Gelex

Cirkulære om arbejdstid og arbejdspenge samt ydelser til kost og selvforvaltning til indsatte beskæftiget i kriminalforsorgen (* 1) (Til kriminalforsorgens anstalter, arresthuse og pensioner)

OphævetVersion 1990-10-11fra 1990-10-11 til 2005-02-14
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1990/183@1990-10-11/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
    8. § 8.
    9. § 9.
    10. § 10.
    11. § 11.
    12. § 12.
    13. § 13.
    14. § 14.
    15. § 15.
    16. § 16.
    17. § 17.
    18. § 18.
    19. § 19.
    20. § 20.
    21. § 21.
    22. § 22.
    23. § 23.
    24. § 24.
    25. § 25.
    26. § 26.

I henhold til § 15, stk. 1 i Justitsministeriets bekendtgørelse af 21. juni 1973 om fuldbyrdelse af frihedsstraf og § 13 i Justitsministeriets bekendtgørelse af 12. september 1978 om ophold i varetægtsfængsel fastsættes følgende regler om arbejdstid og aflønning for indsatte, der beskæftiges ved kriminalforsorgens foranstaltning:

I. Arbejdstid.

§ 1.

Stk. 1. Arbejdstiden henlægges normalt til ugens 5 første dage og fordeles med mindst 7 timer på hver af disse.

Stk. 2. En spisepause på ikke over 29 minutter er indeholdt i arbejdstiden. Der kan afholdes en kort pause på højst 15 minutter enten formiddag eller eftermiddag, i det omfang arbejdet tillader det.

Stk. 3. Der er normalt frihed for beskæftigelse på søgne/helligdage, og om eftermiddagen den 1. maj, Grundlovsdag og Juleaftensdag. II. Aflønning. Generelt.

§ 2.

Stk. 1. Som beskæftigelse henregnes deltagelse i egentlig produktionsvirksomhed, økonomidrift, undervisning samt produktionsskole.

§ 3.

Stk. 1. For beskæftigelse ydes der aflønning pr. time.

§ 4.

Stk. 1. Akkord kan alene anvendes til indsatte, der udfører cellearbejde.

Stk. 2. Akkordlønnen skal tilstræbes fastsat således, at der ved normal arbejdsindsats kan opnås en aflønning, der svarer til de timelønnedes grundløn.

Stk. 3. Indsatte, der er beskæftiget i enrum på grund af bortvisning eller af andre disciplinære grunde, skal ikke kunne opnå en aflønning pr. uge, der overstiger den løn, der udbetales til timelønnede pr. uge.

§ 5.

Stk. 1. Til indsatte, som ikke kan anvises beskæftigelse på grund af manglende arbejdsopgaver, ydes godtgørelse svarende til en dagløn uden tillæg.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for indsatte, der ved indsættelsen ikke kan anvises beskæftigelse. Tillæg til grundlønnen.

§ 6.

Stk. 1. Efter 4 ugers beskæftigelse på samme arbejds- og/eller uddannelsessted kan der ydes et stabilitetstillæg pr. time til grundlønnen under forudsætning af, at den indsatte har ydet en tilfredsstillende arbejdsindsats samt arbejdsmæssig stabilitet.

Stk. 2. Tildelte tillæg kan bortfalde efter en konkret vurdering, jfr. § 14.

§ 7.

Stk. 1. Efter yderligere 8 ugers beskæftigelse på samme arbejds og/eller uddannelsessted kan der endvidere ydes et kompetencetillæg pr. time til grundlønnen. Tildeling forudsætter en konkret vurdering af den indsattes arbejdsindsats, arbejdsmæssige kvalifikationer og stabilitet i øvrigt.

Stk. 2. Tildelte tillæg kan bortfalde efter en konkret vurdering, jfr. § 14.

Stk. 3. Kompetencetillæg kan ikke ydes ved deltagelse i produktionsskole.

§ 8.

Stk. 1. For særlig påkrævet arbejde, der udføres mellem kl. 17.00 og kl. 22.00 og mellem kl. 22.00 og kl. 6.00 og på lørdage, søn- og helligdage samt halve fridage, ydes et ulempetillæg pr. time.

Stk. 2. Ulempetillæg mellem kl. 17.00 og kl. 22.00 udgør 2/3 af ulempetillægget mellem kl. 22.00 og kl. 06.00.

§ 9.

Stk. 1. For særlig påkrævet arbejde ud over den daglige arbejdstid, som er fastsat for hvert arbejdsområde, ydes et overarbejdstillæg, der fastsættes som et procenttillæg til grundtimelønnen, incl. eventuelt tildelte stabilitets- og kompetencetillæg.

