Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1990/15@1990-02-23/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

A. Indledende bemærkninger m.v.

1. Ved lov nr. 388 af 7. juni 1989 om ændring af forskellige skattelove (Anparter) er der gennemført ændringer af en række skattelove. Det drejer sig om personskatteloven, virksomhedsskatteloven, ligningsloven, skattekontrolloven, afskrivningsloven, investeringsfondsloven og etableringskontoloven.

Formålet med den gennemførte lovændring er at fjerne de skattemæssige fordele ved investering i anparter m.v.

Efter lovændringen beskattes indkomst fra disse former for selvstændig erhvervsvirksomhed som kapitalindkomst. Et underskud fra disse virksomheder kan som hovedregel kun fremføres til modregning i senere positiv indkomst fra samme virksomhed. Endvidere kan virksomhedsskatteordningen ikke anvendes på indkomst omfattet af de nye regler.

Indkomsten beskattes efter de nye regler, når der er tale om:

1) Selvstændig erhvervsvirksomhed med mere end 10 ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

2) Udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset antal ejere, når udlejningen sker gennem en virksomhed, som formidler udlejning for flere end 10 personer.

3) Udlejning af aktiver uanset antal ejere, når flere end 10 personer udlejer aktiver til samme lejer. Dette gælder dog ikke aktiver til privat benyttelse eller hvis udlejeren deltager i væsentligt omfang i virksomhedens drift.

De nye regler for behandlingen af indkomsten er således:

a) Indkomst fra en virksomhed omfattet af pkt. 1-3 ovenfor beskattes som kapitalindkomst.

b) Et underskud i almindelig eller særlig indkomst fra en virksomhed omfattet af pkt. 1-3 kan ikke modregnes i anden positiv almindelig eller særlig indkomst hos den skattepligtige for det pågældende indkomstår, men alene fremføres til modregning i senere positiv almindelig eller særlig indkomst fra samme virksomhed.

Dette gælder dog ikke underskud fra skibsvirksomhed, når industriministeren har godkendt skibsprojektet.

c) Virksomhedsskatteordningen kan ikke anvendes på indkomst fra en virksomhed som nævnt under pkt. 1-3 ovenfor.

Endvidere indeholder ændringsloven følgende bestemmelser:

i) For en selvstændig erhvervsvirksomhed med flere end 10 personer som ejere, hvoraf nogle ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, skal der udarbejdes et fælles skatteregnskab for virksomheden.

ii) Forskellige bestemmelser, der på andre måder har haft til formål at mindske skattemæssige fordele ved investering i anparter, ophæves.

I dette cirkulære omtales de ændringer, der er foretaget ved loven.

Loven trådte i kraft den 8. juni 1989 og har som hovedregel virkning fra og med den 12. maj 1989. De nærmere regler om lovens ikrafttræden omtales i afsnit F.

Cirkulæret har følgende afsnit:

A. Indledende bemærkninger m.v. (pkt. 1-2).

B. Skattepligtige, der omfattes af de ændrede regler (pkt. 3-16).

C. Opgørelse af indkomst fra anparts- og udlejningsvirksomheder (pkt. 17-19).

D. Fælles skatteregnskab (pkt. 20-24).

E. Ophævelse af forskellige bestemmelser (pkt. 25-28).

F. Ikrafttræden m.v.(pkt. 29-38).

2. Personskatteloven er senest optrykt ved lovbekendtgørelse nr. 661 af 19. oktober 1989, virksomhedsskatteloven ved lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989, ligningsloven ved lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, skattekontrolloven ved lovbekendtgørelse nr. 28. af 11. januar 1988, afskrivningsloven ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 12. december 1988, investeringsfondsloven ved lovbekendtgørelse nr. 760 af 12. december 1988 og etableringskontoloven ved lovbekendtgørelse nr. 759 af 12. december 1988.

Der er senere gennemført lovændringer, som ikke er optaget i de nævnte lovbekendtgørelser.

B. Skattepligtige, der omfattes af de ændrede regler

3. Den væsentligste bestemmelse vedrører en ændring af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10 (anpartsvirksomhed). Endvidere er visse former for udlejningsvirksomhed blevet omfattet ved personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 og nr. 13.

4. Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, er med lovændringen indholdsmæssigt ændret væsentligt. Efter den hidtidige affattelse af bestemmelsen blev kun indkomst fra skibsvirksomhed, der var den skattepligtiges bierhverv, beskattet som kapitalindkomst.

Efter den nye affattelse af bestemmelsen omfattes indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere af virksomheden er større end 10, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Indkomst fra selvstændig skibsvirksomhed, der er den skattepligtiges bierhverv, har som anført været omfattet af den hidtil gældende bestemmelse i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10. Indkomst fra sådanne igangværende biskibsvirksomheder beskattes fortsat som kapitalindkomst. Dette gælder uanset antal ejere af biskibsvirksomheden, jf. pkt. 30. Desuden kan virksomhedsskatteordningen ikke anvendes på indkomst fra sådanne virksomheder.

Indkomst fra skibsvirksomhed med 10 ejere eller derunder anskaffet den 12. maj 1989 eller senere beskattes som personlig indkomst.

5. Alle ejere, herunder også selskaber, institutioner, fonde o. lign., indgår ved opgørelsen af antallet af ejere af en virksomhed. Et kommanditselskab med 10 kommanditister som ejere og hvori komplementaren ikke har andel i kommanditselskabets indkomst og formue samt likvidationsprovenu, anses for at have 10 ejere efter bestemmelsen.

I en virksomhed, der ejes af f.eks. 10 selskaber og 1 skattepligtig person, er personen omfattet af bestemmelsen, idet virksomheden har flere end 10 ejere. Selskaberne og de personer, som ejer selskaberne, berøres derimod ikke af bestemmelsen.

Koncernforbundne selskaber anses i de almindelige tilfælde for forskellige ejere efter bestemmelsen.

Reglerne finder herefter anvendelse, hvis virksomheden i hele indkomståret eller i en del af dette har haft flere end 10 ejere. Har der imidlertid forbigående, tilfældigt eller utilsigtet i kun en kortvarig periode af indkomståret været flere end 10 ejere af virksomheden, anses virksomheden for at have haft 10 ejere eller derunder i hele indkomståret. Afgørelse heraf foretages ved ligningen.

Både betingelsen om et ejerantal på flere end 10 og betingelsen i punkt 6 om uvæsentlig eller ingen arbejdsindsats skal være opfyldt, for at indkomsten fra virksomheden er omfattet af anpartsreglerne.

