betydelig del af arealerne dyrkes med grovfoderafgrøder (græs, majs og roer), kan en dispensation være rimelig. Husdyrgødning kan om sommeren og først på efteråret udbringes til græs og indtil starten af sommeren til majs og roer. Ved vurdering af, om dispensation kan gives, skal man således sammenholde gødningsproduktionen med ejendommens sædskifte og mulighederne for udbringning i forskellige perioder af året. Hvor en ansøgning om dispensation vedrører ejendomme med tilforpagtninger eller i samdrift, kan det i nogle tilfælde være rimeligt at betragte ejendommenes gødningsopbevaring og anvendelse under eet. En ansøgning om dispensation fra kapacitetskravet bør altid ledsages af en mark- og gødningsplan, der angiver en hensigtsmæssig gødningsanvendelse. På baggrund af disse planer kan opbevaringskravet for forskellige gødningstyper udregnes. Det vil ofte være hensigtsmæssigt for landmændene at inddrage en planteavlskonsulent ved udarbejdelsen af ansøgningen. Mindre end 4 måneders kapacitet bør ikke tillades med ovennævnte begrundelse, medmindre dyrene går ude hele året. På grund af møddingvandets ringere indhold af næringsstoffer vil det ofte være muligt at indrette en markplan, således at behovet for opbevaringskapacitet for netop denne gødningstype kan reduceres. Såfremt den faste gødning eller kompost kan opbevares i markmødding, jfr. § 8, kan kommunalbestyrelsen tillade, at det i § 5 nævnte kapacitetskrav fraviges. Såfremt en tilladelse er begrundet i, at gødningen kan udbringes miljømæssigt forsvarligt, bør der være vilkår om, at der på den pågældende ejendom altid skal være et tilstrækkeligt stort areal for sommerudbringning. Der bør ligeledes stilles vilkår om, at der altid forefindes en mark- og gødningsplan. 3.5. OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING OG ENSILAGE Kapitlerne 5 - 8 omhandler indretningskrav til anlæg for opbevaring af husdyrgødning, ensilage og ensilagesaft. Som i miljøreglementet stilles der krav om tæthed. Der stilles endvidere nye krav om styrke og bestandighed af materialer og konstruktioner, der indgår i anlæggene. Reglerne er udformet som generelt formulerede funktionskrav. For nykonstruktioner er disse krav her uddybet, bl.a. med henvisninger til Dansk Ingeniørforenings normer (DS-normer). Kommunalbestyrelsen kan - som for staldgulve - gå ud fra, at indretningskravene er opfyldt, hvis et anlæg er udformet i overensstemmelse med byggeblade, som er udarbejdet efter 1. februar 1986. Se i øvrigt bemærkningerne til § 4. For konstruktioner og materialer, der ikke er beskrevet i de nævnte byggeblade eller DS-normerne, bør kommunalbestyrelsen kræve, at bygherren fremskaffer fornøden dokumentation for, at anlægget opfylder kravene. En sådan dokumentation kan være en vurdering fra en anerkendt institution. Kommunalbestyrelsen bør kræve, at et projekt ledsages af en detaljeret arbejdsbeskrivelse med angivelse af materialer, udførelse og kontrol. TIL § 7 Det følger af § 7 og § 36, stk. 6, at det fra 1. januar 1990 vil være forbudt at anvende markmøddinger, undtagen i de i § 8 nævnte situationer. TIL § 8 Den i stk. 1 nævnte gødning og kompost skal være overdækket under opbevaringen i marken, således at regnvand ikke kan trænge gennem oplaget. Dette kan f.eks. gøres med halm eller plastic. Ved kompost forstås gødning, som undergår en komposteringsproces, dvs. at den findeles og beluftes, dels før opsætning i kompostbunker og dels under opbevaringen. Kompostering er en almindelig gødningsbehandlingsmetode på økologiske og biodynamiske jordbrug. Gødning fra de i stk. 1 nævnte dyr på dybstrøelse og rigtigt opsatte kompostbunker vil som regel have et tørstofindhold på 30 