Cirkulære om dagtilbud for børn og unge efter bistandsloven (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1990/203@1990-11-08/da
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Indledning
2. Generelt om dagtilbud
3. Den kommunale forpligtelse efter bistandslovens § 69
3.1 Det nødvendige antal
3.2 Hvem omfatter forpligtelsen
3.3 Måder at opfylde forpligtelsen på
3.4 Fastsættelse af åbningstiden
3.5 Institutionernes tilhørsforhold
3.6 Forældreindflydelse
4. Puljeordninger. Bistandslovens § 70
4.1 Aftaleparter
4.2 Tilskuddets størrelse
4.3 Visitation
4.4 Betaling
4.5 Aftalens indhold
4.6 Tilsyn
4.7 Tavshedspligt
4.8 Underretning til Socialstyrelsen
5. Dagtilbud i tilknytning til en virksomhed
5.1 Visitation
5.2 Optagelse af uden-kommunale børn
5.3 Ophør ved virksomheden
6. Tilsyn. Bistandslovens §§ 71 og 64, stk. 2
7. Optagelse. Bistandslovens § 72
7.1 Visitationskriterier
7.2 Central pladsanvisning
7.3 Opsigelse
7.4 Flytning
7.5 Ophør
7.6 Garantiordninger
7.7 Udmeldelse
7.8 Særligt om fritids- og ungdomsklubber
8. Betaling. Bistandslovens § 73
9. Formidlet dagpleje efter bistandslovens § 64
9.1 Formidlet dagpleje
9.2 Godkendelse af dagplejehjem
9.3 Antal børn
9.4 Dagplejerens egne børn
9.5 Tilsyn
9.6 Visitation
9.7 Kurser for dagplejere
9.8 Tilrettelæggelse af dagplejen
9.9 Betaling og forældreindflydelse
10. Privat dagpleje og dagplejehjem efter bistandslovens § 63
10.1. Tilladelse til privat dagpleje
10.2 Tilsyn med privat dagpleje og dagplejehjem
10.3 Klageadgang
11. Om børn med fysisk og/eller psykisk handicap
11.1 Tilrettelæggelse af kommunale dagtilbud
11.2 Visitation
11.3 Samarbejde med andre forvaltninger og amtet
11.4 Forældresamarbejde
11.5 Betaling
12. Forsøgsbestemmelsen (bistandslovens § 138 b)
13. Klagemuligheder
14. Finansiering
15. Andre myndigheders bestemmelser
15.1 Bygningsforhold
15.2 Arbejdsmiljøforhold
15.3 Sundhedsmæssige forhold
15.4 Køkkenforhold
15.5 Brandværnsmæssige forhold
15.6 Sikringsrum
16. Hvad afløser dette cirkulære
16.1 Retningslinjer som cirkulæret erstatter
16.2 Fortsat gældende retningslinjer
Bilag:
1. Standardoverenskomst for selvejende daginstitutioner
2. Standardaftale mellem puljeordning og kommune
Kapitel 1. Indledning
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 27.
september 1989, indeholder afsnit VI, kap. 14, og afsnit VII, kap.
16, bl.a. regler om dagtilbud for børn og unge.
Ved lov nr. 277 af 2. maj 1990 blev der foretaget nogle ændringer i bistandslovens regler om dagtilbud for børn og unge. Ændringerne drejer sig om øget fleksibilitet med hensyn til dagpasningsordninger for børn samt tilskud til private børnepasningsordninger. Samtidig er indsat en formålsbestemmelse for dagtilbuddene efter bistandsloven.
Dette cirkulære om dagtilbud for børn og unge efter bistandsloven indeholder dels vejledende regler om disse nye bestemmelser og dels - i revideret form - de hidtidige vejledende regler fra tidligere udsendte cirkulærer og cirkulæreskrivelser på dagtilbudsområdet siden bistandslovens ikrafttræden den 1. april 1976.
Ved revisionen er nogle af de tidligere meget detaljerede beskrivelser af forhold, der hører under det kommunale ansvars- og aftaleområde, taget ud. Samtidig sker der ny vejledning på andre områder, som ikke før har været beskrevet i de centrale cirkulærer m.v., men hvor der har vist sig at være et behov for vejledning, fx om integration af børn med særlige behov.
Cirkulæret afløser således tidligere cirkulærer og cirkulæreskrivelser på dagtilbudsområdet, jf. kap. 16.
Cirkulæret omhandler primært den kontrollerede pasning, som traditionelt er foregået i vuggestuer, dagpleje, børnehaver, fritidshjem samt integrerede institutioner. Fritids- og ungdomsklubområdet er som udgangspunkt også omfattet af bistandslovens regelsæt om dagtilbud for børn og unge. Cirkulærets vejledende regler omfatter således også klubområdet med de forbehold, der følger af, at klubområdet er et tilbud til store børn og unge uden kontrolleret pasning.
Kommunerne har efter bistandsloven stor handlefrihed med hensyn til tilrettelæggelse af den lokale dagtilbudsstruktur. De grænser, som bistandsloven sætter, er kort omtalt følgende:
I §§ 63 og 64 er der for privat og formidlet dagpleje fastsat regler om godkendelse af dagplejehjem og andre lokaler, antal børn og tilsynspligt.
Kommunerne er forpligtet til at have et vist nødvendigt udbud af daginstitutioner, jf. § 69, stk. 1.
Alle former for offentligt støttede dagtilbud efter bistandsloven er omfattet af en formålsbestemmelse, jf. § 69, stk. 2.
Dagtilbud kan oprettes som formidlet dagpleje, kommunale institutioner, selvejende institutioner eller som puljeordninger, jf. §§ 64, 69 og 70.
Kommunen har tilsynspligt med samtlige dagtilbud, jf. § 64, stk. 2, og § 71, stk. 1.
Bestemmelse om optagelse træffes ifølge § 72 af kommunalbestyrelsen.
Dette betyder, at der må være en central pladsanvisning.
Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at puljeordninger ikke skal omfattes heraf.
Regler om forældrebetalingen er fastsat i § 73 og for puljeordningers vedkommende i § 70, stk. 2. Der skal ydes nedsættelse af forældrebetalingen efter regler fastsat af socialministeren, jf. § 73, stk. 2. Der henvises til Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for ophold i daginstitutioner og dagpleje.
Hverken bistandsloven eller dette cirkulære omhandler skolefritidsordninger, der er oprettet i henhold til folkeskolelovens § 3, stk. 4.
Kapitel 2. Generelt om dagtilbud til børn
og unge efter bistandsloven
Dagtilbud efter bistandsloven kan opdeles i følgende typer:
1) Dagpleje, jf. bistandslovens §§ 63 og 64.
2) Daginstitutioner, jf. bistandslovens § 69.
3) Puljeordninger, jf. bistandslovens § 70.
4) Særlige daginstitutioner, jf. bistandslovens § 95 a.
Disse bestemmelser regulerer sammen med forsøgsreglerne i henhold til bistandslovens § 138 b udtømmende muligheden for at yde offentlige tilskud til pasning af børn. Offentlige midler vil dog kunne anvendes i henhold til særlig hjemmel herom i anden lovgivning.
Ifølge formålsbestemmelsen i bistandslovens § 69, stk. 2, er tilbud om ophold i daginstitution sammen med dagpleje efter § 64 og puljeordninger efter § 70 et led i kommunens samlede generelle og forebyggende tilbud til børn, og ordningerne skal i samarbejde med forældrene og børnene skabe rammer, der fremmer børns udvikling, trivsel og selvstændighed.