6. Betingelsen om arbejdsindsats gælder den enkelte skattepligtige. I en virksomhed med f.eks. 11 skattepligtige personer som ejere, hvoraf de 6 ikke deltager i væsentligt omfang i virksomhedens drift, medens de 5 deltager i væsentligt omfang, er kun de 6 passive personer men ikke de 5 aktive personer omfattet af anpartsreglerne.

Hvis en virksomhed med 10 skattepligtige personer som ejere, der alle deltager i kun uvæsentligt omfang eller slet ikke deltager i virksomhedens drift, optager en 11. ejer af virksomheden, der ligeledes deltager i uvæsentligt omfang eller slet ikke deltager i virksomhedens drift, bliver alle ejere omfattet af bestemmelsen. Deltager de 10 ejere af virksomheden derimod i væsentligt omfang i virksomhedens drift, medens den nye 11. ejer deltager i uvæsentligt omfang eller slet ikke deltager i virksomhedens drift, omfattes kun den 11. ejer af bestemmelsen.

Ved afgørelsen af, om arbejdsindsatsen er væsentlig, forudsættes den praksis, der anvendes ved afgørelsen af, om investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud kan anvendes til forlods afskrivning, tilsvarende at skulle anvendes.

I forbindelse med frigivelse af midler efter investeringsfonds- og etableringskontolovene anvendes i praksis som en vejledende norm for en væsentlig arbejdsindsats en personlig arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt.

Kravet om en væsentlig arbejdsindsats vil normalt betyde, at den skattepligtige skal yde en arbejdsindsats på 12 x 50 timer årligt.

Er virksomheden i drift hele året, kan arbejdskravet for den enkelte skattepligtige dog anses for opfyldt, selv om den pågældende i perioder af året yder en arbejdsindsats på under 50 timer månedligt.

Er der tale om en sæsonbetonet virksomhed, vil den skattepligtige opfylde kravet om en væsentlig arbejdsindsats, såfremt den pågældende yder en arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt i den periode, sæsonen varer.

Er arbejdskravet opfyldt, finder anpartsreglerne ikke anvendelse.

7. Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, omfatter indkomst fra udlejning af aktiver, uanset antallet af ejere af det enkelte aktiv, når udlejningen sker gennem en virksomhed, jf. iøvrigt pkt. 9, som formidler udlejning af aktiver for flere end 10 personer.

Såfremt det udlejede aktiv har flere end 10 personer som ejere, er indkomsten allerede omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10.

Kun skattepligtige personers udlejning medregnes ved afgørelse af, om der foreligger udlejning af aktiver for flere end 10 personer. Ikke skattepligtige personer indgår dermed ikke.

Afgørende for, om indkomsten fra udlejninggen er omfattet, er kun antallet af skattepligtige personer, der udlejer gennem den virksomhed, der formidler udlejning. Det er ikke en betingelse, at de enkelte ejere samarbejder om deres udlejning.

Ved afgørelse af, om en virksomhed formidler udlejning for flere end 10 personer, indgår kun skattepligtige personers udlejning af aktiver, som er omfattet af bestemmelsen. Det gælder aktiver som f.eks. afskrivningsberettiget fast ejendom, containere, edb-anlæg, biler, entreprenør-, kontor- og industrimaskiner.

Udlejning af ikke afskrivningsberettiget fast ejendom f.eks. bygninger til beboelse er undtaget fra bestemmelsen. Den faste ejendom omfatter både selve bygningen, inventaret og installationerne heri.

Det er ikke et krav, at de udlejede aktiver er identiske. Det er heller ikke et krav, at aktiverne har samme værdi.

Det er en forudsætning, at der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed med udlejning, jf. pkt. 16.

8. Afskrivningslovens bestemmelser om, hvilke bygninger der er afskrivningsberettigede, finder som hovedregel anvendelse ved afgørelse efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 12. Eksempelvis er kontorbygninger som hovedregel ikke afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 18, stk. 3, og de er derfor som hovedregel heller ikke omfattet af bestemmelsen. Såfremt en accessorisk kontorbygning er afskrivningsberettiget, er bygningen derimod omfattet af bestemmelsen.

Ved samlet udlejning af en ejendom, hvoraf kun en del er afskrivningsberettiget f.eks. forretningslokaler, medens den resterende del ikke er afskrivningsberettiget, f.eks. lejligheder til beboelse, er det kun indtægten fra den afskrivningsberettigede del, der er omfattet af bestemmelsen. Fordelingen mellem den afskrivningsberettigede og den ikke afskrivningsberettigede del af ejendommen kan foretages ud fra en fordeling af ejendommens etageareal, jf. afskrivningslovens § 20.

9. Udlejning af aktiver gennem en virksomhed, der formidler udlejning, omfatter for det første etablering af udlejning, der består i, at f.eks. en ejendomsmægler, advokat eller et udlejningsbureau formidler udlejning af et aktiv for ejeren ved annoncering efter lejere, udfærdigelse af lejekontrakt eller lignende.

For det andet er den løbende drift (administration) af lejeaftalen omfattet, selv om administrationen varetages af en anden virksomhed end den, der forestod formidlingen af udlejningen. Er der indgået f.eks. en managementkontrakt vil der i de almindelige tilfælde foreligge administration af udlejning. Administrationen kan f.eks. bestå i opkrævning af leje, udarbejdelse af budget og regnskab for udlejningsvirksomheden samt anden administration af udlejningsvirksomheden. En virksomhed, der alene udarbejder et regnskab for en udlejningsvirksomhed, kan normalt ikke anses for en virksomhed, der varetager administration af udlejning, der omfattes af bestemmelsen.

Formidling eller administration af fremleje er ligeledes omfattet.

Indkomsten fra udlejningen er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 12, når enten den egentlige formidling af udlejningen eller den løbende administration af udlejningen varetages af en anden virksomhed.

Rådgivning eller lignende i forbindelse med enkelte punkter i en indgået lejeaftale f.eks. om varsling af lejeforhøjelse, eller bistand ved generalforsamling eller lignende, som ydes ejeren af en anden virksomhed, f.eks. af advokat- eller revisionsvirksomhed, kan normalt ikke anses for formidling eller administration af udlejning gennem en anden virksomhed.

Indkomst fra udlejning af et afskrivningsberettiget aktiv omfattes af bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 12, i tilfælde, hvor ejeren selv finder en lejer til aktivet og indgår en lejekontrakt direkte med lejeren, når udlejningen herefter administreres af en anden virksomhed f.eks. en advokatvirksomhed.

Ligeledes er indkomsten fra udlejningen omfattet af bestemmelsen i tilfælde, hvor indgåelse af lejemålet sker gennem formidler, selv om den løbende administration af udlejningen herefter varetages af ejeren selv. Indkomsten fra udlejningen er i disse tilfælde kun omfattet af bestemmelsen for det indkomstår, hvori formidlingen finder sted.

