Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1990/124@1990-07-12/da

Indhold

1. Indledning

CIRKULÆRESKRIVELSE OM FORHANDLING MED OG AFHØRING AF DØVE, HØREHÆMMEDE, DØVBLEVNE OG STUMME.

(Til domstolene, anklagemyndigheden og politiet)

Ved lov nr. 403 af 13. juni 1990 om ændring af retsplejeloven har § 149, stk. 5, fået følgende affattelse:

»Stk. 5. Forhandling med og afhøring af døve og svært hørehæmmede skal så vidt muligt foregå ved hjælp af en uddannet tolk. Forhandling med og afhøring af øvrige hørehæmmede og døvblevne skal efter begæring fra vedkommende så vidt muligt foregå ved hjælp af en uddannet tolk. For så vidt angår stumme kan afhøring eller forhandling foregå ved skriftlige spørgsmål og svar eller efter begæring så vidt mulig ved hjælp af en tolk. Den døve, hørehæmmede, døvblevne eller stumme har endvidere adgang til at lade sig bistå af en døvekonsulent, tunghørekonsulent eller lignende under retsmøder.«

I tilknytning hertil skal Justitsministeriet meddele følgende: 1. Tolk 1.1. Døve og hørehæmmede.

For så vidt angår personer, der allerede fra den tidlige barnealder har været døve eller så svært hørehæmmede, at de ikke har kunnet tilegne sig det talte sprog gennem hørelsen, har høreskaden berørt hele den talesproglige udvikling og har ofte medført en stærk begrænsning af det danske ordforråd. De vil derfor ofte være ude af stand til at forstå såvel mundtlige som skriftlige fremstillinger. For at den døve eller svært hørehæmmede skal kunne forstå, hvad der foregår under en retssag eller en politiafhøring, skal forhandling med eller afhøring af den døve eller svært hørehæmmede derfor så vidt muligt foregå ved hjælp af en uddannet tolk, jf. retsplejelovens § 149, stk. 5, 1. pkt.

Vedrørende fortolkningen af ordene »så vidt muligt« er det i bemærkningerne til lovforslaget anført, at der herved er taget hensyn til, at der som ved afhøring af udlændinge, der ikke kan tale eller forstå dansk, jf. § 149, stk. 1, kan opstå situationer, hvor man, uanset det ikke har været muligt at fremskaffe en tolk, er nødt til at gennemføre en afhøring. Som eksempel nævnes afholdelse af grundlovsforhør, der skal holdes inden udløbet af fristen på 24 timer, selv om sproglige hindringer og en manglende mulighed for at fremskaffe en tolk til retsmødet vil vanskeliggøre en afhøring. Det vil derfor efter bemærkningerne kun meget sjældent kunne forekomme, at en afhøring må gennemføres uden tolkebistand.

Tolken kan være en mund-hånd-system tolk, en skrivetolk eller en tegnsporgstolk afhængig af den døves eller svært hørehæmmedes ønske.

Anmodning om tolkebistand vedrørende døve og svært hørehæmmede kan hele døgnet og for hele landet rettes til:

Institutionen for Døve,

Tolkeadminsitrationen,

Generatorvej 2 A,

2730 Herlev.

Tlf. 31 39 49 11 (8-16)

42 91 93 33 (16-8)

Andre henvendelser vedrørende døve og svært hørehæmmede kan rettes til:

Den statslige specialkonsulentordning for døve og svært tunghøre,

Brohusgade 17,

2200 København N.

Tlf. 31 39 46 66

1.2 Døvblevne, øvrige hørehæmmede og stumme.

Personer, der mister hørelsen helt (døvblevne) eller delvis (hørehæmmede), efter at talesproget er dannet, har normalt et fuldt udviklet sprog. Deres vanskelighed består i opfattelsen af det talte ord. Forhandling med og afhøring af disse personer skal efter begæring så vidt muligt foregå ved hjælp af en uddannet tolk.

for så vidt angår stumme, der i de fleste tilfælde uden vanskelighed kan opfatte det talte ord, kan forhandling og afhøring foregå ved skriftlige spørgsmål og svar eller efter begæring ved hjælp af en tolk.

Tolken kan være en mund-hånd-system tolk, en skrivetolk eller en tegnsprogstolk afhængig af den hørehæmmedes, døvblevnes eller stummes ønske.

Anmodning om tolkebistand til øvrige hørehæmmede, døvblevne og stumme kan for hele landet rettes til:

Landsforeningen for Bedre Hørelse,

Kong Georgs Vej 13,

2000 Frederiksberg.

Tlf. 38 88 16 44

Andre henvendelser vedrørende øvrige hørehæmmede, døvblevne og stumme kan rettes til:

Statens konsulentvirksomhed for hørehæmmede og døvblevne,

Dr. Tværgade 7,

1302 København K.

Tlf. 33 13 86 93, eller

33 13 41 19

2. Udgifter til tolkning

Udgifter til tolkning for døve, hørehæmmede, døvblevne og stumme i sager, der behandles af retten, afholdes efter retningslinjerne i cirkulære nr. 104 af 7. juli 1989 om afholdelse af udgifter til tolkning. Alle udgifter til tolkning i straffesager afholdes således endeligt af dette offentlige.

3. Bisidder

Den døves, hørehæmmedes, døvblevnes eller stummes sproglige vanskeligheder medfører undertiden, at den pågældende misforstår en situation. Med henblik på at undgå eventuelle misforståelser har den døve, hørehæmmede, døvblevne eller stumme derfor adgang til under forhandlinger og afhøringer at lade sig bistå af en bisidder.

Bisidderen kan, for så vidt angår døve og svært hørehæmmede, f.eks. være en døvekonsulent eller anden tegnsprogkyndig og, for så vidt angår andre hørehæmmede, døvblevne og stumme, en tunghørekonsulent eller lignende.

4. Vejledning

I bemærkningerne til lovforslaget er det anført, at det ved udformningen af bestemmelsen er forudsat, at de berørte myndigheder vejleder den døve, hørehæmmede, døvblevne eller stumme om adgangen til at medbringe en bisidder under retsmøder og - i de tilfælde hvor tolkebistand ikke er obligatorisk - om adgangen til at begære bistand af en uddannet tolk.

I de tilfælde, hvor den døvblevne, hørehæmmede eller stumme ikke har fremsat begæring om tolkebistand, og hvor forhandling eller afhøring ikke findes at kunne gennemføres forsvarligt uden medvirken af tolk, kan retten - eventuelt efter begæring fra politiet - bestemme, at der skal medvirke en tolk.

5. Ikrafttræden

Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 1. juli 1990.

Samtidig ophæves Justitsministeriets cirkulære af 12. januar 1965 om afhøring af døve og tunghøre.

Hans Engel

/ Ida Heide-Jørgensen

Versioner

1. 1990-07-12 · til 2005-10-25