Gelex

Cirkulære om frikvarterer i folkeskolen (Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, skolenævn, fælleslærerråd, lærerråd og skoleledere uden for København)

OphævetVersion 1986-10-21fra 1986-10-21 til 1994-07-08
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1986/73@1986-10-21/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
  2. Underskrift 1

I henhold til § 14, stk. 3, i lov om folkeskolen, jfr. lovbekendtgørelse nr. 385 af 20. august 1980, som senest ændret ved lov nr. 270 af 6. juni 1985, fastsættes herved følgende bestemmelser om frikvarterer i folkeskolen uden for København:

§ 1.

Stk. 1. Undervisningen skal i løbet af skoledagen afbrydes af pauser (frikvarterer).

Stk. 2. Det frikvarter, hvori spisepausen indgår, bør være af en sådan varighed, at eleverne får den nødvendige tid til at indtage mad og drikke.

Stk. 3. Den samlede daglige tid til frikvarterer, herunder spisepausen, skal udgøre 10 minutter for hver fulde 45 minutters undervisning, sidste time medregnet, samt yderligere 10 eller 15 minutter.

§ 2.

Stk. 1. Beslutning om tiderne for undervisning og frikvarterer og spisepausens tilrettelæggelse træffes af skolenævnet efter indhentet udtalelse fra lærerrådet, jfr. dog stk. 2, og efter indhentet udtalelse fra elevrådet, hvor et sådant findes.

Stk. 2. Er skolen omfattet af et samarbejde eller lokalefællesskab med andre skoler eller af en befordrings- eller anden ordning, der er fælles med flere skoler, og som nødvendiggør en indbyrdes koordinering af tiderne for undervisning og frikvarterer, træffes beslutningen herom af skolekommissionen efter indhentet udtalelse fra de respektive skolenævn, lærerråd, elevråd og fra fælleslærerrådet.

§ 3.

Stk. 1. Cirkulæret træder i kraft den 1. august 1986. Samtidig ophæves cirkulære nr. 58 af 23. marts 1976 om frikvarterer og spisepauser i folkeskolen.

Underskrift 1

Undervisningsministeriet, den 2. juli 1986 P. M. V. HELGE THOMSEN /Liselotte Nielsen

Versioner

  1. 1986-10-21 · til 1994-07-08