Gelex

Cirkulære om begrænsning i dispositionsadgangen vedrørende de på finansloven for 1990 opførte bevillinger

OphævetVersion 1990-07-12fra 1990-07-12 til 1998-02-16
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1990/128@1990-07-12/da

Indhold
    1. § 1.
    2. § 2.
  1. Underskrift 1

§ 1.

Stk. 1. På forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 1990 gennemføres en begrænsning på 0,5 pct. af de budgetteringsrammebelagte udgifter, inklusive statsvirksomhedernes bruttoudgifter. Begrænsningen vedrører alle ministerier, institutioner og statsvirksomheder. Forsvaret undtages dog indtil videre. Generelt undtages endvidere driftsudgifter på standardkonto 30-38, dvs. forrentning, afskrivning, interne overførsler m.v. Finansministeriet kan tillade, at der i stedet gennemføres tilsvarende besparelser på anden måde. Begrænsningen omfatter ikke udgifter i henhold til aktstykker eller andre dispositioner godkendt i finansårets løb. Adgangen til afholdelse af udgifter bevilget i tidligere finansår, som kan overføres til 1990 som genbevilling eller forbrug af opsparede midler, omfattes ikke af begrænsningen.

§ 2.

Stk. 1. De udgiftsbevillinger, der spares som følge af dette cirkulære, kan ikke søges opsparet eller genbevilget til forbrug i et senere finansår. De sparede beløb opføres på tillægsbevillingsforslaget for 1990 som mindreforbrug. I TB-oversigterne kategoriseres de under »Andre bevillingsforslag« og med følgende tekst: »Dispositionsbegrænsning«. For statsvirksomheder gennemføres begrænsningen i form af en tilsvarende forbedring af nettotallet.

Underskrift 1

Finansministeriet, den 28. juni 1990 Henning Dyremose / Mogens Pedersen

Versioner

  1. 1990-07-12 · til 1998-02-16