Cirkulære om medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) for lærere m.fl. ved de under Undervisnings- og Forskningsministeriet hørende institutioner
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1989/175@1989-12-28/da
I medfør af
- Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 1988,
- Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 28. marts 1988,
- Finansministeriets cirkulæreskrivelse af 8. december 1987 om differentierede bidragssatser til Arbejdsmarkedets Tillægspension (LP.nr. 197/87), samt til
- Finansministeriets cirkulæreskrivelse af 19. februar 1988 om fravalg af ATP-bidragsforhøjelsen (LP. nr. 027/88),
og efter forhandling med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsættes følgende for administration af de omhandlede bestemmelser for så vidt angår lærere m.fl. ved de under Undervisnings- og Forskningsministeriet hørende institutioner.
Kapitel 1 Betingelser for medlemskab
§ 1.
Stk. 1. Ordningen omfatter lærere, herunder ledere m.fl., der er beskæftiget som lønmodtagere ved ovennævnte institutioner. Også de ved private skoler ansatte lærere, der er medlemmer af de i § 4, stk. 2, i lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 14. juni 1988, omhandlede statsunderstøttede pensionsordninger, er omfattet af ordningen.
§ 2.
Stk. 1. For at blive medlem af ATP skal den pågældende være i alderen 16-66 år.
§ 3.
Stk. 1. Herudover kræves efter de almindelige regler om ATP en arbejdstid på mindst 10 ugentlige, henholdsvis 431/3 månedlige arbejdstimer hos samme arbejdsgiver.
Stk. 2. For de lærergrupper, hvis arbejdstid ved lov, aftale, bekendtgørelse, cirkulære eller lignende er fastsat som et ugentligt pligtigt timetal, foretages i henseende til spørgsmålet om medlemskab af ATP med virkning fra den 1. august 1989 en omregning efter forholdet mellem en ugentlig arbejdstid på 38 timer og det for de pågældende lærergrupper fastsatte ugentlige pligtige timetal. Ovennævnte bestemmelse om et ugentligt timetal på mindst 10 skal herefter for lærere administreres således, at de pågældende omfattes af ordningen, såfremt de er beskæftiget ved samme institution eller skolevæsen i et omfang svarende til mindst 10/38 af fuld beskæftigelse. Ved fuld beskæftigelse forstås i denne forbindelse det ugentlige pligtige timetal for fastansatte lærere ved pågældende institution.
Stk. 3. For de lærergrupper, hvis arbejdstid alene er fastsat som et årligt pligtigt timetal, foretages en omregning til (et gennemsnitligt) månedligt eller ugentligt timetal efter det sædvanlige antal undervisningsmåneder eller -uger.
Stk. 4. Ved opgørelsen af beskæftigelsesgraden afrundes antallet af timer - efter stedfunden omregning i henhold til stk. 2 - nedad til nærmeste hele antal timer.
§ 4.
Stk. 1. For så vidt angår lærere, hvis arbejdstid ikke er fastsat som et pligtigt timetal, regnes med det faktisk læste antal undervisningstimer. Der foretages omregning i forhold til løn for fuld tjeneste på det skalatrin/den overenskomstløn, som den pågældende timeløn pr. læst undervisningstime er beregnet ud fra.
Stk. 2. Er der ved lov, aftale, bekendtgørelse, cirkulære eller lignende til en given timelønssats fastsat en bestemt forberedelsestid eller omregningsfaktor, skal der dog ske omregning i overensstemmelse hermed.
Stk. 3. Ved opgørelsen af beskæftigelsesgraden afrundes antallet af timer - efter stedfunden omregning i henhold til stk. 1 eller 2 - nedad til nærmeste hele antal timer.
Kapitel 2 Bidragets størrelse
§ 5.
Stk. 1. For lærere, hvis arbejdstid er fastsat som et pligtigt timetal, og som er omfatttet af en offentligt garanteret pensionsordning (tjenestemandsgruppen m.fl.), svares - i henhold til ATP-lovens § 4a og indgået aftale herom - bidrag efter §§ 6 og 7.
Stk. 2. For lærere ansat som adjunkt/lektor m.v. under stillingsstrukturen ved universiteter og højere uddannelsesinstitutioner samt for timelønnede lærere ansat i henhold til Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning, svares - i henhold til ATP-lovens § 4a og indgået aftale herom - bidrag efter §§ 6 og 7, hvis den pågældende er omfattet af en aftale om fravalg af ATP-bidragsforhøjelsen. Er dette ikke tilfældet, svares - i henhold til ATP-lovens § 15, jf. § 19, stk. 3 - bidrag efter § 8.
Stk. 3. For lærere, hvis arbejdstid i øvrigt ikke er fastsat som et pligtigt timetal, svares - i henhold til ATP-lovens § 4a og indgået aftale herom - bidrag efter §§ 6 og 7, hvis den pågældende er omfattet af en aftale om fravalg af ATP-bidragsforhøjelsen. Er dette ikke tilfældet, svares - i henhold til ATP-lovens § 15, jf. § 19, stk. 3 - bidrag efter § 8. Ikke-forhøjet bidrag i henhold til ATP-lovens § 4a
§ 6.
