Gelex

Cirkulære om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) (* 1) (Til amtsråd og kommunalbestyrelser samt til institutioner eller aktiviteter under Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v.)

OphævetVersion 1990-01-09fra 1990-01-09 til 1996-12-11
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1989/178@1990-01-09/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Kapitel 1 BETINGELSER FOR MEDLEMSKAB
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
  3. Kapitel 2 BIDRAGETS STØRRELSE
    1. § 6.
    2. § 7.
    3. § 8.
    4. § 9.
    5. § 10.
    6. § 11.
    7. § 12.
  4. Kapitel 3 TILBAGEHOLDELSE, INDBETALING OG INDBERETNING AF BIDRAG
    1. § 13.
    2. § 14.
  5. Kapitel 4
  6. IKRAFTTRÆDEN MV.
    1. § 15.

Med henvisning til:

- Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 1988,

- Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 28. marts 1988

- Finansministeriets cirkulæreskrivelse af 8. december 1987 (LP. nr. 197/87) med bilag om differentierede bidragssatser til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

- Forhandling med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension,

fastsættes følgende ordning for administration af de omhandlede bestemmelser.

Kapitel 1 BETINGELSER FOR MEDLEMSKAB

§ 1.

Stk. 1. Ordningen omfatter ledere, lærere m.fl., der er beskæftiget ved institutioner eller aktiviteter, der henhører under Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v., herunder forstandere og lærere, ansat ved de frie kostskoler, og omfattet af en statsunderstøttet pensionsordning, jf. § 4, stk. 2, i lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 14. juni 1988. De omfattede benævnes i det følgende lønmodtagere.

§ 2.

Stk. 1. For at blive medlem af ATP skal den pågældende være i alderen 16 - 66 år.

Stk. 2. Herudover kræves efter de almindelige regler om ATP en arbejdstid på mindst 10 ugentlige, henholdsvis 43 1/3 månedlige arbejdstimer hos samme arbejdsgiver.

§ 3.

Stk. 1. Når der for de nævnte lønmodtagere ved lov, aftale, bekendtgørelse, cirkulære eller lignende er fastsat et pligtigt ugentligt timetal, foretages der med hensyn til spørgsmålet om medlemskab af ATP med virkning fra den 1. august 1989 en omregning efter forholdet mellem en ugentlig arbejdstid på 38 timer og det for de pågældende lønmodtagere fastsatte pligtige ugentlige timetal. Ovennævnte bestemmelse om et ugentligt timetal på mindst 10 skal herefter administreres således, at de pågældende omfattes af ordningen, såfremt de er beskæftiget ved samme skolevæsen eller aktivitet i et omfang svarende til mindst 10/38 af normal fuld beskæftigelse. Ved fuld beskæftigelse forstås i denne forbindelse det normale pligtige ugentlige timetal for fastansatte lønmodtagere ved pågældende institutionstype/skoleform.

Stk. 2. når der for lønmodtagerne alene er fastsat pligtigt årligt timetal, foretages en omregning til et gennemsnitligt ugentligt/månedligt timetal efter det sædvanlige antal undervisningsuger/-måneder. Er det for de pågældende lønmostagere bestemt, at det pligtige, årlige timetal skal afvikles på et mindste antal uger, anvendes dette tal ved omregningen efter stk. 1, uanset om man ved den konkrete skole planlægger med et højere antal uger.

§ 4.

Stk. 1. Når der for lønmodtagerne ikke er fastsat et normalt pligtigt timetal, er grundlaget for opgørelsen af beskæftigelsesgraden de faktisk læste undervisningstimer ved samme arbejdsgiver. Omregningen af de opgjorte timer sker herefter på tilsvarende måde, som anført i § 3.

Stk. 2. Er der ved lov, bekendtgørelse aftale eller cirkulære til en given timeløn fastsat en bestemt forberedelsestid, sker omregning i overensstemmelse hermed.

Stk. 3. Læses timerne ikke ved en institutionstype/skoleform, hvor der for lønmodtagerne iøvrigt er fastsat et pligtigt timetal, lægges det for lærere i folkeskolen pligtige timetal til grund for omregningen.

§ 5.

Stk. 1. Ved opgørelsen af beskæftigelsesgraden afrundes, efter stedfunden omregning, jf. §§ 3 og 4, det antal timer, der er nødvendigt for at opnå henholdsvis fuldt, 2/3 eller 1/3 bidrag. Der afrundes nedad til nærmeste hele antal timer.

Kapitel 2 BIDRAGETS STØRRELSE

§ 6.