pct., dvs. at den ikke afgiver saft. Er det i en landsby ikke muligt, af pladsmæssige eller genemæssige årsager, at indrette et tilstrækkeligt stort møddingsted i forbindelse med staldene, kan kommunalbestyrelsen, jfr. stk. 2, meddele tilladelse til at anvende markmødding. Så vidt muligt skal der dog i forbindelse med staldene indrettes et møddingsted, der tillader opbevaring af gødningen en vis tid, inden den udkøres til markmødding. Opmærksomheden henledes på, at man også kan anlægge et permanent møddingsted, jfr. §§ 9 og 10, uden at det har tilknytning til staldene. Kommunalbestyrelsens tilladelse til anvendelse af markmødding skal, jfr. stk. 3, være ledsaget af sådanne vilkår for placering, indretning og drift, så det sikres, at der ikke opstår risiko for forurening eller gener for omkringboende. Der bør stilles vilkår om, at markmøddingen højst må være placeret 1 år på samme sted, og at dette sted tidligst må anvendes igen efter 5 år. Endvidere bør der stilles krav om overdækning, f.eks. med halmballer, således at møddingen sikres mod, at regnvandet trænger igennem. TIL § 9 Ved etablering af nye møddinger samt ved udvidelse og ombygning af eksisterende må det sikres, at vand fra tage og befæstede arealer ikke kan tilledes, ligesom der skal være opsamling af møddingsaft. Fra 1. januar 1990 gælder dette for alle møddinger. TIL § 10 Der stilles ikke krav om, at møddingbund og sidebegrænsning skal være udført i beton, men tætheden skal svare til mindst 10 cm vandtæt beton i henhold til DS 411. Asfalt, betonelementer, sammenkittet med asfalt, og lignende konstruktioner vil også kunne opfylde tæthedskravet. For møddinger, etableret før 1. oktober 1974, må kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde vurdere, om konstruktionerne er tætte. Det kan ikke udelukkes, at gamle møddinger med brostensbelægning kan være tætte, så længe brostensbelægningerne ikke brydes op på grund af mekanisk påvirkning. Også disse møddinger skal have sidebegrænsning og afløb til opsamlingsbeholder, jfr. § 10, stk. 1. Nye møddingbunde og randzoner skal generelt dimensioneres for lasten af køretøjer med indtil 12.000 kg totalvægt, jfr. DS 410, Dansk Ingeniørforenings norm for last på konstruktioner. De kan dog tillades dimensioneret for lasten af lettere køretøjer end nævnt ovenfor, såfremt dette angives ved tydelig mærkning. TIL § 11 Fra 1. januar 1990 må saftgivende ensilage, dvs. ensilage, som ved indlægningen har et tørstofindhold på under 25 - 30 pct., ikke længere ensileres i markstakke. Dette vil i praksis gælde roetop, sukkerroeaffald og ikke-forvejret græs. Saftafløbet fra roetop er normalt ca. 400 l pr. m3 indlagt roetop. For ikke-fortørret græs er mængden tilsvarende 100 - 350 l pr. m3. TIL § 13 Nye tårnsiloer og plansiloer skal dimensioneres og udføres efter DS 409 og 410, Dansk Ingeniørforenings normer for sikkerhedsbestemmelser og for last på konstruktioner samt efter gældende materialenormer (vedrørende betonkonstruktioner, f.eks. DS 411 for vandtæt beton). Der skal regnes med normal sikkerhedsklasse og aggressiv miljøklasse. Silobunde skal dimensioneres for lasten fra uvejret ensilage med densitet, som angivet i DS 410, samt for lasten fra køretøjer, der benyttes under indlægning og udtagning af ensilage. Der skal tages hensyn til eventuelt ydre vandtryk. Silovægge skal dimensioneres for lasten fra uvejret ensilage med densitet, som angivet i DS 410, samt for lasten fra forvejret ensilage med densitet, som anført i DS 410, + lasten fra køretøjer i siloen under komprimering. Siloen bør være mærket tydeligt med de maksimalt tilladte vægte af de anvendte køretøjer. For siloer, der er opført før 1. februar 1986, må kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde skønne, om de er forsvarligt indrettede. TIL § 14 Nye gyllebeholdere, ajlebeholdere, møddingsaftbeholdere og ensilagebeholdere skal dimensioneres og udføres efter DS 409 og 410, Dansk Ingeniørforenings normer for sikkerhedsbestemmelser og for last på konstruktioner, samt efter de gældende materialenormer (vedrørende betonkonstruktioner, f.eks. DS 411). Der skal regnes med normal sikkerhedsklasse og aggressiv miljøklasse. Disse beholdere skal dimensioneres for lasten fra gylle med densitet, jfr. DS 410, under hensyntagen til de i bekendtgørelsen nævnte kræfter fra fyldning, tømning, omrøring m.v. Fundering skal ske til frostfri dybde (jfr. DS 415), og der skal i fornødent omfang gennemføres foranstaltninger til imødegåelse af udvendigt vandtryk. Til beholdere af beton skal der anvendes vandtæt beton i henhold til DS 411. Sider og bund skal forsynes med armering til imødegåelse af revnedannelse. Udvendige spændebånd af stål i jord skal beskyttes mod korrosion, mindst svarende til korrosionsklasse 4, jfr. Dansk Ingeniørforenings anvisning for korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner. Spændebånd i luft skal beskyttes svarende til korrosionsklasse 3. Nye beholdere, der udføres af andre materialer end beton, skal være af en tæthed og styrke, der svarer til ovenstående for betonbeholdere. De skal være effektivt beskyttede mod korrosion i henhold til gældende normer. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at bygherren fremskaffer den fornødne dokumentation. Der bør endvidere kræves dokumentation for, at konstruktionens statiske egenskaber er beregnede og fundet forsvarlige. Gyllelaguner med kunststofmembraner og lignende konstruktioner anses ikke for at kunne opfylde kravet om at kunne modstå påvirkninger fra omrøring og tømning over en længere periode. Gamle olietanke anses ikke for anvendelige på grund af muligheden for korrosion. Eventuelle spjæld mellem lagertank og fortank skal være afprøvet med hensyn til korrosionsbestandighed, styrke og funktion af en officiel prøvningsinstitution. Kommunalbestyrelsen bør i øvrigt være tilbageholdende med at acceptere anvendelsen af spjæld. Dette gælder i særlig grad, hvor et svigtende spjæld kan medføre alvorlige skader på miljøet. Kommunalbestyrelsen bør søge sikret, at kontakter til gødningspumper og lignende er anbragt, så fejlbetjening undgås. For beholdere, der er opført før 1. februar 1986, må kommunalbestyrelsen i de konkrete tilfælde afgøre, om beholderne er forsvarlige. TIL § 15 Ajlebeholdere skal være lukkede med betonlåg eller andet låg, der kan dokumenteres at være tæt og bestandigt. Det er derimod tilladt at opbevare møddingsaft og ensilagesaft i en åben beholder. Man skal være opmærksom på, at Arbejdstilsynet kan stille særlige krav til afskærmning. Med andre fyldningssystemer i stk. 2 tænkes bl.a. på snegle- og skrabertransportører. I de tilfælde, hvor sådanne fyldningssystemer anvendes til vanskeligt pumpbar gødning (mere end ca. 10 pct. tørstof), kan gødningen tilføres gyllebeholderen uden anvendelse af dykket indløb. Dog skal gødningstilførslen til beholderen ske således, at flydelaget kun brydes i et begrænset område. I andre tilfælde skal brud på flydelaget begrænses ved hjælp af en passende indretning, f.eks. et lodret rør, der fastholdes under transportøren og udmunder et stykke over bunden. TIL § 17 Med denne bestemmelse tillades afløb fra mælkerum ført til ajle- eller gyllebeholdere. Som følge heraf må det også udbringes på landbrugsjord uden særlig tilladelse. Sanitært spildevand må fortsat ikke tilledes gødningsbeholdere. 