Hvis ejeren i løbet af et indkomstår overtager administrationen af udlejningen, er indkomsten fra udlejningen ikke omfattet af reglerne fra og med det følgende indkomstår. Hvis ejeren i løbet af et indkomstår overgiver administrationen til en anden virksomhed, er indkomsten fra udlejningen omfattet fra og med dette indkomstår.

Indgår ejer og lejer direkte aftale med hinanden om udlejningen, og varetages den løbende administration af udlejningen af ejeren, er indkomsten fra udlejningen ikke omfattet af bestemmelsen.

Afgørelsen af, om der foreligger en eller flere virksomheder, der varetager formidling eller administration af udlejning efter bestemmelsen, må afgøres konkret. Virksomheden kan være en selvstændig erhvervsvirksomhed, selskab eller andet. Et advokatinteressentskab, der driver ejendomsadministration, med flere partnere anses almindeligvis for een virksomhed efter bestemmelsen. Derimod kan selvstændige advokater, der driver ejendomsadministration uafhængigt af hinanden, og som alene har fælles kontorfaciliteter m.v., almindeligvis anses for forskellige virksomheder efter bestemmelsen.

Koncernforbundne selskaber, der formidler eller varetager administration af udlejning, anses i de almindelige tilfælde for forskellige virksomheder efter bestemmelsen.

10. Reglerne finder anvendelse, når den virksomhed, der formidler eller varetager administration af udlejning af aktiver for ejeren, har formidlet eller varetaget administration af udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast ejendom for flere end 10 personer i hele ejerens indkomstår eller i en del af dette.

Har udlejning af aktiver forbigående, tilfældigt eller utilsigtet i kun en kortvarig periode omfattet flere end 10 personer, finder bestemmelsen i nr. 12 ikke anvendelse.

11. Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13, omfatter indkomst fra udlejning af aktiver, uanset antal ejere, når flere end 10 personer udlejer aktiver til samme lejer, der anvender aktiverne i virksomhedens drift. Kun skattepligtige personer medregnes.

Formålet med bestemmelsen er at medtage indkomst fra udlejning af aktiver i tilfælde, hvor udlejningen ikke sker gennem en anden virksomhed, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, men direkte mellem ejer og lejer. Udlejning af aktiver til en lejer, der som eneste formål har at foretage den videre udlejning (fremleje), anses som hovedregel for udlejning til den endelige lejer.

Det er uden betydning, om de enkelte ejere samarbejder om deres udlejning eller uafhængigt af hinanden udlejer aktiver til lejeren.

Såfremt det udlejede aktiv har flere end 10 personer som ejere, er indkomsten allerede omfattet af § 4, stk. 1, nr. 10.

Efter personskattelovens § 4, stk. 5, er aktiver til privat benyttelse undtaget. Reglen indebærer, at udlejning af biler, lystbåde, havebrugs- og husholdningsmaskiner eller lignende, der af lejeren anvendes til privat benyttelse, ikke omfattes. Ikke afskrivningsberettiget fast ejendom er derimod omfattet af nr. 13.

Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13, gælder ikke, hvis udlejeren deltager i udlejningsvirksomhedens drift i væsentligt omfang. Ved vurderingen af, om arbejdsindsatsen har været væsentlig, anvendes samme praksis som beskrevet ovenfor under pkt. 6.

12. Ved afgørelse af, om flere end 10 personer lejer aktiver ud til samme lejer, må kravet om, at det skal være en og samme lejer, bero på, om det er den samme, der i lejekontrakt eller lignende er angivet som lejer af det pågældende aktiv. Det er uden betydning, om lejeren er en personligt drevet virksomhed, et selskab eller andet. Ved afgørelse af, om flere end 10 personer udlejer aktiver, lægges for kommanditselskaber, hvori komplementaren ikke har andel i indkomst og formue samt likvidationsprovenu, vægt på antallet af personer, som er kommanditister, jf. iøvrigt pkt. 5.

Udlejning til koncernforbundne selskaber anses i de almindelige tilfælde efter bestemmelsen for udlejning til forskellige lejere.

Staten kan normalt ikke anses for een lejer efter bestemmelsen, men lejeren kan være en statsinstitution eller lignende.

Hvorvidt udlejning sker til samme lejer eller forskellige lejere, må iøvrigt afgøres konkret ud fra de foreliggende omstændigheder.

13. De lejede aktiver kan være af samme art. Det kan f.eks. være et rederi, der af flere end 10 personer lejer containere til brug i rederivirksomheden, en bank, der af flere end 10 personer lejer PC'ere til brug i bankvirksomheden eller en forretningskæde, der af den nævnte personkreds lejer lokaler til butiksbrug. De lejede aktiver kan dog også være af forskellig art eller have forskellig værdi.

14. Udlejes kun en del af et aktiv f.eks. et butikslokale i et butikscenter med flere lejemål til en lejer, der lejer aktiver af flere end 10 personer, er kun den del af den samlede indkomst fra udlejningen af butikscentret, der kan henføres til det pågældende butikslokale, omfattet. Opgørelsen af indtægter og udgifter for den del af udlejningen, der er omfattet, kan i tilfælde, hvor det ikke er muligt at foretage en nøjagtig opgørelse, foretages forholdsmæssigt, jf. pkt. 17.

15. Reglerne finder anvendelse, når flere end 10 personer har udlejet aktiver til samme lejer i hele udlejerens indkomstår eller i en del af dette. Har flere end 10 personer forbigående, tilfældigt eller utilsigtet i kun en kortvarig periode i indkomståret udlejet aktiver til samme lejer, finder bestemmelsen i nr. 13 ikke anvendelse. Reglerne skal således ikke bringes i anvendelse, fordi der tilfældigt eller utilsigtet i en kortvarig periode bliver tale om, at en lejer har lejemål hos flere end 10 personer.

16. Indkomst omfattes af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, når der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed efter gældende praksis herom, jf. pkt. 15 i cirkulære nr. 22 af 9. december 1986 om personskatteloven og andre skattelove (skattereformen) (personskattecirkulæret), som ændret ved cirkulære nr. 116 af 5. oktober 1988 om afgrænsning mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende på skattelovgivningens område, pkt. 9, og jf. pkt. 29-32 i cirkulære nr. 21 af 9. december 1986 om virksomhedsskatteloven (virksomhedsskattecirkulæret) som ligeledes ændret ved ovennævnte cirkulære om afgrænsning mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Efter hidtidig praksis vedrørende afskrivningsloven anses besiddelsen af anparter i flere kommanditselskaber, interessentskaber m.v. i visse tilfælde for een virksomhed. Denne praksis finder ikke anvendelse for skattepligtige, som anskaffer en virksomhed, der omfattes af anpartsreglerne. Herefter anses medejendomsret til et kommanditselskab, interessentskab m.v., der omfattes af anpartsreglerne, for en afgrænset virksomhed efter afskrivningsloven. Har en skattepligtig eksempelvis anparter omfattet af reglerne i to forskellige anpartsprojekter, betragtes anparterne som to forskellige virksomheder uden fælles afskrivningssaldo, jf. dog pkt. 22. Er en virksomhed ikke omfattet af anpartsreglerne, forudsættes den tidligere praksis videreført.