Formålsbestemmelsen angiver således, at dagtilbud både tjener et pasningsformål og udgør et socialt og pædagogisk tilbud til børn, baseret på følgende overordnede principper:
Børns udvikling, trivsel og selvstændighed skal fremmes.
Dagtilbuddene må give børnene en tryg og udfordrende hverdag, hvor der lægges vægt på tætte kontakter mellem det enkelte barn og de voksne. Brugen af leg og frirum, hvor børnene kan dyrke egne initiativer og udfolde sig på egne præmisser, må kombineres med planlagte tilbud og fælles aktiviteter, hvor børnene sammen med de voksne kan engagere sig i kreative og praktiske gøremål, kulturelle udfoldelser og andre fælles oplevelser, der kan støtte det enkelte barns udvikling og evne til at samarbejde og fungere sammen med andre.
Der skal lyttes til børnene.
Der må lægges vægt på, at børnene - efter alder og modenhed -inddrages i planlægning og gennemførelse af aktiviteter i dagtilbuddene, og at børnene i takt hermed tilegner sig oplevelsen af sammenhænge mellem indflydelse og ansvar for sig selv og fællesskabet.
Forældre skal have indflydelse.
Forældrene må gennem information om deres børns forhold i dagtilbuddet og gennem mulighed for deltagelse i dagtilbuddets mangeartede aktiviteter sikres indsigt i dets daglige virke.
Forældre må inddrages i de beslutninger omkring dagtilbuddets virksomhed, herunder målsætninger o.l., som har betydning for deres børns forhold i dagtilbuddet.
Dagtilbuddene er en ressource i det forebyggende arbejde.
Dagtilbuddene har - på linie med lokalområdets øvrige tilbud til børn - en generel forebyggende virkning. Herudover må dagtilbuddene på baggrund af den nære kontakt til børn og børnefamilierne indgå i et mere målrettet forebyggende arbejde og som led heri medvirke til at sikre den særlige støtte, som nogle børnefamilier har behov for. Dette forudsætter, at dagtilbuddene indgår i et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper, fx sundhedsplejersker og andet sundhedspersonale.
Dagtilbuddene skal ses som et led i områdets samlede tilbud til børn.
Dagtilbuddene kan på mange områder indgå i et samarbejde med andre såvel offentlige som private tilbud til børn i lokalområdet, således at man ad denne vej kan opnå mere fleksible tilbud og en mere sammenhængende udnyttelse af lokalområdets samlede ressourcer. Det er vigtigt, at børnene opnår kendskab til de øvrige aktivitetstilbud, der findes i lokalområdet.
Kapitel 3. Den kommunale forpligtelse
efter bistandslovens § 69
Efter bistandslovens § 69, stk. 1, påhviler det kommunalbestyrelsen at » ... sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på daginstitutioner for børn og unge, herunder socialpædagogiske fritidsforanstaltninger«.
Det fremgår derudover af bistandslovens § 95 a, at det er amtsrådets forpligtelse at sørge for det nødvendige antal pladser på særlige daginstitutioner for børn og unge med et vidtgående handicap, hvis behov for støtte, behandling m.v. ikke kan dækkes gennem opholdet i et kommunalt dagtilbud, jf. kap. 11.
3.1 Det nødvendige antal pladser
Forpligtelsen efter bistandslovens § 69 indebærer en pligt for hver enkelt kommune til at have et vist nødvendigt udbud af dagtilbud.
Der ligger heri, at kommunen selv skønner over, hvor mange pladser der skal etableres. I dette skøn indgår der en række faktorer, herunder det faktiske udbud, den aktuelle og forventede fremtidige efterspørgsel efter dagtilbud samt økonomiske forhold.
Udbuddet af pladser efter § 69 kan ikke ses isoleret, men må vurderes i sammenhæng med de øvrige tilbud, der indholdsmæssigt, dvs. med det i § 69, stk. 2, nævnte formål, kan dække det foreliggende pasningsbehov. Dette betyder, at »det nødvendige antal«, af fx vuggestuepladser, må ses i nær sammenhæng med udbuddet af dagplejepladser. Også udbuddet af dagpasningsordninger i henhold til anden lovgivning (således skolefritidsordninger efter folkeskoleloven) indgår i kommunens vurdering af omfanget af det nødvendige antal pladser efter § 69.
Efterspørgslen efter dagtilbudspladser afhænger af en række forhold, som kommunen kan tage hensyn til, fx befolkningssammensætningen, erhvervsfrekvensen, erhvervsudviklingen, udbygningstakten i boligbyggeriet etc. Når efterspørgslen overstiger det antal pladser, som kommunen aktuelt råder over, må der oprettes en venteliste. Om administration af venteliste, se kap. 7 om optagelse.
Ved planlægningen af antallet af pladser er kommunalbestyrelsen berettiget til at tage hensyn til kommunens økonomiske muligheder for at afholde omkostninger hertil.
3.2 Hvem omfatter forpligtelsen?
Kommunens forpligtelse efter § 69 til at stille daginstitutionspladser til rådighed retter sig mod alle børn med ophold i kommunen. Forpligtelsen bortfalder, når barnet flytter fra kommunen. Ved flytning kan det være hensigtsmæssigt, at barnet kan fortsætte i dagtilbuddet i en periode på ca. 3-6 måneder.
Et barn, der opholder sig i en anden kommune end forældrenes opholdskommune som led i et døgnophold efter bistandslovens regler, er omfattet af denne kommunes forpligtelse efter bistandslovens § 69. Beslutning om at søge optagelse træffes af den kommune, der i øvrigt træffer afgørelser vedrørende døgnopholdet, i almindelighed forældrenes opholdskommune.
Udgifterne ved dagtilbuddet kan efter de almindelige regler i bistandslovens § 11 kræves refunderet fra den kommune, der har medvirket ved døgnanbringelsen.
Personer, der opholder sig i landet med status som diplomater, er ifølge Wienerkonventionens artikel 33 ikke omfattet af opholdslandets socialforsorg, hverken med hensyn til rettigheder eller pligter. Dette betyder, at kommunerne ikke er forpligtet til at stille dagtilbudspladser til rådighed for diplomaters børn.
3.3 Måder at opfylde forpligtelsen på
Kommunen kan opfylde sin forpligtelse efter § 69 ved
1) at oprette og drive dagtilbud efter bistandslovens § 69, stk. 1.
2) at indgå driftsoverenskomst med selvejende institutioner, jf. § 69, stk 3.
3) at indgå aftale om etablering af puljeordninger, jf. § 70.
4) at etablere kommunal formidlet dagpleje efter bistandslovens § 64, og
5) at indgå aftale med en anden kommune om benyttelse af pladser i dagtilbud i denne kommune. Dette forudsætter, at der kommunerne imellem foreligger en aftale om afholdelse af udgifterne forbundet hermed.
Bistandsloven fastlægger ikke, hvilke aldersgrupper de forskellige former for dagtilbud kan eller skal forbeholdes. Der eksisterer således en udstrakt kommunal frihed til at tilrettelægge en dagtilbudsstruktur, der er tilpasset de lokale forhold og behov.