3.6. DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE TIL § 19 Af stk. 4 fremgår, at der skal være flydelag på gylle i åbne beholdere. Dannes flydelaget ikke af sig selv, kan et sådant etableres, f.eks. ved tilførsel af fast gødning eller snittet halm. TIL § 20 De nævnte anlæg skal vedligeholdes, således at de til stadighed bevarer deres tæthed og styrke. Særlig opmærksomhed bør rettes mod beskyttelsen mod tæring. 3.7. ANVENDELSE AF HUSDYRGØDNING OG ENSILAGESAFT TIL kapitel 10 Kapitel 10 indeholder regler om udbringning af husdyrgødning og ensilagesaft på jord. Formålet er at begrænse forurening fra marker af overfladevand, grundvand og luft med næringssalte og organisk stof. Der henvises i øvrigt til de generelle bestemmelser i miljøbeskyttelseslovens §§ 11 og 17. Overtrædelse af reglerne i kapitel 10 er direkte strafsanktioneret, jfr. § 35, stk. 1, nr. 3, 4 og 6. Det er således ikke en betingelse for politianmeldelse og strafforfølgelse, at der er givet en forudgående henstilling om overholdelse af reglerne. Kommunalbestyrelsen kan dog indledningsvis give en sådan henstilling. Til henstillinger stilles ingen formkrav, og de kan ikke påklages. Er der gener/forurening fra gødningsanvendelsen, uden at reglerne overtrædes, kan der gives påbud om afhjælpende foranstaltninger efter § 30. TIL § 21 I henhold til § 21 må husdyrgødning og ensilagesaft, der tilføres jord, kun anvendes til gødskningsformål. Gødningen må således kun spredes på arealer, der indgår i normal landbrugsdrift, herunder arealer til afgræsning eller produktion af pyntegrønt og frugt. Endvidere skal det iagttages, at gødningen udbringes på sådanne steder og tidspunkter og i sådanne mængder, at plantenæringsstofferne - især kvælstof - kan optages og udnyttes i planteproduktionen. Således sætter § 25 alene grænser for, hvor meget gødning der må udbringes inden for en ejendom, mens § 21 betyder, at gødningen også på de enkelte marker skal anvendes miljømæssigt forsvarligt. TIL § 22

Stk. 1. § 22 er indført for at forebygge direkte forurening af alle typer brønde og boringer med gødningsstoffer og ensilage. TIL § 23

§ 23, stk.

Stk. 1. 1, forbyder på bestemte dage udbringning af gylle inden for 200 m fra forskellige områder. Af stk. 2 følger, at udbringning ikke må give anledning til unødige gener. Over for sådanne gener kan der i øvrigt gribes ind med påbud efter § 30. TIL § 24 Flydende husdyrgødning er en fællesbetegnelse for gylle, ajle og møddingsaft. Ved nedbringning forstås nedpløjning, nedharvning, direkte nedfældning eller anden metode, hvorved gødningen bringes ned i jorden. Ved ubevoksede arealer forstås afhøstede arealer, som endnu ikke er tilsået med den efterfølgende afgrøde. De uforudselige omstændigheder, der nævnes i § 24, stk. 1, kan f.eks. være, at de maskiner, der skal bruges til nedbringning, pludselig bryder sammen, og at der ikke kan skaffes andre (f.eks. fra en maskinstation) inden 24 timer. Pludseligt omslag i vejret i form af kraftig nedbør kan også være uforudseligt og forhindre nedbringning. Det understreges, jfr. § 24, stk. 3, at frost eller snedækning, som umuliggør nedbringning, normalt ikke kan opfattes som uforudselige omstændigheder.

§ 24, stk.

Stk. 1. 2, tager sigte på at begrænse risikoen for overfladisk afstrømning af flydende husdyrgødning og ensilagesaft til vandløb, søer m.v. Risikoen for afstrømning er bl.a. afhængig af afstanden til vandløbet m.v., terrænets hældning, jordoverfladens beskaffenhed og vandmætning samt mængden af gødning. Tilsvarende hensyn skal udvises ved udbringning af fast gødning, uanset denne ikke er nævnt i bestemmelsen, jfr. miljøbeskyttelseslovens § 17. Dræn er efter vandløbsloven defineret som vandløb.

