Gelex

Statsskattedirektoratets cirkulære vedrørende underretning til skyldner om foretagelse af udlæg og angivelse af klagemulighed og klagefrist (* 1)

OphævetVersion 1986-08-27fra 1986-08-27 til 1996-11-12
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1986/40@1986-08-27/da

Indhold
  1. Indledning

Folketingets ombudsmand har på baggrund af en konkret klage rejst spørgsmålet om pantefogedens vejledningspligt og om muligheden for at angive klagefrister og klagemuligheder over for en skyldner, der ikke er til stede under udlægsforretningen.

Efter retsplejelovens § 519, stk. 2, skal skyldner gøres bekendt med udlæggets retsvirkninger, herunder at den pågældende er uberettiget til at råde over de udlagte aktiver. Er skyldner ikke til stede, kan dette ske ved en skriftlig meddelelse eller ved tilkendegivelse til den, der varetager skyldnerens interesser, jf. retsplejelovens § 495, stk. 2.

Efter at spørgsmålet om vejledningspligten har været drøftet med kommunerne, skal man oplyse, at der efter statsskattedirektoratets opfattelse i meddelelsen fra pantefogeden bør indføjes en anvisning om klagemulighed og klagefrist. Direktoratet har derfor udarbejdet et vejledende udkast til en sådan meddelelse, og man skal henstille til kommunerne, at den meddelelse, der anvendes af pantefogederne, udformes i overensstemmelse med principperne i dette udkast.

Udkastet vedlægges som bilag til dette cirkulære.

Hans Westerberg

Birthe Holm

Bilag til SD-cirkulære

Kommunens navn og adresse

Meddelelse om udlæg

Pantefogeden har den ------------- for resterende skattekrav, der med omkostninger og opgjort til kr. foretaget udlæg i følgende effekter: -------------------- 1) --------------------------------------- 2) --------------------------------------- 3) --------------------------------------- 4) --------------------------------------- 5) ---------------------------------------

De udlagte effekter vil kunne sælges ved tvangsauktion efter 4 ugers forløb fra i dag, såfremt restgælden ikke forinden er berigtiget.

Eventuel indsigelse over udlægsforretningen må inden 14 dage rettes til fogedretten. Henvendelse herom bedes rettet til pantefogeden.

Salg, pantsætning eller andre dispositioner over de udlagte genstande i strid med udlægshaverens ret vil kunne medføre straf- og erstatningsansvar.

Versioner

  1. 1986-08-27 · til 1996-11-12