Stk. 1. Efter ATP-lovens § 4a kan det bestemmes, at de satser, der i øvrigt var gældende pr. 1. januar 1982, ikke skal forhøjes efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 3 i ATP-loven. Lønmodtagere, der har fået fastsat et normalt, pligtigt timetal, og som er omfattet af en offentligt garanteret pensionsordning (tjenestemandsgruppen m.fl.), og for hvem, der er indgået en aftale herom, vil være omfattet af lovens § 4a, jf. §§ 7 og 8 nedenfor.

Stk. 2. Lønmodtagere, der ikke har fået fastsat et normalt pligtigt timetal (timelønsgruppen), vil være omfattet af lovens § 15 og § 19, stk. 3, jf. § 9 nedenfor.

Stk. 3. Som bilag til cirkulæret er optaget en fortegnelse over lønmodtagere, der er omfattet af § 6, stk. 1, og §§ 7 - 8 henholdsvis af § 6, stk. 2, og §§ 9 og 11. BIDRAG EFTER ATP-LOVENS § 4a (IKKE-FORHØJET).

§ 7.

Stk. 1. For lønmodtagere omfattet af ATP-lovens § 4a svares bidrag efter beskæftigelsesgraden i forhold til normalt fuldt løntimetal som anført i følgende skema: Månedligt bidrag i kr., jf. ATP-lovens § 4 a. Beskæftigelsesgrad (hos samme arbejdsgiver) i forhold til normalt fuldt løntimetal, jf. § 3. 30/38 og Mindre end Mindre end Under derover 30/38, men 20/38, men 10/38 mindst 20/38 mindst 10/38 Lønmodtager 32,40 21,60 10,80 0 Arbejdsgiver 64,80 43,20 21,60 0 I alt 97,20 64,80 32,40 0

Stk. 2. Om opgørelsen af beskæftigelsesgraden, se kapitel 1.

§ 8.

Stk. 1. Har lønmodtagere, der alene har et fastsat, pligtigt årligt timetal, ikke være beskæftiget ved et skolevæsen eller en aktivitet et helt år, betales en så stor del af årsbidrag til ATP, som den pågældendes løn har andraget af et helt års løn. NORMALT (FORHØJET) BIDRAG EFTER ATP-LOVENS § 15.

§ 9.

Stk. 1. For øvrige lønmodtagere, end nævnt i § 7, svares bidrag efter beskæftigelsesgraden i forhold til normalt fuldt løntimetal, jf. § 4, som anført i følgende skema: Månedligt bidrag i kr., jf. ATP-lovens § 15. (henholdsvis pr. 1. august 1988 / 1. januar 1990) Beskæftigelsesgrad per uge (hos samme arbejdsgiver) i forhold til normalt fuldt løntimetal, jf. § 4. 30/38 og Mindre end Mindre end Under derover 30/38, men 20/38, men 10/38 mindst 20/38 mindst 10/38 Lønmodtager 48,60 /64,80 32,40 /43,20 16,20 /21,60 0 Arbejdsgiver 97,20 /129,60 64,80 /86,40 32,40 /43,20 0 I alt 145,80 /194,40 97,20 /129,60 48,60 /64,80 0

Stk. 2. om opgørelsen af beskæftigelsesgraden, se kapitel 1.

§ 10.

Stk. 1. Timenedsættelse på grund af sygdom eller andre årsager medfører ikke nedsættelse af bidraget, for så vidt der fortsat betales sædvanlig løn.

§ 11.

Stk. 1. For så vidt angår lønmodtagere ansat for en kortvarig periode, henvises iøvrigt til Arbejdsministeriets bekendtgørelse af 7. marts 1964, jf. bekendtgørelse af 13. oktober 1987. Der er herefter mulighed for - hvis det af regnskabsmæssige eller administrative grunde er hensigtsmæssigt - at tilbageholde bidrag a) med 20 øre pr. time (for lærere omfattet af § 3, stk. jf. §§ 7 og 8) b) med 30 øre pr. time (for lærere omfattet af § 4, jf. § 9) under forudsætning af efterfølgende regulering ved fratræden eller ved udløb af hver indbetalingsperiode. Ved opgørelsen af bidragets størrelse i disse tilfælde lægges det ugentlige eller månedlige faktiske antal læste timer efter stedfunden omregning til grund efter de foranstående retningslinier, jf. §§ 3 - 5.

§ 12.