Stk. 1. 2, tager sigte på at begrænse risikoen for overfladisk afstrømning af flydende husdyrgødning og ensilagesaft til vandløb, søer m.v. Risikoen for afstrømning er bl.a. afhængig af afstanden til vandløbet m.v., terrænets hældning, jordoverfladens beskaffenhed og vandmætning samt mængden af gødning. Tilsvarende hensyn skal udvises ved udbringning af fast gødning, uanset denne ikke er nævnt i bestemmelsen, jfr. miljøbeskyttelseslovens § 17. Dræn er efter vandløbsloven defineret som vandløb.

§ 25, stk.

Stk. 1. 2, omhandler udbringning af slam eller lignende og spildevand, som har gødningsværdi. Udspredning af sådanne stoffer skal i øvrigt være i overensstemmelse med miljølovgivningen, og der henvises i denne forbindelse til miljøministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 14. november 1984 om anvendelse af slam i landbruget og miljøministeriets bekendtgørelse nr. 139 af 15. april 1980 om afledning af spildevand til jorden (under revision). Hvis en landbrugsejendom har et husdyrhold, der er for stort i forhold til ejendommens areal, skal den overskydende gødning afsættes til anden side, jfr. stk. 3. For sådan afsætning skal der foreligge skriftlige aftaler, der skal indsendes til kommunalbestyrelsen. Hvis leverandør og modtager ligger i hver sin kommune, skal der sendes kopi til begge kommuner. Kommunalbestyrelsen skal ikke foretage en egentlig godkendelse, men aftalen indgår i grundlaget for kommunens tilsynsarbejde. Dette indebærer bl.a., at kommunalbestyrelsen i første omgang skal påse, at indgåede aftaler er i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler, herunder med hensyn til de aftalte mængder og modtagerens mulighed for lovligt at anvende gødningen. Aftalerne må derfor indeholde de nødvendige oplysninger om husdyrhold og jordtilliggende, samt hvad der i øvrigt tilføres af husdyrgødning, slam og spildevand på såvel den leverende som den modtagende ejendom. Er en kommunalbestyrelse i en konkret sag i tvivl om en aftales overholdelse, kan den under henvisning til miljøbeskyttelseslovens § 52 forlange yderligere dokumentation for, at gødningen afsættes i overensstemmelse med den indgåede aftale. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal anvendes standardkontrakter. Landskontoret for Landboret har udarbejdet forslag til standardkontrakter i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen. Gødningsleveringsaftaler indgås normalt direkte mellem den ejendom, der har gødningsoverskud, og den ejendom, hvor gødningen skal udbringes. Aftale om gødningslevering kan dog også indgås med en tredje part, f.eks. et fælles biogasanlæg, fælles komposteringsvarmeanlæg eller en gylleformidler, der så igen skal have aftaler med modtagere af gødning. Opmærksomheden henledes på § 36, stk. 7, om ikrafttrædelsestidspunkt for bestemmelserne i § 25. TIL § 26 Bevoksede arealer er arealer med afgrøder i vækst, herunder tilsåede arealer. I henhold til § 26, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen meddele dispensation fra udbringningsforbudet mellem høst og 1. november, således at udbringning kan ske fra 15. oktober. Dispensationen kan gives for visse lerjorde, når hensynet til grundvandsbeskyttelsen ikke taler imod dette. Kommunalbestyrelsen sender ansøgning samt bilag (§ 26, stk. 4) videre til amtsrådet/Hovedstadsrådet, ledsaget