Gelex

Cirkulære om kommunalt tilsyn med udbud af byggearbejder i det offentligt støttede byggeri (Til alle kommunalbestyrelser)

OphævetVersion 1990-09-13fra 1990-09-13 til 1996-10-28
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1990/167@1990-09-13/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
  2. Underskrift 1

I medfør af § 90 i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 525 af 10. juli 1990 og § 33 i lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 6. juni 1990, fastsættes følgende:

§ 1.

Stk. 1. Cirkulæret gælder for følgende byggeri, hvortil der søges om offentlig støtte: 1) almennyttigt nybyggeri m.v., jf. §§ 48, 54 og 54 a i lov om boligbyggeri, 2) opførelse af private andelsboliger, jf. § 63 i lov om boligbyggeri, 3) ungdomsboliger, jf. §§ 67 og 73 b i lov om boligbyggeri og 4) opførelse eller indretning af ældreboliger i henhold til § 6 i lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 2. Privat andelsboligbyggeri, hvor bygherren udfører samtlige byggearbejder i eget regi, er dog ikke omfattet af bestemmelserne i cirkulæret.

§ 2.

Stk. 1. Det er et vilkår for tilsagn (forhåndstilsagn) om statsstøtte til de i § 1, stk. 1, nr. 1-3 nævnte byggerier, at bygherren benytter et oplysningsskema (skema U) vedrørende udbud af byggearbejder, som er udarbejdet af Bygge- og Boligstyrelsen. Skemaet indsendes til den tilsynsførende kommunalbestyrelse sammen med bygherrens ansøgning om godkendelse af de indhentede endelige priser ved byggeriets påbegyndelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal stille samme vilkår i forbindelse med tilsagn om støtte til de i § 1, stk. 1, nr. 4 nævnte byggerier.Kommunalbestyrelsen afgør selv, hvorvidt skemaet skal anvendes ved byggerier, hvor kommunalbestyrelsen selv er bygherre.

§ 3.

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen påser, at skema U, bilagt de nødvendige redegørelser m.v., foreligger, inden den godkender anskaffelsessummen ved byggeriets påbegyndelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ikke indsende skemaet til Bygge og Boligstyrelsen, jf. dog § 5, stk. 3 og 4.

§ 4.

Stk. 1. Er der uoverensstemmelse mellem afgivne tilbud, som oplyst på skema U, og bygherrens oplysninger om senere indgåede kontrakter, skal kommunalbestyrelsen påse, at der foreligger en redegørelse herfor, forinden den godkender den endelige anskaffelsessum efter byggeriets afslutning.

§ 5.

Stk. 1. På baggrund af det indsendte materiale kontrollerer kommunalbestyrelsen, om gældende udbudsregler er overholdt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indhente yderligere oplysninger fra bygherren.

Stk. 3. Konstaterer kommunalbestyrelsen væsentlige overtrædelser af udbudsreglerne, skal indberetning herom sendes til Bygge- og Boligstyrelsen.

Stk. 4. Indberetningen efter stk. 3 skal indeholde en udførlig redegørelse for overtrædelserne samt for kommunalbestyrelsens reaktion over for bygherren i denne anledning.

§ 6.

Stk. 1. Cirkulæret er ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen som hidtil kan stille videregående krav, der tilsigter at fremme konkurrencen mellem leverandører og entreprenører.

§ 7.

Stk. 1. Cirkulæret træder i kraft den 1. oktober 1990 og har virkning for byggeri, hvortil der gives tilsagn om offentlig støtte efter denne dato.

Underskrift 1

Bygge- og Boligstyrelsen, den 5. september 19990 H. E. RASMUSSEN /Knud Overgaard

Versioner

  1. 1990-09-13 · til 1996-10-28