Denne praksisændring er nødvendig som følge af reglerne om udarbejdelse af et fælles skatteregnskab, jf. afsnit D nedenfor.

C. Opgørelse af indkomst fra anpartsvirksomheder (nr. 10) og udlejningsvirksomheder (nr. 12 og 13).

17. Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres som virksomhedens bruttoindkomst med fradrag af udgifter, herunder afskrivninger, efter skattelovgivningens almindelige regler herom, jf. dog afsnit D om det fælles skatteregnskab. Er virksomheden kun omfattet af reglerne i en del af året, skal virksomhedens indkomst i sin helhed behandles efter anpartsreglerne i hele indkomståret. Er virksomheden forbigående, tilfældigt eller utilsigtet i kun en kortvarig periode omfattet, ses der bort herfra.

Enkelte dele af indkomsten kan om nødvendigt opgøres forholdsmæssigt, jf. pkt. 14.

Virksomhedens indkomst omfatter også anparts- eller udlejningsvirksomhedens renteindtægter og renteudgifter.

Ved afgørelse af, om der for en virksomhed med flere ejere er tale om virksomhedens renteudgifter eller de enkelte ejeres private renteudgifter, lægges vægt på, om der for renteudgifternes vedkommende foreligger fælles hæftelse i virksomheden. Såfremt en kreditor ved misligholdelse kan søge sig fyldestgjort i den fælles virksomheds formue eller en del heraf, er der tale om renter, der vedrører virksomheden. Det samme gælder, hvis ejerne iøvrigt hæfter solidarisk for gæld.

Er der i en virksomhed med flere ejere ikke solidarisk hæftelse for renteudgifter, eller er der tale om en udlejningsvirksomhed med kun een ejer, kan der lægges vægt på, om der f.eks. er ydet lån med pant i virksomhedens aktiver. Er det tilfældet, anses renteudgifter på lånet som udgangspunkt at vedrøre virksomhedens indkomst. Det gælder renter af lån ydet af f.eks. realkreditinstitutter eller renter af realkreditlignende lån.

For renteindtægternes vedkommende vedrører disse virksomheden, når de f.eks. opføres i virksomhedens regnskab. I andre tilfælde må afgørelse heraf foretages konkret.

18. De almindelige bestemmelser om underskud efter personskattelovens § 13, stk. 1-5, finder ikke anvendelse for underskud i anparts- og udlejningsvirksomheder.

Efter personskattelovens § 13, stk. 6, kan et underskud i almindelig eller særlig indkomst fra en virksomhed, der er omfattet af reglerne for anparts- eller udlejningsvirksomhed (personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13), ikke fratrækkes i anden positiv almindelig eller særlig indkomst hos ejeren eller dennes ægtefælle, men alene modregnes i positiv særlig eller almindelig indkomst fra samme virksomhed i samme indkomstår. Det gælder dog ikke underskud fra skibsvirksomhed, når projektet er godkendt af industriministeren, jf. nedenfor under pkt. 31.

I det omfang der efter modregning af et underskud i almindelig indkomst i samme indkomstårs positive særlige indkomst fra virksomheden, fremkommer en resterende negativ indkomst, modregnes denne i positiv indkomst fra samme virksomhed i et senere indkomstår, uanset om den positive indkomst er almindelig eller særlig indkomst. Tilsvarende gælder, såfremt der for det pågældende indkomstår er en negativ særlig indkomst fra virksomheden. Efter modregning af et underskud i særlig indkomst i samme indkomstårs positive almindelige indkomst, kan en resterende negativ indkomst således kun modregnes i senere positiv almindelig eller særlig indkomst fra samme virksomhed.

Modregning af et underskud i positiv indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed kan ske, selvom virksomheden for dette indkomstår ikke er omfattet af reglerne.

Et underskud fra en virksomhed kan ikke fremføres til modregning i senere positiv indkomst fra en anden virksomhed tilhørende den skattepligtige.

Adgangen til at fremføre underskud gælder uden tidsbegrænsning efter personskattelovens § 13, stk. 6.

Bestemmelsen gælder også ved ophør af den fælles anpartsvirksomhed eller ved ophør af udlejningsvirksomheden og ved anpartshaverens eller udlejerens afståelse af en anpart eller et aktiv. Herefter kan tidligere års opsamlede underskud modregnes i positiv indkomst i form af avance ved afståelse af virksomhedens aktiver.

Efter personskattelovens § 13, stk. 6, sidste pkt., gælder bestemmelserne om underskudsbegrænsning, jf. § 13, stk. 6, 1. og 2. pkt., ikke, når industriministeren har godkendt skibsprojektet, jf. pkt. 31.

19. Virksomhedsordningen kan ikke anvendes på indkomst fra en virksomhed, der er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13. Den skattepligtige får dermed ikke fuld fradragsværdi for virksomhedens renteudgifter på op til ca. 68 pct. og har heller ikke adgang til at opspare overskud i virksomheden mod en foreløbig virksomhedsskat på 50 pct.

For virksomheder, der i løbet af et indkomstår bliver omfattet af anpartsreglerne, gælder, at virksomhedsordningen ikke kan anvendes for det pågældende indkomstår, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2. I disse tilfælde finder reglerne i virksomhedsskattelovens § 15 anvendelse.

D. Fælles skatteregnskab

20. I ligningslovens § 29 er indsat regler om udarbejdelse af et fælles skatteregnskab for visse virksomheder. Formålet med det fælles skatteregnskab er at opnå administrative lettelser for både anpartshavere og skattemyndigheder ved indkomst- og formueopgørelsen.

Efter bestemmelsen skal virksomheder med flere end 10 personer som ejere, hvoraf nogle ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, udarbejde et fælles skatteregnskab for disse ejere fra og med indkomståret 1989. Også de ejere, der deltager i driften i væsentligt omfang, medregnes ved opgørelsen af ejerantallet. Disse ejere er ikke omfattet af reglerne om fælles skatteregnskab. Forudsætningen for, at der kan udarbejdes et fælles regnskab for de pågældende ejere, vil normalt være, at der udarbejdes et fælles skatteregnskab for hele virksomheden.

