Cirkulæreskrivelse om ophævelse af cirkulære af 1. oktober 1990 om arbejdstid og arbejdspenge samt ydelser til kost og selvforvaltning til indsatte beskæftiget i kriminalforsorgen m.v. (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1990/219@1990-11-29/da
Indhold
Ved skrivelse af 1. oktober 1990 fremsendte direktoratet cirkulære om arbejdstid og arbejdspenge samt ydelser til kost og selvforvaltning til indsatte beskæftiget i kriminalforsorgen, vejledning om cirkulære om arbejdstid og arbejdspenge samt ydelser til kost og selvforvaltning til indsatte beskæftiget i kriminalforsorgen, samt cirkulæreskrivelse om arbejdspengesatser samt ydelser til kost og selvforvaltning til indsatte beskæftiget i kriminalforsorgen.
Af nævnte skrivelse fremgik, at de nye regler skulle træde i kraft pr. 1. januar 1991. Da det imidlertid har vist sig at være nødvendigt med justeringer, har direktoratet fundet det nødvendigt at ophæve det nævnte cirkulære m.v.
Cirkulære af 13. september 1978 om arbejdstid og arbejdspenge for indsatte, der beskæftiges ved kriminalforsorgens foranstaltning, vejledning af 30. september 1988 om ændring af cirkulære om arbejdstid og arbejdspenge for indsatte, der beskæftiges ved kriminalforsorgens foranstaltning, og cirkulæreskrivelse af 27. juli 1990 om arbejdspengesatser m.v. er derfor fortsat gældende indtil videre.
Direktoratet vil fremsende et nyt cirkulære/vejledning og arbejdspengesatser med en ændret ikrafttrædelsesdato.
Anders Troldborg
/Carsten Michelsen