Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1986/81@1986-10-21/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

På grundlag af en indstilling fra en arbejdsgruppe, som skulle udarbejde forslag til ændringer i reglerne om fremme af god orden i folkeskolen med henblik på i nogle særlige situationer at styrke den enkelte lærers kompetence ved anvendelse af visse disciplinærmidler, har undervisningsministeriet foretaget enkelte ændringer i bekendtgørelse af 14. juni 1967 om fremme af god orden i folkeskolen, idet der i §§ 5, stk. 5 og 8, stk. 3, er indsat nye bestemmelser om omgående udelukkelse af elever fra klassen.

Man har samtidig benyttet lejligheden til at foretage andre ændringer i bekendtgørelsen og det tilhørende cirkulære af 14. juni 1967 af overvejende ajourførende eller redaktionel karakter.

Dette cirkulære træder herefter i stedet for cirkulæret af 14. juni 1967 om forholdsregler til fremme af god orden i skolerne.

Bekendtgørelsen, som er optaget som bilag til dette cirkulære, træder i kraft den 1. august 1986.

ad §§ 1-3

Da hjemmet har hovedansvaret for barnets opførsel samt en væsentlig indflydelse på barnets indstilling til arbejdet i skolen, vil et positivt direkte samarbejde mellem hjem og skole være af overordentlig stor betydning for en tilfredsstillende gennemførelse af skolens arbejde.

Med henblik på at forøge hjemmenes interesse og følelse af medansvar for skolens arbejde bør der etableres en så nær kontakt som muligt mellem skolen og de enkelte hjem.

I skolestyrelseslovens § 27, stk. 4, er det præciseret, at skolenævnet har til opgave sammen med lærerrådet dels at formidle et samarbejde mellem skole og hjem, dels at sørge for et oplysningsarbejde blandt forældrene, f.eks. ved at arrangere foredrag og diskussionsmøder, der har til formål at skabe gensidig kontakt og forståelse mellem forældre og lærere om børnenes forhold til skolen og deres undervisning.

Undervisningsvejledning for folkeskolen nr. 2/1977 »Skole, elev og forældre«, udsendt den 5. juli 1977, indeholder en række forslag med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af samarbejdet mellem skole og hjem.

Om elevernes forståelse for ordensreglerne og deres betydning skal man henlede opmærksomheden på, at bl.a. »klassens time«, jfr. folkeskolelovens § 6, stk. 2, kan anvendes til dette formål.

Endvidere skal undervisningens nærmere planlægning og tilrettelæggelse i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem læreren og eleverne, jfr. folkeskolelovens § 16, stk. 4.

ad § 4

Ifølge skolestyrelseslovens § 27, stk. 10, udfærdiger skolenævnet ordensregler for skolen. Om lærerrådets medvirken henvises til skolestyrelseslovens § 62, stk. 2, nr. 6. Om elevrepræsentanternes medvirken skal man gøre opmærksom på, at disse - udover at kunne stille forslag til ordensregler - også har ret til at deltage i skolenævnets forhandlinger om ordensreglerne, jfr. bekendtgørelse nr. 211 af 20. april 1978 § 5.

Ordensreglerne bør efter ministeriets opfattelse ikke blot indeholde de nøvendige regler for elevernes færden og optræden i skolen, men også bestemmelser om, hvorledes der kan forholdes over for eleverne i overtrædelsestilfælde. Disse bestemmelser må være i overensstemmelse med bekendtgørelsens §§ 5-8.

Bekendtgørelsens angivelse af, hvilke disciplinærmidler der kan bringes i anvendelse, er i princippet udtømmende. Man har dog ikke hermed villet hindre en benyttelse af åbenbart mildere sanktioner, såsom elevens flytning inden for selve klassen, udførelse af et mindre ekstraarbejde m.v.; men det må understreges, at også sådanne disciplinærmidler bør anvendes med fornøden varsomhed, særlig over for de mindre elever, og i øvrigt kun i begrænset omfang over for den enkelte elev.

ad §§ 5 og 6

Om anvendelse af de i bekendtgørelsen hjemlede egentlige disciplinærmidler skal man anføre følgende:

Det bemærkes, at eftersidning for fremtiden ikke kan anvendes før udløbet af 2. klasse, og at der altid skal gives hjemmet forudgående meddelelse om eftersidning. Det er overladt til de lokale skolemyndigheder at fastsætte, hvorledes denne underretning skal finde sted.

