Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1990/38@1990-03-23/da

Indhold

1. Indledning
2. Kapitel 1. Landbrugspligt m.v. (lovens §§ 2-5)
   1. § 1.
   2. § 2.
   3. § 3.
   4. § 4.
   5. § 5.
   6. § 6.
   7. § 7.
   8. § 8.
   9. § 4, stk.
   10. § 9.
   11. § 10.
   12. § 11.
   13. § 12.
   14. § 13.
   15. § 14.
3. Kapitel 2. Landbrugsejendommes drift m.v. (lovens §§ 7-8)
   1. § 15.
   2. § 16.
   3. § 17.
   4. § 18.
   5. § 19.
   6. § 20.
   7. § 21.
   8. § 22.
   9. § 23.
   10. § 24.
   11. § 25.
   12. § 26.
   13. § 27.
   14. § 28.
   15. § 29.
   16. § 30.
4. Kapitel 3. Samdrift og forpagtning (lovens §§ 9-12)
   1. § 31.
   2. § 32.
   3. § 33.
   4. § 34.
   5. § 35.
   6. § 36.
   7. § 37.
   8. § 38.
5. Kapitel 4. Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme (lovens §§ 13 og 14)
   1. § 39.
   2. § 40.
   3. § 41.
   4. § 42.
   5. § 43.
   6. § 44.
   7. § 45.
6. Kapitel 5. Personers erhvervelse af hele landbrugsejendomme (lovens §§ 16-18)
   1. § 46.
   2. § 47.
   3. § 48.
   4. § 49.
   5. § 50.
   6. § 51.
   7. § 52.
   8. § 53.
   9. § 54.
   10. § 55.
   11. § 56.
   12. § 57.
   13. § 58.
   14. § 59.
   15. § 60.
   16. § 61.
   17. § 62.
   18. § 18, stk.
   19. § 63.
7. Kapitel 6. Personers erhvervelse af anparter i landbrugsejendomme (lovens § 18a)
   1. § 64.
   2. § 65.
   3. § 66.
   4. § 67.
   5. § 68.
   6. § 69.
   7. § 70.
   8. § 71.
   9. § 72.
8. Kapitel 7. Selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme (lovens §§ 20-22)
   1. § 73.
   2. § 74.
   3. § 75.
   4. § 76.
   5. § 77.
   6. § 78.
   7. § 79.
   8. § 80.
   9. § 81.
9. Kapitel 8. Generelle bestemmelser (lovens §§ 23-30 a)
   1. § 82.
   2. § 83.
   3. § 84.
   4. § 85.
   5. § 86.
   6. § 87.
   7. § 88.
10. Underskrift 1

I medfør af § 30, stk. 4, i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989 (landbrugsloven), og § 6 i bekendtgørelse nr. 808 af 15. december 1989 om administrationen af landbrugsloven m.v. fastsættes:

Kapitel 1. Landbrugspligt m.v. (lovens §§ 2-5)

§ 1.

Stk. 1. Enhver ejendom, der i matriklen er noteret som en landbrugsejendom, er ifølge lovens § 2 undergivet landbrugspligt. Arealer, der ved vurderingen til ejendomsværdi og grundværdi er vurderet sammen med en landbrugsejendom, er normalt også omfattet af landbrugspligten.

Stk. 2. Landbrugspligt indebærer, at en ejendom er omfattet af landbrugslovens bestemmelser om drift, samdrift, forpagtning, sammenlægning, erhvervelse m.v.

Stk. 3. Ændring af landbrugspligtens omfang sker ved registrering af udstykning, sammenlægning m.v. i matriklen, jf. § 1 i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 551 af 15. august 1989 om udstykningssager m.v. vedrørende landbrugsejendomme.

Stk. 4. Hvis jordbrugskommissionen bliver opmærksom på, at et særskilt matrikuleret areal, der ejes og drives sammen med en landbrugsejendom, ikke er vurderet sammen med landbrugsejendommen, skal jordbrugskommissionen anmode vurderingsmyndighederne om at undersøge og eventuelt berigtige vurderingen.