Kommunalbestyrelsen kan på en smidig måde kombinere og udnytte de forskellige former for dagtilbud, fx ved fastlæggelsen af aldersfordelingen eller ved nært samarbejde eller tilknytning mellem forskellige kommunale tilbud, fx dagpleje og daginstitution.
Ved siden af den mere traditionelle opdeling i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem udvikles nu nye former som fx:
- et samlet dagtilbud til børn i alderen fra 6 mdr. til ca. 6 år, dvs. til forældrene vælger at lade barnet starte i skole
- et dagtilbud til børn i alderen 6 - ca. 10 år, dvs. et socialpædagogisk tilbud til barnet i indskolingsperioden, indtil barnet får brug for andre tilbud end kontrolleret pasning og
- dagtilbud til større børn i form af klubtilbud eller lignende.
3.4 Fastsættelse af åbningstiden
Der er ikke i bistandsloven fastsat krav til åbningstiden i dagtilbuddene. Kommunalbestyrelsens fastlæggelse af åbningstiden for kommunens dagtilbud må dog ske under iagttagelse af bistandslovens § 69, dvs., at den daglige åbningstid for kommunens dagtilbud under eet må fastsættes, så den er egnet til at dække det lokale behov for dagpasning. Der er intet til hinder for, at dagtilbuddene har forskellige åbningstider, således at nogle henholdsvis åbner og lukker tidligt og sent.
Kommunen bør i den forbindelse være opmærksom på, om der kan være behov for tilbud om pasning uden for normal arbejdstid.
Kommunen kan beslutte, om der holdes ferielukning i en del af eller i alle kommunens dagtilbud efter bistandsloven.
Kommunalbestyrelsen er imidlertid også i ferieperioder forpligtet efter bistandslovens § 69 til at sørge for det nødvendige antal pladser, dvs., at der er et andet tilbud efter bistandsloven til de forældre, som har brug for et pasningstilbud i den pågældende periode.
Beslutning om ændring af åbningstiden og om ferielukning bør meddeles forældrene med rimeligt varsel.
3.5 Institutionernes tilhørsforhold,
herunder selvejende institutioner (§ 69, stk. 3)
Efter bistandslovens § 69, stk. 3, kan daginstitutioner for børn og unge drives af en eller flere kommuner eller som private institutioner, med hvilke kommunalbestyrelsen indgår en driftsoverenskomst. Private institutioner med plads til mindst 6 børn skal være selvejende, medmindre der oprettes en puljeordning, jf. § 70.
De kommunale institutioner er omfattet af reglerne om budgetlægning, regnskabsførelse mv. samt revision i lov om kommunernes styrelse og af den styrelsesvedtægt, der er oprettet i henhold hertil, og af de kasse-, regnskabs- og revisionsregulativer mv., der er vedtaget af kommunalbestyrelsen.
For de selvejende institutioner gælder, at kommunalbestyrelsen indgår en driftsoverenskomst med bestyrelsen for den selvejende institution om, at institutionen står til rådighed for det offentlige, og at kommunen betaler institutionens driftsudgifter.
Det forudsættes, at alle institutionspladser er omfattet af driftsoverenskomsten.
Den selvejende institution må - da institutionens drift efter bistandsloven kræver en overenskomst med en kommunalbestyrelse - i princippet følge reglerne i loven om kommunens styrelse, om budgetlægning og regnskabsførelse m.v. samt revision.
Driftsoverenskomsten skal indeholde regler om optagelse i institutionen, ansættelse og afskedigelse af leder, om kompetencen med hensyn til fastsættelse af åbningstid og øvrige bestemmelser vedrørende den daglige drift, bestemmelser om kasse-, regnskabs- og revisionsspørgsmål samt procedure i forbindelse med udarbejdelse af budget, bestemmelse om, i hvilket omfang ledelsen har dispositionsret, fx med hensyn til afhændelse og pantsættelse af institutionens faste ejendom, herunder også, at anvendelsen af kapitalen i tilfælde af institutionens nedlæggelse kræver kommunalbestyrelsens godkendelse.
Endelig må driftsoverenskomsten indeholde bestemmelser om opsigelse af overenskomsten.
Et eksempel på overenskomst for selvejende daginstitutioner er optaget som bilag 1 til dette cirkulære.
Før der indgås driftsoverenskomst med en selvejende institution bør kommunalbestyrelsen påse, at institutionen har en vedtægt, der er i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. Vedtægten kan eventuelt indeholde en bestemmelse om, at ændringer i denne skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
Det kan anbefales, at kommunalbestyrelsen sikrer sig, at den selvejende institution har en forretningsorden, hvoraf retningslinierne for bestyrelsesarbejdet fremgår.
For private daginstitutioner til maksimalt 5 børn, der ikke behøver at være selvejende, gælder på tilsvarende måde, at kommunalbestyrelsen indgår en driftsoverenskomst med institutionens ledelse om, at institutionen står til rådighed for det offentlige med alle pladser, og at kommunen betaler institutionens driftsudgifter.
3.6 Forældreindflydelse
Formålsbestemmelsen i bistandslovens § 69, stk. 2, lægger bl.a. op til, at forældre må medinddrages såvel i dagtilbuddets aktiviteter sammen med børnene som i de formelle beslutningsprocesser, der vedrører rammerne for børnenes ophold i dagtilbuddet.
Det er samtidig vigtigt, at der sikres mulighed for en tæt og løbende gensidig orientering forældre og dagtilbud imellem om det enkelte barns forhold og trivsel.
Ved forældre forstås forældremyndighedens indehaver(e) eller i givet fald dem, der faktisk har omsorgen for og den daglige tilknytning til barnet.
Det må fastlægges i det enkelte dagtilbud, hvorledes forældrene indgår i arbejdet. Generelt kan peges på, at forældres deltagelse i såvel dagtilbuddets almindelige aktiviteter, fx i forbindelse med aflevering og afhentning af børnene, som i særlige arrangementer kan være hensigtsmæssig med henblik på at give dem indblik i, hvordan dagtilbuddet fungerer.
Der kan endvidere afholdes forældremøder, hvori også personalet deltager, med henblik på en fælles orientering og drøftelse af mere generelle spørgsmål vedr. dagtilbuddets arbejde.
Forældre bør medinddrages i alle beslutningsprocesser, der vedrører rammerne for deres børns forhold i dagtilbuddet. Det gælder bl.a.
retningslinier for dagtilbuddets pædagogiske arbejde samt de økonomiske og fysiske rammer. Beslutninger herom bør således ikke træffes, før forældrene har haft mulighed for at udtale sig.
Den formelle forældreindflydelse kan organiseres på forskellig måde.
For selvejende institutioner bør således mindst 2 af medlemmerne af bestyrelsen vælges af og blandt forældrene til børnene i institutionen. Reglerne herom skal fremgå af institutionens vedtægt. Valget bør gælde for samme periode som for de øvrige bestyrelsesmedlemmer, medmindre en kortere valgperiode er fastsat i vedtægten. Valget bør dog kun gælde, så længe den pågældende selv har et barn i institutionen.
Ved kommunale institutioner kan den formelle forældreindflydelse organiseres ved at der nedsættes et forældreråd, der vælges af og blandt forældrene til børnene i institutionen.
Forældrerådet kan vælges for et år ad gangen. Valget bør dog kun gælde, så længe den pågældende har barn i institutionen.