af kommunalbestyrelsens indstilling. Amtsrådet vurderer områdets sårbarhed med hensyn til vandindvinding, vådområder m.v. Efter behandlingen sender amtsrådet sagen tilbage til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens afgørelse om dispensation skal meddeles sammenslutningen af landmænd samt offentliggøres efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 10. Offentliggørelsen bør omfatte et kort, der viser, hvilke områder dispensationen omfatter. Afgørelsen kan påklages til Miljøstyrelsen efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 11. I henhold til § 26, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen efter høring af amtsrådet/Hovedstadsrådet for visse lerjorde dispensere fra stk. 1, hvis der foretages nedmuldning af tilstrækkelige mængder halm, og hvor hensynet til grundvandsbeskyttelsen ikke taler imod dette. Fremgangsmåden ved sagsbehandlingen er den samme som beskrevet under stk. 2. Der udformes i givet fald een generel dispensation, der formuleres således, at den kun kan anvendes af de landmænd, der nedmulder tilstrækkelige mængder halm. Ved halmnedmuldning kan en vis mængde kvælstof fastlægges i jorden, således at kvælstoftabet mindskes. Fastlæggelsen sker kun, hvis der er god kontakt mellem halm og jord, dvs. at halmen skal snittes og indarbejdes i jorden. Skal nedmuldningen have den ønskede effekt, må der nedmuldes en halmmængde, svarende til halmen efter en høstet bygafgrøde. Der kan sættes vilkår for dispensation efter stk. 2 og 3, således at mængden af husdyrgødning, der må udbringes, begrænses. Dispensation efter stk. 2 og 3 kan ikke begrunde en dispensation fra kapacitetskrav efter § 6. Dispensationerne bør tidsbegrænses for højst 10 år. De oplysninger, som ifølge stk. 4 skal indsendes til kommunalbestyrelsen, skal indeholde følgende: - ansøgningsskrivelse - oversigtskort i 1:25.000 eller mere detaljeret - jordbundskort - oplysninger om jordtype og jordprofil - begrundelse for dispensationsansøgningen. Nærmere oplysninger om jordtype og jordprofil kan fås via landbrugsministeriets jordklassificering og Danmarks Geologiske Undersøgelses basisdatakort. Ansøgningen kan kun indsendes af sammenslutninger af landmænd, der repræsenterer et større område, f.eks. en kommune. Det kan være en opgave for de lokale landbrugsorganisationer at informere om dispensationsmulighederne og tage initiativ til indsamling af de oplysninger, som skal sendes med ansøgningen. 3.8. FORHÅNDSANMELDELSE Til § 27 Bestemmelserne om forhåndsanmeldelse svarer i princippet til anmeldelsesreglerne i kapitel 13.9.5., vedrørende avls- og driftsbygninger, i det af boligministeriet udstedte bygningsreglement 1982 med senere ændringer (jfr. tillæg 4). En anmeldelse efter denne regel i bygningsreglementet kan - suppleret med de i § 27, stk. 2, krævede oplysninger - samtidig tjene som forhåndsanmeldelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det bemærkes dog, at bygningsreglementets kapitel 13.9.5. kun omfatter avls- og driftsbygninger, beliggende i landzone, og som ikke kræver tilladelse efter by- og landzoneloven. Bestemmelsen i § 27 ændrer ikke byggelovgivningens krav om en egentlig byggesagsbehandling for byggeri (f.eks. beliggende i byzone), der er omfattet af bygningsreglementets almindelige krav i kapitlerne 1-12 eller af kapitel 13.9.1-13.9.4.