Stk. 5. Hvis jordbrugskommissionen bliver opmærksom på, at der er fejl i noteringen af en landbrugsejendom i matriklen, skal jordbrugskommissionen anmode Kort- og Matrikelstyrelsen om at undersøge og eventuelt berigtige noteringen i matriklen.

§ 2.

Stk. 1. Notering af en ejendom som landbrugsejendom efter lovens § 3 kan ske efter ansøgning, eller når jordbrugskommissionen bliver opmærksom på, at en ejendom opfylder betingelserne.

Stk. 2. En ejendom uden bygninger kan efter ansøgning i særlige tilfælde noteres som en landbrugsejendom, hvis ejendommen ejes og drives sammen med anden landbrugsejendom i overensstemmelse med reglerne i lovens § 8, stk. 4, og der tinglyses deklaration i overensstemmelse med cirkulærets § 26, stk. 5.

Stk. 3. Ved vurderingen af, om en ansøgning om notering af en ejendom som landbrugsejendom kan imødekommes, skal der lægges vægt på, om ejendommen på en hensigtsmæssig måde kan anvendes som en selvstændig jordbrugsbedrift.

Stk. 4. Hvis en ejendom, der ikke er noteret som landbrugsejendom i matriklen, ved vurderingen til ejendomsværdi og grundværdi er vurderet som landbrug eller på anden måde fremtræder som en landbrugsejendom, skal jordbrugskommissionen undersøge, om ejendommen opfylder betingelserne i lovens § 3 for at kunne noteres som en landbrugsejendom. Hvis betingelserne er opfyldt, anmodes Kort- og Matrikelstyrelsen om at notere ejendommen som landbrugsejendom i matriklen.

Stk. 5. En ejendom, der tidligere er fritaget for landbrugspligt, noteres normalt kun, hvis der er sket ændringer, der kan begrunde en ny notering som landbrugsejendom.

§ 3.

Stk. 1. Landbrugsplanlægningen, jf. lovens § 3a, indgår i administrationsgrundlaget for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser og i region- og kommuneplanlægningen.

§ 4.

Stk. 1. Reglerne i lovens § 4, stk. 1 , om ophævelse af landbrugspligt kan normalt kun anvendes, hvis landbrugsjorden skal inddrages til ikke-jordbrugsmæssige formål af varig karakter, f.eks. bymæssige formål, bebyggelse eller andre faste anlæg. Det samme gælder ved etablering af større søarealer i forbindelse med naturgenopretning efter naturforvaltningsloven. Reglerne kan dog også anvendes på skovarealer, jf. cirkulærets § 11.

Stk. 2. Ved ophævelse af landbrugspligten på en del af en landbrugsejendom ved udstykning skal en eventuel restejendom fortsat være forsynet med en beboelsesbygning, medmindre der dispenseres fra bygningskravet i lovens § 7, stk. 1, eller kravet er bortfaldet efter lovens § 8, stk. 4. Se cirkulærets §§ 12, 17 og 26.

Stk. 3. Reglerne i lovens § 4, stk. 1, om ophævelse af landbrugspligt kan derimod normalt ikke anvendes, hvis der er tale om en anvendelse af et areal til ikke-jordbrugsmæssige formål af midlertidig karakter, f.eks. råstofindvinding, losseplads, golfbane eller campingplads. Der kan i disse tilfælde i stedet meddeles tilladelse efter lovens §§ 7 eller 7a uden ophævelse af landbrugspligten.

Stk. 4. Betingelserne for ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4, stk. 1, skal også opfyldes, hvis der er tale om ekspropriation, f.eks. til offentlige formål, vejanlæg m.v. Er der ved ekspropriationen medfulgt arealer, der ikke skal anvendes til det pågældende formål, har den eksproprierende myndighed pligt til snarest muligt at afhænde disse arealer til sammenlægning med anden landbrugsejendom, jf. lovens § 4 , stk. 3.

§ 5.