Forældrerådet bør fastsætte en forretningsorden, der angiver de nærmere retningslinier for rådets arbejde.
Forældrerepræsentanter i selvejende bestyrelser og forældreråd er omfattet af straffelovens regler om tavshedspligt, jf.
Socialministeriets vejledning af 11. december 1989 om tavshedspligt, videregivelse og indhentelse af fortrolige oplysninger m.v. inden for den sociale lovgivning.
Tilsvarende retningslinjer finder anvendelse i de særlige daginstitutioner, der er oprettet i henhold til bistandslovens § 95 a.
Kapitel 4. Puljeordninger, bistandslovens § 70
Ved lov nr. 277 af 2. maj 1990 er der med regler i bistandslovens § 70 skabt mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan yde private pasningsordninger for børn et tilskud pr. barn. Kommunen kan således give tilskud til en gruppe forældre eller andre, fx en virksomhed, der ønsker at drive en pasningsordning (»puljeordning«).
Formålet med denne regel er dels at skabe yderligere fleksibilitet for kommunerne med hensyn til at dække efterspørgslen efter dagtilbud, dels at give forældre og andre bedre betingelser for på egne præmisser at dække dette behov. Initiativtagerne forudsættes selv at finde egnede lokaler, fastsætte børnetal, personalenormering, åbningstid m.v. Den daglige drift, herunder regnskabsføring, tilrettelægges således af forældregruppen eller lignende.
Kommunalbestyrelsen afgør selv, om den vil yde støtten og i givet fald med hvilket beløb. En kommunalbestyrelse er ikke uden videre forpligtet til at indgå aftale om en puljeordning, blot fordi den tidligere har indgået tilsvarende aftale med en anden puljeordning. Kommunalbestyrelsen er således berettiget til i sin beslutning at tage hensyn til, hvorledes den generelt ønsker at udmønte sin forpligtelse efter bistandslovens § 69, stk. 1.
4.1 Aftaleparter
Kommunen kan indgå aftale med en gruppe forældre, der har fundet sammen i kommunen, enten ud fra boligområder, interessefællesskab, fælles pædagogisk målsætning for deres børn eller lignende. Der er ingen krav til, hvordan gruppen er sammensat. Aftalepartneren kan også være en virksomhed, forening eller lignende.
4.2 Tilskuddets størrelse
Der er ikke fastsat nogen øvre eller nedre grænse for størrelsen af det tilskud, som kommunen kan yde pr. barn. Det er således kommunens egen vurdering, der skal lægges til grund.
Udgangspunktet for vurderingen må være, at der skal være tale om en forsvarlig pasningsordning, og ved fastsættelsen af tilskuddet skal der bl.a. tages hensyn til puljeordningernes lokaleforhold, personalesammensætning, evt. frivilligt arbejde, evt. tilskud fra andre (fx virksomheder), åbningstid etc.
Puljeordningerne skal være åbne også for børn, som kræver en særlig indsats. Modtages børn med særlige behov, må der tages hensyn hertil ved fastsættelse af tilskuddets størrelse.
4.3 Visitation
Puljeordningerne er som udgangspunkt omfattet af den centrale pladsanvisning i kommunerne. Kommunalbestyrelsen kan dog ifølge bistandslovens § 72, 2. pkt., bestemme, at dette ikke skal være tilfældet. I så fald skal forældregruppen selv foretage visitationen til ordningen. En eventuel deling af visitationen kan ske på den måde, at puljeordningen råder over en del af pladserne, og kommunalbestyrelsen råder over den resterende del af pladserne. Hvis visitationen foretages af puljeordningen, bør den føre en venteliste over de børn, der ønskes plads til, og følge de visitationskriterier, der i øvrigt måtte være fastsat af eller aftalt med kommunalbestyrelsen. Om visitation generelt, se kap. 7.
4.4 Betaling
Forældrebetalingen ved puljeordningerne kan ikke overstige 35 pct.
af udgifterne i tilsvarende kommunale tilbud. Ved vurderingen af tilsvarende kommunale tilbud kan der fx lægges vægt på følgende:
- det tidsmæssige omfang af tilbuddet, fx om der er tale om deltidstilbud eller fuldtidstilbud
- hvem tilbuddet omfatter aldersmæssigt.
Forældre til børn i puljeordninger er omfattet af gældende regler om nedsættelse eller bortfald af betalingen under hensyn til forældrenes økonomiske forhold eller børnenes særlige behov for optagelse i ordningen samt om nedsættelse af betalingen for børn med handicap.
4.5 Aftalens indhold
En puljeordning skal baseres på en aftale mellem kommunalbestyrelsen og den forældregruppe, virksomhed eller andre, som ønsker at drive puljeordningen. Aftalen, der regulerer forholdet mellem kommunen og puljeordningen og danner grundlag for kommunens udførelse af tilsynsforpligtelsen, skal indeholde følgende elementer:
- Udpegning af en juridisk ansvarlig for modtagelsen af tilskuddet (en virksomhed, bestyrelse, forældreforening eller andre).
- Antal børn og alderssammensætningen.
- Personalemæssige forhold. Hvem er leder, og hvem har det pædagogiske ansvar? Kommunalbestyrelsen kan i kraft af sin tilsynsforpligtelse fastsætte visse krav til personalebemandingen.
- Størrelsen af tilskuddet. Med hvilket varsel kan tilskuddet ændres? Kommunalbestyrelsen skal her være opmærksom på puljeordningens muligheder for at overholde sine forpligtelser, fx i henhold til overenskomster eller funktionærloven.
- Børn med særlige behov. Hvordan kan de integreres, og med hvilket beløb skal tilskuddet forhøjes?
- Visitation. Foretager kommunen eller puljeordningen visitationen til ordningen, og efter hvilke kriterier sker visitationen?
- Betaling. Den øvre grænse for forældrebetalingen angives (jf. kap.
4.4).
- Lokaleforhold (herunder opfyldelse af kravene til de bygnings-, brand- og sundhedsmæssige forhold, se kap. 15).
- Opsigelse af aftalen. Der bør gives passende varsel, således at puljeordningen kan opfylde sine forpligtelser overfor tredjemand.
- Ordningens ophør. Hvad skal der ske med en eventuel formue, og hvem skal udrede forpligtelserne?
I bilag 2 er der forslag til en »standardaftale«, som kommunen kan anvende ved en puljeordning.
Det anbefales, at kommunerne allerede ved de indledende kontakter med initiativtagerne til en puljeordning gør opmærksom på rammerne for indholdet af en eventuel kommende aftale.
4.6 Tilsyn med puljeordningerne
Puljeordningerne efter § 70 er omfattet af det kommunale tilsyn med daginstitutionerne i kommunen, jf. kap. 6 herom.
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at påse, at de ydede tilskud anvendes efter hensigten, og må i forbindelse med tilsagn om og ydelse af tilskud til puljeordninger påse, at ordningen er tilrettelagt således, at den fungerer ansvarligt i økonomisk henseende. Kommunalbestyrelsens krav til puljeordningens tilrettelæggelse og administration må afpasses efter den konkrete ordning.
4.7 Tavshedspligt
Da ydelse af tilskud fra kommunen forudsætter, at der indgås en aftale med kommunen om puljeordningen, kan straffelovens § 152 a om tavshedspligt for den, som er eller har været beskæftiget med opgaver, som udføres efter aftale med en offentlig myndighed, finde anvendelse.
Forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder ikke for puljeordningerne, men børnenes og familiernes retssikkerhed vil blive tilgodeset i kraft af kommunens tilsynsforpligtelse.
4.8 Underretning til Socialstyrelsen
Da det er vigtigt, at udviklingen i puljeordningerne følges nøje, er det i bistandslovens § 70, stk. 3, fastsat, at kommunalbestyrelsen skal give underretning til Socialstyrelsen om sådanne ordninger, inden der gives tilskud. Underretningen kan ske ved, at kommunalbestyrelsen sender kopi af aftalen mellem kommunalbestyrelsen og puljeordningen. Man skal anmode om, at der gives en tilsvarende underretning ved ordningernes ophør.
På baggrund af de indhøstede erfaringer skal socialministeren i folketingsåret 1992-1993 fremsætte forslag til revision af bistandslovens § 70.
Kapitel 5. Dagtilbud i tilknytning til virksomheder
Ved dagtilbud i tilknytning til private eller offentlige virksomheder forstås tilbud, hvor medarbejdernes børn helt eller delvis har fortrinsret til optagelse. Sådanne dagtilbud kan oprettes som daginstitutioner efter bistandslovens § 69 eller som puljeordninger efter § 70.
Hvis en virksomhed ønsker at oprette et dagtilbud for medarbejdernes børn, er der visse særlige forhold, kommunen bør være opmærksom på i forbindelse med indgåelse af aftale herom:
5.1 Visitation
En virksomhed er som udgangspunkt interesseret i at deltage i etableringen af et dagtilbud, hvis de ansattes børn får fortrinsret til institutionen. Det kan være nærliggende, at kommunen træffer aftale om, at kommunen råder over en vis del af pladserne, da kommunen deltager i dækning af udgifterne efter samme retningslinjer som for andre dagtilbud. Anvisning af pladser skal foretages via den centrale pladsanvisning, jf. dog de særlige regler, der gælder for puljeordninger efter § 70.
5.2 Optagelse af børn
der ikke bor i kommunen
En virksomhed vil ofte have ansatte, der bor i flere forskellige kommuner. En kommunes forpligtelse til at stille daginstitutionsplads til rådighed omfatter, som nævnt i kap. 3 kun kommunens egne børn. En kommune kan tilbyde børn fra andre kommuner, hvis forældre arbejder på den pågældende virksomhed, plads i dagtilbuddet, hvis barnets bopælskommune vil refundere den kommunale andel af udgifterne. Dette spørgsmål bør afklares mellem de to kommuner inden optagelse af barnet i ordningen.
5.3 Ophør af forældrenes arbejde
i virksomheden
Der kan opstå spørgsmål om, hvorvidt barnet kan beholde sin plads i dagtilbuddet, hvis forældrenes ansættelsesforhold ved virksomheden ophører. Hvis forældrene bor i den kommune, hvor institutionen ligger, er barnet stadig omfattet af denne kommunes forpligtelse efter bistandslovens § 69 og de vejledende regler om opsigelse og flytning af børn, se kap. 7. Hvis forældrene bor i en anden kommune, foreligger samme situation, som når forældrene flytter fra kommunen. Kommunen kan eventuelt lade forældrene beholde pladsen i 3-6 måneder, selvom de ikke længere arbejder på virksomheden. Det er vigtigt, at forældrene ved anvisning af plads i et dagtilbud i tilknytning til en virksomhed orienteres om særlige regler ved ansættelsesforholdets ophør.
Kapitel 6. Tilsyn. Bistandslovens § 71
og § 64, stk. 2
Efter bistandslovens § 64, stk. 2, og § 71, stk. 1, påhviler det kommunalbestyrelsen at føre tilsyn med den daglige drift af dagtilbuddene i kommunen.
Tilsynet gælder både for den formidlede dagpleje efter § 64, daginstitutioner efter § 69 og puljeordninger efter § 70.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at dagtilbuddene er egnede opholdssteder for den kategori af børn, for hvilke hvert enkelt dagtilbud er bestemt.
Dette betyder, at der til stadighed må være forbindelse med dagtilbuddet, for at det kan konstateres, om de krav, der stilles, er opfyldt. Viser dette sig ikke at være tilfældet, må kommunalbestyrelsen for så vidt angår de kommunale institutioner foretage de nødvendige ændringer og med hensyn til de selvejende institutioner kræve, at forholdene ændres, eller at benyttelsen ophører. Tilsvarende retningslinjer gælder for puljeordninger.
Kommunalbestyrelsen bestemmer selv, hvordan tilsynet skal udøves inden for de rammer, der er fastsat i bistandsloven. At kommunalbestyrelsen har udpeget et kommunalbestyrelsesmedlem som medlem af bestyrelsen for en selvejende institution, er ikke ensbetydende med, at tilsynspligten er opfyldt.
Bestyrelsen for en selvejende institution har selvstændigt et tilsynsansvar og skal påse, at institutionens administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyn til institutionens formål og de regler, der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift.
Amtsrådet skal efter bistandslovens § 71, stk. 2, yde vejledning og kan foretage undersøgelser i forbindelse med driften af de kommunale og private institutioner.
Ved udøvelse af tilsynet bør kommunalbestyrelsen være opmærksom på følgende forhold:
1) Det pædagogiske indhold
Tilsynet omfatter det pædagogiske arbejde i de forskellige former for dagtilbud. Dette skal sikre, at formålsbestemmelsen i § 69, stk. 2, opfyldes, at børnene befinder sig under betryggende forhold, og at de daglige aktiviteter foregår under forsvarlige rammer. Kommunalbestyrelsen bør hermed sikre, at personalet har de fornødne kvalifikationer til at kunne opfylde målsætningen og varetage de opgaver, der ligger i dagtilbuddene.
Opstår der konflikter i dagtilbuddet om forhold omkring det enkelte barn eller om det pædagogiske arbejde, indgår det som en del af kommunens tilsynsforpligtelse at undersøge og løse disse konflikter i et samarbejde mellem dagtilbuddet og forældrene.
2) Øvrige forhold
Kommunalbestyrelsen bør specielt være opmærksom på følgende særlige forhold:
Anvendelse af barneseler bør i videst muligt omfang undgås. Hvor anvendelse af seler undtagelsesvis findes nødvendig, bør kun seler godkendt af Dansk Varefakta Nævn anvendes.
Tilsynet bør påse, at legepladsers indretning og legeredskaber er i forsvarlig stand, jf. de af Dansk Standardiseringsråd udarbejdede standarder for legepladsudstyr m.v. På nuværende tidspunkt foreligger der følgende færdige standarder:
DS/ INF, Informationsblad 37: Valg afstødabsorberende underlag i relation til faldhøjder, 1987.
Legepladsudstyr. Sikkerhed. Del 2: Gynger.
Legepladsudstyr. Sikkerhed. Del 3: Rutschebaner.
Legepladsudstyr. Sikkerhed. Del 4: Svævebaner.
Følgende materiale er ved at blive afsluttet:
Legepladsudstyr. Sikkerhed. Del 5: Vipper.
Legepladsudstyr. Sikkerhed. Del 6: Prøvning.
Det bør ved tilsynet videre påses, at enhver befordring af børnene sker under betryggende forhold og under iagttagelse af gældende regler i henhold til færdselslovgivningen. Vejledning vedrørende børneautostole og sikkerhedsseler kan fås ved henvendelse til Rådet for Større Færdselssikkerhed, Valbygårdsvej 62, 2500 Valby.