Eftersidning vil også kunne ske ved, at eleven den pågældende dag møder på skolen indtil 1 time tidligere end ellers, i almindelighed dog ikke før kl. 8. I den mørke del af året bør denne form normalt foretrækkes i tilfælde, hvor elevens skoledag slutter senere end kl. 15.

Elever, for hvem der etableres befordring med skolebus eller lignende til og fra skole, må ikke på grund af eftersidning være henvist til at komme til og fra skole på egen hånd, og elever, hvis ud eller hjemkomst er afhængig af tog- eller busforbindelsernes afgangstider, må ikke udsættes for væsentlige forsinkelser ud over eftersidningstiden.

Midlertidig overflytning til anden klasse for enkelte timer eller en dag kan anvendes på linie med eftersidning, dog ikke over for forsømmelser med hensyn til hjemmearbejde el. lign.

Overflytningen bør ske til parallelklasse, hvis sådan findes, og ellers normalt til nærmeste højere klasse.

Det forudsættes, at den eller de modtagende lærer(e) er indforstået med overflytningen. Lærerrådet vil dog kunne bestemme, at klasselærerens tilslutning almindeligvis skal være tilstrækkelig, hvor overflytningen strækker sig over flere timer.

Den i § 5, stk. 5, nævnte bestemmelse om omgående udelukkelse fra klassen er ny og er begrundet i, at der i særlige tilfælde har vist sig behov for straks at kunne få en elev fjernet fra klassens undervisning; se endvidere den nye bestemmelse i § 8, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

De i § 6 omhandlede foranstaltninger kan alene anvendes over for grovere forseelser. Om en forseelse i det enkelte tilfælde kan betragtes som grov, må i almindelighed bero på en isoleret bedømmelse, men det er dog i bekendtgørelsen forudsat, at også antallet af tidligere forseelser kan tillægges betydning i denne henseende. Den i bekendtgørelsen angivne rækkefølge er udtryk for en vurdering af disciplinærmidlernes strenghed, men det har ikke været meningen hermed at fastslå, at de kun kan anvendes over for de enkelte elever i denne rækkefølge.

Derimod er det - ligesom ved anvendelsen af de i § 5 nævnte forholdsregler - en almindelig forudsætning, at yderligere irettesættelser og samtaler med eleven skønnes virkningsløse.

Varig overflytning til parallelklasse ved samme skole vil ligesom de tidligere omtalte foranstaltninger kunne iværksættes af skolen uden forelæggelse for de kommunale skolemyndigheder.

Udelukkelse fra den almindelige undervisning er efter bekendtgørelsen bl.a. betinget af, at eleven i udelukkelsesperioden kan være under fornødent tilsyn. Denne betingelse anses for opfyldt, såfremt kun den ene af forældrene har beskæftigelse uden for hjemmet, eller hvis barnet i stedet kan opholde sig hos familie eller andre inden for den normale skoletid. I modsat fald må skolen drage omsorg for, at eleven kan være under et sådant dagligt tilsyn, som må anses for passende for elever på det pågældende alderstrin. Man skal i denne forbindelse henlede opmærksomheden på de muligheder, der måtte foreligge for en midlertidig anbringelse på et fritidshjem/skolefritidsordning eller en tilsvarende institution. Om fornødent må eleven kunne opholde sig og beskæftiges nogle timer dagligt på selve skolen.

Der må endvidere gives eleven særskilt undervisning i tilfælde, hvor skolen anser det for nødvendigt, for at udelukkelsen ikke skal komme eleven væsentligt til skade i undervisningsmæssig henseende. Omfanget af denne undervisning fastsættes under hensyn til elevens klassetrin og skolestandpunkt samt tidspunktet inden for skoleåret og kan i givet fald indskrænkes til nogle få timer.

