Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1986/72@1986-10-21/da

Indhold

1. Indledning
2. 1. § 75, stk.
   2. § 7 a kan f.
3. Underskrift 1

Indledning

Boligtilsynsloven blev ophævet den 1. januar 1983 og erstattet af reglerne om kondemnering m.v. af sundheds- eller brandfarlige boliger og opholdsrum i kap. VIII i lov om byfornyelse og boligforbedring.

Ved lov nr. 246 af 6. juni 1985, der trådte i kraft 1. juli 1985, er der gennemført nogle ændringer af lov om byfornyelse og boligforbedring, som herefter er optrykt som lovbekendtgørelse nr. 342 af 10. juli 1985. Ved § 2 i lov nr. 299 af 4. juni 1986 om ændring af lov om individuel boligstøtte, om ændring af lov om byfornyelse og boligforbedring og om ændring af ligningsloven er der foretaget forskellige ændringer i loven. Disse ændringer træder dog først i kraft den 1. januar 1987.

Lovændringerne er indarbejdet i dette cirkulære, som redegør for bestemmelserne i byfornyelseslovens kap. VIII. Cirkulæret afløser boligstyrelsens cirkulære af 30. januar 1985 om afhjælpning af sundheds- og brandfarlige forhold i boliger og opholdsrum.

Cirkulæret indeholder følgende afsnit:

1. Formål og hovedpunkter

2. Kommunalbestyrelsens tilsyn

3. Boligkommissioner. Nedsættelse, kompetence, sammensætning m.v.

4. Beslutning om påbud eller forbud,evt. midlertidigt ændring sforbud (§ 75 a)

5. Påbud efter § 72

6. Forbud (kondemnering) efter § 73

7. Tilskud efter § 56

8. Forbedringsforslag og ophævelse af forbud (§ 75)

9. Påbud om afspærring eller nedrivning (§ 74) og nedrivning af ikke-kondemnabel bebyggelse (§ 7 a)

10. Klageadgang (§ 76)

11. Overgangsbestemmelser

Som bilag til cirkulæret er optaget:

Bilag 1 Bekendtgørelse nr. 442 af 2. juli 1986 om fremgangsmåden ved ydelse af offentlig støtte til gennemførelse af påbud efter byfornyelseslovens § 72.

De væsentligste lovændringer vedrører følgende forhold:

Det er i §§ 72 og 73 præciseret, at også bebyggelsesmæssige forhold kan indgå i vurderingen af, om der skal gives påbud om afhjælpning af kondemnable forhold eller nedlægges forbud mod beboelse eller ophold.

Det er ligeledes præciseret, at et påbud om at afhjælpe sundheds- eller brandfare også kan omfatte andre foranstaltninger end egentlige byggearbejder.

Der er i § 72, stk. 2, åbnet mulighed for, at kommunalbestyrelsen ved meddelelse af påbud kan yde kommunal støtte efter § 8, stk. 3, i stedet for støtte efter kap. VII og § 52, stk. 3.

Fristen for et forbuds ikrafttræden på højst 6 år kan nu ifølge § 73, stk. 2, fraviges, således at de nuværende brugere, såfremt der foreligger ganske særlige forhold, kan fortsætte den hidtidige benyttelse enten i et bestemt åremål eller til deres fraflytning eller død.

Kommunalbestyrelsen har fået adgang til at lade rydning af kondemnerede boliger eller opholdsrum udføre for ejerens regning, hvis ejeren ikke har foretaget rydningen inden for den fastsatte frist, jfr. § 73, stk. 11.

I § 74 er det tydeliggjort, at afspærrings- og nedrivningspåbud også finder anvendelse på bebyggelse, der er omfattet af et forbud efter boligtilsynslovens regler.

Endvidere kan der nu af ordensmæssige grunde gives afspærringspåbud for alle kondemnerede lokaliteter, der ikke benyttes, også selv om det kondemnerede ikke forvolder ulempe. Panthavere skal ikke længere have skriftlig meddelelse om rene afspærringspåbud.

Ved forbud alene mod beboelse, hvor anden benyttelse af det kondemnerede er lovlig eller ikke kan forhindres efter anden lovgivning, skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med nedrivningspåbud fastsætte en frist for ejeren til at lade det kondemnerede overgå til anden lovlig anvendelse.

Ved § 75 a er der givet kommunalbestyrelsen mulighed for at nedlægge forbud i op til 2 år mod, at der retligt eller faktisk foretages ændringer på en ejendom, hvor der formodes at foreligge kondemnable forhold.

Når der er meddelt nedrivningspåbud, må der ifølge § 75 a, stk. 2, ikke inden nedrivningen retligt eller faktisk foretages ændringer på ejendommen, med mindre kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse hertil, eller der foreligger et godkendt forbedringsforslag efter § 75.

Afsnit 1

1.1. Påbud og forbud m.v.

Byfornyelsesloven skal foruden at medvirke til, at der gennemføres en fornyelse og forbedring af utidssvarende byområder og beboelsesejendomme, også sikre, at sundheds- og brandfarlige forhold (kondemnable forhold) i ejendomme fjernes.

Dette kan ske ved, at kommunalbestyrelsen/boligkommissionen meddeler påbud eller nedlægger forbud efter kap. VIII i byfornyelsesloven. Forbud mod beboelse eller ophold var tidligere efter boligtilsynsloven den sædvanlige fremgangsmåde, men i byfornyelsesloven forudsættes påbud nu anvendt i de fleste tilfælde.

Påbud om at gennemføre foranstaltninger, der afhjælper faren, meddeles ud fra en samlet økonomisk, bebyggelsesmæssig og brand- og sundhedsmæssig vurdering og kan kun meddeles, hvis der ydes offentlig støtte til gennemførelse af påbuddet. Se afsnit 5.

De foranstaltninger, der påbydes gennemført, skal efter kommunalbestyrelsens/boligkommissionens skøn være tilstrækkelige til at afhjælpe faren. Påbuddet bør angive disse foranstaltninger. Hvis det imidlertid efter gennemførelsen af de påbudte foranstaltninger viser sig, at der fortsat er sundheds- eller brandfare, kan kommunalbestyrelsen/boligkommissionen træffe ny beslutning efter kap. VIII om yderligere påbud eller om forbud mod benyttelse.

Forbud mod beboelse eller ophold (kondemnering) kan kun nedlægges, hvis det ud fra en samlet økonomisk, bebyggelsesmæssig og brand- og sundhedsmæssig vurdering ikke vil være rimeligt, at der påbydes foranstaltninger, der afhjælper faren. I forbindelse med et forbud skal der fastsættes en frist for fraflytning og rydning af de kondemnerede lokaliteter. Se afsnit 6.

Bortset fra tilfælde, hvor der skønnes at være nærliggende fare, kan der ikke gives påbud eller forbud, når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at anvende bestemmelserne om byfornyelse eller boligforbedring i kap. II og III. Se pkt. 4.1.

Samtidig med eller efter, at der er nedlagt forbud, kan kommunalbestyrelsen/boligkommissionen meddele afspærringspåbud og/eller nedrivningspåbud. Se pkt. 9.1.-9.4.

Disse påbud kan ligeledes meddeles, når der er tale om et forbud mod beboelse eller ophold nedlagt efter boligtilsynsloven.

Både afspærringspåbud og nedrivningspåbud kan meddeles, selv om det kondemnerede ikke forvolder ulempe.

Afspærringspåbud kan kun omfatte kondemnerede lokaliteter (lokaliteter hvor der er nedlagt forbud mod beboelse eller ophold), der ikke benyttes.

Nedrivningspåbud kan omfatte hel eller delvis nedrivning af kondemnerede bygninger samt ryddeliggørelse af grunden. Påbuddet kan være begrundet såvel i den kondemnerede bygnings forhold som i ønsket om, at der ved nedrivningen opnås en forbedring af de sundheds- eller bebyggelsesmæssige forhold i området.

Hvis der alene er nedlagt forbud mod beboelse, og anden benyttelse af det kondemnerede er lovlig eller ikke kan forhindres efter anden lovgivning, skal ejeren dog samtidig med nedrivningspåbuddet have en frist til at lade det kondemnerede overgå til anden lovlig anvendelse.

Endelig har kommunalbestyrelsen med § 7 a fået adgang til at ekspropriere og nedrive bygninger, der ikke i sig selv er kondemnable, hvis nedrivningen vil afhjælpe kondemnable forhold for andre bygninger i området, og hvis nedrivningen må forventes indeholdt i en senere beslutning om byfornyelse. Se pkt. 9.5.

Midlertidigt ændringsforbud, dvs. forbud mod, at der retligt eller faktisk foretages ændringer på ejendommen, kan nedlægges, medens det søges afklaret, om der skal træffes en beslutning efter kap. VIII for en ejendom, hvor der formodes at foreligge kondemnable forhold. Se pkt. 4.4.

1.2. Sundhedsfare.

Der er i byfornyelseslovens kap. VIII angivet en række kriterier for, hvad der som minimum skal være i orden, for at boliger og opholdsrum kan anses for at være sundhedsmæssigt forsvarlige.

Der er tale om minimumskriterier, medens der i bestemmelserne i byfornyelseslovens kap. II og III er tale om at føre boliger op til en passende standard.

Da det er vanskeligt at angive udtømmende, hvornår boliger og opholdsrum kan anses for at være sundhedsmæssigt forsvarlige, må kommunalbestyrelsen/boligkommissionen derfor udøve et skøn over, om benyttelsen af boliger og opholdsrum i det konkrete tilfælde er forbundet med sundhedsfare.

Ved dette skøn skal der navnlig tages hensyn til, om de pågældende boliger eller opholdsrum væsentligt afviger fra eet eller flere af de mindstekrav, som er fastsat i § 70, stk. 3 og 4, men også andre forhold kan medinddrages i skønnet over, om der foreligger sundhedsfare.

Efter § 70, stk. 3, skal alle beboelses- og opholdsrum

1) yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj,

2) have fyldestgørende adgang for dagslys,

3) have forsvarlig adgang for luftfornyelse i almindelighed gennem eet eller flere oplukkelige vinduer direkte til det fri og

4) have mulighed for tilstrækkelig opvarmning.

Efter § 70, stk. 4, skal enhver lejlighed

1) have adgang til godt og tilstrækkeligt drikkevand,

2) have behørigt afløb for spildevand og

3) have tilfredsstillende adgang til wc eller, hvor wc-indlæg ikke er påbudt, til forsvarligt indrettet klosetrum.

Blandt de andre forhold, der kan medinddrages i skønnet over, om der foreligger sundhedsfare, skal opmærksomheden særlig henledes på el-installationerne i ejendommen. El-installationerne må ikke frembyde fare, hverken i form af berøringsfare eller kortslutningsfare.

1.3. Brandfare.

Ved skønnet over, om personer, der opholder sig i en bygning, udsættes for brandfare, som kan danne grundlag for indgreb efter kap. VIII, skal der især tages hensyn til byggemåden og indretningen af de enkelte lejligheder og rum samt adgangsforholdene, jfr. § 70, stk. 5. Andre forhold kan dog også indgå i skønnet over, om der foreligger brandfare.

Byfornyelsesloven indeholder dette brandfarekriterium, selv om brandsikringsloven fortsat er gældende, bl.a. fordi brandsikringsloven i det væsentlige omfatter adgangsforhold og ikke andre brandfarlige forhold.

De nærmere regler om de krav, beboelsesbygninger efter brandsikringslovgivningen skal opfylde for at kunne betragtes som værende tilstrækkeligt brandsikret, findes i:

- lovbekendtgørelse nr. 228 af 26. maj 1977 om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v.,

- bekendtgørelse nr. 81 af 27. februar 1976 om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 501 af 6. oktober 1976 og bekendtgørelse nr. 95 af 15. marts 1977, (er alene gældende for beboelsesbygninger opført før år 1900),

- bekendtgørelse nr. 184 af 6. maj 1983 om brandsikring af beboelsesbygninger opført år 1900 og senere,

- cirkulære af 10. marts 1976 om lov om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v.

- cirkulære af 5. maj 1976, afsnit I+IV, om brandsikring af beboelsesbygninger med begrænset levetid. Finansiering af brandsikringsudgifter m.m.

- cirkulære af 9. juli 1977 om ændringer i lovgivningen vedrørende brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v.

- cirkulære af 6. maj 1983 vedrørende brandsikring af beboelsesbygninger opført år 1900 og senere,

- vejledninger af marts 1976 og 15. marts 1977 om brandsikring af ældre beboelsesbygninger, (er alene gældende for beboelsesbygninger opført før år 1900),

- vejledning af 6. maj 1983 om brandsikring af beboelsesbygninger opført år 1900 og senere.

Hvis brandfaren kan afhjælpes alene efter brandsikringsloven, bør denne lov anvendes. I disse situationer bør kommunalbestyrelsen/boligkommissionen ikke give påbud efter § 72 om afhjælpning af brandfaren eller nedlægge forbud efter § 73, medmindre der samtidig foreligger sundhedsfare eller brandfare ud over brandsikringslovens krav.

Meddeles der påbud efter § 72, kan brandsikringslovens krav medtages blandt de arbejder, der påbydes for at afhjælpe faren.

Forbud efter § 73 er ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen anvender brandsikringsloven, når denne lovs krav opfyldes i rimelig tid inden forbuddets ikrafttræden.

Afsnit 2

2.1. Tilsynet.

Det er først og fremmest ejerens ansvar, at en ejendom ikke er sundheds- eller brandfarlig for personer, der bor eller opholder sig i den.

Efter byfornyelseslovens § 70 skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med ejendomme, som benyttes til beboelse og ophold, når det må befrygtes, at disse ejendomme ved deres beliggenhed, indretning eller andre forhold er sundhedsfarlige eller brandfarlige. Tilsynet skal føres efter retningslinjer, som kommunalbestyrelsen selv fastsætter.

Der er ikke i loven fastsat nærmere regler for, hvorledes kommunen skal tilrettelægge sin virksomhed, herunder om kommunen bør foretage periodiske tilsyn, men kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der føres tilsyn, når den får kendskab til forhold, der skaber behov herfor, samt at tilsynet i øvrigt tilrettelægges, således at formålet med bestemmelsen opfyldes.

Kommunalbestyrelsen kan efter § 71 nedsætte en boligkommission til helt eller delvis at udøve kommunalbestyrelsens virksomhed efter kap. VIII, herunder tilsyn, men kommunalbestyrelsen vil fortsat have ansvaret for, at der føres tilsyn. Se afsnit 3.