Kravet om udarbejdelse af et fælles skatteregnskab gælder for alle skattepligtige personer uanset, om de har anskaffet virksomheden før den 12. maj 1989 eller efter.

Der skal ikke udarbejdes et fælles skatteregnskab for en udlejningsvirksomhed omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 eller 13.

Bestemmelsen om det fælles skatteregnskab gælder kun virksomheder med fast driftssted her i landet. Har virksomheden kun fast driftssted i udlandet, skal der ikke udarbejdes et fælles skatteregnskab for ejerne, selv om en eller flere af ejerne er skattepligtige til Danmark.

21. Det fælles skatteregnskab opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Opgørelsesmetoderne er dog fastlagt på følgende to områder:

1. Ved opgørelsen af virksomhedens skatteregnskab skal virksomhedens renteindtægter og renteudgifter periodiseres.

2. Som hovedregel skal der for alle skattepligtige anvendes samme afskrivnings- og nedskrivningssatser i det fælles skatteregnskab.

Alle ejernes af- og nedskrivninger i virksomheden er omfattet af bestemmelsen om anvendelse af fælles af- og nedskrivningssatser.

Efter ligningslovens § 29, stk. 3, skal det fælles skatteregnskab ikke anvendes for afskrivningsgrundlag og afskrivningssatser, hvis den skattepligtige for indkomståret 1988 eller tidligere har haft et andet afskrivningsgrundlag end de øvrige ejere. Er det tilfældet, kan den skattepligtige derfor selv fastsætte afskrivningssatser ved indkomstopgørelsen.

En skattepligtig kan for en anpart også have et afskrivningsgrundlag, der er forskelligt fra de øvrige ejere, ved køb af en brugt anpart, eller ved forlods afskrivninger på et aktiv ved anvendelse af investeringsfondshenlæggelser eller etableringskontomidler. I disse tilfælde kan den skattepligtige ligeledes selv fastsætte afskrivningssatser.

22. Har en skattepligtig med anparter i flere virksomheder fælles afskrivningssaldo for aktiverne i disse virksomheder, kan den skattepligtige fortsat foretage individuelle afskrivninger på den fælles saldoværdikonto ved indkomstopgørelsen. Som anført under punkt 16 kan der for anparter i flere virksomheder omfattet af reglerne ikke længere etableres fælles afskrivningssaldo.

23. Efter ligningslovens § 29, stk. 2, skal det fælles skatteregnskab opgøres for kalenderåret, medmindre Ligningsrådet tillader anvendelsen af et andet regnskabsår. Tilladelse til anvendelse af et andet regnskabsår end kalenderåret kan gives i tilfælde, hvor kalenderåret vanskeligt kan anvendes.

Efter skattekontrollovens § 8 S skal virksomheder med ejere, hvis indkomst og formue fra virksomheden opgøres efter ligningslovens § 29, hvert år indberette oplysninger fra det fælles skatteregnskab til de centrale skattemyndigheder (Told- og Skattestyrelsen) efter Told- og Skattestyrelsens anvisninger. Indberetning skal ske inden den 1. maj i året efter det kalenderår, som oplysningerne vedrører, til brug for ligning og kontrol.

Såfremt virksomheden har fået dispensation til at anvende et andet regnskabsår end kalenderåret, skal indberetningen af det fælles skatteregnskab og oplysninger om den skattepligtiges andel reguleres for til- og afgange af afskrivningsberettigede aktiver fra regnskabsårets afslutning til den 31. december.

Regnskabet skal bestå af oplysninger om de enkelte ejeres andel af virksomhedens skattepligtige indkomst og formue. Endvidere skal der ske indberetning af de enkelte ejeres ejerandel, ejerperiode samt identifikationsoplysninger.

24. Virksomhederne skal efter skattekontrollovens § 8 M, stk. 1, tilrettelægge deres regnskaber på en sådan måde, at de afgivne oplysninger kan afstemmes med virksomhedens regnskabsføring.

Virksomhederne skal på forlangende indsende regnskabsmateriale eller anden dokumentation, f.eks. fakturaer, korrespondance, kontrakter o.lign., der har tjent som grundlag for udarbejdelsen af det fælles skatteregnskab, til skattemyndighederne. Efter § 8 M, stk. 2, kan skattemyndighederne på stedet gennemgå regnskabsmateriale og andet materiale, der har tjent som indberetningsgrundlag.

Efter skattekontrollovens § 8 S, stk. 3, skal virksomhederne underrette ejerne om de indberettede oplysninger inden den 1. maj i året efter det kalenderår, som oplysningerne vedrører.

Efter skattekontrollovens § 8 K kan skattemyndighederne meddele de oplysningspligtige de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten.

Efter skattekontrollovens § 8 L har virksomheden pligt til at tilmelde sig som oplysningspligtig.

Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i skattekontrollovens § 8 S, afgør skatteministeren efter skattekontrollovens § 9, stk. 1, hvorvidt den pågældende har pligt dertil, og kan om nødvendigt fremtvinge pligt til at opfylde bestemmelsen ved pålæg af en daglig bøde.

Den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler vedkommende i medfør af § 8 S, straffes efter skattekontrollovens § 14, stk. 2, med bøde.

E. Ophævelse af forskellige bestemmelser

Afskrivningsloven

25. Med loven ophæves bestemmelsen i afskrivningslovens § 15 A og hele afsnit V A (leasing). Som det fremgår af det følgende finder de tidligere regler i afsnit V A dog fortsat anvendelse i et vist omfang.

Efter § 15 A er fortjeneste eller tab ved afhændelse af skibe eller skibsanparter ved virksomhedsophør skattepligtig almindelig indkomst, såfremt den skattepligtige har anskaffet skibet eller skibsanparten på et tidspunkt, der ligger mindre end 5 år forud for afhændelsen.

Ophævelsen af bestemmelsen medfører, at fortjeneste eller tab ved afhændelse af skibe eller skibsanparter uanset ejertid beskattes som særlig indkomst på linje med beskatning ved afhændelsen af andre aktiver. Ophævelsen har virkning for afhændelse af skibe eller skibsanparter den 12. maj 1989 eller senere, uanset hvornår skibet eller skibsanparten er anskaffet.

26. Efter afskrivningslovens afsnit V A er afskrivningsadgangen begrænset i forbindelse med leasingvirksomhed. Efter disse regler er der dels ingen adgang til at pristalsregulere anskaffelsessummen for nærmere afgrænsede aktiver, der udlejes af visse personer, dels ingen mulighed for løbende at foretage afskrivninger på aktiverne.