Stk. 1. Arealgrænsen på 2000 m2 for parceller i det åbne land, der agtes anvendt til bebyggelse m.v., kan fraviges efter lovens § 4, stk. 1, nr. 2 og 3 , når særlige forhold taler for det. En fravigelse kan navnlig ske for at tilgodese befolkningsudviklingen i landdistrikterne ved udstykning til helårsbeboelse og mindre erhvervs-og industrivirksomheder og ved supplering af sådanne parceller. Ved vurderingen af, om landbrugspligten kan ophæves, skal der lægges vægt på, 1) at der er tale om arealer til bebyggelse, have, parkering, lagerplads, afskærmende beplantning og lign. formål, 2) at parcellen får en naturlig afgrænsning i marken i forhold til eksisterende skel, veje, hegn, mindre træbevoksninger, vandhuller, skrænter m.v., herunder at parcellen normalt kun omfatter en lod, og 3) at de jordbrugsmæssige interesser tilgodeses ved, at der tages hensyn til jordernes bonitet og til, at der ikke opstår en uhensigtsmæssig arrondering af landbrugsjorderne.

Stk. 2. Ophævelse af landbrugspligt på jordbrugsparceller, der agtes anvendt til opførelse af beboelsesbygninger kombineret med hobbyprægede, jordbrugsmæssige formål, kan normalt godkendes, hvis parcellerne er under 1 ha, og der gennemføres lokalplan for området.

§ 6.

Stk. 1. Landbrugspligten kan efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3 , tillades ophævet på jorder, der ligger uden for områder, der i lokalplan eller lignende er udlagt til bymæssige formål, når særlige forhold taler for det, jf. cirkulærets §§ 7-10.

Stk. 2. Ved vurderingen skal der lægges vægt på, 1) at tilgodese de hensyn, der varetages gennem loven, ved en restriktiv praksis med hensyn til ophævelse af landbrugspligt i det åbne land, og 2) at tilgodese de hensyn, der generelt søges varetaget ved region- og kommuneplanlægningen og ved lokalplanlægningen, jf. § 1 i Landbrugsministeriets cirkulære nr. 36 af 8. marts 1990 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen.

§ 7.

Stk. 1. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3 , på arealer, der senere påtænkes inddraget til bymæssige formål, f.eks. efter gennemførelse af lokalplan, kan tillades, hvis de 018dbrugsmæssige interesser tilgodeses, jf. cirkulærets § 6, stk. 2. Er arealerne ikke ved kommuneplanen udlagt til bymæssige formål m.v., skal der normalt stilles betingelse om tinglysning af deklaration om, at arealerne skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, hvis de ikke anvendes til det ansøgte formål inden en vis frist, jf. lovens § 4, stk. 3 og 4.

Stk. 2. Landbrugspligten kan normalt ikke tillades ophævet efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, hvis et areal ønskes erhvervet med henblik på mageskifte med anden landbrugsejendom for at fremskaffe arealer til bymæssige formål. Er der ved opkøb af arealer til bymæssige formål medfulgt et mindre areal, der på længere sigt skal anvendes til jordbrug, kan landbrugspligten dog tillades ophævet på betingelse af, at der tinglyses deklaration om, at arealet inden en vis frist afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, jf. lovens § 4, stk. 3.

§ 8.

Stk. 1. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens

§ 4, stk.

Stk. 1. Reglerne i lovens § 4, stk. 1 , om ophævelse af landbrugspligt kan normalt kun anvendes, hvis landbrugsjorden skal inddrages til ikke-jordbrugsmæssige formål af varig karakter, f.eks. bymæssige formål, bebyggelse eller andre faste anlæg. Det samme gælder ved etablering af større søarealer i forbindelse med naturgenopretning efter naturforvaltningsloven. Reglerne kan dog også anvendes på skovarealer, jf. cirkulærets § 11.

Stk. 2. Ved ophævelse af landbrugspligten på en del af en landbrugsejendom ved udstykning skal en eventuel restejendom fortsat være forsynet med en beboelsesbygning, medmindre der dispenseres fra bygningskravet i lovens § 7, stk. 1, eller kravet er bortfaldet efter lovens § 8, stk. 4. Se cirkulærets §§ 12, 17 og 26.

§ 9.