En del af tilsynet kan ske ved, at der indhentes oplysninger fra bygnings- og boligregistret (BBR), renovationsselskaber, vand-, el- og gasværker o.lign.

Tilsynet kan desuden ske ved, at der foretages besigtigelse af de ejendomme, der formodes at være sundheds- eller brandfarlige. Besigtigelsen kan foretages af kommunalbestyrelsens/boligkommissionens medlemmer eller kan overlades til kommunens/boligkommissionens administration. Der er intet til hinder for, at der antages sagkyndig medhjælp til bedømmelse af lokaliteternes tilstand.

Hvis der i forbindelse med tilsynet findes at foreligge sundheds- eller brandfare, må sagen forelægges for kommunalbestyrelsen/boligkommissionen. Se afsnit 4.

Bestemmelserne i kap. VIII om tilsyn med ejendomme, der benyttes til beboelse eller ophold, finder anvendelse, uanset om andre myndigheder, f.eks. miljømyndighederne eller arbejdstilsynet, fører tilsyn med hjemmel i anden lovgivning.

2.2. Oplysningspligt for ejere og brugere.

Ejere og brugere af fast ejendom har efter § 86, stk. 1, pligt til på begæring af kommunalbestyrelsen/boligkommissionen at afgive oplysninger til brug for behandling af sager efter kap. VIII.

Efter § 88, stk. 1, nr. 10, straffes den, som undlader at afgive udbedte oplysninger, med bøde.

2.3. Adgang til ejendommen.

Kommunalbestyrelsen/boligkommissionen kan uden retskendelse forlange adgang til fast ejendom for at udøve tilsynet efter kap. VIII, jfr. § 86, stk. 2. Legitimation skal forevises på forlangende. Politiet yder efter § 86, stk. 3, myndighederne bistand til at opnå adgang til ejendommen.

2.4. Klage over krævet oplysning eller adgang.

Ejere eller brugere kan efter § 86, stk. 4, indbringe spørgsmålet om, hvorvidt en oplysning eller adgang til en fast ejendom kan kræves, for byfornyelsesnævnet. Byfornyelsesnævnets afgørelse kan af parterne indbringes for boligretten, jfr. § 84. Se i øvrigt afsnit 10 om klageadgang.

Afsnit 3

3.1. Nedsættelse af boligkommissioner.

Kommunalbestyrelsen kan nedsætte en boligkommission til helt eller delvis at udøve kommunalbestyrelsens virksomhed efter reglerne i byfornyelseslovens kap. VIII, jfr. § 71, stk. 1.

Selv om kommunalbestyrelsen nedsætter en boligkommission, er det fortsat kommunalbestyrelsens ansvar, at der føres tilsyn med, at bygningerne i kommunen er i sundheds- og brandmæssig forsvarlig stand.

Kommunalbestyrelserne i flere kommuner kan ikke oprette en fælles boligkommission.

3.2. Boligkommissionens kompetence.

Da boligkommissionens afgørelser i en række tilfælde vil medføre økonomiske konsekvenser for kommunen, er det fundet naturligt at give de enkelte kommunalbestyrelser mulighed for selv at afgøre, i hvilket omfang de vil overlade kompetencen i henhold til kap. VIII til en boligkommission.

Kommunalbestyrelsen kan overlade til en boligkommission at udøve al virksomhed efter kap. VIII. Dette vil imidlertid indebære, at boligkommissionen i forbindelse med påbud efter § 72 og § 74, stk. 1, også vil kunne give tilsagn om, at der vil blive ydet offentlig støtte til at gennemføre påbuddet. Kommunalbestyrelsen kan under hensyn hertil begrænse boligkommissionens kompetence.

Kommunalbestyrelsen kan f.eks. beslutte, at boligkommissionen kun skal kunne føre tilsyn og udarbejde indstillinger, men ikke træffe afgørelser. Kommunalbestyrelsen kan også beslutte, at alle sager skal forelægges for kommunalbestyrelsen, inden boligkommissionen træffer afgørelse. Herved får kommunalbestyrelsen mulighed for at tage stilling til, om ejendommen skal omfattes af en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring efter kap. II eller III, således at kap. VIII ikke finder anvendelse, jfr. § 5, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan ligeledes beslutte, at et påbud ikke må gives, før boligkommissionen har sikret sig, at der kan gives tilsagn om offentlig støtte til de arbejder, det er nødvendigt at påbyde, inden for de beløbsrammer, som boligstyrelsen har tildelt kommunen efter § 67, stk. 2. Se i øvrigt pkt. 5.3. og 9.3.

Hvis boligkommissionen har fået overladt al kompetence efter kap. VIII, indebærer det bl.a., at nedlæggelse eller sammenlægning af lejligheder, som finder sted ifølge boligkommissionens beslutninger efter kap. VIII, ikke kræver kommunalbestyrelsens samtykke efter lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Kommunalbestyrelsen kan derfor ligeledes beslutte, at boligkommissionen ikke må træffe beslutninger, der medfører nedlæggelse af eller sammenlægning af lejligheder, før kommunalbestyrelsen har givet samtykke hertil.

Kommunalbestyrelsens kompetenceafgivelse til boligkommissionen kan således, som de nævnte eksempler viser, strække sig fra, at kommissionen overlades den fulde kompetence i henhold til kap. VIII, til at boligkommissionen alene forbereder sagerne for kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen bør tage stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang den vil nedsætte en boligkommission til at behandle sager efter kap. VIII.

3.3. Boligkommissionens sammensætning.

Boligkommissionen, der vælges af kommunalbestyrelsen for dennes funktionsperiode, skal ifølge § 71, stk. 2, bestå af følgende 9 medlemmer:

1) 1 formand samt 2 medlemmer, der alle skal være medlemmer af kommunalbestyrelsen (i København borgerrepræsentationen eller magistraten).

2) 1 medlem, der er læge.

3) 1 medlem, der har brandmæssig sagkundskab.

4) 1 medlem, der er bygningssagkyndig.

5) 1 medlem, der har bestået juridisk kandidateksamen.

6) 1 medlem efter indstilling af de større grundejerforeninger i kommunen, se dog punkt 3.5.

7) 1 medlem efter indstilling af de større lejerforeninger i kommunen, se dog punkt 3.5.

De under 2)-7) nævnte medlemmer må ikke tillige være medlem af kommunalbestyrelsen (i København borgerrepræsentationen eller magistraten), jfr. § 71, stk. 4.

For at sikre, at en beslutningsdygtig kommission altid kan sammenkaldes med kort varsel, skal der samtidig vælges en eller flere suppleanter for hvert medlem, se pkt. 3.7.

3.4. Valg af medlemmer.

For såvidt angår valg af medlemmer (og suppleanter) til boligkommissionen skal peges på følgende:

Med hensyn til det medlem, der er læge, henledes opmærksomheden på, at embedslægerne efter § 4 i lov om embedslægeinstitutioner m.v. og § 8 i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 474 af 19. september 1974 om embedslægeinstitutionernes virksomhed, yder bistand til de i lovgivningen om boligtilsyn nævnte myndigheder.

Det er væsentligt, at det medlem, der har brandmæssig sagkundskab, i længere tid har beskæftiget sig med brandmæssige forhold såvel teoretisk som praktisk, herunder slukningstaktisk, f.eks. kommunens brandchef.

Kravet om, at et medlem skal være bygningssagkyndig, må anses for at være tilgodeset, hvis medlemmet f.eks. er arkitekt (cand. arch.), bygningsingeniør (civil-, akademi- eller teknikumingeniør, bygningsretning) eller bygningskonstruktør og er aktuelt beskæftiget inden for sit fag. Kravet kan endvidere anses for opfyldt, såfremt medlemmet har en anden bygningsmæssig uddannelse og i væsentligt omfang varetager ledende funktioner i forbindelse med byggevirksomhed. Medlemmet bør have sagkundskab med hensyn til bygninger af den i kap. VIII omhandlede art.

Der er intet i vejen for, at ansatte i den kommunale forvaltning kan udpeges som sagkyndige medlemmer af kommissionen, hvis de opfylder kravene i § 71, stk. 2. Selv om ansættelsesforholdet ophører under boligkommissionens funktionsperiode, bevarer det sagkyndige medlem sit medlemskab af boligkommissionen i den resterende del af kommissionens funktionsperiode.

To af boligkommissionens medlemmer vælges af kommunalbestyrelsen efter indstilling af henholdsvis de større grundejerforeninger og de større lejerforeninger i kommunen. Når valget sker efter indstilling fra foreninger, stilles der ikke yderligere betingelser til medlemmets saglige kvalifikationer, idet det må formodes, at foreningen har foretaget sin indstilling i tillid til, at medlemmet vil kunne udføre hvervet på rimelig vis.

Når grundejer- og lejerforeninger afgiver indstilling om valg af medlemmer af boligkommissioner, vil kommunalbestyrelsen kunne forlange, at foreningerne indstiller et passende antal kandidater, f.eks. 5-6. Indstiller foreningerne et sådant antal, bør kommunalbestyrelsen kun, hvis der foreligger særligt vægtige grunde herfor, gå uden for kredsen af de således indstillede, men kommunalbestyrelsen kan ikke være bundet af foreningernes eventuelle prioritering. De større grundejer- og lejerforeninger har en egentlig indstillingsret, og såfremt en kommunalbestyrelse nægter en sådan forening at afgive indstilling og vælger et medlem, uden at der foreligger en indstilling fra vedkommende forening, vil valget være ugyldigt.

Et medlem, der er valgt efter indstilling af en forening, kan imidlertid ikke betragtes som repræsentant for denne. Foreningen kan således ikke kræve medlemmet erstattet af en anden, hvis vedkommende senere mister sin tilknytning til foreningen.

Der stilles ikke krav om, at kommunalbestyrelsen foretager valg til boligkommissionen på en sådan måde, at der sikres ligelig repræsentation af grundejer- og lejerrepræsentanter. Medlemmer af boligkommissionen, der vælges som kommunalbestyrelsesmedlemmer eller som sagkyndige, kan således godt have tillidsposter i f.eks. grundejer- eller lejerforeninger.

Også ansatte i den kommunale forvaltning kan vælges som medlem efter indstilling af en forening, men de bør i så fald ikke beskæftige sig med sager vedr. kap. VIII på administrativt plan.

For alle medlemmer gælder, at der kan blive tale om, at de må vige sædet i boligkommissionen på grund af speciel inhabilitet. Dette kan være tilfældet, hvis de i kraft af andre tillidsposter f.eks. i grundejer- eller lejerforeninger selv har rejst sagerne over for boligkommissionen. Se pkt. 3.8.

3.5. Sager om almennyttige boligselskabers ejendomme.

Ved behandlingen af sager om ejendomme, der tilhører almennyttige boligselskaber, jfr. lov om boligbyggeri, erstattes grundejerrepræsentanten af et medlem, der vælges efter indstilling af de pågældende boligselskaber i kommunen, og lejerrepræsentanten af et medlem, der vælges efter indstilling fra afdelingsbestyrelserne i de almennyttige boligselskaber i kommunen, jfr. § 71, stk. 5.

3.6. Valgprocedure.

Valget af alle medlemmer foretages under eet og i øvrigt efter reglerne i den kommunale styrelseslov (i København styrelseslov for København).

3.7. Valg af suppleanter.

Samtidig med valg af formand og medlemmer skal der vælges en suppleant for formanden og en eller flere suppleanter for hvert af de øvrige medlemmer, jfr. § 71, stk. 6. For valg af suppleanter gælder samme regler som for valg af medlemmer.

3.8. Speciel inhabilitet.

Efter boligtilsynsloven var der ikke mulighed for at vælge suppleanter. Dette gav undertiden problemer, når medlemmer af boligkommissionen ikke kunne deltage i behandlingen af sager på grund af speciel inhabilitet.

For at undgå situationer, hvor både et medlem og vedkommendes suppleanter er specielt inhabile i samme sag, er det hensigtsmæssigt, at de valgte suppleanter ikke repræsenterer samme interessegrupper som medlemmet.

En del sager indbringes f.eks. af lejer- eller ejerforeninger på foreningsmedlemmers vegne. I sådanne tilfælde anses foreningen for at fungere som interesserepræsentant i sagen, og boligkommissionsmedlemmer, der som repræsentant for foreningen har været med til at indbringe sagen, kan derfor ikke deltage i sagens behandling. Det vil her være praktisk, hvis der i sagsbehandlingen kan deltage suppleanter, som ikke har været med til at indbringe sagen.

3.9. Funktionsperiode.

Boligkommissionen vælges af kommunalbestyrelsen for samme tidsrum som kommunalbestyrelsens funktionsperiode, jfr. § 71, stk. 2.

Efter kommunevalg skal den nye kommunalbestyrelse således igen vælge 9 medlemmer og deres suppleanter til boligkommissionen.

3.10. Regulativ for boligkommissionens virksomhed.

Kommunalbestyrelsen fastsætter efter § 71, stk. 8, et regulativ for boligkommissionens virksomhed, hvori bl.a. boligkommissionens kompetence afgrænses nærmere. Se pkt. 3.2.

3.11. Afstemningsregler.

Boligkommissionens beslutninger træffes med almindelig stemmeflerhed, og i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende, jfr. § 71, stk. 7.

3.12. Formandens adgang til at træffe afgørelser.

For så vidt angår spørgsmålet om evt. adgang for formanden for boligkommissionen til at træffe afgørelser på kommissionens vegne bemærkes, at det er forekommet, at en boligkommission har bemyndiget formanden til på kommissionens vegne at afgøre uopsættelige eller utvivlsomme sager. Der henvises herved til Folketingets Ombudsmands beretning for 1973, side 326 f. I denne sag fandt Ombudsmanden ikke, at der havde været tilstrækkeligt grundlag for, at formanden på boligkommissionens vegne havde truffet afgørelser om henholdsvis forbud mod beboelse og godkendelse af forbedringsforslag til ophævelse af beboelsesforbuddet.

Om adgangen til at overlade til kommissionens formand at afgøre sager på kommissionens vegne skal på denne baggrund vejledende peges på følgende:

Bestemmelsen i byfornyelsesloven om sammensætningen af en boligkommission tager sigte på at sikre, at behandlingen af sager i kommissionen sker under medvirken af den fornødne sagkundskab og interesserepræsentation. Bestemmelsen må ses på baggrund af, at de beslutninger, som boligkommissionerne efter loven - og med kommunalbestyrelsens samtykke - er bemyndiget til at træffe, ofte på væsentlig måde griber ind i borgernes retsforhold.