Ophævelsen af afsnit V A har virkning for aktiver, der anskaffes den 12. maj 1989 eller senere. For aktiver anskaffet før den 12. maj 1989, gælder leasingreglerne fortsat, idet sådanne aktiver ikke er omfattet af de nye bestemmelser.

Investeringsfonds- og etableringskontolovene

27. Efter investeringsfondslovens § 3, stk. 8, kan henlæggelser til investeringsfonds ikke anvendes til forlods afskrivning på aktiver, der er omfattet af afsnit V A i afskrivningsloven. Efter etableringskontolovens § 7 B, stk. 2, anses anskaffelse af aktiver, der er omfattet af afsnit V A i afskrivningsloven ikke som etablering og berettiger derfor heller ikke til forlods afskrivning. I konsekvens af ophævelsen af afsnit V A for aktiver, der anskaffes den 12. maj 1989 eller senere, er ovennævnte bestemmelser ligeledes ophævet ved lovens §§ 6 og 7.

Ophævelsen har virkning for aktiver, der anskaffes den 12. maj 1989 eller senere.

Ligningsloven

28. Ligningslovens § 28 ophæves. Efter denne bestemmelse kan den selvangivne indkomst ændres i tilfælde, hvor den skattepligtige har foretaget skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger m.v., og indkomsten er mindre end det ligningsmæssigt opgjorte privatforbrug for det pågældende år. Den skattepligtige indkomst skal i så fald ansættes til samme beløb som privatforbruget. Forhøjelsen af indkomsten kan dog ikke overstige de samlede afskrivninger m.v., ligesom visse afskrivninger altid kan foretages.

Begrænsningen af afskrivningerne skal kun ske, hvis privatforbruget overstiger en bundgrænse, der for 1989 udgør 131.600 kr.

Ophævelsen har virkning fra og med indkomståret 1989.

F. Ikrafttræden m.v.

29. Bestemmelserne om beskatning af indkomst som kapitalindkomst og underskudsbegrænsning har virkning for indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, når den skattepligtige anskaffer virksomheden eller en del af en virksomhed den 12. maj 1989 eller senere.

Alle anskaffelser den 12. maj 1989 eller senere er omfattet. Reglerne gælder således både, når der på denne skæringsdato eller senere anskaffes en anparts- eller udlejningsvirksomhed, der er etableret før den 12. maj 1989, og når der på denne skæringsdato eller senere anskaffes en ny anparts- eller udlejningsvirksomhed.

Virksomhedsskatteordningen kan ikke anvendes på indkomst fra en anparts- eller udlejningsvirksomhed, der anskaffes den 12. maj 1989 eller senere.

30. Er en virksomhed, der er omfattet af den tidligere affattelse af bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, anskaffet inden den 12. maj 1989, finder denne affattelse fortsat anvendelse for virksomheden også efter den 12. maj 1989. Indkomst fra en biskibsvirksomhed anskaffet før den 12. maj 1989 beskattes dermed fortsat som kapitalindkomst, og der gælder ingen underskudsbegrænsning for indkomsten fra virksomheden. Dette gælder også biskibsvirksomheder med 10 ejere eller derunder. Desuden kan virksomhedsskatteordningen ikke anvendes på indkomst fra biskibsvirksomheden.

Anskaffer en skibsvirksomhed, der er etableret før den 12. maj 1989, og som før den 12. maj 1989 blev beskattet efter den dagældende affattelse af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, den 12. maj 1989 eller senere yderligere et skib, beskattes indkomsten fra dette skib som kapitalindkomst. Har skibsvirksomheden flere end 10 skattepligtig personer som ejere, kan anskaffelse af yderligere aktiver dog i visse tilfælde anses for unødvendigt for skibsvirksomhedens fortsatte drift, hvorved indkomsten fra hele skibsvirksomheden undergives underskudsbegrænsning, jf. pkt. 35.

31. Efter personskattelovens § 13, stk. 6, 3. pkt., gælder bestemmelsen om underskudsbegrænsning ikke, når industriministeren har godkendt skibsprojektet, jf. pkt. 18.

Industriministerens godkendelse i skatteretlig henseende af skibsprojekter følger den praksis, der blev etableret ved lov nr. 767 af 12. november 1986 om ændring af forskellige skattelove, som gennemførte skibsværftsaftalen fra 1986 om blandt andet en midlertidig forhøjelse af forskudsafskrivningerne på skibsanparter. Godkendelse i henhold til almindelig praksis for lånetilsagn til skibsbygning indebar således godkendelse også i skatteretlig henseende.

Køb af en skibsanpart den 12. maj 1989 eller senere i et skibsprojekt, der har opnået industriministerens godkendelse efter skibsværftsaftalen fra 1988 (aftrapningsordningen) som betingelse for at optage indekslån, medfører, at anparten ikke undergives reglerne om underskudsbegrænsning.

Køb af en skibsanpart den 12. maj 1989 eller senere i et skibsprojekt, der er godkendt til skibsfinansiering før 1. januar 1989, vil være omfattet af reglerne om underskudsbegrænsning.

Industriministerens godkendelse af skibsprojekter efter bestemmelsen er henlagt til Sekretariatet for Skibsfinansiering under Industriministeriet.

Der er blevet givet følgende godkendelser:

Partrederiet Ice Star u/ stiftelse v/ Cooperating Reefers/Aarhus Flydedok A/S, byggenummer 196. Godkendelsesdato 21. juni 1989.

K/S Difko LXVIII og K/S Difko LXIX/Burmeister & Wain Skibsværft af 1843 A/S, byggenumre 934, 935, 936 og 937. To skibe pr. kommanditselskab. Godkendelsesdato 27. juni 1989.

K/S Bøg Shipping/Nordsøværftet A/S, byggenumre 204 og 205. Godkendelsesdato 6. oktober 1989.

Partrederierne Ice 193 og 194/Aarhus Flydedok A/S, byggenumre 193 og 194. Godkendelsesdato 9. oktober 1989.

K/S St. Criox/Bogense Skibsværft A/S, byggenummer 239. Godkendelsesdato 9. oktober 1989.

Rederiinteressentskaberne SIF 36, SIF 37 og SIF 38/Ørskov Christensens Staalskibsværft A/S, byggenumre 163, 164 og 173. Godkendelsesdato 7. november 1989.

K/S Eg Shipping 1/ Aarhus Flydedok A/S, byggenummer 195. Godkendelsesdato 4. december 1989.

K/S Eg Shipping 2/ Aarhus Flydedok A/S, byggenummer 197. Godkendelsesdato 19. december 1989.

Sønderjysk Erhvervsinvestering K/S 20/Burmeister & Wain Skibsværft af 1843 A/S, byggenummer 939. Godkendelsesdato 21. december 1989.