Stk. 2. Stk. 5 angiver kommunens beføjelser til at komme med indsigelser over for byggeriet. Da en indsigelse medfører, at landmanden ikke må påbegynde bygge- og anlægsarbejder, giver den kommunalbestyrelsen frist til at undersøge forholdene nærmere, således at den bedre kan afgøre, under hvilke betingelser projektet kan gennemføres. 3.9. TILSYN OG HÅNDHÆVELSE TIL § 28 Tilsynet med overholdelse af bekendtgørelsen er henlagt til kommunalbestyrelserne. De i kapitel 12 givne regler er et supplement til miljøbeskyttelseslovens regler om tilsyn og kontrol. Når det i § 28 er fastslået, at tilsynet skal udøves af kommunalbestyrelsen, må det bemærkes, at dette ikke gælder i sager, der omhandler kommunal virksomhed, jfr. § 32 og miljøbeskyttelseslovens § 50. TIL § 29 Ved overtrædelser af bestemmelserne i kapitlerne 2-9 kan der gives påbud efter § 29. Overholdes et sådant påbud ikke, kan straf komme på tale, medmindre særlige grunde taler for en forlængelse af fristen. Det er derimod som hovedregel ikke muligt at straffe for en overtrædelse af bestemmelser i kapitlerne 2-9, hvis der ikke forud er givet et påbud. Overtrædelse kan dog straffes uden forudgående påbud i de i § 35, stk. 1, nr. 3 og 5, nævnte situationer. Påbud, givet efter § 29, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jfr. § 34, stk. 2. TIL § 30

Stk. 1. § 30 giver kommunalbestyrelsen en generel adgang til at meddele påbud eller eventuelt forbud i tilfælde, hvor der forekommer ikke-uvæsentlige gener eller forurening, uanset at der i øvrigt er handlet i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Bestemmelsen svarer således til kapitel 11.1 og 11.3 i reglement om miljøbeskyttelse. Ved vurdering af støjgener kan der tages udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. Fluebekæmpelse kan eventuelt påbydes foretaget i overensstemmelse med de retningslinjer, som er fastlagt af Statens Skadedyrlaboratorium. Påbud og forbud efter § 30 kan påklages til Miljøstyrelsen og skal derfor indeholde en klagevejledning. TIL § 31 Kommunalbestyrelsen har pligt til umiddelbart at meddele et påbud om afhjælpning eller forbud mod brug af en beholder, hvor der er konstateret nærliggende risiko for sprængning eller lignende, f.eks. hvis der er større revnedannelser eller ydre tegn på korrosion af armeringen. Som eksempler på påbud kan nævnes: Tømning, forbud mod anvendelse, opførelse af en vold eller en grav, der kan dæmme op for et udslip, eller afstivning. Sådanne påbud vil, når det er nødvendigt, kunne meddeles mundtligt, jfr. miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, pkt. 2. Det bemærkes i øvrigt, at kommunalbestyrelsen selv kan lade foretage det fornødne uden påbud og for den ansvarliges regning i tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden samt i tilfælde, hvor øjeblikkelig indgriben er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, jfr. miljøbeskyttelseslovens § 49, stk. 3. Efter stk. 2 kan kommunalbestyrelsen stille påbud om særlige foranstaltninger i tilfælde, hvor beholderens beliggenhed er således, at de generelle afstandskrav i § 3 ikke skønnes at give tilstrækkelig sikkerhed mod alvorlig forurening af vandløb og søer ved et eventuelt driftsuheld eller lignende. Et sådant påbud bør gives, hvor alvorlig skade ikke på anden måde kan forhindres, efter at et uheld eller en driftsforstyrrelse er indtruffet. 