Under hensyn hertil skal beslutninger træffes af kommissionen selv, og boligkommissionen kan i almindelighed ikke overlade til formanden at træffe afgørelser på kommissionens vegne.

Kun i yderst ekstraordinære situationer, hvor forholdene i en sag er så presserende, at en beslutning ikke kan udsættes til et møde i kommissionen, selv når muligheden for indkaldelse af ekstraordinært møde med kortest muligt varsel tages i betragtning, vil formanden kunne afgøre sagen på kommissionens vegne. Formanden bør derefter snarest muligt indkalde til et møde i kommissionen, hvor den trufne beslutning kan blive behandlet.

Disse vejledende retningslinier vedrører ikke beslutninger i forbindelse med sagernes forberedelse. Det er formandens opgave at fastsætte mødetidspunkter og -dagsordener, samt drage omsorg for, at sagerne er forberedt til behandling i boligkommissionens møder. Formanden kan som led i sagernes forberedelse bl.a. beslutte at indhente oplysninger til sagens belysning.

3.13. Medhjælp, udgifter og vederlag.

Det påhviler efter § 71, stk. 9, kommunalbestyrelsen at stille den fornødne medhjælp til rådighed for boligkommissionen. Kommunen afholder de udgifter, herunder til kontorhold m.v., som kommissionens virksomhed medfører. Kommunalbestyrelsen kan tillægge formanden og de øvrige medlemmer vederlag for deres virksomhed.

3.14. Kommunalbestyrelsens sagkyndige.

Som det er nævnt ovenfor, skal der efter byfornyelseslovens § 71 i en boligkommission være medlemmer med sagkundskab i brandmæssig og bygningsmæssig henseende samt en læge og en jurist. Derimod indeholder loven ikke krav om, at en sådan sagkundskab skal være til stede, når kommunalbestyrelsen selv udøver myndigheden i medfør af kap. VIII. Det vil dog i dette tilfælde ofte være hensigtsmæssigt, at kap. VIII-sager bliver behandlet og evt. besigtiget af sådanne sagkyndige, som formentlig findes inden for kommunens administration, eller som sædvanligvis benyttes af kommunen inden for de pågældende områder. Opmærksomheden henledes særlig på embedslægernes bistand. Se pkt. 3.4.

Afsnit 4

(§ 75 a)

4.1. Påbud eller forbud.

Hvis en ejendoms benyttelse skønnes forbundet med sundhedsfare eller brandfare, kan kommunalbestyrelsen/boligkommissionen træffe beslutning om:

påbud efter § 72, se afsnit 5, eller

forbud efter § 73, se afsnit 6.

I forbindelse med forbud kan kommunalbestyrelsen yderligere give

afspærringspåbud efter § 74, stk. 1, og

nedrivningspåbud efter § 74, stk. 2, se afsnit 9.

I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen

1) i medfør af § 9, stk. 1, med henblik på en kommende byfornyelsesbeslutning har offentliggjort en redegørelse m.v. vedrørende et byfornyelsesområde, der omfatter den pågældende ejendom,

2) i medfør af § 12, stk. 3, har nedlagt forbud, eller

3) i medfør af § 33, stk. 2, har orienteret om en planlagt beslutning om boligforbedring, der omfatter den pågældende ejendom,

kan kommunalbestyrelsen dog efter § 5, stk. 3, kun anvende bestemmelserne i kap. VIII og meddele påbud eller nedlægge forbud, hvis fortsat beboelse eller ophold i de pågældende boliger eller lokaler frembyder nærliggende fare for brugerne.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med beslutningen alene være opmærksom på problemerne omkring eventuel sundhedsfare og brandfare. Hvis der ifølge anden lovgivning foreligger ulovlige forhold vedrørende ejendommen, behandles disse forhold efter den lovgivning, de er i strid med. Sagen behandles i sådanne tilfælde af den myndighed, som er angivet i den pågældende lovgivning. I tilfælde, hvor der foreligger ulovlige forhold efter anden lovgivning, er kommunalbestyrelsen dog ikke afskåret fra at gribe ind efter kap. VIII, hvis der foreligger sundheds- eller brandfare, især hvis der foreligger nærliggende fare.

4.2. Samlet økonomisk, bebyggelsesmæssig og brand- og sundhedsmæssig vurdering.

Kommunalbestyrelsens afgørelse af, om der på grund af kondemnable forhold skal meddeles påbud efter § 72 om afhjælpning af faren eller nedlægges forbud efter § 73 mod benyttelse af ejendommen til beboelse eller ophold, skal træffes efter en samlet økonomisk, bebyggelsesmæssig og brand- og sundhedsmæssig vurdering.

Hvis det efter denne samlede vurdering vil være rimeligt, at der gennemføres foranstaltninger, der afhjælper faren, kan kommunalbestyrelsen meddele påbud herom efter § 72. Vil det derimod efter den samlede vurdering ikke være rimeligt at påbyde foranstaltninger, der afhjælper faren, må kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod beboelse eller ophold efter § 73.

Ved vurderingen kan der ses på, hvad det vil koste, hvis bygningen skulle opfylde normerne i byfornyelseslovens § 3. Hvis det skønnes, at det i givet fald ville være rimeligt især i økonomisk henseende at kræve samtlige disse normer opfyldt, vil der normalt være tale om en ejendom, hvor påbud om afhjælpning bør anvendes frem for forbud. Hvis nomerne i § 3 ikke vil kunne opfyldes eller kun kan opfyldes med meget store udgifter, må der i stedet nedlægges forbud, medmindre udgifterne kan nedbringes ved hjælp af støtte efter anden lovgivning, f.eks. bygningsfredningsloven.

I den samlede vurdering kan de overvejelser, som er beskrevet i boligstyrelsens cirkulære nr. 57 af 11. maj 1983 om byfornyelsesbeslutningers indhold, afsnit II, pkt. 3, om nedrivning og bevaring, finde tilsvarende anvendelse.

Hvis udgiften til afhjælpning af de kondemnable forhold er ringe, kan der ses bort fra, hvad det i øvrigt vil koste at bringe bygningen i tidssvarende stand. Det samme gælder, hvis der ydes støtte efter anden lovgivning f.eks. bygningsfredningsloven, således at udgiften til afhjælpningen, hvortil der skal ydes støtte efter byfornyelsesloven, er ringe.

Selvom det ud fra en økonomisk vurdering ville være rimeligt at give påbud, kan brand- eller sundhedsfaren dog være så nærliggende, at det ikke vil være forsvarligt, at lokaliteterne benyttes længere. I så fald må der nedlægges forbud. Hvis et påbud imidlertid efter et realistisk skøn kan gennemføres inden for den tid, det i det pågældende tilfælde ville tage at genhuse beboerne, vil et påbud formentlig kunne være forsvarligt.

Endvidere må der nedlægges forbud, hvis ikke alle de kondemnable forhold kan afhjælpes på grund af de bebyggelsesmæssige forhold i området.

Hvis en bygnings restlevetid er begrænset, f.eks. ved at der er givet tidsbegrænset ibrugtagningstilladelse, kan der ikke gives påbud men må nedlægges forbud. Lovens hensigt er, at en bygning skal kunne bruges i længere tid, efter at en boligforbedring eller et påbud er gennemført. Dette vil ikke være tilfældet, hvis den lovlige brug af en bygning er tidsbegrænset. Hertil kommer, at det ikke er muligt at opnå indekslån i bygninger med kort levetid. I disse tilfælde må der nedlægges forbud, selv om udgiften til afhjælpning af faren er ringe, men ejeren vil dog have mulighed for at fremsætte et forbedringsforslag. Se afsnit 8.

Kommunalbestyrelsen bør normalt tage stilling til alle ejendommens lokaliteter, således at den inden for et kortere tidsrum ikke træffer mere end een afgørelse for en ejendom efter §§ 72 og 73.

4.3. Beslutningsgrundlaget.

Inden kommunalbestyrelsen træffer beslutning om enten at meddele påbud eller at nedlægge forbud, bør der sædvanligvis foreligge en beskrivelse af bebyggelsen, således at kommunalbestyrelsen kan danne sig et indtryk af bebyggelsens indretning og mangler.

Beskrivelsen bør normalt indeholde eller omtale følgende:

- oversigts- eller beliggenhedskort, målestokforhold 1:500 eller 1:250,

- kort over bygningens indretning og adgangsforhold, målestokforhold 1:100 eller 1:50,

- ejendommens bebyggelsesprocent,

- lokaliteternes sollys- og dagslysforhold,

- lokaliteternes størrelse og indretning,

- ejendommens tekniske installationer, dvs. drikkevandsinstallation, spildevandsinstallation herunder bad/wc, elektriske installationer og opvarmningsmuligheder,

- i hvilket omfang ejendommen er isoleret mod kulde og fugt,

- ejendommens vedligeholdelsesmæssige tilstand,

- om ejendommen er registreret som fredet eller bevaringsværdig,

- oplysninger om størrelsen af ejendommens årsleje og evt. varslede lejeforhøjelser samt oplysninger om ejendomsværdien,

- overslag over den samlede udgift til afhjælpning af de kondemnable forhold,

- skøn over de udgifter, der vil medgå til at opfylde normerne i § 3,

- tingbogsattest.

De nævnte oplysninger kan bl.a. tilvejebringes gennem bygnings- og boligregistret (BBR), informationssystemet for byfornyelse og boligforbedring, kommunens byggesagsarkiv eller ved henvendelse til ejeren.

For ejendomme, der er bygningsfredet i medfør af bygningsfredningsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 359 af 18. juli 1983, og for ejendomme, der er blevet klassificeret som bevaringsværdige, bør der endvidere foreligge en udtalelse fra fredningsstyrelsen.

Ejere og brugere af ejendomme samt offentlige myndigheder har pligt til at afgive oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens virksomhed efter kap. VIII, jfr. § 86, stk. 1.

Finder kommunalbestyrelsen på det nævnte grundlag, at den vil gå videre med sagen, bør besigtigelse af ejendommen varsles og foretages. Se pkt. 2.3.

Der bør normalt altid være foretaget både udvendig og indvendig besigtigelse af ejendommen i de tilfælde, hvor der meddeles påbud efter § 72 eller nedlægges forbud efter § 73.

På baggrund af de indhentede oplysninger og de forhold, der konstateres ved besigtigelse, træffer kommunalbestyrelsen herefter beslutning om, hvorvidt der skal meddeles påbud eller nedlægges forbud.

Der kan træffes afgørelse efter kap. VIII, uanset om der foreligger plangrundlag i henhold til kommuneplanloven. For så vidt angår større nedrivninger henledes opmærksomheden på kommuneplanlovens § 16, stk. 3, om lokalplanpligt.

4.4. Midlertidigt ændringsforbud (§ 75 a, stk. 1).

4.4.1. Manglende beslutningsgrundlag.

Hvis en ejendoms benyttelse skønnes forbundet med sundheds- eller brandfare, men kommunalbestyrelsen endnu ikke er i stand til at træffe beslutning om påbud efter § 72 eller forbud efter § 73, f.eks. fordi der ikke foreligger det nødvendige beslutningsgrundlag, kan kommunalbestyrelsen efter § 75 a, stk. 1, nedlægge et midlertidigt ændringsforbud,üdvs. et forbud mod, at der retligt eller faktisk foretages ændringer på ejendommen.

Det midlertidige ændringsforbud modvirker ikke sundhedsfare eller brandfare, og det bør derfor af hensyn til brugerne af ejendommen hurtigst muligt følges op af en beslutning om, hvorvidt der skal meddeles påbud efter § 72 eller nedlægges forbud efter § 73 på grund af kondemnable forhold.

Der skal være en ret stærk formodning om, at der foreligger en sådan sundheds- eller brandfare, at der kan træffes beslutninger efter kap. VIII, for at kommunalbestyrelsen kan nedlægge et midlertidigt ændringsforbud efter § 75 a, stk. 1. Træffes der herefter ikke beslutning om påbud efter § 72 eller forbud efter § 73, vil kommunalbestyrelsen normalt i en kortere årrække være afskåret fra at træffe beslutning efter kap. VIII.

4.4.2. Frister og virkning.

Ændringsforbuddet kan nedlægges for et tidsrum af indtil 2 år, jfr. § 75 a, stk. 1, 2. pkt.

Ændringsforbuddet bortfalder, når kommunalbestyrelsen meddeler påbud efter § 72 eller nedlægger forbud efter § 73 eller underretter ejeren om, at den ikke har fundet anledning til at træffe beslutning efter kap. VIII, jfr. § 75 a, stk. 1, 3. pkt.

Ved at nedlægge ændringsforbud efter § 75 a, stk. 1, kan det forhindres, at kondemnable forhold stabiliseres.

Ændringsforbuddet indebærer bl.a., at der ikke kan foretages om- eller tilbygninger, og at der ikke kan finde ændret benyttelse sted af ejendommen. Kommunalbestyrelsen får således mulighed for at undlade at meddele byggetilladelse i en periode, medens det søges afklaret, om der skal træffes en beslutning efter kap. VIII for ejendommen. Ud fra et privat- og samfundsøkonomisk synspunkt er det hensigtsmæssigt, at der ikke afholdes udgifter til foranstaltninger, som kan blive overflødige ved en afgørelse efter kap. VIII.

Hvis kommunalbestyrelsen derfor ved byggesagsbehandling, besigtigelse, henvendelse udefra eller på anden måde bliver opmærksom på, at der på en ejendom, hvor der formodes at foreligge kondemnable forhold, påtænkes foretaget ændringer, som kan blive overflødige ved et muligt påbud eller forbud, bør kommunalbestyrelsen nedlægge midlertidigt ændringsforbud.

4.4.3. Meddelelse og tinglysning.

Ændringsforbud skal efter § 75 a, stk. 3, meddeles ejeren skriftligt og skal indeholde oplysning om klageadgangen efter § 76. Se afsnit 10.

Endvidere skal kommunalbestyrelsen lade ændringsforbuddet tinglyse på ejendommen, jfr. § 75 a, stk. 1, 4. pkt.

Afsnit 5

5.1. Påbudte arbejder.

Når kommunalbestyrelsen ud fra en samlet økonomisk, bebyggelsesmæssig og brand- og sundhedsmæssig vurdering har fundet det rimeligt, at der gennemføres foranstaltninger, der afhjælper faren, kan den meddele påbud herom efter § 72.