Det bør endvidere påses, at de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddene er i orden. Om de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddene, herunder i forbindelse med befordring, kan henvises til Forsikringsoplysningens pjece, »Daginstitutioner, Dagpleje, Døgnpleje og Forsikring«. Pjecen opdateres jævnligt og kan fås ved henvendelse til Forsikringsoplysningen, Amaliegade 10, 1256 København K.
Det bør endelig sikres, at tobaksrygning ikke finder sted i lokaler, hvor børnene opholder sig. Dette gælder for såvel institutioner som puljeordninger, og - når forældrene lægger vægt herpå - i formidlet dagpleje.
Kapitel 7. Optagelse. Bistandslovens § 72
Bestemmelse om optagelse i et dagtilbud træffes af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Bestemmelsen omfatter både optagelse i daginstitutioner efter § 69, formidlet dagpleje efter § 64 og puljeordninger efter § 70. For så vidt angår puljeordninger kan visitationskompetencen delegeres til puljeordningen selv, jf.
af, hvilke børn der skal optages i et dagtilbud, er en afgørelse om tildeling af en sådan ydelse (en såkaldt begunstigende forvaltningsakt). Bistandsloven giver kommunalbestyrelsen frie handlemuligheder ved optagelse af børn til dagtilbud. Samtidig fastlægger almindelige forvaltningsretlige principper vedrørende begunstigende forvaltningsakter dog nogle begrænsninger for, hvordan en kommune kan tilrettelægge sine optagelseskriterier og retningslinier for ophør af dagtilbudsplads. Elementer som krav om hjemmel, lighedsgrundsætninger og beskyttelse mod magtfordrejning er generelt med til at fastlægge disse grænser.
1) Integration af enkelte børn i en almindelig daginstitution, evt.
2) Etablering af handicapgrupper på 4-10 børn i en almindelig daginstitution. Disse grupper vil sædvanligvis være sammensat af børn med samme handicap.
3) Etablering af kommunale institutioner, som kun modtager børn med handicap. Denne organisering giver mulighed for at modtage børn med sværere handicap og opbygge en særlig ekspertise i personalegruppen, evt. suppleret med tilknytning af fx fysio- og ergoterapeuter, psykologer m.fl.
4) Etablering af en fælleskommunal institution med amtskommunen som driftsherre.
3.
For så vidt angår puljeordninger efter § 70 vil spørgsmål omkring kontering af tilskudsbeløbet fremgå af retningslinjer, som Indenrigsministeriet vil udsende til kommunerne.
For så vidt angår udgifter til dagtilbud til børn af flygtninge henvises til »Socialministeriets information om flygtninge« af 22. december 1989 og 9. marts 1990.
Kapitel 15. Henvisning til andre myndigheders bestemmelser
Inden for andre lovgivningsområder er fastsat forskellige generelle regler, som har betydning for dagtilbudsområdet. Det skal bemærkes, at de nedenfor nævnte forhold også omfatter puljeordninger.
15.1 Bygningsforhold
Byggelovgivningens krav findes i bygningsreglement 1982 af 1.
december 1982 med senere tillæg.
Tilsynet med overholdelse af de bygningsmæssige bestemmelser vedrørende bl.a. daginstitutioner udøves efter tillæg 5 til reglementet, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 6.
februar 1986 om forenkling af byggesager for visse erhvervskategorier, alene af kommunalbestyrelsen.
15.2 Arbejdsmiljøforhold
Der henvises til arbejdsmiljølovgivningen, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985, som senest ændret ved lov nr. 380 af 13. juni 1990 og de ved Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.
611 af 18. december 1985 opretholdte bestemmelser i lov om almindelig arbejderbeskyttelse § 13, nr. 1-10 og 12-18.
Udover grupperum i daginstitutioner betragter arbejdstilsynet også børnenes toiletrum i vuggestuer og børnehaver som arbejdsrum, hvorfor bygningsreglementets bestemmelser for arbejdsrum skal anvendes herpå.
Arbejdsministeriet henviser til AT-meddelelserne om arbejdsstedets indretning/velfærdsforhold (nr. 1.01.1 - 1.01.6). Desuden henvises til AT-meddelelserne nr. 1.01.7 om temperaturen i arbejdsrum på faste arbejdssteder, AT-meddelelse nr. 1.01.8 om ventilation og 1.01.9 om indeklima.
Endvidere henvises til arbejdstilsynets informationsbrochurer »Termisk Miljø, Temperatur, Træk m.v.«, december 1980 og »Ventilation i kontorer, industri m.m.«, 1981.
Vedrørende tilsynsmyndighed henvises der til § 1 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 6. februar 1986.
Den kommunale dagplejer, der arbejder i eget hjem, er omfattet af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 322 af 22. juni 1977 om begrænsninger i anvendelsen af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem. Derimod er andre dagplejere, arbejdende i samme hjem, i fuldt omfang omfattet af arbejdsmiljølovens bestemmelser.
Ligeledes vil arbejdsmiljøloven finde anvendelse i de tilfælde, hvor dagplejen henlægges til børnenes hjemlige omgivelser, lokaler på en virksomhed, og hvor der ellers kunne tænkes etableret kommunal dagpleje uden for dagplejerens eget hjem.
15.3 Sundhedsmæssige forhold
Efter Indenrigsministeriets bekendtgørelse af 23. august 1974 om reglement vedrørende sundhedsmæssige tilsyn med institutioner skal embedslægen føre tilsyn med de sundhedsmæssige og hygiejniske forhold. Tilsynet føres på kommunalbestyrelsens vegne.
Såfremt embedslægen konstaterer mangler med hensyn til de sundhedsmæssige forhold, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod institutionens fortsatte anvendelse, jf. bekendtgørelsens § 6.
Embedslægeinstitutionen bør have lejlighed til at udtale sig i forbindelse med etablering og ændring af daginstitutioner. Der kan i denne forbindelse henvises til Indenrigsministeriets cirkulære af 23. august 1974 om reglement vedrørende sundhedsmæssigt tilsyn med institutioner, klinikker m.v.
Der kan henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner, 1986.
15.4 Køkkenforhold
Ifølge levnedsmiddelloven og bekendtgørelse nr. 121 af 28. marts 1980 om detailforhandling af levnedsmidler påhviler godkendelse og tilsyn af køkkenforholdene i daginstitutioner kommunalbestyrelsen og den respektive levnedsmiddelkontrolenhed.
Det er dog kun tilfældet, såfremt institutionen har mere end 12 børn, der fast spiser, jf. bekendtgørelsens § 3, litra b.
Køkkener i daginstitutioner for børn under den skolepligtige alder er desuden underkastet embedslægeinstitutionens tilsyn i medfør af Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 435 af 23. august 1974 om reglement vedrørende sundhedsmæssigt tilsyn med institutioner, klinikker m.v.
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at institutionerne i forbindelse med det hygiejniske tilsyn bør kunne tilbydes rådgivning om egentlige ernæringsmæssige forhold.
15.5 Brandværnsmæssige forhold
Efter Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 196 af 21. marts 1990 om brandværnsforanstaltninger i bl.a. daginstitutioner er der af Statens Brandinspektion udsendt driftsmæssige forskrifter for daginstitutioner med mere end 10 sovepladser eller med opholdsrum for tilsammen mere end 50 personer. Den stedlige brandmyndighed kontrollerer, at forskrifterne overholdes.