Stk. 1. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3 , på arealer, der påtænkes anvendt til private rekreative formål, jagt, fiskeri, naturgrund eller lign. formål, kan normalt ikke tillades, jf. § 6, stk. 2. Bestemmelsen skal administreres restriktivt.

§ 10.

Stk. 1. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3 , på arealer, der påtænkes fraskilt med bestående driftsbygninger til en fortsat jordbrugsmæssig anvendelse eller med henblik på opførelse af nye bygninger til jordbrugsproduktion, f.eks. svine- eller kyllingeproduktion, kan normalt ikke tillades. Det samme gælder arealer, som skal anvendes til fortsat jordbrugsmæssig drift, f.eks. frilandsgartneri eller dyrkning af juletræer.

Stk. 2. Landbrugspligten kan dog tillades ophævet, hvis der er tale om udstykning af det hertil nødvendige areal med henblik på oprettelse af en pelsdyrfarm eller et dambrug, der ikke opfylder betingelserne for at kunne noteres som en landbrugsejendom efter lovens § 3, f.eks. hvis der ikke ønskes opført beboelsesbygning. Der skal normalt stilles betingelse om tinglysning af deklaration om, at arealet skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, når anvendelsen ophører, jf. lovens § 4, stk. 3 og 4.

§ 11.

Stk. 1. Landbrugspligten kan efter lovens § 4, stk. 2 , ophæves på fredskovsarealer, der er over 35 ha, hvis de derefter noteres i matriklen som en samlet ejendom med fredskovspligt, jf. skovlovens §§ 8 og 12. Fredskovspligtige arealer, der ikke er bevokset med skov, omfattes ikke umiddelbart af bestemmelsen, og de kan ikke medregnes i de 35 ha. Det gælder f.eks. større landbrugsarealer, moser, heder, strandenge, søer m.v., i det omfang arealerne ikke tilplantes med skov. Mindre arealer uden skovbevoksning, der indgår som en naturlig bestanddel af skovarealerne, kan dog medregnes i skovarealet.

Stk. 2. Ophævelse af landbrugspligten på fredskovspligtige naturarealer, der indgår som en naturlig del af en skovejendom, hvor det egentlige skovareal overstiger 35 ha, kan ske ved dispensation i medfør af lovens § 4, stk. 1, nr. 3. Landbrugspligten kan derimod normalt ikke ophæves på arealer af landbrugsmæssig interesse, herunder engarealer, der er velegnede til græsning. Sådanne arealer må derfor fraskilles til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom i forbindelse med ophævelse af landbrugspligten på en skovejendom.

Stk. 3. Ophævelse af landbrugspligt på fredskovsarealer under 35 ha kan tillades, hvis arealerne sammenlægges med andre skovarealer til en skovejendom, der efter suppleringen overstiger 35 ha og noteres i matriklen som en samlet ejendom med fredskovspligt.

Stk. 4. Ophævelse af landbrugspligt på arealer, der agtes tilplantet, kan tillades efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, hvis skovarealerne vil overstige 35 ha, eller arealerne sammenlægges med fredskovsarealer, der efter suppleringen overstiger 35 ha. Der skal stilles betingelse om, at arealerne pålægges fredskovspligt og noteres som en samlet ejendom med fredskovspligt, normalt inden landbrugspligten tillades ophævet, således at landbrugspligten kan slettes i matriklen samtidig med notering om fredskovspligt, jf. lovens § 4, stk. 4. Der skal endvidere normalt stilles betingelse om tinglysning af deklaration om, at arealerne skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, hvis de ikke tilplantes inden en vis frist, normalt 3 år, eller hvis fredskovspligten ophæves som følge af, at det viser sig, at arealerne er uegnet til fredskov. Ved skovplantning gælder tillige reglerne i cirkulærets § 20.

§ 12.

Stk. 1. Arealgrænserne på 2 ha og 0,5 ha i lovens § 4, stk. 6 , kan ikke fraviges ved fradrag af arealer, f.eks. under hensyn til jordernes bonitet. Er ejendommen over 2 ha, kan landbrugspligten kun ophæves efter reglerne i lovens § 4, stk. 1, jf. cirkulærets §§ 4-11.