Påbuddet skal være klart udformet og skal angive, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres. Både foranstaltningernes art og omfang bør fremgå af påbuddet.

Påbuddet kan kun omfatte foranstaltninger, der afhjælper sundhedsfare eller brandfare, og altså ikke alle de foranstaltninger, som nævnes i § 3.

For at afhjælpe kondemnable forhold kan der gives påbud om f.eks. isolering, isætning af nye vinduer, installation af eller reparation af varmekilder, indlægning af vand, udførelse af forsvarlige afløbsforhold, indlægning af wc inden for en lejligheds rammer, sammenlægning af lejligheder og fjernelse af brandfarlig beklædning evt. i forbindelse med påbud om anden isolering.

Samtidig med meddelelsen af påbuddet kan kommunalbestyrelsen anmode ejeren om at fremkomme med et projekt for de påbudte foranstaltninger og et overslag over de hermed forbundne udgifter. Kommunalbestyrelsen tager derefter stilling til projekt og priser. Se pkt. 5.4.

I påbuddet bør kommunen endvidere gøre ejeren opmærksom på, om de påbudte foranstaltninger vil kræve byggetilladelse efter byggelovgivningen.

Hvis det viser sig, at gennemførelsen af de påbudte foranstaltninger ikke bevirker, at al fare er afhjulpet, kan kommunalbestyrelsen give yderligere påbud eller evt. nedlægge forbud, f.eks. hvis faren ikke kan afhjælpes.

5.2. Frist for påbuddets gennemførelse.

Kommunalbestyrelsen skal samtidig med påbuddets meddelelse fastsætte en frist for foranstaltningernes gennemførelse.

Længden af denne frist må afhænge af såvel foranstaltningernes omfang som karakteren af den mangel, der kræves afhjulpet. Der kan knyttes forskellige frister til et påbud, således at foranstaltninger, der sigter på at afhjælpe nærliggende fare, kræves gennemført indenfor en kort tidsfrist, medens der fastsættes en noget længere frist til gennemførelse af øvrige foranstaltninger.

5.3. Offentlig støtte som betingelse for påbud.

Der kan kun gives påbud efter § 72, hvis kommunalbestyrelsen enten yder offentlig støtte til gennemførelse af påbuddet efter reglerne i kap. VII om offentlig støtte til finansiering af boligforbedring og byfornyelse og § 52, stk. 3, eller kommunal støtte efter § 8, stk. 3, jfr. § 72, stk. 2.

Disse regler er nærmere beskrevet i boligstyrelsens cirkulære om offentlig støtte til byfornyelse og boligforbedring m.v., afsnit IV.

Tilsagn om offentlig støtte, herunder støtte efter § 8, stk. 3, kan gives samtidig med godkendelsen af projekt for de påbudte foranstaltninger. Se pkt. 5.5.

Støtten til gennemførelse af påbud efter § 72 kan alene omfatte udgifter til de påbudte foranstaltninger, ikke til evt. andre ombygnings- eller forbedringsarbejder, som ejeren måtte ønske at udføre i forbindelse med de påbudte foranstaltninger.

Opmærksomheden henledes dog på § 59, stk. 1, sidste pkt., hvorefter der kun ydes rentebidrag til de støtteberettigede udgifter, såfremt disse overstiger et beløb svarende til det mindste låneprovenu for realkreditlån. Beløbsgrænsen indeksreguleres een gang årligt og var pr. 1. januar 1986 på 18.000 kr. Påbud efter § 72 kan også gives i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at yde rentebidrag på grund af undergrænsen for at optage realkreditlån.

Kommunalbestyrelsen skal ved meddelelse af påbud orientere ejere og lejere om reglerne om offentlig støtte til gennemførelse af påbuddet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at henvise til lovbestemmelserne.

Om kommunens indberetning til boligstyrelsen om de forventede udgifter til bl.a. påbud efter § 72 og om tildeling af tilsagns- og udgiftsrammer til kommunen henvises til boligstyrelsens cirkulære om offentlig støtte til byfornyelse og boligforbedring m.v., afsnit 1.3.3.

5.4. Påbuddets indhold og meddelelse.

Påbuddet skal skriftligt meddeles såvel ejeren som de lejere, hvis lejemål er omfattet af påbuddet, jfr. § 72, stk. 3.

Lejerne skal have de samme oplysninger som ejeren. Meddelelsen til lejerne kan eventuelt ske ved afgivelse til postvæsenet af adresseløse forsendelser til omdeling, jfr. § 72, stk. 3.

Påbuddet skal klart angive de påbudte foranstaltninger og skal samtidig indeholde en frist for foranstaltningernes gennemførelse. Se pkt. 5.1.-5.2.

Kommunalbestyrelsen bør i påbuddet gøre opmærksom på, om de påbudte foranstaltninger vil kræve byggetilladelse efter byggelovgivningen.

Påbudsskrivelsen skal endvidere indeholde oplysning om reglerne for offentlig støtte til gennemførelse af påbuddet. Se pkt. 5.3.

Kommunalbestyrelsen skal i påbuddet tilkendegive, at der vil blive givet tilsagn om offentlig støtte, når ejeren har indsendt et projekt for de påbudte foranstaltninger og et overslag over udgifterne hertil. Fristen for indsendelse af projekt og overslag til kommunalbestyrelsens godkendelse skal ligeledes fremgå af påbuddet. Se i øvrigt pkt. 5.5.

Påbuddet skal efter § 72, stk. 3, indeholde oplysning om klageadgangen. Se afsnit 10.

I de tilfælde, hvor beboerne får ret til en erstatningsbolig efter § 38, enten fordi et påbud medfører, at en lejlighed skal rømmes som følge af påbuddet, eller fordi beboerne får en betydelig lejeforhøjelse, jfr. § 38, stk. 1, 2. pkt., som følge af forbedringer, der gennemføres ifølge et påbud, bør der i påbuddet orienteres om beboernes ret til erstatningsbolig efter § 38 og til økonomisk støtte. Se afsnit 5.6.

I påbuddet bør der yderligere gives oplysning om reglerne i § 36 om opsigelse, hvis en lejlighed eller et lokale skal rømmes ifølge påbuddet.

Der kan i øvrigt i påbuddet gives oplysning om øvrige bestemmelser om økonomisk støtte til beboere og lejere af erhvervslokaler. Se pkt. 5.6.

Endelig bør der orienteres om beboernes adgang til midlertidigt at overtage en anden bolig efter §§ 44-44 a, hvis de påbudte foranstaltninger er så omfattende, at boligen vil være ubeboelig i op til 3 måneder, medens arbejdet foregår.

5.5. Projekt for påbudte foranstaltninger.

Boligministeren kan efter § 72, stk. 5, fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ydelse af offentlig støtte til gennemførelse af påbuddet.

Disse regler, f.eks. om de krav, der skal stilles til projektmateriale og opgørelse af udgifter som grundlag for at meddele støtte, er fastsat i boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 442 af 2. juli 1986 om fremgangsmåden ved ydelse af offentlig støtte til gennemførelse af påbud efter byfornyelseslovens § 72, se bilag 1, og i boligstyrelsens cirkulære om offentlig støtte til byfornyelse og boligforbedring m.v., afsnit IV.

Kommunalbestyrelsen skal samtidig med meddelelsen af påbud efter § 72 underrette ejeren om, at der efter ansøgning fra ejeren ydes offentlig støtte efter reglerne i kap. VII og § 52, stk. 3, eller kommunal støtte efter § 8, stk. 3 til gennemførelse af påbuddet, jfr. § 72, stk. 2.

Samtidig med meddelelsen af påbuddet skal kommunalbestyrelsen anmode ejeren om at fremkomme med et prissat projekt for gennemførelsen af de påbudte foranstaltninger. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor, der er passende efter de påbudte foranstaltningers omfang og karakter.

Hvis de konstaterede mangler ved ejendommen indebærer nærliggende fare ved fortsat benyttelse, må fristen for at fremkomme med et projekt for de foranstaltninger, der skal afhjælpe den nærliggende fare, være kortest mulig. Der kan samtidig fastsættes en længere frist for indsendelse af projekt for øvrige påbudte foranstaltninger.

Projektet skal omfatte en beskrivelse af de projekterede foranstaltninger, en tidsplan for foranstaltningernes udførelse og det efter kommunalbestyrelsens skøn nødvendige tegningsmateriale.

Materialet bør være så gennemarbejdet, at det kan danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt projektet kan gennemføres som foreslået, eller om det skal ændres. Der skal i projektet være taget stilling til alle betydende forhold vedrørende foranstaltningernes udførelse, dvs. omfang, kvalitet og materialevalg.

Med projektet skal endvidere følge et overslag over de udgifter, der er forbundet med de påbudte foranstaltninger, en opgørelse over behovet for rentebidrag og evt. afdragsbidrag eller erstatning samt en opgørelse over evt. garantibehov.

Det påhviler i øvrigt ejeren at fremkomme med enhver oplysning, herunder at fremlægge dokumenter, der har betydning for bedømmelsen af projektet.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ansøgningen om offentlig støtte til gennemførelse af påbuddet skal fremsættes på en særlig blanket.

Hvis projektet er i overensstemmelse med de påbudte foranstaltninger, og overslaget over udgifterne hertil ligger inden for, hvad kommunen kan acceptere, godkender kommunalbestyrelsen projektet og giver ansøgeren tilsagn m offentlig støtte til gennemførelsen.

5.6. Erstatningsboliger, økonomisk støtte til beboere og erhvervsdrivende.

Husstande, der bebor lejligheder, som skal rømmes som følge af et påbud, har ret til en erstatningsbolig efter § 38. Det samme gælder husstande, der får en betydelig lejeforhøjelse, jfr. § 38, stk. 1, 2. pkt., som følge af forbedringer, der gennemføres ifølge et påbud.

Såfremt disse husstande rømmer den hidtidige beboelseslejlighed, har de ret til at få følgende former for økonomisk støtte efter byfornyelsesloven:

Støtte til betaling af depositum, boligandel, boligindskud eller forudbetalt leje (§ 45, stk. 2 (fra 1. januar 1987 gælder boligstøttelovens § 52 a), og § 14, stk. 9).

Godtgørelse til husstande, der selv finder en anden bolig (§ 40, stk. 1).

Godtgørelse af flytteudgifter (§ 45, stk. 1).

Tilskud til forhøjede boligudgifter (§ 46. Fra 1. januar 1987 gælder boligstøttelovens § 24 b).

Såfremt husstande har ret til erstatningsbolig efter § 38, men vælger at blive boende, har de ret til tilskud til den forhøjede boligudgift efter § 46, hvis de er ejere eller andelshavere. Hvis de er lejere, har de ret til tilskud efter § 24 i lov om individuel boligstøtte uanset om husstanden rømmer lejligheden eller vælger at blive boende.

Husstande har ret til en midlertidig erstatningsbolig efter §§ 44-44 a, når de påbudte foranstaltninger er så omfattende, at boligen vil være midlertidig ubeboelig i indtil 3 måneder, medens arbejdet udføres. Disse husstande har adgang til at få økonomisk støtte efter §§ 44-44 a.

Erhvervsdrivende, der er lejere, eller er andelshavere i en privat andelsboligforening og driver erhverv fra andelen, har adgang til at få følgende former for økonomisk støtte, hvis deres erhvervslokaler skal rømmes som følge af et påbud:

Godtgørelse for tab m.v. (§ 37).

Godtgørelse til erhvervslejere og andelshavere, der flytter inden rømningstidspunktet (§ 40, stk. 2 og 3).

Herudover har erhvervsdrivende, der er lejere ret til tilskud til dækning af eventuelle lejestigninger ved flytning til andre erhvervslokaler (§ 47).

Bestemmelserne om erstatningsboliger og økonomisk støtte til beboere og erhvervsdrivende er nærmere beskrevet i boligstyrelsens cirkulære af 26. november 1985 om erstatningsboliger m.v.

5.7. Kommunalbestyrelsens gennemførelse af påbud.

Kommunalbestyrelsen kan lade de påbudte foranstaltninger udføre for ejerens regning, hvis påbuddet ikke efterkommes inden for den fastsatte frist, jfr. § 72, stk. 4.

Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at lade påbudte foranstaltninger udføre, skal den lade tinglyse en meddelelse på ejendommen om, at den har udpantningsret i ejendommen for de afholdte udgifter med samme fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter, jfr. § 87.

5.8. Straf.

Den, som undlader at efterkomme et påbud efter § 72, stk. 1, straffes med bøde, jfr. § 88, stk. 1, nr. 9.

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvaret pålægges selskabet som sådant, jfr. § 88, stk. 2.

Afsnit 6

6.1. Forbuddets omfang.

Når kommunalbestyrelsen ud fra en samlet økonomisk, bebyggelsesmæssig og brand- og sundhedsmæssig vurdering ikke har fundet det rimeligt at påbyde foranstaltninger, der kan afhjælpe de kondemnable forhold, kan den nedlægge forbud mod benyttelse af ejendommen eller en del af denne til beboelse eller ophold for mennesker.

Det bør klart fremgå af forbuddet, hvilke lokaliteter der kondemneres.

Ligeledes skal det angives, om der nedlægges forbud mod både beboelse og ophold, eller om forbuddet er begrænset til at angå beboelse af ejendommen. Der kan godt i samme ejendom nedlægges forbud mod såvel beboelse som ophold i nogle lokaliteter og forbud alene mod beboelse i andre.

6.2. Frist for kondemneringens ikrafttræden.

Samtidig med nedlæggelse af et forbud skal kommunalbestyrelsen efter § 73, stk. 1, fastsætte en frist for fraflytning og rydning af kondemnerede boliger eller opholdsrum. Hvis forholdene taler for det, kan der i samme ejendom eventuelt fastsættes forskellige frister for forskellige lokaliteter.

Fristen må ikke overstige 6 måneder, når fortsat benyttelse skønnes at være forbundet med nærliggende fare, og må i øvrigt ikke overstige 6 år, jfr. § 73, stk. 2.

Selv om der skal være fastsat et nøjagtigt tidspunkt for forbuddets ikrafttræden, kan det bestemmes, at et forbud skal træde i kraft ved lejeledighed og senest en bestemt dato. Tidspunktet for ikrafttræden ved lejeledighed bør dog ikke ligge tidligere end et halvt til et år før den endelige forbudsdato, f.eks. »forbuddet træder i kraft ved lejeledighed efter 1. januar 1989 og senest 1. juli 1989«.