Stk. 1. For lærere, der er omfattet af en aftale om fravalg af ATP-bidragsforhøjelsen, svares - i henhold til ATP-lovens § 4a - bidrag efter beskæftigelsesgraden i forhold til fuldt løntimetal som anført i følgende skema: Beskæftigelsesgrad --------------------------------------------------------------------- 30/38 og Mindre end Mindre end Under derover 30/38, men 20/38, men 10/38 mindst 20/38 mindst 10/38 --------------------------------------------------------------------- Månedligt bidrag i kr. Læreren 32,40 21,60 10,80 0 Lønudbetalende myndighed 64,80 43,20 21,60 0 --------------------------------------------------------------------- I alt 97,20 64,80 32,40 0 ---------------------------------------------------------------------
Stk. 2. Om opgørelsen af beskæftigelsesgraden, se kapitel 1.
§ 7.
Stk. 1. Har en lærer, der er omfattet af en aftale om fravalg af ATP-bidragsforhøjelsen, og hvis arbejdstid alene er fastsat som et årligt pligtigt timetal, ikke været beskæftiget ved en institution eller et skolevæsen et helt år, betales en så stor del af det årlige bidrag til ATP, som den pågældendes løn har udgjort af et helt års løn. Normalt (forhøjet) bidrag i henhold til ATP-lovens § 15
§ 8.
Stk. 1. For lærere, der ikke er omfattet af en aftale om fravalg af ATP-bidragsforhøjelsen, svares - i henhold til ATP-lovens § 15, jf. § 19, stk. 3 - bidrag efter beskæftigelsesgraden i forhold til fuldt løntimetal som anført i følgende skema: Beskæftigelsesgrad --------------------------------------------------------------------- 30/38 og Mindre end Mindre end Under derover 30/38, men 20/38, men 10/38 mindst 20/38 mindst 10/38 --------------------------------------------------------------------- Månedligt bidrag i kr. (henholdsvis pr. 1. august 1989/1. januar 1990) Læreren 48,60/64,80 32,40/43,20 16,20/21,60 0 Lønudbetalende myndighed 97,20/129,60 64,80/86,40 32,40/43,20 0 --------------------------------------------------------------------- I alt 145,80/194,40 97,20/129,60 48,60/64,80 0 ---------------------------------------------------------------------
Stk. 2. Om opgørelsen af beskæftigelsesgraden, se kapitel 1.
§ 9.
Stk. 1. Timenedsættelse på grund af sygdom eller andre årsager medfører ikke nedsættelse af bidraget efter §§ 6-8, for så vidt der fortsat betales sædvanlig løn.
§ 10.
Stk. 1. For så vidt angår lærere, ansat i kortvarige vikariater, skal man henlede opmærksomheden på, at der i henhold til § 7 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 47 af 7. marts 1964, jf. kapitel II i bekendtgørelse nr. 695 af 13. oktober 1987, er mulighed for - dersom det af regnskabsmæssige eller administrative grunde er hensigtsmæssigt - at tilbageholde bidrag 1) med 20 øre pr. time (for lærere omfattet af §§ 6 og 7) eller 2) med 30 øre pr. time (for lærere omfattet af § 8) under forudsætning af efterfølgende regulering ved fratræden eller ved udløb af hver indbetalingsperiode. Ved opgørelsen af bidragets størrelse i disse tilfælde efter de foranstående retningslinier lægges det ugentlige eller månedlige faktisk læste antal undervisningstimer til grund efter stedfunden omregning i henhold til §§ 3 og 4.
§ 11.
Stk. 1. Lærere, som er afgivet til delvis tjeneste ved andre institutioner m.v. på vilkår, at løn- eller vikarudgifter refunderes af vedkommende institution, og som oppebærer sædvanlig løn i hovedstillingen, betragtes i henseende til indbetaling af bidrag til ATP i bibeskæftigelsen som beskæftiget alene i hovedstillingen.
Kapitel 3 indberetning af bidrag
§ 12.
Stk. 1. Det påhviler den lønudbetalende myndighed at tilbageholde de bidrag, der i henhold til de ovenfor i kapitel 2 fastsatte regler skal betales af lønmodtageren, og at indbetale og indberette disse til ATP tilligemed de bidrag, der skal betales af den lønudbetalende myndighed.
Stk. 2. Angående de nærmere regler for indbetaling og indberetning af bidraget samt om fristerne herfor henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 28. marts 1988 samt til den af ATP udsendte vejledning.
Stk. 3. Efter § 15, stk. 6, i Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 1988 ophører bidragsbetalingen ved et medlems fyldte 67. år.
Kapitel 4 Ikrafttræden m.v.
§ 13.
Stk. 1. Cirkulæret har virkning fra den 1. august 1989.
Stk. 2. I § 10, nr. 2, ændres pr. 1. januar 1990 »30 øre pr. time« til: »40 øre pr. time«.
Stk. 3. I forbindelse med arbejdstidsnedsættelsen til 37 timer ugentlig ændres den i § 3, stk. 2, anførte ugentlige arbejdstid på »38 timer« til: »37 timer« og den i samme stykke fastsatte brøk på »10/38« til: »10/37«. I §§ 6 og 8 ændres de i det anførte skema under »Beskæftigelsesgrad« fastsatte brøker til henholdsvis: »30/37«, »20/37« og »10/37«.
Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte ændring har for lærere, hvis arbejdstid er fastsat som et pligtigt undervisningstimetal, virkning fra 1. august 1990. For lærere, hvis arbejdstid ikke er fastsat som et pligtigt undervisningstimetal, har ændringen virkning fra 1. september 1990.
Stk. 5. Undervisningsministeriets cirkulære nr. 184 af 31. august 1977 om medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) for lærere m.fl. ved de under Undervisningsministeriet hørende institutioner ophæves.
Underskrift 1
Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 14. december 1989 P.M.V. e.b. Jens Kroman