Stk. 2. Er ejendommen under 2 ha, kan landbrugspligten ophæves uden tilladelse fra jordbrugskommissionen, bortset fra situationer, hvor ejendommen er uden beboelsesbygning efter reglerne i lovens § 8, stk. 4 og stk. 7.

§ 13.

Stk. 1. I medfør af lovens § 4, stk. 7 , er ved bekendtgørelse nr. 551 af 15. august 1989 om udstykningssager m.v. vedrørende landbrugsejendomme fastsat regler, hvorefter nærmere angivne sager om udstykning og ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4 kan gennemføres uden tilladelse fra jordbrugskommissionen på grundlag af en erklæring fra en praktiserende landinspektør.

Stk. 2. Er landinspektøren i tvivl om, hvorvidt der er grundlag for at afgive landinspektørerklæring efter reglerne i stk. 1, skal sagen forelægges jordbrugskommissionen som en ansøgning. Hvis landinspektøren kan afgive erklæring om ophævelse af landbrugspligt vedrørende en del af parcellerne i en udstykningssag, skal jordbrugskommissionen alene træffe afgørelse for så vidt angår de øvrige parceller.

§ 14.

Stk. 1. Ved udstykning og sammenlægning m.v. af landbrugsejendomme, der forudsætter registrering i matriklen, jf. lovens § 5 , har en tilladelse efter landbrugsloven først fuld retsvirkning, når der er opnået alle nødvendige tilladelser efter anden lovgivning, og der er meddelt endelig tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Se også lovens § 23, stk. 2, om bortfald af tilladelser.

Stk. 2. Ved ophævelse af landbrugspligt på en hel landbrugsejendom skal jordbrugskommissionen give meddelelse til Kort- og Matrikelstyrelsen.

Kapitel 2. Landbrugsejendommes drift m.v. (lovens §§ 7-8)

§ 15.

Stk. 1. Kravet om, at en landbrugsejendom drives som et selvstændigt brug, jf. lovens § 7, stk. 1, er af begrænset selvstændig rækkevidde, idet lovens bestemmelser om erhvervelse af mere end een landbrugsejendom og om samdrift, jf. cirkulærets § 31, hjemler meget væsentlige undtagelser. Ved vurderingen af, om en landbrugsejendom drives som et selvstændigt brug, skal der lægges vægt på, 1) om ejendommen er beboet af ejeren, en forpagter eller en bestyrer, der forestår den daglige drift af ejendommen (driftsleder), 2) om ejendommen i så fald drives på den pågældende ejers eller forpagters regning og risiko, og 3) om ejendommen indgår i et driftsfællesskab med anden landbrugsejendom med hensyn til driftsledelse, arbejdskraft, maskiner, besætning, sædskifte, avl, dyrkning m.v., og da i hvilket omfang.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om en landbrugsejendom er forsynet med en passende beboelsesbygning, jf. lovens § 7, stk. 1, skal der lægges vægt på, om boligen kan anvendes til helårsbeboelse for en familie med sædvanlig husførelse. I tilfælde, hvor der er tale om opførelse af en ny beboelsesbygning til opfyldelse af lovens bygningskrav, gælder følgende: 1) Beboelsesbygningen skal normalt have et boligareal på mindst 120 m2. 2) Beboelsesbygningen må ikke med hensyn til størrelse og karakter overstige, hvad der er foreneligt med kravet om, at en landbrugsejendom skal drives på forsvarlig erhvervsmæssig måde, jf. stk. 3. 3) Selv om flere personer i fællesskab eller et selskab kan erhverve en landbrugsejendom, giver dette ikke i sig selv ret til opførelse af flere beboelsesbygninger eller til opførelse af en beboelsesbygning, hvis størrelse og karakter overstiger begrænsningerne i stk. 3.