Hvis forbuddet skal træde i kraft inden for et år efter, at det er nedlagt, bør det sædvanligvis bestemmes, at det træder i kraft ved lejeledighed og senest den fastsatte dato.

Såfremt der foreligger ganske særlige forhold, kan et forbud dog ifølge § 73, stk. 2, 2. pkt., begrænses således, at de nuværende brugere kan fortsætte den hidtidige benyttelse enten i et bestemt åremål eller til deres fraflytning eller død. Forbuddet kan navnlig begrænses således i tilfælde, hvor det, der kondemneres, udgør en lille del af en bebyggelse eller den eneste brugsenhed i bebyggelsen.

Der er herved givet kommunalbestyrelsen adgang til i særlige tilfælde at fravige den normale kondemneringsfrist på 6 år af hensyn til de nuværende brugere, og samtidig forhindres det, at det kondemnerede kan overtages af nye brugere.

I tilfælde, hvor § 73, stk. 2, 2. pkt., anvendes, må det dog forudsættes, at kondemneringen ikke skyldes nærliggende sundheds- eller brandfare.

Adgangen til at fravige den normale kondemneringsfrist forudsættes kun anvendt, hvis de nuværende brugere har benyttet de kondemnerede lokaliteter i længere tid, og hvis de samtidig udtrykkeligt ytrer ønske om at forblive i det kondemnerede.

Bestemmelsen gælder kun for de nuværende brugere og f.eks. ikke for personer, som efter lejeloven måtte have ret til at fortsætte et lejemål. I forbuddet bør der derfor anføres navn og fødselsdato (evt. personnummer) på den eller de personer, som får ret til at fortsætte benyttelsen udover den normale kondemneringsfrist. Dette bør ligeledes fremgå af det tinglyste forbud.

6.3. Kondemneringens virkning.

Hvis der er nedlagt forbud mod såvel beboelse som ophold, må det kondemnerede efter kondemneringens ikrafttræden kun anvendes til formål, der ikke medfører menneskers ophold udover ophold af sjældnere og ganske kortvarig karakter. Lokaler i en kondemneret bygning kan f.eks. anvendes som lager, men en sådan ændret anvendelse af bygningen forudsætter, at den er lovlig i forhold til bygge- og planlovgivningens bestemmelser.

Er der kun nedlagt forbud mod beboelse, kan bygningen ligeledes anvendes til ophold, hvis denne anvendelse i øvrigt er lovlig efter bygge- og planlovgivningen.

6.4. Ændring af forbud.

Det vil normalt være kritisabelt, hvis kommunalbestyrelsen inden for kortere tid træffer mere end een afgørelse om kondemnering for den samme ejendom.

Kommunalbestyrelsen vil imidlertid kunne ændre et allerede nedlagt forbud, hvis der indtræffer en forværring af forholdene, f.eks. ved brandskader, eller hvis der fremkommer nye oplysninger eller nye erfaringer, der viser, at bestemte forhold vil kunne medføre fare. I disse tilfælde vil kommunalbestyrelsen kunne udvide det nedlagte forbud til at omfatte en større del af ejendommen og vil ligeledes kunne forkorte fristen for forbuddets ikrafttræden, hvis kommunalbestyrelsen finder, at en fortsat benyttelse af de kondemnerede lokaliteter er uforsvarlig.

6.5. Ophævelse af forbud.

Ejeren af en kondemneret ejendom kan efter § 75 søge kondemneringen ophævet ved at fremsætte et forbedringsforslag over for kommunalbestyrelsen. Se afsnit 8.

Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt ophæve et forbud, hvis den finder, at ejendommens forhold er i overensstemmelse med bygningslovgivningen, jfr. § 75, stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan således ophæve et forbud, selv om en ejer ikke har ansøgt herom. Det vil f.eks. kunne ske efter gennemførelse af sanering, byfornyelse eller boligforbedring.

Desuden er der herved åbnet mulighed for, at ejeren kan gennemføre en istandsættelse af en kondemneret ejendom efter udløbet af fristen for fremsættelse af forbedringsforslag efter § 75, stk. 1. Forbuddet kan dog kun ophæves, hvis istandsættelsen medfører, at ikke blot de kondemnable forhold afhjælpes, men at ejendommens forhold bringes i overensstemmelse med byggelovgivningen.

§ 75, stk.

Stk. 1. 5, finder tillige anvendelse på ophævelse af forbud, der er nedlagt i medfør af boligtilsynsloven, jfr. § 75, stk. 6. 6.6. Forbuddets indhold og meddelelse. Forbuddet skal skriftligt meddeles til ejeren, lejerne og de panthavere, hvis rettigheder fremgår af tingbogen, jfr. § 73, stk. 3. Meddelelsen til lejerne kan eventuelt ske ved afgivelse til postvæsenet af adresseløse forsendelser til omdeling, jfr. § 73, stk. 3. Kondemneringens omfang skal klart angives, og der skal i forbuddet være fastsat en frist for fraflytning og rydning af de kondemnerede boliger og opholdsrum. Se pkt. 6.1.-6.2. Forbudsskrivelsen til ejeren skal desuden indeholde en beskrivelse af de forhold, der begrunder kondemneringen, jfr. § 73, stk. 4. Endvidere skal forbuddet indeholde oplysninger om reglerne i § 73, stk. 7-9, om prioriteringsbegrænsninger. Se pkt. 6.10. Forbuddet skal ligeledes indeholde oplysning om reglerne i § 75 om ejerens mulighed for at søge kondemneringen ophævet ved at fremsætte et forbedringsforslag. Der skal samtidig fastsættes en frist for ejeren til at fremsætte et forbedringsforslag. Se i øvrigt afsnit 8. Forbuddet skal efter § 73, stk. 3, indeholde oplysning om klageadgangen. Se afsnit 10. Ejerne og lejerne skal desuden have orientering om reglerne for at opnå erstatningsboliger og om økonomisk støtte til betaling af husleje, boligindskud m.v. Se pkt. 6.8. I forbuddet bør der yderligere gives ejeren oplysning om reglerne i § 36 om opsigelse af lejligheder og lokaler, som skal rømmes ifølge forbuddet. Der henvises til boligstyrelsens cirkulære af 26. november 1985 om erstatningsboliger m.v. Der bør endvidere gives ejeren oplysning om, at ejendommen vil blive omvurderet. Se pkt. 6.11. Endelig skal ejeren have en genpart af det tinglyste forbud. Se pkt. 6.9. 6.7. Tilskud efter § 56 og saneringslovens § 64 c. Kondemnering medfører ifølge § 74, stk. 4, ikke adgang til erstatning. Kondemneringen kan dog undertiden medføre, at ejeren får ret til et særligt tilskud. Hvis kommunalbestyrelsen overtager den kondemnerede ejendom helt eller delvis i forbindelse med gennemførelsen af en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring, kan ejeren efter § 56 få ret til et særligt tilskud i visse tilfælde. Se i øvrigt afsnit 7. I saneringslovens § 64 c findes tilsvarende bestemmelser om ejerens ret til et særligt tilskud, hvis kondemnerede ejendomme helt eller delvis afstås til eller overtages af den sanerende i forbindelse med gennemførelsen af en saneringsplan eller en forsanering efter saneringslovens § 16. Se i øvrigt boligstyrelsens cirkulære af 18. december 1984 om ændringer i saneringsloven m.v., pkt. 3.h. 6.8. Erstatningsboliger, økonomisk støtte til beboere og erhvervsdrivende. Husstande, der bebor lejligheder, som skal rømmes som følge af et forbud, har ret til en erstatningsbolig efter § 38. Det samme gælder husstande, der bebor lejligheder, som skal forbedres efter et godkendt forbedringsforslag efter § 75, såfremt forbedringen medfører for lejerens vedkomende en lejeforhøjelse der sammen med lejeforhøjelser for forbedringer gennemført i de sidste 3 år udgør mere end 80 kr. pr. m2-bruttoetageareal og for ejeres og andelshaveres vedkomende en tilsvarende forhøjelse af nettoboligudgiften. Såfremt disse husstande rømmer den hidtidige beboelseslejlighed, har ret til følgende former for økonomisk støtte efter byfornyelsesloven: Støtte til betaling af depositum, boligandel, boligindskud eller forudbetalt leje (§ 45, stk. 2 (fra 1. januar 1987 gælder boligstøttelovens § 52 a) og § 14, stk. 9). Godtgørelse til husstande, der selv finder en anden bolig (§ 40, stk. 1). Godtgørelse af flytteudgifter (§ 45, stk. 1). Tilskud til forhøjede boligudgifter (§ 46. Fra 1. januar 1987 gælder boligstøttelovens § 24 b). Såfremt husstande har ret til erstatningsbolig efter § 38, men vælger at blive boende, har de ret til tilskud til den forhøjede boligudgift efter § 46, hvis de er ejere eller andelshavere. Hvis de er lejere, har de ret til tilskud efter § 24 i lov om individuel boligstøtte uanset om husstanden rømmer lejligheden eller vælger at blive boende. Erhvervsdrivende, der er lejere, eller er andelshavere i en privat andelsboligforening og driver erhverv fra andelen, har adgang til at få følgende former for økonomisk støtte, hvis deres erhvervslokaler skal rømmes som følge af et forbud: Godtgørelse for tab m.v. (§ 37). Godtgørelse til erhvervslejere og andelshavere, der flytter inden rømningstidspunktet (§ 40, stk. 2 og 3). Herudover har erhvervsdrivende, der er lejere, ret til tilskud til dækning af evt. lejestigninger ved flytning til andre erhvervslokaler (§47). Bestemmelserne om erstatningsboliger og økonomisk støtte til beboere og erhvervsdrivende er nærmere beskrevet i boligstyrelsens cirkulære af 26. november 1985 om erstatningsboliger m.v. 6.9. Tinglysning af forbud. Kommunalbestyrelsen skal efter § 73, stk. 5, lade forbuddet tinglyse på ejendommen samtidig med meddelelsen herom til ejeren, lejerne og de panthavere, hvis rettigheder fremgår af tingbogen. Ejeren skal have en genpart af det tinglyste forbud. Det tinglyste forbud skal indeholde oplysning om bestemmelserne om prioriteringsbegrænsning i § 73, stk. 7-9. Se pkt. 6.10. Hvis et forbud er begrænset efter § 73, stk. 2, 2. pkt., skal dette også fremgå af det dokument, der tinglyses. Se pkt. 6.2. Forbuddet skal respekteres af ejendommens ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet, jfr. § 73, stk. 6. 6.10. Prioriteringsbegrænsning. Når der er tinglyst forbud på en ejendom, må den ikke prioriteres eller omprioriteres ud over ejendommens grundværdi, jfr. § 73, stk. 7. Dette kan efter § 73, stk. 8, fraviges med kommunalbestyrelsens samtykke 1) såfremt kun en mindre del af ejendommen er kondemneret, eller 2) såfremt der foreligger et godkendt forbedringsforslag efter § 75. Prioriteringsbegrænsningen finder ikke anvendelse på lån, der ydes efter saneringsloven eller byfornyelsesloven, jfr. § 73, stk. 9. 6.11. Omvurdering af kondemnerede ejendomme. Ved den førstkommende årsvurdering efter kondemneringsbeslutningen skal der foretages ansættelse til ejendomsværdi og grundværdi under hensyn til den indskrænkning i ejendommens udnyttelsesmulighed, der er sket ved kondemneringen, jfr. § 73, stk. 10. Ansættelsen foretages uden udgift for ejeren. Kommunalbestyrelsen skal derfor samtidig med eller snarest efter meddelelsen af forbuddet underrette vurderingsmyndighederne om, at ejendommen er blevet kondemneret, og at der af den grund skal foretages omvurdering af ejendommen ved den førstkommende årsvurdering efter lov om vurdering af landets faste ejendomme. 6.12. Kommunalbestyrelsens rydning af kondemnerede lokaliteter. Samtidig med nedlæggelse af forbud efter § 73, stk. 1, fastsætter kommunalbestyrelsen en frist for fraflytning og rydning af kondemnerede boliger og opholdsrum. Hvis rydningen ikke finder sted i forbindelse med fraflytningen inden for den fastsatte frist, kan der opstå behov for at gennemtvinge en rydning bl.a. af hensyn til omgivelserne. I disse situationer kan kommunalbestyrelsen efter fristens udløb lade rydningen udføre for ejerens regning, jfr. § 73, stk. 11. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at lade rydningen udføre, skal den lade tinglyse en meddelelse på ejendommen om, at den har udpantningsret i ejendommen for de afholdte udgifter med samme fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter, jfr. § 87. 6.13. Straf. Den, som undlader at efterkomme et forbud efter § 73, stk. 1, straffes med bøde, jfr. § 88, stk. 1, nr. 9. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant, jfr. § 88, stk. 2.

Afsnit 7

7.1. Særligt tilskud for visse kondemnerede ejendomme.

Selve kondemneringen af en ejendom medfører ikke adgang til erstatning, jfr. § 74, stk. 4.

Dog kan en kondemnering medføre, at ejeren efterfølgende får ret til et særligt tilskud efter § 56 i visse tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen

a) overtager den kondemnerede ejendom helt eller delvis i forbindelse med gennemførelsen af en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring, eller

b) påbyder en kondemneret bygning nedrevet efter § 74, stk. 2.

Tilskuddet efter § 56 ydes ud over den ekspropriationserstatning, som ydes efter § 55 som følge af overtagelsen eller den påbudte nedrivning af ejendommen.

Bestemmelserne om tilskud gælder, uanset om ejendommen er kondemneret i medfør af boligtilsynsloven eller byfornyelsesloven.

I saneringslovens § 64 c findes tilsvarende bestemmelser om ejeres ret til et særligt tilskud, når kondemnerede ejendomme afstås helt eller delvis i forbindelse med gennemførelsen af en saneringsplan eller en forsanering efter saneringslovens § 16. Se i øvrigt boligstyrelsens cirkulære af 18. december 1984 om ændringer i saneringsloven m.v., pkt. 3. h.

7.2. Tilskudsberettigelse.

7.2.1. Ekspropriation i henhold til en byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutning.

Ejeren af en kondemneret ejendom har ret til tilskud efter § 56, hvis kommunalbestyrelsen overtager den kondemnerede ejendom helt eller delvis i forbindelse med gennemførelsen af en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring.

