Gelex

Værdiansættelse af pelsdyr for indkomståret 1990 (* 1)

OphævetVersion 1990-12-31fra 1990-12-31 til 1996-11-13
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1990/249@1990-12-31/da

Indhold
  1. Indledning

Pelsdyravlere skal opgøre værdien af deres besætning efter reglerne i varelagerloven, lovbekendtgørelse nr. 564 af 21. august 1987, jf. SD-cirkulære 1988-59 af 22. december om levende dyr.

Efter § 1, stk. 1, i varelagerloven kan varelageret opgøres på grundlag af 1) dagsprisen ved regnskabsårets slutning, 2) indkøbsprisen eller 3) fremstillingsprisen, såfremt varen er fremstillet i egen virksomhed. I det herefter opgjorte beløb kan der foretages et nedslag på indtil 30%. Der henvises herom til ligningsvejledningen, L 3.6.1.

Ved opgørelse af fremstillingsprisen skal medregnes de direkte afholdte udgifter, såsom foder, fremmed medhjælp m.v. Indirekte produktionsomkostninger, såsom husleje, administrationsomkostninger m.v. kan medregnes, men der stilles ikke krav herom.

Til brug ved skatteansættelsen for pelsdyrsavlere for indkomståret 1990 har Ligningsrådet fastsat følgende vejledende fremstillingspriser:

Mink, herunder avlsdyr, dyr til pelsning samt skind 65 kr. Chinchilla 65 kr. Blå- og sølvræve, herunder avlsdyr, dyr til pelsning samt skind 90 kr. Unger under 3 måneder af de forannævnte pelsdyr 0 kr.

Værdierne kan anvendes ved værdiansættelsen i stedet for den faktiske fremstillingspris, beregnet på grundlag af virksomhedens regnskab.

Carsten Jarlov

Hans Jørgen Mortensen

Versioner

  1. 1990-12-31 · til 1996-11-13