Stk. 3. Ved vurderingen af, om en landbrugsejendom drives på forsvarlig erhvervsmæssig måde, jf. lovens § 7, stk. 1, 2. pkt., skal der lægges vægt på, at ejendommen drives jordbrugsmæssigt på en måde, der tilsigter så vidt muligt at forrente den investerede kapital og skaffe ejeren et driftsmæssigt overskud, jf. § 3 i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 549 af 15. august 1989 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven. I tilfælde, hvor der er tale om opførelse af nye bygninger, skal der endvidere lægges vægt på, 1) at der er et passende forhold mellem ejendommens bygninger og dens jordtilliggende, jf. dog lovens § 8, stk. 4, og 2) at der ikke opføres bygninger af en størrelse eller karakter, der kan forringe ejendommens erhvervsmæssige, jordbrugsmæssige udnyttelsesmuligheder og hindre, at ejendommen senere kan sælges til en landmand til en erhvervsmæssig, jordbrugsmæssig drift.

Stk. 4. Opførelse af bygninger til jordbrugsmæssige formål i tilknytning til en landbrugsejendoms drift, herunder såvel beboelsesbygning som driftsbygninger, kan som hovedregel ske uden tilladelse efter lovens § 7, stk. 1, idet sådanne bygninger normalt anses for nødvendige for ejendommens drift. Det gælder både tilfælde, hvor bygningerne opføres af ejeren, og hvor driftsbygninger opføres af en lejer, jf. bl.a. lovens § 12, stk. 1, nr. 5. Se også cirkulærets § 22.

Stk. 5. Opførelse af bygninger til ikke-jordbrugsmæssige formål, f.eks. rideskole, dyrepension, dyreklinik, turisme eller til mindre håndværks- og industrivirksomhed eller lager- og kontorformål, kan efter lovens § 7, stk. 1, ske i det omfang, det er foreneligt med de ovenfor i stk. 3 angivne retningslinier. Det samme gælder bygningsanlæg, der går ud over bedriftens egen produktion, f.eks. oplagring, behandling eller forarbejdning af korn, foderstoffer, halm m.v. eller til maskinstationvirksomhed.

Stk. 6. Jordbrugskommissionen kan afgive en vejledende udtalelse til brug for andre myndigheders afgørelse af, hvorvidt en bebyggelse må anses for erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom, jf. § 7 i lov om by- og landzoner og § 47 i naturfredningsloven.

§ 16.

Stk. 1. Bopælskravet i lovens § 7, stk. 2 , adskiller sig fra bopælskravet i lovens §§ 16-17a og § 18a, stk. 2, ved, at det kan opfyldes af ejeren eller en forpagter eller bestyrer, der driver ejendommen, og at det gælder uden tidsbegrænsning, jf. § 2 i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 549 af 15. august 1989 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven.

Stk. 2. Bopælskravet i lovens § 7, stk. 2, anses ikke opfyldt ved ferie- og weekendophold. Det gælder dog ikke forhold, der er lovligt etableret før den 1. januar 1979, hvor en person i overensstemmelse med den tidligere, lempeligere fortolkning har anvendt ejendommens beboelse til ferie- og weekendophold og drevet ejendommen lovligt, f.eks. ved hjælp af maskinstation fra en fast bopæl andetsteds.

§ 17.

Stk. 1. Ved vurderingen af, om der kan gives dispensation efter lovens § 7, stk. 3 , fra kravet om beboelsesbygning, skal der lægges vægt på, 1) om ejendommen ligger i byzone, i sommerhusområde eller inden for en landzonelokalplan, og om jorderne i nær fremtid påregnes at overgå til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, og 2) om bestemmelserne i lovens § 8, stk. 4 eller stk. 7, kan bringes i anvendelse. Se cirkulærets §§ 26, 29 og 30.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om der kan gives dispensation efter lovens § 7, stk. 3, fra bopælskravet, skal der lægges vægt på, 1) om der er tale om en kortere periode, hvor driftslederen (ejeren eller en forpagter eller bestyrer) er forhindret i at bo på ejendommen, 2) om driftslederen bor i nærheden af ejendommen, og 3) om betingelserne i lovens §§ 16-17a og 18a er til hinder for en dispensation. Se §§ 50, 51 og 55.