Ejeren har dog efter § 56, stk. 2, kun ret til tilskuddet, hvis ejendommen er kondemneret inden for 2 år før,

1) der i medfør af § 9, stk. 1, med henblik på en kommende byfornyelsesbeslutning offentliggøres en redegørelse m.v. for et byfornyelsesområde, der omfatter den pågældende ejendom,

2) der i medfør af § 12, stk. 3, nedlægges forbud, eller

3) der i medfør af § 33, stk. 2, orienteres om en planlagt beslutning om boligforbedring, der omfatter den pågældende ejendom.

Det er tidspunktet for kondemneringens meddelelse og ikke datoen for forbuddets ikrafttræden, der er afgørende for beregningen af 2-års fristen.

Der kan ikke ydes tilskud, såfremt grov misligholdelse af bygningen har været af væsentlig betydning for kondemneringen, jfr. § 56, stk. 3.

7.2.2. Påbud om nedrivning.

Ejeren af en kondemneret bygning har ret til tilskud efter § 56, hvis kommunalbestyrelsen efter § 74, stk. 2, påbyder bygningen eller en del heraf nedrevet, jfr. § 74, stk. 4.

Ejeren har dog ikke ret til tilskud efter § 56 (og heller ikke til ekspropriationserstatning efter § 55 eller dækning af nedrivningsudgifterne), når nedrivning påbydes, fordi det kondemnerede efter forbuddets ikrafttræden forvolder ulempe for de omboende eller andre, der opholder sig eller færdes i nærheden, jfr. § 74, stk. 4, 3. pkt. Se pkt. 9.2.2.

Ejeren har heller ikke ret til tilskuddet, såfremt grov misligholdelse af bygningen har været af væsentlig betydning for kondemneringen, jfr. § 56, stk. 3.

Ved påbud om nedrivning efter § 74, stk. 2, kan tilskuddet ydes, selv om kondemneringen er foretaget mere end 2 år før nedrivningspåbuddet.

7.3. Udmåling af tilskuddet.

Tilskuddet opgøres som forskellen mellem erstatningen efter § 55 og det afståedes værdi opgjort efter reglerne i § 56, stk. 4-8, jfr. § 56, stk. 1. Efter § 55 ydes der fuld erstatning ved ekspropriation, men erstatningens størrelse kan være påvirket af den skete kondemnering.

I tilfælde af delafståelser, hvor ejeren eksempelvis ikke afstår nogen del af ejendommens grundareal, men kun bygningsdele, må værdien af det afståede ansættes ud fra, hvad der rent faktisk afstås, idet der må tages hensyn til, at der ved nedrivning af en del af bebyggelsen kan ske en værdiforøgelse af hele ejendommen.

Tilskud efter § 56 anses for et tillæg til den ekspropriationserstatning, der udredes i forbindelse med afståelsen, og tilskuddet er derfor skattefrit, jfr. § 11 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. Efter ligningslovens § 7 G er udlodning af beløb fra en andelsboligforening til andelshaverne skattefri i det omfang, beløbet hidrører fra tilskud i henhold til byfornyelseslovens § 56, stk. 1.

7.4. Opgørelse af ejendommens værdi.

Ved opgørelsen af værdien for ejendomme - bortset fra andelsboligforeningers ejendomme, se pkt. 7.5. - ansættes værdien af det afståede til ejendomsværdien (kontantejendomsværdien) eller det afståedes forholdsmæssige værdi af ejendomsværdien ved den seneste almindelige vurdering, årsregulering eller omvurdering, før kondemneringen er foretaget, jfr. § 56, stk. 7.

Ejendomsværdien reguleres, således at der i beløbet fradrages eventuelt indestående på udvendige vedligeholdelseskonti, jfr. lov om midlertidig regulering af boligforholdene, og tillægges værdien af lovlige forbedringer, der er udført på det afståede efter den pågældende vurdering. Endvidere forhøjes eller nedsættes ejendomsværdien med et procenttillæg eller -fradrag for den ændring af værdierne, der har fundet sted siden den seneste ansættelse før meddelelsen om kondemnering. Procenttillægget eller -fradraget fastsættes af kommunalbestyrelsen på grundlag af statistiske oplysninger om salgsprisen for ejendomme af den pågældende art og geografiske beliggenhed, jfr. § 56, stk. 7. I den forbindelse henvises til den salgsstatistik, som løbende udarbejdes af statsskattedirektoratet.

Den regulerede ejendomsværdi skal dog ikke altid danne grundlag for beregning af tilskuddet. § 56, stk. 8, indeholder særlige bestemmelser, når ejendommen inden for de sidste 10 år er overdraget til en lavere pris end den regulerede ejendomsværdi. I sådanne tilfælde må der foretages en særskilt beregning, herunder evt. omregning til kontantværdi. Salgsprisen må - efter samme principper som anvendes ved regulering af ejendomsværdien - reguleres under hensyn til den udvikling i ejendomspriserne, der er sket i perioden fra salgstidspunktet.

Såfremt den således regulerede salgspris er lavere end den regulerede ejendomsværdi, danner den regulerede salgspris udgangspunkt for beregning af godtgørelse.

Såfremt særlige forhold taler herfor, f.eks. hvis det ikke er muligt at indfri private pantebreve til kursværdien, kan kommunalbestyrelsen dog lægge ejendommens faktiske prioritering til grund ved udmåling af tilskuddet, jfr. § 56, stk. 9.

7.5. Opgørelse af værdien for private andelsboligforeningers ejendomme.

Tilhører den afståede ejendom en privat andelsboligforening, ansættes værdien af det afståede efter § 56, stk. 4, ved udmåling af tilskuddet efter reglerne i § 5 i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (andelsboligloven), idet der ses bort fra eventuelle kondemneringer, der er foretaget inden for det tidsrum, der er nævnt i § 56, stk. 2. Se pkt. 7.2.

Reglerne i andelsboliglovens § 5 fastsætter maksimalpriser for andelsboliger.

Ved overdragelse af en andel i en andelsboligforening, hvor der til andelen er knyttet retten til en bolig, må prisen efter § 5, stk. 1, ikke overstige, hvad værdien af andelen i foreningens formue, forbedringer i lejligheden og dens vedligeholdelsesstand med rimelighed kan betinge.

Vedtægterne for andelsboligforeningen vil normalt indeholde regler for beregning af andelenes værdi.

At bestemmelserne i andelsboliglovens § 5 er maksimalprisbestemmelser indebærer, at såfremt der er fastsat en anden prisfastsættelsesmetode i vedtægterne for andelsboligforeningen, og denne beregning giver en lavere pris, end bestemmelsen i § 5 ville medføre, så er det denne lavere pris, der skal lægges til grund.

Medfører vedtægterne for andelsboligforeningen derimod en højere pris end den, der kan opnås i medfør af § 5, så er det prisen beregnet efter § 5, der skal lægges til grund.

Udmålingen af tilskuddet begrænses til en lavere værdi, end reglerne i § 56, stk. 1 og 4, ellers ville føre til, såfremt andelsboligforeningens vedtægter fastsætter en lavere værdi af det afståede, jfr. § 56, stk. 5.

Da andele i nogle tilfælde omsættes til priser, der ligger under værdien opgjort efter § 5 i andelsboligloven, er det fundet rimeligt at begrænse den samlede sum af erstatning efter § 55 og tilskud efter § 56 til et beløb, der svarer til ejendommens værdi, beregnet på grundlag af den lavere pris, der er opnået ved salg af andelslejligheder i det afståede, der ikke er kondemneret. Der må herved ses bort fra atypiske salg, hvor det f.eks. har været nødvendigt at overdrage andele hurtigt eller til nært beslægtede. Reglen om, at det er den lavere værdi i handel og vandel, der lægges til grund ved værdiansættelsen, er dog tidsmæssigt begrænset til, at der i det seneste år før afståelsen er solgt ikke kondemnerede andelslejligheder i det afståede til en lavere pris, end opgørelse efter reglerne i § 56, stk. 4, fører til, jfr. § 56, stk. 5.

Såfremt andelsboligforeningen ved indfrielse af gæld i forbindelse med afståelse realiserer en kursgevinst, skal kursgevinsten med fradrag af eventuelt kurstab og omkostninger ved indfrielsen fradrages i tilskuddet efter § 56, stk. 1, jfr. § 56, stk. 6.

7.6. Ansøgning, udbetaling, statsrefusion.

Ansøgning om tilskud fremsendes til kommunalbestyrelsen, som træffer beslutning i hvert enkelt tilfælde.

I mangel af enighed fastsættes tilskuddet af de i lov om offentlige veje nævnte taksationsmyndigheder, jfr. § 56, stk. 10.

Ifølge § 56 har ejeren ret til tilskuddet. For at sikre panthavernes evt. rettigheder, må kommunalbestyrelsen, forinden udbetaling sker, ligesom ved ekspropriationserstatninger påse, at der foreligger samtykke fra panthaverne og indehaverne af andre tinglyste rettigheder i ejendommen.

Kommunalbestyrelsen skal derfor inden udbetalingen undersøge, om panthavere og andre rettighedshavere fremsætter krav om udbetaling af tilskuddet. Oplysninger om tinglyste panthavere, herunder panthavernes adresser på tinglysningstidspunktet, kan indhentes på tinglysningskontoret.

Tilskuddet udbetales panthaverne i prioritetsorden. Beløb, der tilkommer en tinglyst panthaver, hvis adresse ikke kan oplyses, bør ikke udbetales. I stedet bør der ske deponering af den del af tilskuddet, der medgår til at indfri pantehæftelsen, indtil ejeren godtgør, at panthavers samtykke til udbetaling foreligger.

Tilskuddet kan dog udbetales til ejeren uden samtykke fra panthaverne, når kommunalbestyrelsen skønner, at det overtagne eller nedrevne er ubetydeligt i forhold til ejendommens størrelse og værdi og ikke indebærer nogen fare for pantesikkerheden.

Om kommunens indberetning til boligstyrelsen om de forventede udgifter til bl.a. tilskud efter § 56 og om tildeling af tilsagns- og udgiftsrammer til kommunen henvises til boligstyrelsens cirkulære om offentlig støtte til byfornyelse og boligforbedring m.v. afsnit 1.3.3.

Afsnit 8

8.1. Forbedringsforslag.

Selv om kommunalbestyrelsen skønner, at det ud fra en samlet økonomisk, bebyggelsesmæssig og brand- og sundhedsmæssig vurdering ikke er rimeligt at give en ejer påbud om at afhjælpe faren, og derfor nedlægger forbud, er det muligt, at ejeren selv ønsker at fjerne den farlige tilstand. Efter § 75 kan en ejer søge kondemneringen ophævet ved at fremsætte et forbedringsforslag overfor kommunalbestyrelsen.

8.2. Frist for forbedringsforslag.

I forbudsskrivelsen til ejeren skal der være fastsat en frist for fremsættelse af forbedringsforslag. Fristen kan ikke være kortere end 2 månder og kan kun i særlige tilfælde overstige 12 måneder. Selv om kondemneringen af ejendommen først skal træde i kraft efter nogle år, vil der normalt ikke af den grund kunne fastsættes en længere frist for fremsættelse af forbedringsforslag end 12 måneder.

Fremsættes forbedringsforslag først efter fristens udløb, har kommunalbestyrelsen mulighed for at ophæve forbuddet efter § 75, stk. 5, hvis den finder, at ejendommens forhold efter ombygningen er i overensstemmelse med byggelovgivningen.

8.3. Afvisning af forbedringsforslag.

Kommunalbestyrelsen kan nægte at godkende et forbedringsforslag, hvis forslaget skønnes at ville komme i strid med en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring efter kap. II eller III, jfr. § 75, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan ligeledes nægte at godkende et forbedringsforslag, hvis ejendommen eller en del af denne også efter gennemførelse af forslaget ville vedblive at være væsentligt ringere end ejendomme med boliger og opholdsrum, som opfylder bestemmelserne i byggelovgivningen, jfr. § 75, stk. 2.

Ved vurderingen heraf kan bl.a. de bebyggelsesmæssige forhold tages i betragtning, f.eks. en høj bebyggelsesprocent eller beliggenhed nær skel.

8.4. Godkendelse af forbedringsforslag.

Hvis kommunalbestyrelsen kan godkende et forbedringsforslag, meddeler den ejeren, at den vil ophæve kondemneringen, når forslaget er gennemført.

Kommunalbestyrelsen kan kun godkende forbedringsforslag, der har til formål at få forbuddet ophævet helt. Forbedringsforslag, der alene sigter på at få udskudt fristen for kondemneringens ikrafttræden, kan derfor ikke godkendes.

Godkendelsen af et forbedringsforslag kan gives med eller uden supplerende krav. Hjemlen hertil findes i § 75, stk. 2, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen bl.a. kan nægte at godkende forbedringsforslaget, hvis ejendommen også efter gennemførelse af forslaget vil vedblive at være væsentligt ringere end ejendomme med boliger og opholdsrum, som opfylder bestemmelserne i byggelovgivningen.

Som betingelse for at ophæve et forbud kan kommunalbestyrelsen således også stille krav om gennemførelse af foranstaltninger, der afhjælper mangler, som ikke medfører sundheds- eller brandfare.

Reglerne i kap. VIII i byfornyelsesloven om kondemnering m.v. af sundheds- eller brandfarlige boliger og opholdsrum henviser ikke til reglerne i lovens §§ 19, stk. 5-6, og 19 a-19 b, om beboeres vetoret. Derfor kan hverken et forbedringsforslag eller en kommunalbestyrelses eventuelle supplerende krav anses for omfattet af disse bestemmelser.

Om klageadgangen henvises til afsnit 10.

Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig med godkendelsen af forbedringsforslaget en rimelig frist, der ikke må være kortere end 2 måneder, inden for hvilken forslaget skal være gennemført, jfr. § 75, stk. 3.

Ejeren har ikke adgang til at få offentlig støtte efter byfornyelsesloven til gennemførelse af forbedringsforslag.

Godkendelse af et forbedringsforslag indebærer, at reglerne i kap. IV om opsigelse, erstatningsboliger og økonomisk støtte til beboere og erhvervsdrivende finder anvendelse i samme omfang som ved påbud. Se pkt. 5.6.

8.5. Ændring af forbud til påbud.

Kommunalbestyrelsen har i begrænset omfang mulighed for at ophæve et forbud og i stedet give påbud efter § 72, f.eks. hvis der skulle fremkomme nye oplysninger eller ændrede forhold, som ville have medført en anden afgørelse af sagen.