Stk. 1. Lønmodtagere, som er afgivet til delvis tjeneste ved andre institutioner m.v. på vilkår, at løn- eller vikarudgifter refunderes af vedkommende institution, og som oppebærer sædvanlig løn i hovedstillingen, betragtes i henseende til indbetaling af bidrag til ATP som beskæftiget alene i hovedstillingen.

Kapitel 3 TILBAGEHOLDELSE, INDBETALING OG INDBERETNING AF BIDRAG

§ 13.

Stk. 1. Det påhviler den lønudbetalende myndighed at tilbageholde de bidrag, der i henhold til de ovenfor i kapitel 2 fastsatte regler skal betales af lønmodtageren, og at indbetale og indberette disse til ATP sammen med de bidrag, der skal udredes af den lønudbetalende myndighed.

Stk. 2. Angående de nærmere regler for indbetaling og indberetning af bidraget samt om fristerne herfor henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 28. marts 1988 samt til den af ATP udsendte vejledning.

§ 14.

Stk. 1. Efter § 15, stk. 6, i Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 1988 ophører bidragsbetalingen ved en lønmodtagers fyldte 67. år.

Kapitel 4

IKRAFTTRÆDEN MV.

§ 15.

Stk. 1. Cirkulæret har virkning fra den 1. august 1989.

Stk. 2. I forbindelse med arbejdstidsnedsættelsen til 37 timer ugentlig ændres fra den 1. august 1990 (for andet end undervisning dog pr. 1. september 1990) den i § 3, stk. 1, anførte ugentlige arbejdstid på »38 timer« til: »37 timer« og den i samme stykke fastsatte brøk på »10/38« til: »10/37«. I § 7, stk. 1 og § 9, stk. 1 ændres de anførte brøker til henholdsvis: »30/37«, »20/37« og 10/37'.

Stk. 3. I § 11, litra b) ændres pr. 1. januar 1990 »30 øre« til: »40 øre«. KULTURMINISTERIET Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v., den 8. december 1989 P.d.v. Mogens Lunge

BILAG

Følgende lønmodtagere er omfattet af cirkulærets § 6, stk. 1:

- Amtskonsulenter for fritidsundervisning og skolekonsulenter ansat som medhjælp for disse.

- Ungdomsskoleinspektører og medhjælp for disse, der er ansat som tjenestemænd.

- Forstandere og fastansatte lærere ved ungdomskostskoler.

- Kvotalønnede lærere ved ungdomskostskolerne, når de har mere end halvt pligtigt timetal.

- Forstandere, heltidslærere og kvotalærere ved de frie kostskoler.

- Tjenestemænd ved amtskommunale voksenuddannelsescentre bortset fra tjenestemandsansatte adjunkter/lektorer.

- Timelærere ved amtskommunale voksenuddannelsescentre.

- Tjenestemænd ved amtskommunale undervisningsinstitutioner med specialundervisning for voksne.

- Timelærere, faste vikarer og undervisende pædagoger ved amtskommunale undervisningsinstitutioner med specialundervisning for voksne samt tilsvarende institutioner på Frederiksberg.

- Tjenestemænd i staten for hvem Lærernes centralorganisation har forhandlingskompetencen.

Følgende lønmodtagere er omfattet af cirkulærets § 6, stk. 2.

- Honorarlønnede ledere af ungdomsskolen efter fritidsundervisningslovens § 10, stk. 1 og 2.

- Ikke-tjenestemandsansat pædagogisk medhjælp for ungdomsskoleinspektøren.

- Timelønnede lærere i ungdomsskolen.

- Ledere, medarbejdere og instruktører efter fritidsundervisningslovens kap. II.

- Ledere og lærere m.v. ved fritidsundervisning for voksne efter fritidsundervisningslovens kap. III.

- Lærere og forelæsere ved Folkeuniversitetet efter fritidsundervisningslovens kap. VI.

- Ikke-tjenestemandsansatte ledere og lærere ved specialundervisning for voksne efter lovbekendtgørelse nr. 256 af 4. maj 1987.

- Ledere og lærere ved undervisning af voksne indvandrere efter lov nr. 355 af 4. juni 1986.

- Timelønnede lærere ved de frie kostskoler.

- Årsvikarer samt måneds- og timelønnede vikarer ved amtskommunale voksenuddannelsescentre.

- Timelønnede lærere ved amtskommunale voksenuddannelsescentre.

- Årsvikarer samt måneds- og timelønnede vikarer ved selvstændige amtskommunale institutioner med specialundervisning for voksne.

Versioner

  1. 1990-01-09 · til 1996-12-11