Stk. 3. Ved vurderingen af, om der i forbindelse med opførelse af bygninger på en landbrugsejendom kan gives dispensation efter lovens § 7, stk. 3, fra kravet om forsvarlig erhvervsmæssig drift, skal der lægges vægt på, 1) om der er tale om en jordbrugsmæssig virksomhed, f.eks. svinefarm, der skal indgå som et led i driften af flere jordbrugsbedrifter, eller 2) om der er tale om en ikke-jordbrugsmæssig virksomhed, der tager sigte på særlige formål, herunder almene sociale, undervisningsmæssige, sundhedsmæssige, fredningsmæssige eller lign. formål.

Stk. 4. En tilladelse efter lovens § 7, stk. 3, skal normalt tidsbegrænses, medmindre arealet er omfattet af en lokalplan. Der kan normalt ikke gives tilladelse for et længere tidsrum end 30 år.

Stk. 5. En tilladelse kan bl.a. betinges af, at der tinglyses deklaration om, at eventuelle bygninger og anlæg, der etableres i forbindelse med en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, fjernes, når denne anvendelse ophører. Se også om vilkår i lovens § 7, stk. 3.

§ 18.

Stk. 1. Kravet i lovens § 7a, stk. 1 , om, at jorderne til en landbrugsejendom skal udnyttes på forsvarlig jordbrugsmæssig måde i det omfang, de er egnede hertil (»dyrkningspligten«), er ikke til hinder for ekstensive driftsformer, f.eks. græsning, eller at jorderne i en periode henligger helt ubenyttede, f.eks. ved braklægning.

Stk. 2. Kravet om, at ingen del af en landbrugsejendoms jorder må tages i brug til anden anvendelse, uden at der indhentes tilladelse efter landbrugsloven, gælder enhver ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, uanset om jorderne kan dyrkes eller ej. Mindre arealer kan dog inddrages til ikke-jordbrugsmæssige formål, jf. § 19.

§ 19.

Stk. 1. Bestemmelsen i lovens § 7a, stk. 2, nr. 1 , om udnyttelse af forekomster i jorden i begrænset omfang forudsætter, at der ikke er tale om en erhvervsmæssig råstofindvinding, jf. § 7 i lov om råstoffer.

Stk. 2. Bestemmelsen i lovens § 7a, stk. 2, nr. 2, om udnyttelse af en mindre del af en landbrugsejendom til begrænsede, ikke-jordbrugsmæssige formål, er ikke til hinder for, at mindre arealer gives i brug til andet, ikke-jordbrugsmæssigt formål, der eventuelt helt kan udelukke en jordbrugsmæssig udnyttelse af arealet, f.eks. ved anbringelse af elmaster og sømærker. Det samme gælder anbringelse af mindre vindmøller, etablering af vandhuller m.v. Se også § 35, stk. 4.

§ 20.

Stk. 1. I medfør af lovens § 7a, stk. 3 , er fastsat nærmere regler for skovplantning. Reglerne skal sikre, at der ikke foretages skovplantning inden for områder, der i regionplanlægningen er udlagt eller påtænkes udlagt som områder, hvor skovtilplantning er uønsket, jf. Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 552 af 15. august 1989 om skovplantning på landbrugsejendomme. Disse regler gælder dog ikke dyrkning af pyntegrønt og juletræer i kort omdrift.

Stk. 2. I sager vedrørende skovplantning på en landbrugsejendom skal jordbrugskommissionen påse, at der ikke foretages skovplantning i strid med ovennævnte regler. Det samme gælder, hvis der ønskes foretaget skovplantning med henblik på ophævelse af landbrugspligten mod pålæggelse af fredskovspligt, jf. cirkulærets § 11, stk. 4.

§ 21.

Stk. 1. Tilladelse til en ikke-jordbrugsmæssig udnyttelse af landbrugsjorder, f.eks. til anlæg af golfbane, motorbane, losseplads, fyldplads, skydebane og lign. kan efter lovens § 7a, stk. 4 , gives, hvis særlige forhold taler for det. Det samme gælder ved etablering af en sø i forbindelse med naturgenopretning. Ved vurderingen skal der lægges vægt på at tilgodese de hensyn, der generelt søges varetaget ved region- og kommuneplanlægningen og ved lokalplanlægningen, jf. § 6, stk. 2.