En sådan situation foreligger f.eks., hvis ejeren i et prissat forbedringsprojekt dokumenterer, at der efter en samlet økonomisk, bebyggelsesmæssig og brand- og sundhedsmæssig vurdering havde været grundlag for at meddele påbud i stedet for forbud. Dette kan være tilfældet, hvis forbedringsprojektet viser, at afhjælpningen af de mangler ved ejendommen, som var grundlaget for forbuddet, kan udføres væsentlig billigere end forudsat af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen vil i sådanne tilfælde formentlig kunne ophæve forbuddet og i stedet meddele påbud, i hvert fald hvis ejeren er indforstået hermed.

Påbuddet må være gennemført, inden forbuddet træder i kraft, idet der ikke kan gives påbud om afhjælpning af mangler i bygninger, der ikke benyttes til beboelse eller ophold.

Hvis et forbedringsforslag går ud på en anden benyttelse af bygningen end den hidtidige, f.eks. ændring fra beboelse til erhverv, vil forbuddet ikke kunne ændres til et påbud, selv om der i øvrigt efter § 72 godt kan gives påbud om afhjælpning af sundhedsfare eller brandfare også i rene erhvervsejendomme.

Om fremgangsmåden ved meddelelse af påbud henvises til afsnit 5.

8.6. Meddelelse af beslutninger om forbedringsforslag.

Ejeren skal have skriftlig meddelelse om kommunalbestyrelsens beslutning om afvisning eller godkendelse af forbedringsforslag, jfr. § 75, stk. 4.

Meddelelsen skal indeholde oplysning om klageadgangen. Se afsnit 10.

Ved godkendelse af forbedringsforslag skal der samtidig gives meddelelse om den fastsatte frist for gennemførelsen af forslaget. Se pkt. 8.4.

Der bør endvidere orienteres om beboernes ret til erstatningsboliger efter § 38, evt. midlertidig overtagelse af anden bolig efter §§ 44-44 a og økonomisk støtte i de tilfælde, hvor det kan blive aktuelt som følge af det godkendte forbedringsforslag. Se pkt. 5.6.

Ligeledes bør der gives ejeren oplysning om reglerne om opsigelse efter § 36, hvis en lejlighed eller et lokale skal rømmes ifølge det godkendte forbedringsforslag. Se pkt. 6.6.

Lejerne skal have skriftlig meddelelse om godkendelse af et forbedringsforslag og have den samme orientering om klagemulighederne som ejeren. Der er ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen orienterer lejerne om en afvisning af et forbedringsforslag.

Meddelelsen til lejerne kan evt. ske ved afgivelse til postvæsenet af adresseløse forsendelser til omdeling.

8.7. Ophævelse af forbud efter boligtilsynsloven.

Bestemmelserne i § 75, stk. 1-4, om forbedringsforslag finder tillige anvendelse på ophævelse af forbud, der er nedlagt efter boligtilsynsloven, jfr. § 75, stk. 6. Dette gælder også, selv om forbuddet måtte være nedlagt eller stadfæstet af boligtilsynsrådet.

Begrænsningen i boligtilsynslovens § 14 af ejerens adgang til at fremsætte forbedringsforslag ved forbud efter boligtilsynslovens § 12 gælder fortsat.

Efter boligtilsynslovens § 14 har ejeren ikke adgang til at fremsætte forbedringsforslag for en bygning, som ligger inden for et område, hvor en saneringsplan er godkendt, vedtaget eller under udarbejdelse, såfremt en forbedring af bygningen vil eller må påregnes at ville komme i strid med saneringsplanen. Ejeren har dog adgang til at fremsætte forbedringsforslag, hvis et saneringsplanforslag ikke er vedtaget og forelagt for boligstyrelsen til godkendelse inden 2 år efter meddelelsen af forbuddet, eller hvis saneringsplanen ikke er godkendt inden 2 år efter, at den er blevet forelagt for boligstyrelsen til godkendelse. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen tage stilling til forbedringsforslaget uden hensyntagen til saneringsplanen.

Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt efter § 75, stk. 6, ophæve forbud efter boligtilsynsloven, hvis den finder, at ejendommens forhold er i overensstemmelse med byggelovgivningen, jfr. § 75, stk. 5.

Afsnit 9

ikke-kondemnabel bebyggelse (§ 7 a)

9.1. Påbud om afspærring efter § 74, stk. 1.

9.1.1. Afspærringspåbuddet.

Kommunalbestyrelsen kan efter § 74, stk. 1, give en ejer påbud om inden en fastsat frist at lade foretage forsvarlig afspærring af kondemnerede lokaliteter, der ikke benyttes.

Afspærringspåbuddet kan gives samtidig med eller efter, at der er nedlagt forbud efter § 73 eller efter boligtilsynsloven.

Alle kondemnerede lokaliteter, der ikke benyttes, kan til enhver tid af ordensmæssige grunde påbydes afspærret helt eller delvis. Det er således ingen betingelse for at meddele et afspærringspåbud, at det kondemnerede forvolder ulempe.

Et afspærringspåbud behøver ikke at blive fulgt op af et nedrivningspåbud efter § 74, stk. 2.

Afspærringspåbud kan meddeles både før og efter kondemneringens ikrafttræden. Afspærringen kan dog ikke påbydes foretaget, før selve forbuddet er trådt i kraft. Afspærringsfristen skal derfor fastsættes til et tidspunkt samtidig med eller efter kondemneringens ikrafttræden.

Udgifterne til afspærring påhviler altid ejeren.

9.1.2. Meddelelse af afspærringspåbud.

Afspærringspåbud skal skriftligt meddeles ejeren og de lejere, hvis lejemål er omfattet af påbuddet.

Meddelelsen skal indeholde oplysning om klageadgangen. Se afsnit 10.

Der skal endvidere gives oplysning om den fastsatte frist for gennemførelsen af afspærringspåbuddet.

Desuden bør opmærksomheden henledes på, at udgifterne ved gennemførelsen af afspærring påhviler ejeren.

9.2. Påbud om nedrivning efter § 74, stk. 2.

9.2.1. Nedrivningspåbuddet.

Samtidig med eller efter, at der er meddelt forbud efter § 73 eller efter boligtilsynsloven, kan kommunalbestyrelsen give ejeren påbud om inden en fastsat frist at lade bygningen eller en del af denne nedrive og grunden ryddeliggøre, jfr. § 74, stk. 2.

Kondemnerede lokaliteter kan påbydes nedrevet alene af ordensmæssige grunde. Det er således ingen betingelse for et nedrivningspåbud, at det kondemnerede forvolder ulempe. Evt. ulempe efter forbuddets ikrafttræden kan derimod få betydning for ejerens mulighed for erstatning og for at få dækket nedrivningsudgifterne. Se pkt. 9.2.2.

Nedrivningspåbud kan meddeles, uden at der forinden er givet afspærringspåbud.

Ved større nedrivninger henledes opmærksomheden på kommuneplanlovens § 16, stk. 3.

Nedrivningspåbud kan meddeles både før og efter kondemneringens ikrafttræden. Nedrivningen kan dog ikke påbydes foretaget, før selve forbuddet er trådt i kraft. Nedrivningsfristen skal derfor fastsættes til et tidspunkt samtidig med eller efter kondemneringens ikrafttræden.

Ved fastsættelse af nedrivningsfristen skal kommunalbestyrelsen være opmærksom på den frist for at fremsætte forbedringsforslag efter § 75, som skal fastsættes ved meddelelsen af kondemneringen. Kommunalbestyrelsen bør derfor sørge for, at nedrivningsfristen ikke udløber før fristen efter § 75, således at ejeren ikke afskæres fra et få kondemneringen ophævet i forbindelse med gennemførelsen af et godkendt forbedringsforslag. Se i øvrigt afsnit 8.

Ved forbud alene mod beboelse, hvor anden benyttelse, f.eks. ophold i forbindelse med erhverv, er lovlig eller ikke kan forhindres efter anden lovgivning, er kommunalbestyrelsens adgang til at påbyde nedrivninger indskrænket efter § 74, stk. 2, 2. pkt. I disse tilfælde skal der samtidig med meddelelsen af et nedrivningspåbud fastsættes en passende frist for ejeren til at lade det kondemnerede overgå til anden lovlig anvendelse. Kun hvis det kondemnerede ikke er overgået til anden lovlig anvendelse inden fristens udløb, kan nedrivningspåbuddet få virkning.

9.2.2. Offentlig støtte m.v.

Kondemnering efter § 73 medfører ikke i sig selv adgang til erstatning, jfr. § 74, stk. 4.

Ved nedrivningspåbud har ejeren imidlertid efter § 74, stk. 4, 2. pkt., ret til

a) ekspropriationserstatning efter § 55. Se boligstyrelsens cirkulære om offentlig støtte til byfornyelse og boligforbedring m.v., afsnit 2.7.1.1. og 2.7.1.23., og

b) tilskud efter § 56. Se afsnit 7, og

c) at få dækket rimelige udgifter til nedrivning af bygningen og ryddeliggørelse af grunden.

Ejeren har dog ikke ret hertil, når nedrivning påbydes, fordi det kondemnerede efter forbuddets ikrafttræden forvolder ulempe for de omboende eller andre, der opholder sig eller færdes i nærheden, jfr. § 74, stk. 4, 3. pkt. Denne bestemmelse tager specielt sigte på de tilfælde, hvor ulempen opstår, efter at kondemneringen er trådt i kraft, f.eks. på grund af manglende vedligeholdelse af det kondemnerede. Se i øvrigt pkt. 7.2.2.

Udgifterne til dækning af ekspropriationserstatning efter § 55, tilskud efter § 56 og rimelige nedrivningsudgifter m.v. efter § 74, stk. 4, afholdes af kommunen og refunderes af staten med 50 pct., jfr. §§ 56 og 66.

Nedrivningsudgifterne kan omfatte udgifter til retablering af tilgrænsende bygningsdele, hvis nedrivningen har nødvendiggjort retableringen.

I de tilfælde, hvor ejeren har ret til ekspropriationserstatning, til tilskud efter § 56 og til at få dækket rimelige nedrivningsudgifter m.v., kan kommunalbestyrelsen kun give nedrivningspåbud, hvis udgifterne hertil kan rummes indenfor de bindende tilsagns- og udgiftsrammer, som kommunen har fået stillet til rådighed af boligstyrelsen.

Om kommunens indberetning til boligstyrelsen om de forventede udgifter til bl.a. nedrivningspåbud og om tildeling af tilsagns- og udgiftsrammer til kommunen henvises til boligstyrelsens cirkulære om offentlig støtte til byfornyelse og boligforbedring m.v., afsnit 1.3.3. og 2.7.1.23.

9.2.3. Nedrivningspåbuds virkning efter § 75 a, stk. 2.

Når der er meddelt nedrivningspåbud efter § 74, stk. 2, eller boligtilsynsloven, må der efter § 75 a, stk. 2, ikke inden nedrivningen retligt eller faktisk foretages ændringer på ejendommen, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse hertil, eller der foreligger et godkendt forbedringsforslag efter § 75.

Dette forbud mod ændringer skal sikre mod, at der afholdes udgifter til byggearbejder, som må forventes at have en kort levetid, og som evt. vil blive omfattet af ejerens ret til erstatning, jfr. § 74, stk. 4.

Kommunalbestyrelsen har adgang til at dispensere fra forbuddet og bør som regel give dispensation i tilfælde, hvor et nedrivningspåbud først skal træde i kraft i løbet af et par år, og hvor der samtidig er tale om mindre byggearbejder med begrænsede investeringer, f.eks. installering af brusekabine.

9.2.4. Meddelelse af nedrivningspåbud.

Nedrivningspåbud skal skriftligt meddeles ejeren, de lejere, hvis lejemål er omfattet af påbuddet, samt de panthavere, hvis rettigheder fremgår af tingbogen.

Meddelelsen skal indeholde oplysning om klageadgangen. Se afsnit 10.

Der skal endvidere gives oplysning om den fastsatte frist for gennemførelsen af nedrivningspåbuddet.

Ved nedrivningspåbud i forbindelse med forbud alene mod beboelse skal der yderligere gives oplysning om fristen for at lade det kondemnerede overgå til anden lovlig anvendelse.

Ved alle nedrivningspåbud bør der endvidere orienteres om, at der ikke inden nedrivningen retligt eller faktisk må foretages ændringer på ejendommen, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse hertil, eller der foreligger et godkendt forbedringsforslag efter § 75. Se pkt. 9.2.3.

Der bør desuden i nedrivningspåbud orienteres om ejerens ret til at få offentlig støtte, se pkt. 9.2.2. Ved nedrivningspåbud foranlediget af, at det kondemnerede efter forbuddets ikrafttræden forvolder ulempe, bør opmærksomheden dog i stedet henledes på, at udgifterne ved gennemførelsen af nedrivning påhviler ejeren, samt at ejeren ikke har ret til erstatning efter § 55 eller tilskud efter § 56.

Endelig bør kommunalbestyrelsen i nedrivningspåbuddet gøre ejeren opmærksom på, om den påbudte nedrivning efter byggelovgivningen kræver nedrivningstilladelse eller skal anmeldes til kommunalbestyrelsen, inden nedrivningen påbegyndes.

9.3. Kommunalbestyrelsens gennemførelse af afspærrings- eller nedrivningspåbud.

Efterkommes et afspærrings- eller nedrivningspåbud ikke inden for den fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen efter § 74, stk. 5, lade foranstaltningerne udføre.

Afspærringer udføres altid for ejerens regning.

Nedrivninger, der påbydes, fordi det kondemnerede efter forbuddets ikrafttræden forvolder ulempe for de omboende eller andre, der opholder sig eller færdes i nærheden, udføres ligeledes for ejerens regning.

Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at lade en påbudt afspærring eller nedrivning udføre for ejerens regning, skal den lade tinglyse en kort meddelelse om, at den har udpantningsret i ejendommen for de afholdte udgifter med samme fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter, jfr. § 87.

9.4. Straf.

Den, som undlader at efterkomme et påbud om nedrivning eller afspærring efter § 74, stk. 1 og 2, straffes med bøde, jfr. § 88, stk. 1, nr. 9.

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant, jfr. § 88, stk. 2.