3.10. TILSYN, BESLUTNINGER, KLAGER OG STRAF TIL §§ 32, 33 OG 34 For tilsyn, beslutninger og klager efter denne bekendtgørelse gælder miljøbeskyttelseslovens almindelige regler herom, jfr. lovens kapitel 10 og 11. For bemærkninger hertil henvises til Miljøstyrelsens cirkulære af 16. december 1982 og cirkulære af 10. maj 1985. (Håndhævelsescirkulæret.) I § 34, stk. 2, er visse afgørelser gjort endelige. Det drejer sig om afgørelser efter § 5, stk. 3, om gødningsopbevaringsaftaler og afgørelser efter § 25, stk. 3, om fastsættelse af krav til udformningen af udbringningsaftaler. Endvidere er også kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 27 om anvendelse af et specielt skema, jfr. stk. 3, om indsigelse mod et påtænkt byggeri, jfr. stk. 4, og om fastsættelse af betingelser for gennemførelse af et projekt, jfr. stk. 5, endelige. Påbud efter § 29 kan heller ikke påklages. Disse påbuds funktion er at informere landmanden om, hvordan anlæg skal indrettes, placeres eller vedligeholdes. TIL § 35 Ved overtrædelse af bestemmelser om placering, konstruktion og kapacitet m.v. (kapitlerne 2-9) skal der først påbydes lovliggørelse eller nedlægges forbud efter § 29. Undladelse af at efterkomme et sådant påbud kan straffes, jfr. § 35, stk. 1, nr. 1. De øvrige bestemmelser er direkte strafsanktionerede. Om indgivelse af politianmeldelse m.v., se cirkulærets kapitel 5, samt Miljøstyrelsens cirkulære af 10. maj 1985 om håndhævelse. 3.11. IKRAFTTRÆDELSE OG OVERGANGSBESTEMMELSER M.M. TIL § 36 Bekendtgørelsen træder i sin helhed i kraft 1. februar 1986, jfr. § 36, stk. 1. De forskellige overgangsordninger er alle udløbet med udgangen af 1989. Da en del bestemmelser ikke kan anvendes på alle landbrug fra 1. februar 1986, har det været nødvendigt at lade miljøbeskyttelsesreglementets kapitel 2.2 og 5 forblive i kraft til udløbet af overgangsperioden 31. december 1989. For anlæg, der efter overgangsreglerne i § 36 endnu ikke er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen, skal reglementet således anvendes som hidtil. Er husdyrgødningsbekendtgørelsen derimod anvendelig på det pågældende anlæg, er det kun denne, der kan anvendes. Kapitlerne 1, 2 og 9-14 finder umiddelbart anvendelse fra 1. februar 1986. Der er dog en række undtagelser hertil. § 25 om harmoni skal således være opfyldt på visse angivne tidspunkter, herunder ved ejerskifte. Overdragelse af en mindre andel af en ejendom, f.eks. i forbindelse med generationsskifte, anses ikke for ejerskifte. Forbudet mod udbringning af flydende husdyrgødning, jfr. § 26, stk. 1, er modificeret for 1986, jfr. § 36, stk. 8. Bemærk endvidere § 3, stk. 4, hvorefter anlæg, der er lovligt placeret ved bekendtgørelsens ikrafttræden, fortsat kan være placeret samme sted, også efter 1. januar 1990. Det er dog en forudsætning, at anlægget ikke giver anledning til ikke-uvæsentlige gener eller forurening. Kapitlerne 3 og 5-8 finder umiddelbart anvendelse ved etablering af nye anlæg, samt ved udvidelser og ombygninger af eksisterende anlæg, jfr. § 36, stk. 5. Dog hindrer §§ 7 og 8 ikke anvendelsen af markmøddinger frem til 31. december 1989, jfr. stk. 6. For markmøddinger gælder i øvrigt bestemmelserne i miljøreglementets kapitel 5.5 frem til 31. december 1989. Kapitlerne 3 og 5-8 finder først anvendelse fra 1. januar 1990 for bestående anlæg og indretninger, også når disse repareres eller vedligeholdes, uden at der herved sker en udvidelse eller ombygning. De i kapitel 4 omhandlede kapacitetskrav skal senest være opfyldt 31. december 1989. Uanset om et gødningsopbevaringsanlæg skal følge indretningsbestemmelserne på et tidligere tidspunkt, gælder kapitel 4 om kapacitet først fra 1990. Dog kan kommunalbestyrelsen, når det skønnes nødvendigt, give påbud om udvidelse af kapaciteten efter bekendtgørelsens § 30. I stk. 3 gives Miljøstyrelsen bemyndigelse til at udstede nærmere regler om, at fristen for at efterkomme kapacitetskravene i kapitel 4 kan udskydes, hvor der er konkrete planer om etablering af fælles biogas- eller komposteringsanlæg.

Underskrift 1

MILJØSTYRELSEN, DEN 29. JULI 1986 JENS KAMPMANN /Hans Henrik Christensen

Versioner

1. 1987-02-13 · til 2022-04-25