Under hensyn til dette disciplinærmiddels særlige karakter finder ministeriet i øvrigt, at udelukkelse fra undervisningen normalt kun bør anvendes over for elever, om hvem man har grund til at antage, at det positivt vil motivere dem til en bedre opførsel, eller over for elever, der viser hensynsløs optræden i en sådan grad, at deres fortsatte tilstedeværelse på skolen åbenbart vil være til skade for de øvrige elever. Under alle omstændigheder bør spørgsmålet om iværksættelse af andre egnede foranstaltninger, jfr. herved bekendtgørelsens § 9 og nærmere nedenfor, tages op til overvejelse senest i forbindelse med en elevs fornyede udelukkelse inden for samme skoleår.

Endelig bortvisning fra folkeskolen kan ikke finde sted, ej heller af elever, der er ude over den undervisningspligtige alder.

Ved overflytning til en anden skole bør det gennem drøftelse med hjemmet tilstræbes, at flytningen accepteres såvel af forældrene som af eleven selv som et forsøg på at afhjælpe barnets vanskeligheder.

Overflytning til en privat skole kræver altid forældrenes samtykke, jfr. folkeskolelovens § 20, stk. 3, og forældrene kan forlange, at kommunen afholder udgifterne til barnets undervisning i en sådan skole og eventuelle særlige udgifter ved barnets befordring til og fra skolen.

Overflytning kan ske forsøgsvis, således at der først efter en vis tids forløb tages endelig stilling til, om eleven kan forblive i den nye skole, eller om han/ hun, hvis flytningen ikke har haft den ønskede virkning, må flyttes tilbage til sin oprindelige skole. Denne må i så fald tage stilling til, hvilke foranstaltninger der herefter bør søges iværksat, jfr. bekendtgørelsens § 9 og nærmere nedenfor. Den omstændighed, at overflytningen ikke er sket forsøgsvis, udelukker ikke den nye skole fra på et senere tidspunkt at rejse spørgsmål om fornyet skoleflytning af den pågældende, herunder om eventuel tilbageflytning.

Man gør opmærksom på, at de i § 6 nævnte disciplinærmidler for fremtiden ikke kan anvendes før udløbet af 2. klasse. Bestemmelserne om kompetence med hensyn til at træffe beslutningerne er samtidig ændret i overensstemmelse med, at skolenævn i dag er oprettet ved alle skoler.

ad § 7

Reglerne i folkeskolelovens § 39 om forholdsregler over for skoleforsømmelser hviler på den forudsætning, at forældrene (forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk sørger for barnet, jfr. folkeskolelovens § 35) har ansvaret for, at børnene er til stede på skolen i den tid, undervisningen foregår, hvorfor de sanktioner, der kan være tale om at iværksætte over for ulovlige forsømmelser i princippet, må rettes imod forældrene, efter at disse har haft lejlighed til at udtale sig i sagen.

Erfaringerne viser imidlertid, at en elevs udeblivelse fra skolen - særligt når det drejer sig om enkelte timer eller blot om forsinket fremmøde - ofte må tilskrives manglende lyst eller vilje til at følge skolearbejdet eller blot mangel på præcision hos eleven, hvorfor forsømmelsen i hvert fald ikke umiddelbart vil kunne lægges forældrene til last.

For at skolerne ikke i sådanne tilfælde skal være uden effektive reaktionsmuligheder over for eleven selv, er bekendtgørelsen udformet på en sådan måde, at de i §§ 5 og 6 nævnte disciplinærmidler også vil kunne bringes i anvendelse over for »skulkeri«, gentaget forsinket fremmøde og lignende.

For så vidt angår undervisningspligtige elever må skolen dog altid indhente forældrenes forudgående tilslutning. Opnås denne ikke, kan skolenævnet efter reglerne i folkeskolelovens § 39, stk. 4, indkalde forældrene til møde.

ad § 8

Bestemmelsen om, at legemlig straf ikke må anvendes, gælder undtagelsesfrit.

Derimod kan under særlige omstændigheder anden fysisk magtanvendelse finde sted, jfr. § 8, stk. 2, hvorefter der kan anvendes magt, for så vidt det er påkrævet for at afværge, at elever øver vold mod andre eller ødelægger eller beskadiger ting. Det forudsættes herved, at der foreligger et overhængende eller påbegyndt overgreb fra elevens side, som det ikke er muligt at hindre eller standse på anden måde. Udstrækkes magtanvendelsen, således at den åbenbart går videre, end det er nødvendigt for at bringe overgrebet til ophør, eller sættes den først ind, efter at det er ophørt, vil der foreligge en overtrædelse af § 8, stk. 1.