15.6 Sikringsrum
Ifølge loven om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, jf.
Indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 536 af 3. november 1981, som ændret ved lov nr. 649 af 19. december 1984, skal der i nye bygninger under nærmere angivne betingelser indrettes sikringsrum.
Tilsynsmyndighed er bygningsmyndighederne.
Kapitel 16. Hvad afløser
dette cirkulære?
16.1 Retningslinjer som cirkulæret erstatter
1) Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 483 af 1. december 1976 om vejledning vedrørende forsikringsforhold og befordring ved daginstitutioner for børn og unge efter den 1. april 1976.
2) Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 681 af 28. marts 1980 om anvendelse af barneseler i daginstitutioner, dagpleje og døgninstitutioner for spæde børn.
3) Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 693 af 16. juni 1980 om vejledende regler for forældreindflydelse ved daginstitutioner, herunder særlige daginstitutioner for børn og unge.
4) Socialministeriets cirkulæreskrivelse nr. 177 af 31. oktober 1980 om anvendelse af særligt personale i daginstitutioner for børn og om gennemførelse af merindskrivning i disse institutioner samt om udbygning af dagplejen for 0-2 årige.
5) Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 3 af 31. marts 1981 om formidlet dagpleje.
6) Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 3 af 15. marts 1982 om vejledende retningslinjer for etablering og drift af legesteder m.v.
7) Socialministeriets cirkulære nr. 189 af 24. november 1982 om kommunalbestyrelsernes beslutningsgrundlag inden for dagforanstaltningsområdet.
8) Socialministeriets cirkulære nr. 156 af 18. december 1986 om dagpleje efter bistandsloven.
9) Socialministeriets cirkulære nr. 160 af 22. december 1986 om institutioner under kommunerne.
16.2 Fortsat gældende retningslinjer
For så vidt angår retningslinjer af betydning for dagtilbudsområdet, som fortsat må anses for gældende, kan der særligt fremhæves følgende:
1) Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 709 af 1. december 1980 om kursusvirksomhed for dagplejere.
2) Socialministeriets vejledning nr. 81 af 29. juni 1983 om adgang til at etablere forsøg efter bistandslovens § 138 b.
3) Socialministeriets skrivelse nr. 86 af 2. august 1985 til samtlige kommuner og amtskommuner om legestuer og legesteder.
4) Socialministeriets vejledning af 18. december 1985 om visse vedtægts- og overenskomstforhold for selvejende institutioner.
5) Socialministeriets cirkulære nr. 153 af 17. december 1986 om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysisk eller psykisk handicap.
6) Socialministeriets vejledning nr. 14 af 11. januar 1988 om klageregler og tilsyn på det sociale område.
7) Socialministeriets cirkulæreskrivelse af 16. marts 1989 til kommunalbestyrelserne om etablering af deltidstilbud for børn.
8) Socialministeriets vejledning nr. 172 af 11. december 1989 om tavshedspligt, videregivelse af fortrolige oplysninger m.v. inden for den sociale lovgivning.
9) Socialministeriets informationsskrivelse nr. 12 af 25. januar 1990 om at der ikke kan bevilges iværksætterydelse til privat børnepasning.
Underskrift 1
Socialministeriet, den 26. oktober 1990 Aase Olesen / Birthe Frederiksen
Bilag 1
Eksempel på overenskomst for selvejende daginstitutioner.
Overenskomst mellem kommunalbestyrelsen i . . . Kommune og bestyrelsen for . . . beliggende i . . . om institutionens drift som daginstitution for børn og unge (* 1) . . . (foreningens navn)/ om . . . (institutionens navn) drift som daginstitution for børn og unge (* 1).
Der er for institutionen oprettet vedtægt, der den . . . er godkendt af . . . (myndighedens navn).
I henhold til §§ 69-73 i lov om social bistand indgås følgende overenskomst:
Kapitel 14. Finansiering
For dagtilbud til børn med fysiske og/eller psykiske handicap efter § 95 a er der delt finansiering, således at kommunen og amtskommunen hver afholder 50 pct. af udgifterne, jf. § 135, stk.
§ 1.
Stk. 1. Antallet af pladser i institutionen fastsættes til . . . , der kun kan ændres efter aftale, jf. § 16. Samtlige pladser er til rådighed for kommunalbestyrelsen.
§ 2.
Stk. 1. Bestemmelse om optagelse i institutionen træffes af kommunalbestyrelsen efter aftale med institutionens ledelse.
§ 3.
Stk. 1. Institutionens leder varetager under ansvar over for bestyrelsen den pædagogiske ledelse og den daglige drift af institutionen.
§ 4.
Stk. 1. Institutionen holder åbent på følgende ugedage: . . .
Stk. 2. Den daglige åbningstid fastsættes af kommunalbestyrelsen. Meddelelse om ændringer i åbningstiden skal gives med rimeligt varsel.
§ 5.
Stk. 1. Antallet af stillinger ved institutionen og disse stillingers art fastsættes på institutionens af kommunalbestyrelsen godkendte årsbudget.
Stk. 2. Avancementsstillinger kan alene oprettes efter . . . (det pågældende kommunale forhandlingsorgans) godkendelse.
§ 6.
Stk. 1. Institutionens bestyrelse ansætter og afskediger personale inden for de rammer, der er fastsat i det af kommunalbestyrelsen godkendte budget, jf. §§ 7 og 9.
Stk. 2. Ansættelse og afskedigelse af institutionens leder sker under forbehold af kommunalbestyrelsens godkendelse. Institutionen må ved opslag af stillingen tage forbehold herom.
Stk. 3. Samme fremgangsmåde følges ved følgende stillinger: . . .
§ 7.
Stk. 1. Løn og andre ansættelsesvilkår for institutionens personale fastsættes i henhold til de af . . . (det pågældende kommunale forhandlingsorgan) efter forhandling med de for institutionens personale forhandlingsberettigede personaleorganisationer fastsatte bestemmelser (* 2).
§ 8.
Stk. 1. Beregning og udbetaling af lønninger sker ved kommunalbestyrelsens/institutionens foranstaltning.
§ 9.
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen afholder institutionens udgifter til driften som daginstitution for børn og unge på grundlag af det af kommunalbestyrelsen godkendte årsbudget og i henhold til retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Forslag til budget udarbejdes af kommunalbestyrelsen med institutionens bistand/ af institutionen og indsendes til kommunalbestyrelsen inden en af denne fastsat frist.
Stk. 3. Institutionen forpligter sig til nøje at overholde det af kommunalbestyrelsen godkendte budget samt til at indhente fornøden tillægsbevilling til dækning af uforudsete udgifter, før disse afholdes. Institutionen foretager en løbende budgetkontrol efter regler, der er fastsat af kommunalbestyrelsen.
§ 10.
Stk. 1. Institutionens bogholderi og regnskabsførelse varetages af kommunalbestyrelsen/institutionen. Når institutionen selv varetager de nævnte opgaver, indsendes regnskabet til kommunalbestyrelsen inden en af denne fastsat frist.
Stk. 2. Regnskabet revideres af en af kommunalbestyrelsen godkendt revisor.
§ 11.