K/S St. Thomas/Bogense Skibsværft A/S, byggenummer 240. Godkendelsesdato 21. december 1989.

K/S Difko LXX/Burmeister & Wain Skibsværft af 1843 A/S, byggenummer 940. Godkendelsesdato 21. december 1989.

K/S Eg Shipping 3, 4, 5 og 6/Aarhus Flydedok A/S, byggenumre 198, 199, 200 og 201. Godkendelsesdato 22. december 1989.

K/S Difko LXIX/Burmeister & Wain Skibsværft af 1843 A/S, byggenummer 938. Godkendelsesdato 28. december 1989.

K/S DMK-Storebælt/Nordsøværftet A/S, byggenumre 208, 209 og 210. Godkendelsesdato 29. december 1989.

32. Ved afgørelse af, om en virksomhed efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, er anskaffet før den 12. maj 1989, skal der lægges vægt på, om der er indgået en bindende aftale. Dette gælder, selvom der efter gældende praksis ikke altid er fradragsret for driftsomkostninger i virksomheden fra det tidspunkt, hvor den bindende aftale er indgået.

Foreligger der en bindende aftale mellem anpartshaveren og den fælles anpartsvirksomhed om etablering af en konkret erhvervsmæssig aktivitet, f.eks. ved kommanditistens underskrift på en tegningsaftale og kommanditselskabets accept af tegningsaftalen, anses virksomheden som hovedregel for anskaffet af anpartshaveren.

Det er ikke et krav, at virksomhedens aktiver tillige er anskaffet (leveret), og at virksomheden er i drift på dette tidspunkt.

Foreligger der en bindende aftale mellem en køber og en sælger om overdragelse af en virksomhed eller anpart i en virksomhed f.eks. ved en kontrakt, slutseddel eller lignende, foreligger der som hovedregel anskaffelse af en virksomhed efter loven.

Har anpartshaveren inden den 12. maj 1989 indgået aftale om erhvervelse af en virksomhed eller anpart i en virksomhed, finder de hidtidige regler anvendelse for indkomsten fra denne virksomhed.

33. Der gælder samme regler som anført i pkt. 32 for udlejningsvirksomhed omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 og 13.

Indkomst fra en udlejningsvirksomhed anskaffet før den 12. maj 1989 omfattes ikke af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 og 13, ved udlejning af aktivet den 12. maj 1989 eller senere. Indkomsten omfattes således ikke af bestemmelsen i nr. 12, selvom administration af udlejningen denne dato eller senere overgår fra ejeren selv til en virksomhed eller overgår fra en virksomhed til en anden virksomhed. Indkomsten fra en udlejningsvirksomhed anskaffet før den 12. maj 1989 er heller ikke omfattet af nr. 13, hvis udlejningen sker til en lejer, der den 12. maj 1989 eller senere lejer aktiver af flere end 10 personer.

Indkomsten fra udlejningen af et aktiv omfattes heller ikke, hvis ejeren af aktivet har anvendt aktivet erhvervsmæssigt i en anden virksomhed før den 12. maj 1989 og denne dato eller senere påbegynder udlejning af aktivet, såfremt afskrivningssaldoen for aktivet efter afskrivningslovens praksis fortsætter. Er aktivet derimod anvendt privat før den 12. maj 1989 og herefter udlejet den 12. maj 1989 eller senere, foreligger der anskaffelse af en udlejningsvirksomhed efter anpartsreglerne, jf. afskrivningslovens § 32, stk. 3. Det samme gælder for fast ejendom.

Er et aktiv anskaffet den 12. maj 1989 eller senere, er indkomsten fra udlejningen omfattet, når enten udlejningen formidles af eller administrationen af udlejningen varetages af en virksomhed, som formidler udlejning eller varetager administration af udlejning for flere end 10 personer, jf. pkt. 9, eller udlejningen sker til en lejer, der lejer aktiver af flere end 10 personer.

Efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, er det uden betydning for en skattepligtig, der har anskaffet virksomheden den 12. maj 1989 eller senere og dermed er omfattet af anpartsreglerne, at de øvrige ejere har anskaffet deres virksomhed før den 12. maj 1989.

Det er efter bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, ligeledes uden betydning, at de øvrige personer, der udlejer aktiver gennem den samme virksomhed, har anskaffet deres virksomheder før den 12. maj 1989, og dermed ikke er omfattet af loven. Endelig er det efter bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13, uden betydning, at de øvrige personer, der udlejer aktiver til den samme lejer, har anskaffet deres virksomheder før den 12. maj 1989.

Er et aktiv ved anskaffelsen den 12. maj 1989 eller senere allerede udlejet således, at køberen overtager den af sælger indgåede lejekontrakt med lejeren, er udlejningen omfattet, såfremt lejeaftalen enten administreres af en virksomhed, der formidler udlejning af aktiver eller varetager administrationen af lejeaftaler for flere end 10 personer, eller udlejningen sker til en lejer, der lejer aktiver af flere end 10 personer. Såfremt der til anskaffelsen af aktivet er knyttet en ny lejeaftale, hvis virkning er afhængig af købet, er udlejningen omfattet, når den nye lejeaftales indgåelse er formidlet af en virksomhed, der formidler udlejning for flere end 10 personer. Såfremt der til salget af et aktiv er knyttet en lejeaftale med den tidligere ejer, vil der normalt altid foreligge en sådan ny aftale.

34. Har en anpartshaver anskaffet en anpart før den 12. maj 1989 og en anpart yderligere den 12. maj 1989 eller senere i samme virksomhed anvendes de regler, der gjaldt indtil denne dato, for den anpart, der er anskaffet før den 12. maj 1989, og lovens regler for den anpart, der anskaffes den 12. maj 1989 eller senere.

35. Reglerne om beskatning af indkomst som kapitalindkomst og underskudsbegrænsningen har endvidere virkning for indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, når den skattepligtige har anskaffet virksomheden eller en del heraf før den 12. maj 1989, og virksomheden på denne dato eller senere anskaffer aktiver eller overtager anden virksomhed, uden at dette er nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift.

Formålet med bestemmelsen er at imødegå, at nye anpartsprojekter m.v. etableres i en virksomhed etableret før den 12. maj 1989, hvorved virksomheden ikke omfattes af de nye bestemmelser.

Anses anskaffelsen af et aktiv for unødvendig for virksomhedens fortsatte drift, bliver hele virksomheden omfattet af anpartsreglerne.

Udgangspunktet for vurderingen af, hvorvidt anskaffelsen har været nødvendig for virksomhedens fortsatte drift, kan være, om virksomheden har fradragsret for udgiften til anskaffelse af aktivet ud fra en driftsomkostningsbetragtning. Et det tilfældet, vil aktivet normalt også være nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift. Hvis der sker aktivering af anskaffelsen, vil der dog i visse tilfælde ikke foreligge en anskaffelse, der kan anses for nødvendig for den fortsatte drift.

