Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1987/175@1987-12-16/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

1. Indledning

Ved lov nr. 311 af 25. maj 1987 (optrykt som bilag 1) blev § 2 b indføjet i aktieavancebeskatningsloven. Efter denne bestemmelse medregnes fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra visse andelsselskaber m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder ved afståelse af andelsbeviser m.v. i visse andelsselskaber m.v. Efter § 2 b, stk. 5, kan der dispenseres for beskatning af fortjenesten ved afståelse af andelsbeviser m.v.

Ved samme lov blev fusionslovens § 12 ændret. Ændringen går ud på at sikre, at der ikke udløses beskatning af andelshavere ved fusion af andelsselskaber, såfremt formuen i den ophørende forening overføres til den fortsættende forening.

2. Andelsselskaber m.v. omfattet af § 2 b i aktieavancebeskatningsloven

De andelsselskaber og foreninger, der omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, er indkøbs-, produktions- og salgsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4, samt de foreninger, omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvis formål og funktion er af samme karakter. Der er således tale om foreninger, der har til formål at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem medlemmernes deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde. Formålet med disse foreninger er at sikre det økonomiske grundlag for de enkelte medlemmers erhvervsvirksomhed.

Selskaber og foreninger er omfattet af de nævnte bestemmelser i selskabsskatteloven, uanset om selskabet m.v. konkret betaler skat eller ej.

Stk. 1. § 2 b omfatter de foreninger, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, såfremt foreningens omsætning med medlemmerne har tilknytning til medlemmernes erhvervsvirksomhed. Det er i denne forbindelse uden betydning, hvilken art formuegoder eller rettigheder der indgår i omsætningen mellem foreningen og medlemmerne, blot omsætningen er et led i medlemmernes erhvervsvirksomhed. Der kan f.eks. være tale om varer, tjenesteydelser, entrepriser eller udlejning af fast ejendom eller løsøre. Det er endvidere uden betydning for anvendelsen af § 2 b, hvorledes overskuddet fordeles, ligesom det er uden betydning, om medlemmerne hæfter for foreningens forpligtelser. Det er ligeledes uden betydning, om formålet med foreningen er angivet i foreningens vedtægter. Det afgørende er en samlet bedømmelse af foreningens faktiske virksomhed. Der skal således ikke foretages en vurdering af hvert enkelt medlems tilknytning til foreningen. Enkelte medlemmer, der ikke er erhvervsdrivende, skal derfor beskattes af en eventuel avance ved udlodning af likvidationsprovenu eller ved afståelse af andele m.v., såfremt foreningen som sådan må anses for omfattet af § 2 b. Foreninger, der kun leverer varer, tjenesteydelser og lignende til medlemmernes privatforbrug, vil ikke være omfattet af § 2 b. Det gælder f.eks. andelsboligforeninger og visse indkøbsforeninger. Fortjeneste og tab ved udlodning af likvidationsprovenu eller ved afståelse af andele i disse foreninger m.v., beskattes efter de hidtil gældende regler. Det vil bl.a. sige, at fortjenesten typisk er skattefri efter 3 års ejertid.

3. Beskatning af andelshavere m.v.

Medlemmer af de nævnte andelsselskaber m.v. skal efter § 2 b, stk. 1, medregne fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i den skattepligtige indkomst. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tillige fortjeneste eller tab ved afståelse af andelsbeviser m.v.

Stk. 1. § 2 b omfatter de foreninger, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, såfremt foreningens omsætning med medlemmerne har tilknytning til medlemmernes erhvervsvirksomhed. Det er i denne forbindelse uden betydning, hvilken art formuegoder eller rettigheder der indgår i omsætningen mellem foreningen og medlemmerne, blot omsætningen er et led i medlemmernes erhvervsvirksomhed. Der kan f.eks. være tale om varer, tjenesteydelser, entrepriser eller udlejning af fast ejendom eller løsøre. Det er endvidere uden betydning for anvendelsen af § 2 b, hvorledes overskuddet fordeles, ligesom det er uden betydning, om medlemmerne hæfter for foreningens forpligtelser. Det er ligeledes uden betydning, om formålet med foreningen er angivet i foreningens vedtægter. Det afgørende er en samlet bedømmelse af foreningens faktiske virksomhed. Der skal således ikke foretages en vurdering af hvert enkelt medlems tilknytning til foreningen. Enkelte medlemmer, der ikke er erhvervsdrivende, skal derfor beskattes af en eventuel avance ved udlodning af likvidationsprovenu eller ved afståelse af andele m.v., såfremt foreningen som sådan må anses for omfattet af § 2 b. Foreninger, der kun leverer varer, tjenesteydelser og lignende til medlemmernes privatforbrug, vil ikke være omfattet af § 2 b. Det gælder f.eks. andelsboligforeninger og visse indkøbsforeninger. Fortjeneste og tab ved udlodning af likvidationsprovenu eller ved afståelse af andele i disse foreninger m.v., beskattes efter de hidtil gældende regler. Det vil bl.a. sige, at fortjenesten typisk er skattefri efter 3 års ejertid.