Overtrædelser af forbudet mod at anvende legemlig straf må betragtes som tjenesteforseelser og skal af skolens leder påtales eller efter omstændighederne efter forudgående samråd med skolenævnet, via skolekommissionen indberettes til kommunalbestyrelsen, der i så fald tager stilling til, hvad der videre bør foretages, herunder om der skal indledes disciplinær undersøgelse mod den pågældende efter reglerne i tjenestemandslovens kapitel IV.

Bestemmelsen i § 8, stk. 3, er ny og skal ses i sammenhæng med den nye bestemmelse i § 5, stk. 5. Bestemmelserne er indføjet, idet man har fundet behov for, at en elev i særlige tilfælde omgående må udelukkes fra klassens undervisning, såfremt undervisningen skal kunne fortsætte på tilfredsstillende måde. I § 5, stk. 5, tænkes bl.a. på de situationer, hvor eleven f.eks. har chikaneret læreren eller en klassekammerat så alvorligt, at elevens fortsatte tilstedeværelse i klassen vil være nedværdigende eller ærekrænkende for den pågældende. I § 8, stk. 3, tænkes på de situationer, hvor eleven f.eks. har truet med eller har anvendt fysisk eller psykisk vold over for læreren eller en klassekammerat på en sådan måde, at elevens fortsatte tilstedeværelse åbenbart vil være til skade for den pågældende. I sådanne tilfælde vil eleven om nødvendigt kunne fjernes fra klassen med magt, jfr. § 8, stk. 2. Det understreges, at magtanvendelsen ikke må anvendes som legemlig afstraffelse, jfr. § 8, stk. 1.

Beslutning om udelukkelse fra klassens undervisning træffes af læreren; i § 5, stk. 5-situationen kræves tillige skolelederens tilslutning. Begrundelsen for, at skolens leder i voldssituationerne i § 8 ikke forinden skal have givet sit samtykke til udelukkelsen, er, at læreren her har behov for at træffe en hurtig afgørelse. Det bemærkes dog, at skolelederen omgående skal underrettes med henblik på at træffe de nødvendige foranstaltninger.

Omgående udelukkelse fra klassens undervisning forhindrer ikke anvendelse af de i §§ 5-6 i øvrigt nævnte disciplinærmidler.

ad § 9

Børn med tilpasningsproblemer - i form af uhensigtsmæssig adfærd eller anden form for uoverensstemmelse mellem skolens sociale krav og barnets muligheder for at indfri dem - vil sædvanligvis ikke have gavn af de i bekendtgørelsen nævnte disciplinærmidler. Som oftest er disse børns adfærd en reaktion på forhold i omgivelserne, de ikke har lært at forstå, at forholde sig til eller at respektere.

I bekendtgørelsen er det derfor fremhævet, at skolens indsats over for disse børn først og fremmest må være pædagogisk, og at de bør støttes med specialundervisning og anden form for specialpædagogisk bistand. Da hovedformålet med en sådan støtte netop er at give de pågældende børn mulighed for at tilegne sig mere acceptable adfærdsmåder, bør den i videst muligt omfang gives i eller i tilknytning til det almindelige skolemiljø.

Det kan dog i nogle tilfælde være nødvendigt at optage samarbejde med de sociale myndigheder med henblik på afhjælpning af en elevs problemer.

Skolen bør dog forud vejlede forældrene med henblik på, at de selv retter henvendelse til de sociale myndigheder om støtte til afhjælpning af elevens problemer.

Det er i sådanne tilfælde vigtigt, at elevens helhedssituation er så velbeskrevet som muligt.

Henvendelsen skal derfor normalt ske efter samråd med skolepsykologisk rådgivning og efter forudgående orientering af forældrene.

Underskrift 1

Undervisningsministeriet, den 10. juli 1986 P. M. V. HELGE THOMSEN /Liselotte Nielsen

Bilag

Bekendtgørelse nr. 457 af 10. juli 1986 om fremme af god orden i folkeskolen

(Udelades her)

Versioner

1. 1986-10-21 · til 1995-01-27