Stk. 1. Til imødegåelse af institutionens daglige udgifter udbetaler kommunalbestyrelsen efter særlig aftale forskud.
Stk. 2. Betaling af ejendomsudgifter eller udgifter til husleje sker ved kommunalbestyrelsens/institutionens foranstaltning.
§ 12.
Stk. 1. Den endelige fastsættelse af kommunalbestyrelsens betaling af udgifter til institutionens drift sker på grundlag af institutionens årsregnskab, der skal omfatte både driftsregnskab og status, og aflægges i overensstemmelse med budgettets kontoplan.
§ 13.
Stk. 1. De udgifter, som kommunalbestyrelsen måtte udrede til institutionens om- eller tilbygning og til ekstraordinær vedligeholdelse og til ekstraordinær anskaffelse af inventar, betragtes som lån og skal sikres ved pant i institutionens ejendom.
Stk. 2. For institutioner i lejede lokaler kan de i stk. 1 nævnte lån til ekstraordinær anskaffelse af inventar sikres ved gældsbrev.
Stk. 3. Inventar, der er finansieret som anført i stk. 1 og 2 eller over et af kommunalbestyrelsen godkendt budget, må ikke fjernes fra institutionen uden kommunalbestyrelsens godkendelse.
§ 14.
Stk. 1. Institutionen må ikke uden kommunalbestyrelsens forudgående samtykke afhænde, pantsætte eller udleje institutionens faste ejendom(me) eller benytte ejendommen(e) til andet formål end til . . . (vedtægtens formål).
Stk. 2. Institutionen kan ikke uden kommunalbestyrelsens forudgående samtykke træffe beslutning om optagelse eller overtagelse af lån - ej heller ved mellemregning med andre institutioner - eller ændringer i lånevilkår eller forpligte sig ved kaution eller anden økonomisk garanti eller foretage ændring af vilkår for eventuelle eksisterende garantiforpligtelser eller lignende.
Stk. 3. Foretagender, der skal finansieres ved optagelse af lån, må ikke påbegyndes, forinden institutionen har opnået kommunalbestyrelsens samtykke til finansiering ved lån.
§ 15.
Stk. 1. Overenskomsten kan af begge parter opsiges med . . . måneders varsel til den første i en måned.
§ 16.
Stk. 1. Aftaler indgået mellem kommunalbestyrelsen og institutionens bestyrelse vedrørende nærmere enkeltheder om institutionsdriften, herunder fastsættelse af de under § 1 nævnte bestemmelser om antallet og alderssammensætningen af indskrevne børn, kan indeholdes i protokollerede tillæg til overenskomsten.
Stk. 2. Overenskomstparterne kan anmode om genforhandling af de i sådanne tillæg fastsatte bestemmelser. ---------------------------------- --------------------------------- (for institutionen) (for kommunalbestyrelsen) Noter til bilag 1: (* 1) F.eks. aldersintegreret institution/vuggestue/børnehave/legestue/fritidshjem/fritidsklub/u (* 2) Jf. nu Indenrigsministeriets regler om tilsynet med løn og øvrige ansættelsesforhold for personale ved selvejende børneforsorgsinstitutioner.
Bilag 2.
Eksempel på aftale mellem puljeordningen og kommunen.
Aftale mellem kommunalbestyrelsen i . . . Kommune og bestyrelsen for . . . / forældrekredsen . . . / virksomheden . . . / om drift af puljeordningen . . . som dagtilbud for børn.
I henhold til § 70 i bistandsloven indgås følgende aftale:
Bestyrelsen for . . . / forældrekredsen . . . / virksomheden . . .
er modtager af det offentlige tilskud efter bistandslovens § 70 og står dermed som ansvarlig for dette.
Puljeordningen drives fra lokaler i . . . og omfatter max. . . .
antal børn i alderen . . . Ændringer i lokaleforhold og børnetal/aldersgrænser kræver kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse.
Fra . . . Kommune modtager puljeordningen et beløb kr. . . . pr. år pr. barn i driftstilskud (på baggrund af et driftsbudget). For børn under (fx 3 år eller skolealderen) er beløbet kr. . . . pr.
år pr. barn. Tilskuddets størrelse kan efter aftale ændres med .
. . måneders varsel.
Tilskuddet udbetales den (dato, fx 10.) i månederne (fx hvert kvartal). Tilskuddet udbetales forud på baggrund af det antal børn, der er indskrevet den 1. i udbetalingsmåneden. Inden udbetalingen finder sted, reguleres udbetalingen i forhold til det faktiske børnetal og det udbetalte tilskud i foregående kvartal.
Puljeordningen fastsætter ordningens åbningstid, der dog mindst skal være . . . timer om ugen.
Puljeordningens leder varetager under ansvar for puljeordningen den pædagogiske ledelse og den daglige ledelse og drift af puljeordningen.
Puljeordningen ansætter og afskediger personale inden for de rammer, der er fastsat i budgettet.
Ændringer i puljeordningens åbningstid og personalesammensætning skal meddeles til kommunalbestyrelsen.
Puljeordningen er åben for børn, der kræver en særlig indsats, og for disse børn forhøjes kommunens tilskud efter konkret aftale.
Bestemmelse om optagelse af børn til puljeordningen foretages af kommunen gennem den centrale pladsanvisning / træffes af puljeordningen efter nærmere aftale / træffes af begge parter i fællesskab efter nærmere aftale. Træffer puljeordningen bestemmelse om optagelse af børn, skal den underrette kommunalbestyrelsen om, hvilke børn der er optaget i ordningen.
Virksomheden . . . indstiller børn af . . .'s medarbejdere til kommunalbestyrelsen, der varetager visitationen til alle pladserne i puljeordningen. Optagelse i puljeordningen af børn fra anden kommune er betinget af, at kommunen har opnået aftale om refusion fra barnets bopælskommune.
Puljeordningen fastsætter selv forældrebetalingens størrelse.
Forældrebetalingen kan dog ikke overstige kr. . . ., svarende til max. 35 pct. af udgifterne ved et tilsvarende kommunalt pasningstilbud. Reglerne om nedsættelse eller bortfald af forældrebetalingen efter Socialministeriets bekendtgørelser gælder også for puljeordningen. Det samme gælder kommunens eventuelle egne regler om søskendemoderation. Det påhviler lederen af puljeordningen at gøre forældrene bekendt med reglerne om nedsættelse eller bortfald af betalingen.
. . . Kommune fører tilsyn med puljeordningen.
Forældrebetalingen opkræves af puljeordningen/kommunen.
Beregning og udbetaling af lønninger foretages af puljeordningen / sker ved kommunalbestyrelsens foranstaltning.
Ved eventuel oparbejdelse af underskud (fx ved manglende forældrebetaling, større uforudsete vikarudgifter eller lignende) er puljeordningen forpligtet til snarest at underrette kommunalbestyrelsen herom.
Puljeordningens bogholderi og regnskabsførelse varetages af puljeordningen/kommunalbestyrelsen. Inden den (dato) indsendes revideret regnskab til kommunen for foregående kalenderår.
Puljeordningen er ansvarlig for opfyldelse af de krav, som måtte følge af anden lovgivning, og puljeordningen hæfter selv for de aftaler m.v., den har indgået.
Ved puljeordningens ophør skal en eventuel formue anvendes til et lignende socialt formål, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
Denne aftale kan opsiges af begge parter med (mindst 3/. . .) måneders varsel.