Cirkulære om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1990/161@1990-08-30/da
Indhold
Som et led i omlægningen af dele af erhvervsbeskatningen blev der
ved lov nr. 830 af 19. december 1989 indført en lønsumsafgift for
virksomheder inden for den finansielle sektor (lønsumsafgiftsloven).
Dette cirkulære gennemgår reglerne i lovens § 1 om de afgiftspligtige virksomheder.
Der er to betingelser for afgiftspligt. Virksomheden skal dels tilhøre den finansielle sektor, dels betale arbejdsmarkedsbidrag opgjort efter den såkaldte lønsumsmetode, jf. reglerne i lov om arbejdsmarkedsbidrag § 8, stk. 1, nr. 2, og § 9, stk. 1, nr. 2.
A. Afgrænsning af virksomheder i den finansielle sektor
Som udgangspunkt er alle virksomheder inden for den finansielle sektor afgiftspligtige. Dette gælder såvel personligt ejede virksomheder, som selskaber, institutioner, fonde, foreninger, institutter m.v., som leverer finansielle ydelser i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed her i landet.
Det drejer sig om ind- og udlån, kreditformidling, pensionsopsparing, betalingsformidling samt handel med valuta og/eller værdipapirer, herunder handel med finansielle kontrakter f.eks. futures (terminskontrakter) og optioner (købs- og salgsretter).
Den finansielle sektor omfatter forsikringsvirksomheder, banker, sparekasser, andelskasser, realkreditinstitutter, pensionskasser, børsmæglerselskaber, pantebrevshandlere, vekselerere, finansieringsfonde, investeringsforeninger og -selskaber og andre virksomheder med finansielle aktiviteter.
Som eksempler kan nævnes: Lønmodtagernes Garantifond, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ATP, PBS-selskabet, Dankortselskabet og Københavns Fondsbørs.
Offentlige virksomheder er ikke afgiftspligtige. Skatteministeren kan dog bestemme, at offentlige virksomheder skal registreres, selv om de ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovens § 2, stk. 4. Pålæggelse af afgiftspligt kan finde sted i de tilfælde, hvor en væsentlig konkurrenceforvridning som følge af afgiftsfritagelsen for offentlige virksomheder kan sandsynliggøres.
B. Afgrænsning af lønsumsvirksomheder
Efter arbejdsmarkedsbidragsloven skal virksomheder, som har finansielle biaktiviteter, ikke betale arbejdsmarkedsbidrag efter lønsumsmetoden, men efter momsmetoden. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt, at disse virksomheder bliver omfattet af lønsumsafgiftspligten. Der er således tale om, at kun virksomheder, hvor salget af finansielle ydelser udgør en væsentlig del af virksomhedens samlede omsætning, skal betale efter lønsumsmetoden.
Momsregistrerede virksomheder.
Virksomheder, som både har momspligtige og momsfrie aktiviteter, vil ikke have fuld fradragsret for indgående moms af fællesomkostningerne.
Eksempelvis vil virksomhederne ved køb af kontorudstyr, som anvendes ved begge aktiviteter, kun have delvis fradragsret beregnet på grundlag af det momspligtige salgs andel af virksomhedens samlede omsætning.
Bank-, sparekasse- og anden finansieringsvirksomhed er undtaget fra moms.
For de momsregistrede virksomheder, der som følge af salg af finansielle ydelser kun har delvis fradragsret for indgående moms af fællesomkostninger, skal der foretages en konkret vurdering af, om virksomheden skal betragtes som finansiel virksomhed i relation til arbejdsmarkedsbidragsloven.
Finansielle indtægter hidrørende fra forskellige former for passiv kapitalanbringelse betragtes ikke som vederlag for salg af finansielle tjenesteydelser og begrænser således ikke fradragsretten. Som eksempler på sådanne indtægter kan nævnes renteindtægter (f.eks. indestående i pengeinstitutter), udbytter, kursavancer, obligationer, aktier og pantebreve m.v., samt renteindtægter fra købe- og afbetalingskontrakter, som er indgået som følge af virksomhedens salg af varer og momspligtige ydelser (egenproduktion). Endvidere anses enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber normalt ikke for at være salg af en finansiel tjenesteydelse.
Det forhold, at en virksomhed har salg af finansielle ydelser, som medfører en begrænsning af virksomhedens fradragsret for indgående moms af fællesomkostninger, er ikke ensbetydende med, at virksomheden skal anses som en finansiel virksomhed, der skal bruge lønsumsmetoden.
Afgørelsen af, om salget af de finansielle ydelser har en sådan karakter og et sådant omfang, at virksomheden skal bruge lønsumsmetoden, beror på en vurdering i det enkelte tilfælde.
Ved vurderingen må der lægges afgørende vægt på, om den finansielle aktivitet kan anses som virksomhedens hovedaktivitet eller biaktivitet.
I overvejelserne indgår spørgsmålet om størrelsen af virksomhedens fradragsret for indgående moms af fællesomkostningerne. Derudover kan det indgå i vurderingen om virksomheden over for offentligheden karakteriserer sig som finansiel virksomhed.
Er fradragsretten på 50 pct. eller derover, skal virksomheden almindeligvis bruge momsmetoden, mens den almindeligvis skal bruge lønsumsmetoden, hvis fradragsretten som følge af finansieringsvirksomheden er under 50 pct.
Eksempel
Et leasingselskab har renteindtægter som følge af udlånsvirksomhed på grundlag af kontrakter, der er oprettet af og tiltransporteret fra en autoforhandler. Endvidere har selskabet renteindtægter og kursavancer fra overskudslikviditet (passiv kapitalanbringelse).
De finansielle indtægter fra fremmede fordringer vil medføre en begrænsning af momsfradragsretten. Bliver fradragsretten på 50 pct. eller derover, skal virksomheden bruge momsmetoden ved opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag og selskabet er ikke omfattet af lønsumsafgiftsloven. Er fradragsretten derimod under 50 pct., bliver selskabet en »ren« finansieringsvirkomhed, der skal anvende lønsumsmetoden samt betale lønsumsafgift.
Beregning af fradragsprocenten
Leasingselskabet har en samlet årlig omsætning på 8,3 mio. kr. bestående af:
a) leasingindtægter (momspligtige ydelser) 5 mio. kr.
b) renteindtægter fra salg af finansielle ydelser 3 mio. kr.
c) renteindtægter og kursavancer fra overskudslikviditet (passiv kapitalanbringelse) 0,3 mio. kr.
Virksomheden skal ikke medregne renteindtægter og kursavancer fra overskudslikviditeten ved opgørelsen af den omsætning, der anvendes ved beregningen af den delvise fradragsret.
Fradragsprocenten vil således være:
5.000.000 (a) x 100 -------------------- = 62,5 pct. 8.000.000 (a+b)
Ikke-momsregistrerede virksomheder
For ikke-momsregistrerede men arbejdsmarkedsbidragspligtige virksomheder, som har salg af finansielle ydelser, foretages en konkret vurdering af omfanget af dette salg. Også i disse tilfælde skal salget udgøre en væsentlig del af virksomhedens samlede omsætning, før lønsumsmetoden skal anvendes ved beregning af arbejdsmarkedsbidrag.
Ved vurderingen lægges der vægt på, hvor stor en andel af den samlede omsætning, der hidrører fra finansiel virksomhed. Er denne over 50 pct. af den samlede omsætning, skal virksomheden almindeligvis anvende lønsumsmetoden.
Underskrift 1
Skatteministeriet, den 20. august 1990 Jens Rosman / K. Aasberg Karlsen