§ 10.

Stk. 1. Inden for produktionen samt i særlige tilfælde inden for økonomidriften kan der med grupper af indsatte indgås aftale om timeforbruget til udførelsen af en given arbejdsopgave.

Stk. 2. Såfremt produktionstiden bliver mindre end det aftalte timeforbrug, ydes bonustillæg til grundtimelønnen. Såfremt produktionstiden overstiger det aftalte timeforbrug, reduceres grundtimelønnen tilsvarende.

Stk. 3. Bonustillægget, der beregnes på grundlag af grundtimelønnen, kan kun i helt ekstraordinære tilfælde overstige 30% af denne.

§ 11.

Stk. 1. For hver søgne/helligdag, der falder på normale arbejdsdage jf. § 1, ydes et søgnehelligdagstillæg, såfremt den indsatte har været i beskæftigelse de seneste 3 dage inden søgne/helligdagen. På halve søgne/helligdage ydes halvdelen af beløbet. Tillægget fastsættes som 90% af den daglige indtjening på grundtimelønnen.

§ 12.

Stk. 1. Ved midlertidigt fravær fra beskæftigelse efter anstaltens bestemmelse eller af andre særlige grunde ydes godtgørelse svarende til mistet aflønning.

Stk. 2. Til varetægtsarrestanter ydes dog ikke godtgørelse ved fravær som følge af fremstilling i retten, afhøring hos politiet eller lignende. Reaktioner ved tilsidesættelse af beskæftigelsespligten.

§ 13.

Stk. 1. Ved for sent fremmøde, udeblivelse eller bortgang fra beskæftigelse foretages løntræk pr. påbegyndt time.

Stk. 2. Ved gentagne tilfælde af for sent fremmøde, udeblivelser af kortere varighed end 1 dag eller bortgang fra beskæftigelse kan den indsatte bortvises resten af dagen uden løn. Sådan adfærd sidestilles med manglende opfyldelse af beskæftigelsespligten.

Stk. 3. Hvor der ikke udvises passende flid, kan den indsatte bortvises fra beskæftigelsesstedet og henvises til anden beskæftigelse.

§ 14.

Stk. 1. Udviser den indsatte en adfærd som nævnt i § 13, stk. 2 eller stk. 3, bortfalder tildelte tillæg efter §§ 6 og 7.

§ 15.

Stk. 1. Ud over de i §§ 13 og 14 nævnte reaktioner kan der ved tilsidesættelse af beskæftigelsespligten ikendes den indsatte disciplinærstraf i henhold til gældende bestemmelser herom. I. Selvforplejning og selvforvaltning.

§ 16.

Stk. 1. I det omfang der er indført selvforplejning ydes til den indsatte et kostbeløb pr. opholdsdag.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke syge, der er anbragt i særlige afdelinger, indsatte der er anbragt i enrum samt indsatte, der er på udgang af mere end et døgns varighed i henhold til kapitel I i Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 18. marts 1986 om udgang til indsatte.

Stk. 3. Ved delvis selvforplejning reguleres kostbeløbet forholdsmæssigt til en procentdel af kostbeløbet svarende til fuld selvforplejning. Reguleringen foretages således: a. 20% - morgenmad b. 40% - middagsmad c. 40% - aftensmad.

§ 17.

Stk. 1. Indsatte, der er på frigang til uddannelse eller ulønnet arbejde fra en institution, hvor der ikke er selvforplejning, skal have udleveret en madpakke, have mulighed for selv at smøre en sådan eller ydes en procentdel af kostbeløbet svarende til fuld selvforplejning til køb af middagsmad.

§ 18.

Stk. 1. For indsatte med lønnet selvforskaffet arbejde i institutioner med selvforplejning forholdes der med den arbejdsløn (nettoløn) der indtjenes under beskæftigelsen som anført i § 18 i Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 18. marts 1986 om udgang til indsatte.

§ 19.

Stk. 1. I det omfang der af institutionen ikke længere ydes gratis ydelser, bl.a. betaling af anskaffelse og vedligeholdelse af privat tøj, fritidstøj, artikler til personlig hygiejne og sygeplejeartikler, diverse personlige småartikler, frisør samt vaskepulver mv. til vask af privat tøj, fritidstøj, linned og håndklæder, ydes til den indsatte et selvforvaltningsbeløb.