4. Opgørelse af fortjeneste og tab

Avancen eller tabet ved afståelse af andele m.v. opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

I tilfælde af delvis afståelse skal andelshaverens samlede anskaffelsessum for andelen(e) m.v. som udgangspunkt fordeles forholdsmæssigt imellem den afståede del heraf og den del, som andelshaveren beholder.

Er der knyttet særlig rettigheder eller forpligtelser til medlemsselskabet, indgår en eventuel værdi heraf i den samlede anskaffelses- og afståelsessum for andelene. Der kan f.eks. være forbundet en leveringsret til det pågældende andelsselskab med medlemsskabet. Værdien heraf skal således ikke adskilles fra den samlede sum, der opnås ved en afståelse af andelsbeviset.

Fortjeneste eller tab i forbindelse med likvidation opgøres som likvidationsprovenuet fratrukket anskaffelsessummen for de pågældende andelsbeviser m.v.

Der kan ikke ansættes et negativt likvidationsprovenu. Et tab opstået som følge af andelshaverens hæftelse for selskabets forpligtelser ved foreningsophør er avanceopgørelsen uvedkommende.

Hvis der konstateres et tab som følge af, at likvidationsprovenuet eller afståelsessummen er mindre end anskaffelsessummen, er dette tab fradragsberettiget.

5. Dispensation for beskatning ved afståelse af andele m.v.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 5, kan der dispenseres for beskatningen ved afståelse af andelsbeviser m.v., hvis selskabet eller foreningen er stiftet før den 22. maj 1987 (datoen for lovens vedtagelse). Det er en betingelse for dispensation, at det må anses for godtgjort, at afståelsen ikke er sket for at undgå likvidationsbeskatningen efter § 2 b, stk. 1. Dispensation kan kun gives for den enkelte afståelse. F.eks. kan dispensation ikke gives for fremtidige afståelser i et bestemt selskab. Bevilges dispensation, beskattes fortjenesten efter de hidtidige regler i aktieavancebeskatningsloven, dvs. fortjenesten er typisk skattefri efter 3 års ejertid.

Ved afgørelsen af, om der skal gives dispensation, må der ses på de samlede omstændigheder omkring afståelsen. De forhold, der kan tillægges vægt, kan f.eks. være, at overdragelsen af andelen sker sammen med overdragelse eller ophør af virksomheden samtidig med, at erhververen reelt er i stand til at udnytte andelen som et naturligt led i sin virksomhed, idet erhververen f.eks. driver samme slags virksomhed som overdrageren.

Det er en forudsætning for dispensation, at afståelsessummen for andelen først og fremmest kan anses som vederlag for retten til at aftage eller levere et produkt, dvs. vederlag for den fordel, der ligger i at have andelsselskabet som handelspartner. Der kan derimod ikke meddeles dispensation, såfremt afståelsessummen alene eller i overvejende grad må anses som vederlag for selskabets formue.

For at undgå forsøg på omgåelse af beskatning gennem vedtægtsændringer efter lovens ikrafttrædelse, kan der heller ikke meddeles dispensation, såfremt overdragelse af andele kan finde sted som følge af en vedtægtsændring foretaget efter den 22. maj 1987.

En række samtidige overdragelser foretaget af flere andelshavere i samme andelsselskab vil kunne indicere, at overdragelsen sker med henblik på at undgå beskatning af likvidationsprovenu. I sådanne tilfælde bør der derfor kun under ganske særlige omstændigheder gives dispensation.

