Cirkulære om dødens konstatering ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion (Til landets læger)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1990/118@1990-07-05/da
Indhold
I § 1 i lov nr. 402 af 13. juni 1990 om ligsyn, obduktion og
transplantation m.v. er det fastsat, at en persons død kan
konstateres ved påvisning af
- uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed eller
- uopretteligt ophør af al hjernefunktion.
I henhold til § 2 i loven fastsætter Sundhedsstyrelsen følgende vedrørende konstatering af uopretteligt ophør af al hjernefunktion:
I. Hjernedød
Uopretteligt ophør af al hjernefunktion, d.v.s. diagnosen hjernedød, kan kun komme på tale hos bevidstløse, reaktionsløse og respirationsløse patienter, hvor åndedræt og hjertekredsløbsfunktion er kunstigt opretholdt i respirator.
Hos sådanne personer kan diagnosen hjernedød med sikkerhed stilles alene på basis af klinisk undersøgelse, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Hjernelidelsen skal være kendt, være af strukturel natur, utilgængelig for behandling og fastslået som dødelig.
2) Andre, eventuelt blot medvirkende årsager til bevidstløshed og reaktionsløshed, skal være udelukket.
For børn under 1 år kan enkle og sikre kriterier for diagnosen hjernedød ikke angives. Diagnosen hjernedød bør derfor ikke stilles for denne aldersgruppe.
Ad 1):
Årsagen til hjernelidelsen vil ofte være oplyst ved synlige læsioner, f.eks. store åbne hjernelæsioner.
Årsagen kan endvidere være blødninger i eller uden på hjernen, hjernesvulster eller ødelæggelse af hjernevæv på grund af traumer eller tillukning af større blodkar. I disse tilfælde vil årsagen fremgå af specielle undersøgelser, f.eks. CT-scanning.
Ad 2):
Medvirkende årsager til bevidstløshed og reaktionsløshed kan være:
Forgiftninger, først og fremmest med alkohol og sovemidler; påvirkning af narkosemidler, af muskellammende stoffer, af beroligende medicin eller medicin mod kramper. Lavt blodtryk og legemstemperatur under 35 grader Celsius må desuden udelukkes. Herudover skal alle sygdomme, som kan medføre bevidstløshed, være udelukket, eller de heraf følgende forandringer i blodets sammensætning være korrigerede.
Er betingelserne 1) og 2) ikke opfyldt, må den kliniske undersøgelse suppleres med andre diagnostiske metoder, jf. III.
II. Den kliniske undersøgelse af hjernefunktionen for at stille diagnosen hjernedød
Betingelserne 1) og 2) er opfyldt
Undersøgelsen omfatter de reflekser, der går over hjernestammen, herunder undersøgelse af respirationscentrets reaktion på CO2 stimulation.
Konstateres bortfald af alle hjernenervereflekser, gentages den samlede undersøgelse efter et tidsinterval, der bør være mindst en time.
Diagnosen hjernedød bør ikke stilles, før der er forløbet mindst 6 timer fra tab af bevidsthed og ophør af spontan respiration.
III. Andre diagnostiske metoder
Betingelserne 1) og 2) er ikke opfyldt
De fleste dødelige hjernelidelser medfører hjerneødem, der kan bringe det intrakranielle tryk op over det systemiske blodtryk, og derved standse hjernens kredsløb. Dette påvises ved cerebrale cirkulationsundersøgelser. Under normale forhold vil røntgenkontraststof injiceret i aortabuen vise sig i hjernens kar i løbet af 1 sekund. Hvis der efter 15 sekunder ikke har vist sig røntgenkontraststof i hjernens blodkar, men i de ekstrakranielle kar, må ny injektion foretages 15 minutter senere. Giver anden undersøgelse samme resultat, er hjernedød dokumenteret.
EEG (elektroencefalografi) kan kun være vejledende, og ikke diagnostisk, idet isoelektrisk EEG ikke er ensbetydende med hjernedød.
IV. Andre bestemmelser
Konstatering af en persons død ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion skal foretages under medvirken af to læger. Den ene skal være den læge, som har behandlet patienten i den sidste fase af sygdommen. Den anden læge skal være speciallæge i neurokirurgi, neuromedicin eller klinisk neurofysiologi.
Med hensyn til de almindelige habilitetskrav henvises til § 18, stk. 2, i lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v., og de i medfør heraf udfærdigede regler.
Der skal ved konstatering af dødens indtræden ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion i hvert enkelt tilfælde i patientjournalen føres nøjagtige optegnelser over den fulgte procedure og herunder angives hvilke læger, der har medvirket ved konstatering af dødens indtræden.
Cirkulæret træder i kraft 1. juli 1990.
Underskrift 1
Sundhedsstyrelsen, den 25. juni 1990 Palle Juul-Jensen / Michael von Magnus