9.5. Nedrivning af ikke-kondemnabel bebyggelse efter § 7 a.

Hvis betingelserne for nedrivning efter § 74 ikke er til stede, se pkt. 9.2., kan kommunalbestyrelsen efter § 7 a i visse tilfælde ekspropriere bebyggelse med henblik på nedrivning, hvis nedrivningen vil afhjælpe kondemnable forhold for anden bebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan ikke delegere sin beføjelse til at træffe afgørelse efter § 7 a til boligkommissionen.

§ 7 a kan f.

Stk. 1. eks. anvendes, hvis et baghus, der ikke er kondemnabelt, skygger så meget for et forhus, at forhuset derfor er kondemnabelt. Baghuset vil i et sådant tilfælde kunne eksproprieres til nedrivning, hvis de øvrige betingelser i § 7 a er opfyldt.

Afsnit 10

10.1. Klageberettigede.

Kommunalbestyrelsens beslutninger efter kap. VIII kan efter § 76 indbringes for byfornyelsesnævnet, som i sager efter kap. VIII tiltrædes af en brandmæssig sagkyndig og en læge med bolighygiejnisk sagkundskab.

Kondemneringer og påbud om nedrivning kan indbringes af

a. ejere,

b. lejere af erhvervslokaler, hvis lejemål omfattes af beslutningen,

c. mindst 1/4 af ejendommens boliglejere, hvis lejemål omfattes af beslutningen,

d. panthavere i ejendommen.

Øvrige beslutninger efter kap. VIII kan indbringes af de under a-c nævnte.

10.2. Klagens indbringelse.

Indbringelse af sager for byfornyelsesnævnet skal ske skriftligt. Indbringelsen skal ske inden 6 uger efter, at klageren har fået meddelelse om den beslutning, der påklages. Den nødvendige dokumentation skal vedlægges, jfr. § 80, stk. 1. Klageren skal herunder dokumentere at være klageberettiget.

En ejers indbringelse bør vedlægges oplysning om navn og adresse på brugerne af de lejemål (lokaliteter), afgørelsen vedrører, idet byfornyelsesnævnets meddelelser til lejerne om sagens indbringelse og afgørelse m.v. ikke kan ske ved afgivelse til postvæsenet af adresseløse forsendelser.

Efter klagefristens udløb er der ikke adgang til at påklage sager til byfornyelsesnævnet.

10.3. Klage har ikke opsættende virkning.

Indbringelse af en beslutning efter kap. VIII har ifølge § 80, stk. 2, ikke opsættende virkning.

Efter begæring af klageren eller af kommunalbestyrelsen kan byfornyelsesnævnet dog træffe beslutning om, at indbringelsen skal have opsættende virkning.

10.4. Klagevejledning.

Afgørelser efter kap. VIII skal indeholde oplysning om klageadgangen, jfr. § 72, stk. 3, § 73, stk. 3, § 74, stk. 3, § 75, stk. 4, og § 75 a, stk. 3.

I klagevejledningen skal der gives oplysninger om:

a) at sagen kan indbringes for byfornyelsesnævnet,

b) hvem der er klageberettigede ved den pågældende afgørelse, se pkt. 10.1.,

c) at sagen skal indbringes skriftligt inden 6 uger vedlagt nødvendig dokumentation, se pkt. 10.2., og

d) at indbringelse ikke har opsættende virkning, med mindre nævnet efter begæring fra klageren eller kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse derom, se pkt. 10.3.

10.5. Klage over byfornyelsesnævnets afgørelse.

Byfornyelsesnævnets afgørelse kan af parterne, herunder kommunalbestyrelsen, indbringes for boligretten efter reglerne i lejeloven senest 4 uger efter, at parterne har fået meddelelse om nævnets afgørelse, jfr. § 84, stk. 1.

Hvis byfornyelsesnævnet ikke har truffet afgørelse inden udløbet af afgørelsesfristen i § 83, stk. 1, kan klageren efter § 84, stk. 4, indbringe sagen for boligretten uden at afvente nævnets afgørelse.

Indbringelsen har ikke opsættende virkning, med mindre boligretten efter begæring af klageren eller kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse derom, jfr. § 84, stk. 5.

Afsnit 11

11.1. § 90.

Samtidig med, at byfornyelsesloven trådte i kraft den 1. januar 1983, blev lov om boligtilsyn, jfr. lovbekendtgørelse nr. 362 af 3. juli 1974, ophævet, jfr. § 90, stk. 1.

For de beslutninger, der er truffet i medfør af denne og tidligere boligtilsynslove, gælder dog disse love. Det samme er tilfældet med de af boligtilsynslovens bestemmelser, der gælder i medfør af brandsikringsloven.

Kommunalbestyrelser, boligkommissioner og boligtilsynsråd færdigbehandler efter boligtilsynslovens regler de sager, der er indbragt for dem i medfør af boligtilsynsloven inden udgangen af 1982.

De sager, der indbringes for eller rejses i kommunalbestyrelser eller boligkommissioner efter 1. januar 1983, behandles efter byfornyelsesloven.

Byfornyelsesnævnet behandler de sager, der påklages efter 1. januar 1983. Sagerne behandles efter den lov, som den påklagede afgørelse er truffet i henhold til.

11.2. Byfornyelsesnævnets kompetence efter boligtilsynsloven.

Hvor kompetencen i boligtilsynsloven tilkommer boligtilsynsrådet, tilkommer den nu som hovedregel byfornyelsesnævnet.

Det drejer sig bl.a. om påbud efter § 11 og forbud efter § 12, der påklages efter 1. januar 1983, visse nye beslutninger efter § 18 og prioriteringsbegrænsninger efter § 26.

Klage over afgørelser truffet efter boligtilsynsloven skal derfor nu ske til byfornyelsesnævnet efter bestemmelserne i boligtilsynslovens § 25.

Bestemmelserne i byfornyelseslovens § 80 om, at indbringelse skal ske inden en frist på 6 uger, at indbringelse ikke har opsættende virkning, og at kommunalbestyrelsen og andre skal underrettes om indbringelsen, gælder således ikke ved behandling af sager efter boligtilsynsloven.

Boligtilsynsloven indeholder ikke bestemmelser om, at en afgørelse skal være truffet inden en vis frist, således som det er tilfældet efter byfornyelseslovens § 83.

Byfornyelsesnævnets afgørelser efter boligtilsynsloven er endelige, jfr. boligtilsynslovens § 25, stk. 5.

Byfornyelsesnævnet har derimod ikke afløst boligtilsynsrådet som godkendelsesmyndighed for forbedringsforslag ved forbud, der efter boligtilsynsloven er nedlagt eller stadfæstet af boligtilsynsrådet. I disse tilfælde behandler kommunalbestyrelsen sager om godkendelse af forbedringsforslag efter byfornyelseslovens § 75, stk. 1-4, jfr. stk. 6. Se i øvrigt pkt. 8.7.

11.3. Boligtilsynslovens § 18.

Boligtilsynslovens § 18 vedrører optagelse af spørgsmålet om en bygnings fortsatte benyttelse til beboelse eller ophold til ny beslutning, hvis der er nedlagt et forbud på 6 år eller derover. Bestemmelsen er ikke medtaget i byfornyelsesloven, men gælder fortsat for forbud, nedlagt i medfør af boligtilsynsloven. Hvor kompetencen i boligtilsynslovens § 18 er tillagt boligtilsynsrådet, vil den herefter være hos byfornyelsesnævnet.

11.4. Prioriteringsbegrænsning for forbud efter boligtilsynsloven.

For de forbud, der er nedlagt og tinglyst efter boligtilsynsloven, gælder prioriteringsbegrænsningen i boligtilsynslovens § 26 fortsat.

Efter § 26 må ejendomme, hvor der er tinglyst forbud, ikke prioriteres eller omprioriteres ud over ejendommens grundværdi med stats-, kommune-, overformynderi-, sparekasse-, forsikringsselskabs- eller legatmidler eller midler hidrørende fra et institut, der er godkendt efter lov om realkredit.

Med kommunalbestyrelsens samtykke vil prioriteringsbegrænsningen dog i visse tilfælde kunne fraviges, jfr. boligtilsynslovens § 26, stk. 2.

11.5. Ophævelse af forbud efter boligtilsynsloven.

Ophævelse af forbud efter boligtilsynsloven sker efter bestemmelserne i byfornyelseslovens § 75, jfr. § 75, stk. 6, og behandles af kommunalbestyrelsen. Se i øvrigt pkt. 8.7.

Underskrift 1

Boligstyrelsen, den 2. juli 1986 H. E. Rasmussen /Søren Kruse

Bilag 1

Bekendtgørelse nr. 442 af 2. juli 1986 om fremgangsmåden ved ydelse af offentlig støtte til gennemførelse af påbud efter byfornyelseslovens § 72

(Udelades her)

Indholdsfortegnelse Side

Indledning 452 Afsnit 1 Formål og hovedpunkter 453 1.1. Påbud og forbud m.v. 453 1.2. Sundhedsfare 454 1.3. Brandfare 454 Afsnit 2 Kommunalbestyrelsens tilsyn 455 2.1. Tilsynet 455 2.2. Oplysningspligt for ejere og brugere 455 2.3. Adgang til ejendommen 455 2.4. Klage over krævet oplysning eller adgang 456 Afsnit 3 Boligkommissioner. Nedsættelse, kompetence, sammensætning m.v. 456 3.1. Nedsættelse af boligkommissioner 456 3.2. Boligkommissionens kompetence 456 3.3. Boligkommissionens sammensætning 456 3.4. Valg af medlemmer 457 3.5. Sager om almennyttige boligselskabers ejendomme 458 3.6. Valgprocedure 458 3.7. Valg af suppleanter 458 3.8. Speciel inhabilitet 458 3.9. Funktionsperiode 458 3.10. Regulativ for boligkommissionens virksomhed 458 3.11. Afstemningsregler 458 3.12. Formandens adgang til at træffe afgørelser 458 3.13. Medhjælp, udgifter og vederlag 459 3.14. Kommunalbestyrelsens sagkyndige 459 Afsnit 4 Beslutning om påbud eller forbud, evt. midlertidigt ændringsforbud (§ 75 a) 459 4.1. Påbud eller forbud 459 4.2. Samlet økonomisk, bebyggelsesmæssig og brand- og sundhedsmæssig vurdering 460 4.3. Beslutningsgrundlaget 460 4.4. Midlertidigt ændringsforbud (§ 75 a, stk. 1) 461 4.4.1. Manglende beslutningsgrundlag 461 4.4.2. Frister og virkning 461 4.4.3. Meddelelse og tinglysning 462 Afsnit 5 Påbud efter § 72 462 5.1. Påbudte arbejder 462 5.2. Frist for påbuddets gennemførelse 462 5.3. Offentlig støtte som betingelse for påbud 462 5.4. Påbuddets indhold og meddelelse 463 5.5. Projekt for påbudte foranstaltninger 463 5.6. Erstatningsboliger, økonomisk støtte til beboere og erhvervsdrivende 464 5.7. Kommunalbestyrelsens gennemførelse af påbud 464 5.8. Straf 465 Afsnit 6 Forbud (kondemnering) efter § 73 465 6.1. Forbuddets omfang 465 6.2. Frist for kondemneringens ikrafttræden 465 6.3. Kondemneringens virkning 465 6.4. Ændring af forbud 466 6.5. Ophævelse af forbud 466 6.6. Forbuddets indhold og meddelelse 466 6.7. Tilskud efter § 56 og saneringslovens § 64 c 466 6.8. Erstatningsboliger, økonomisk støtte til beboere og erhvervsdrivende 467 6.9. Tinglysning af forbud 467 6.10. Prioriteringsbegrænsning 467 6.11. Omvurdering af kondemnerede ejendomme 468 6.12. Kommunalbestyrelsens rydning af kondemnerede lokaliteter 468 6.13. Straf 468 Afsnit 7 Tilskud efter § 56 468 7.1. Særligt tilskud for visse kondemnerede ejendomme 468 7.2. Tilskudsberettigelse 468 7.2.1. Ekspropriation i henhold til en byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutning 468 7.2.2. Påbud om nedrivning 469 7.3. Udmåling af tilskuddet 469 7.4. Opgørelse af ejendommens værdi 469 7.5. Opgørelse af værdien for private andelsboligforeningers ejendomme 470 7.6. Ansøgning, udbetaling, statsrefusion 470 Afsnit 8 Forbedringsforslag og ophævelse af forbud (§ 75) 471 8.1. Forbedringsforslag 471 8.2. Frist for forbedringsforslag 471 8.3. Afvisning af forbedringsforslag 471 8.4. Godkendelse af forbedringsforslag 471 8.5. Ændring af forbud til påbud 472 8.6. Meddelelse af beslutninger om forbedringsforslag 472 8.7. Ophævelse af forbud efter boligtilsynsloven 472 Afsnit 9 Påbud om afspærring eller nedrivning (§ 74) og nedrivning af ikke-kondemnabel bebyggelse (§ 7 a) 473 9.1. Påbud om afspærring efter § 74, stk. 1 473 9.1.1. Afspærringspåbuddet 473 9.1.2. Meddelelse af afspærringspåbud 473 9.2. Påbud om nedrivning efter § 74, stk. 2 473 9.2.1. Nedrivningspåbuddet 473 9.2.2. Offentlig støtte m.v. 474 9.2.3. Nedrivningspåbuds virkning efter § 75 a, stk. 2 474 9.2.4. Meddelelse af nedrivningspåbud 474 9.3. Kommunalbestyrelsens gennemførelse af afspærrings- eller nedrivningspåbud 475 9.4. Straf 475 9.5. Nedrivning af ikke-kondemnabel bebyggelse efter § 7 a 475 Afsnit 10 Klageadgang (§ 76) 475 10.1. Klageberettigede 475 10.2. Klagens indbringelse 475 10.3. Klage har ikke opsættende virkning 475 10.4. Klagevejledning 475 10.5 Klage over byfornyelsesnævnets afgørelse 476 Afsnit 11 Overgangsbestemmelser 476 11.1. § 90 476 11.2. Byfornyelsesnævnets kompetence efter boligtilsynsloven 476 11.3. Boligtilsynslovens § 18 476 11.4. Prioriteringsbegrænsning for forbud efter boligtilsynsloven 477 11.5. Ophævelse af forbud efter boligtilsynsloven 477

Bilag 1 Bekendtgørelse nr. 442 af 2. juli 1986 om fremgangsmåden ved ydelse af offentlig støtte til gennemførelse af påbud efter byfornyelseslovens § 72 477

Versioner

1. 1986-10-21 · til 2005-05-18