Hvis et andelsselskabs medlemskreds overvejende består af medlemmer, der er indbyrdes økonomisk forbundne, kan der ikke meddeles dispensation. Dette vil f.eks. være tilfældet, såfremt den overvejende del af medlemskredsen består af koncernforbundne selskaber, søsterselskaber eller selskaber ejet af samme aktionærkreds.

Ansøgning om dispensation indgives til amtsskatteinspektoraterne. For Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende dog til de pågældende skattedirektorater. Amtsskatteinspektoraternes (skattedirektoraternes) afgørelser kan indklages for Statsskattedirektoratet, hvis afgørelse kan indbringes for skatteministeren. Skatteministeriets bekendtgørelse af 3. november 1987 om henlæggelse til amtsskatteinspektoraterne af beføjelsen til at give dispensation for beskatning ved afståelse af andelsbeviser m.v. er optrykt som bilag 2.

6. Beskatning af andele erhvervet ved skattefri fusion

Når andele i andelsselskaber m.v. er erhvervet ved skattefri fusion efter fusionsloven, finder § 11 i fusionsloven anvendelse. Efter denne bestemmelse behandles andele i det fortsættende selskab, som andelshavere modtager som vederlag for andele i det ophørende selskab, som om de var erhvervet for samme anskaffelsessum som de ombyttede andele. Såfremt andelshavere i to fusionerede andelsselskaber ikke har betalt lige meget i andelskapital, kan der blive tale om, at andelshaverne fra det ene andelsselskab skal have udbetalt et udligningsbeløb efter fusionen, eller at andelshaverne fra det andet andelsselskab skal foretage yderligere indbetalinger.

Udligningsbeløb, der udbetales af det fortsættende andelsselskab til andelshavere, beskattes på linie med andre udlodninger fra andelsselskabet, jfr. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Beløb, der indbetales af andelshaverne, og som kan anses for yderligere indskud i andelsselskabet, vil medgå ved opgørelsen af anskaffelsessummen for andelene i andelsselskabet.

7. Fusionslovens § 12

Ved den ændrede formulering af fusionslovens § 12 sikres, at der ikke udløses beskatning af andelshaverne ved fusion af andelsselskaber, såfremt formuen i den ophørende forening overføres til den fortsættende forening. Aktieavancebeskatningslovens § 2 b om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af andele vil derfor ikke hindre hensigtsmæssige strukturrationaliseringer ved fusioner af andelsselskaber. Kravet om, at foreningen skal være tilsluttet »De samvirkende Danske Andelsselskaber« er bortfaldet.

Fusionslovens § 12 stiller alle kooperative selskaber ens i forbindelse med betingelserne for skattefri fusion. Disse betingelser svarer i det store og hele til de betingelser, som aktieselskaber skal opfylde for at kunne fusionere skattefrit. Selskaberne kan således fusionere uden skattemæssige konsekvenser for både selskab og andelshavere, hvis mindst 90 pct. af værdien af medlemsrettighederne i det ophørende foretagende vederlægges med rettigheder i det fortsættende selskab. I det omfang andelene vederlægges kontant, beskattes fortjenesten efter de almindelige regler som ved afståelse til tredjemand.

Fusionslovens § 12, stk. 1, nr. 5, indebærer, at såvel indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4, skattefrit kan fusionere med et datterselskab, hvori den fortsættende forening ejer samtlige aktier. I disse tilfælde er der ikke tale om succession i det ophørende selskabs skattemæssige stilling med hensyn til beskatning af genvundne afskrivninger, varelagernedskrivninger m.v.

8. Ikrafttrædelse

Loven har virkning for afståelser af andelsbeviser m.v. og for fusioner af andelsselskaber m.v., der finder sted den 22. maj 1987 eller senere.

Loven har virkning for udlodning af likvidationsprovenu i andelsselskaber m.v., der endeligt opløses den 5. marts 1987 eller senere.

Et andelsselskab eller en forening kan tidligst anses for endeligt opløst, når likvidationsregnskabet er godkendt.

Underskrift 1

Skattedepartementet, den 3. november 1987 JENS ROSMAN /Lars Fogh

Bilag 1

Lov om ændring af forskellige skattelove.

Lov nr. 311 af 25. maj 1987.

Bilag 2

Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 697 af 3. november 1987.

Bekendtgørelse om henlæggelse til amtsskatteinspektoraterne af beføjelsen til at give dispensation for beskatning ved afståelse af andelsbeviser m.v.

Versioner

1. 1987-12-16 · til 1994-07-27