Stk. 2. Til indsatte, der er indsat i institutioner, hvor der ikke er opsat vaskemaskiner samt til syge, der er anbragt i særlige afdelinger og indsatte, der er anbragt i enrum, reguleres selvforvaltningsbeløbet forholdsmæssigt. IV. Udbetalinger mv.

§ 20.

Stk. 1. Til personer, som udstår fængsel, ydes ved indsættelsen i kriminalforsorgens institutioner forskudsvis et beløb til køb af nydelsesmidler mv.

Stk. 2. Til andre personer kan der ved indsættelsen forskudsvis ydes et mindre beløb til køb af nydelsesmidler mv.

§ 21.

Stk. 1. Grundløn samt tillæg mv. udbetales ugevis bagud.

Stk. 2. Uden den indsattes samtykke kan der ikke tilbageholdes mere end 50% af grundlønnen mv. til betaling af forskudsbeløb i henhold til § 20 og af erstatning eller bøder, der er pålagt af institutionen.

Stk. 3. I forbindelse med sidste udbetaling inden løsladelse kan hele grundlønnen mv. dog tilbageholdes til betaling for eventuelle erstatninger og lignende.

Stk. 4. Forskudsbeløb bør så vidt muligt være tilbagebetalt ved senest den 4. lønudbetaling efter modtagelsen.

§ 22.

Stk. 1. Kostbeløb og selvforvaltningsbeløb udbetales ugevis forud.

Stk. 2. Der kan ved indsættelsen endvidere ydes et mindre forskudsbeløb til kost og selvforvaltning.

Stk. 3. Forskudsbeløb bør så vidt muligt tilbageholdes i de 2 efterfølgende udbetalte kost- og selvforvaltningsbeløb. V. Løsladelsesbeløb.

§ 23.

Stk. 1. Til fængselsdømte med en opholdstid på mere end 60 dage beregnet fra datoen for anbringelse i fuldbyrdelsesanstalt i henhold til retsplejelovens § 7 eller datoen for fuldbyrdelsesordre (bestemmelse om genindsættelse) til og med den beregnede løsladelsesdato, ydes et nærmere fastsat beløb i forbindelse med løsladelsen.

Stk. 2. Har vedkommende været varetægtsfængslet umiddelbart forud for overførslen til fuldbyrdelsesanstalt eller datoen for fuldbyrdelsesordre, medregnes tillige opholdsdage i varetægtsfængsel (arresthus) fra det tidspunkt, hvor der er forløbet 3 måneder fra varetægtsfængslingen.

Stk. 3. Der kan ikke modregnes i løsladelsesbeløbet. Overgangsordning.

§ 24.

Stk. 1. Fængselsdømte, der er indsat før ikrafttrædelsen af dette cirkulære, ydes et løsladelsesbeløb efter følgende regler:

Stk. 2. Til personer, der udstår fængsel, ydes et løsladelsesbeløb for hver opholdsdag i tiden fra datoen for anbringelse i fuldbyrdelsesanstalt i henhold til retsplejelovens § 777 eller datoen for fuldbyrdelsesordre (bestemmelse om genindsættelse) indtil datoen for cirkulærets ikrafttræden. Dog medregnes ikke opholdsdage forud for den 2. juli 1973.

Stk. 3. Har vedkommende været varetægtsfængslet umiddelbart forud for overførslen til fuldbyrdelsesanstalt eller datoen for fuldbyrdelsesordre, medregnes tillige opholdsdage i varetægtsfængsel (arresthus) fra det tidspunkt, hvor der er forløbet 3 måneder fra varetægtsfængslingen. Dog medregnes ikke opholdsdage forud for den 1. oktober 1978.

Stk. 4. Såfremt det i medfør af stk. 1 optjente løsladelsesbeløb overstiger det i § 23 nævnte beløb, udbetales alene det optjente løsladelsesbeløb. VI. Regulering og ikrafttræden.

§ 25.

Stk. 1. Grundløn og de i cirkulæret nævnte tillæg mv., kostbeløb og selvforvaltningsbeløb samt optjente løsladelsesbeløb i henhold til § 24, reguleres i henhold til lov nr. 948 af 23. december 1986 om ændring af automatiske reguleringsbestemmelser i tilknytning til statens udgiftsbudget.

Stk. 2. Regulering af det i § 23 nævnte beløb, vurderes løbende af Direktoratet for Kriminalforsorgen.

§ 26.

Stk. 1. Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. Samtidig ophæves Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 13. september 1978 om arbejdstid og arbejdspenge for indsatte, der beskæftiges ved kriminalforsorgens foranstaltning. Anders Troldborg / Carsten Michelsen

Versioner

  1. 1990-10-11 · til 2005-02-14