Som en hovedregel skal det kun ved større anskaffelser vurderes, om disse har været nødvendige for den fortsatte drift af virksomheden.

Finansielle aktiver er ligeledes omfattet. Anskaffer en eksisterende virksomhed med udlejning af f.eks. kontormaskiner den 12. maj 1989 eller senere obligationer eller aktier, skal der i princippet på samme måde som ved anskaffelse af flere kontormaskiner tages stilling til, hvorvidt anskaffelsen er nødvendig for den fortsatte drift af virksomheden med udlejning af kontormaskiner. Ved kapitalomplaceringer, porteføljepleje eller ved anskaffelse af f.eks. aktier eller obligationer ved disposition over en midlertidig likviditetsreserve skal nødvendigheden heraf dog normalt ikke overvejes.

Anskaffer en virksomhed et eller flere aktiver til erstatning for et eller flere afhændede aktiver, vil anskaffelsen som hovedregel kunne anses for nødvendig for virksomhedens fortsatte drift. Udskifter en virksomhed derimod hovedaktivet af andre grunde end f.eks. nedslidning eller teknisk/økonomisk forældelse, vil der som udgangspunkt foreligge en anskaffelse, der ikke er nødvendig for virksomhedens fortsatte drift.

Udvidelse af en virksomheds aktiviteter ved anskaffelse af et eller flere aktiver kan i visse tilfælde anses for nødvendig for virksomhedens fortsatte drift, hvis udvidelsen ligger inden for den eksisterende virksomheds naturlige rammer.

Mindre udvidelser kan som hovedregel anses for nødvendige for den fortsatte drift. Det gælder eksempelvis en mindre om- og tilbygning af fast ejendom.

Større udvidelser kan normalt ikke anses for nødvendige for den eksisterende virksomheds fortsatte drift. En større udvidelse kan foreligge, når ejere af f.eks. en afskrivningsberettiget ejendom anskaffer en tilsvarende ejendom.

Ved vurderingen af, om en udvidelse af en virksomheds aktiviteter er større eller mindre, kan der tages udgangspunkt i den forøgelse af omsætningen, som udvidelsen har medført. Har udvidelsen medført en væsentlig forøgelse af omsætningen i løbet af indkomstårene efter, at udvidelsen har fundet sted, taler dette for, at udvidelsen må anses for unødvendig for virksomhedens fortsatte drift. Det samme gælder, hvis udvidelsen har medført, at virksomhedens balance er steget kraftigt.

Overtagelse af anden virksomhed kan som hovedregel ikke anses for nødvendig for den fortsatte drift af den overtagende virksomhed.

Anskaffer en virksomhed aktiver således, at der etableres en helt ny virksomhed, f.eks. et ejendomsinteressentskabs anskaffelse af et skib, kan anskaffelsen af skibet i de almindelige tilfælde ikke anses for nødvendig for den fortsatte drift af ejendomsinteressentskabet. Det beror iøvrigt på en konkret vurdering, hvorvidt driftsomlægning er nødvendig for den fortsatte drift af en eksisterende virksomhed.

Anskaffer en virksomhed flere gange over et kortere tidsrum aktiver, hvis anskaffelse hver gang anses for nødvendig for den fortsatte drift, kan anskaffelsen af de samlede aktiver vurderes under eet, selvom udgangspunktet er, at hver anskaffelse vurderes for sig.

36. Skattepligtige omfattet af ligningslovens § 29, stk. 3, der ved indkomst- og formueopgørelsen for indkomståret 1988 har medregnet renter m.v., der forfalder i 1988, men som vedrører 1989, skal bortse fra disse renter i det fælles skatteregnskab. Såfremt skattepligtige ved indkomst- og formueopgørelsen for indkomståret 1988 ikke har medregnet renter, som forfalder i 1989, men som vedrører 1988, skal disse renter medregnes ved indkomst- og formueopgørelsen for indkomståret 1989, jf. lovens § 8, stk. 5.

37. Efter lovens § 8, stk. 2, anses en overgang af virksomheden til et dødsbo efter ejeren eller dennes ægtefælle, udlæg til en arving, ægtefælle eller legatar fra et dødsbo eller udlevering af dødsbo til længstlevende ægtefælle til hensidden i uskiftet bo ikke som anskaffelse. Udlæg til en arving, ægtefælle eller legatar betragtes heller ikke som anskaffelse, selvom dødsboet er opstået ved skifte af uskiftet bo.

Afgørende for, om lovens bestemmelser finder anvendelse er herefter, hvornår afdøde anskaffede virksomheden. Har afdøde anskaffet virksomheden før den 12. maj 1989, er virksomheden ikke omfattet af anpartsreglerne, og der foreligger dermed ikke anskaffelse for arvinger m.v. i de nævnte tilfælde den 12. maj 1989 eller senere.

Overdragelse mellem samlevende ægtefæller anses ikke for anskaffelse. Det samme gælder overdragelse mellem ægtefæller ved separation eller skilsmisse.

Overdragelse mellem nært beslægtede anses for anskaffelse, selvom overdragelsen er omfattet af reglerne om succession ved familieoverdragelse i levende live efter lov nr. 763 af 14. december 1988 om ændring af forskellige skattelove.

38. Cirkulære nr. 22 af 9. december 1986 om personskatteloven og andre skattelove (skattereformen) (personskattecirkulæret), pkt. 13 og 15 d, og nr. 21 af 9. december 1986 om virksomhedsskatteloven (virksomhedskattecirkulæret), pkt. 32 og 35, ophæves med virkning for en skibsvirksomhed, der anskaffes den 12. maj 1989 eller senere.

Cirkulærerne nr. 38 af 2. april 1984 om ændring af afskrivningsloven (Leasing), nr. 166 af 29. oktober 1984 om investeringsfonds, pkt. 42, nr. 167 af 30. oktober 1984 om indskud på etableringskonto, pkt. 32, og nr. 55 af 29. maj 1985 om ændring af afskrivningsloven (skibe), afsnit III, ophæves med virkning for aktiver, der anskaffes den 12. maj 1989 eller senere.

Cirkulære nr. 189 af 18. oktober 1971 om ændring af afskrivningsloven, og nr. 188 af 22. november 1983 om afskrivningsloven, pkt. 63-66, ophæves med virkning for skibe eller skibsanparter, der afhændes den 12. maj 1989 eller senere.

Underskrift 1

Skatteministeriet, den 22. januar 1990 JENS ROSMAN /Carsten Vesterø Jensen

Versioner

1. 1990-02-23