Stk. 2. En tilladelse efter lovens § 7a, stk. 4, skal normalt tidsbegrænses, medmindre arealet er omfattet af en lokalplan. Der kan normalt ikke gives tilladelse for et længere tidsrum end 30 år.

Stk. 3. En tilladelse kan bl.a. betinges af, at der tinglyses deklaration om, at jorderne behandles, så de igen kan anvendes jordbrugsmæssigt, og at eventuelle bygninger og anlæg, der etableres i forbindelse med den ikke-jordbrugsmæssige anvendelse, fjernes, når denne anvendelse ophører. Efterbehandlingsvilkårene fastsættes dog under hensyn til retningslinier i region- og kommuneplanlægningen. Det er normalt en forudsætning, at miljømyndighederne påser, at der ikke opstår risiko for forurening af grundvand og af landbrugsafgrøder, der kan indgå i fødevareproduktionen.

§ 22.

Stk. 1. Bestemmelsen i lovens § 7b indeholder mulighed for, at der på en landbrugsejendom kan drives en række specialiserede virksomheder af jordbrugsmæssig karakter og visse andre produktioner, der naturligt kan indgå i driften af landbrugsejendomme, f.eks. sneglefarme, regnormefarme, kaninhold, fasanerier og akvakulturer af forskellig art.

Stk. 2. Virksomheder af anden, ikke-jordbrugsmæssig karakter som f.eks. rideskole, hestepension, dyrehospital, dyreklinik, dyrepension eller hundekennel omfattes derimod ikke af bestemmelsen.

Stk. 3. Ved vurderingen af, hvilke virksomhedstyper og -størrelser, der efter lovens § 7b kan etableres på en landbrugsejendom, skal der lægges vægt på, om virksomheden kan indgå som et led i ejendommens jordbrugsmæssige udnyttelse, herunder 1) om der er en passende driftsmæssig sammenhæng mellem den produktion, der er knyttet til ejendommens driftsbygninger, og den produktion, der er knyttet til ejendommens jorder, og 2) om virksomheden antager industriel karakter, herunder i hvilket omfang, der sker forarbejdning af produkterne, og hvor mange personer, der beskæftiges i virksomheden.

§ 23.

Stk. 1. Kravet i lovens § 8, stk. 1 , om, at beboelsesbygningen på en landbrugsejendom skal holdes forsvarligt ved lige, indebærer, at bygningen skal holdes i en sådan stand, at den er anvendelig til helårsbeboelse, jf. § 15, stk. 2.

Stk. 2. Er der tale om en beboelsesbygning, der ikke er holdt forsvarligt ved lige, skal jordbrugskommissionen normalt stille krav om fornøden istandsættelse m.v. inden en passende frist, normalt 1 år. Se dog §§ 26 og 28-30.

§ 24.

Stk. 1. Kravet i lovens § 8, stk. 2 , om, at beboelsesbygningen på en landbrugsejendom skal holdes forsvarligt brandforsikret, indebærer, at bygningen skal holdes forsikret med et beløb, der sikrer, at der til enhver tid kan opføres fornøden beboelsesbygning, jf. § 15, stk. 2. Hvis et forsikringsselskab opsiger en brandforsikring, underrettes jordbrugskommissionen efter reglerne i lov nr. 630 af 23. december 1980 om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Er brandforsikringen vedrørende beboelsesbygningen på en landbrugsejendom opsagt, skal jordbrugskommissionen normalt kræve forholdet lovliggjort. Se også cirkulærets §§ 26 og 28-30.

§ 25.

Stk. 1. Ved tilladelse til fraskillelse af en parcel med en landbrugsejendoms beboelsesbygning efter lovens § 8, stk. 3, skal der normalt stilles krav om, at der tinglyses deklaration på ejendommen om, at der inden to år efter den endelige udstykningsgodkendelse skal være opført fornøden beboelsesbygning på restejendommen, jf. § 15, stk. 2.

Stk. 2. Tilladelsen bør desuden betinges af, at der stilles sikkerhed for bygningernes opførelse, normalt 50% af byggeomkostningerne for den projekterede bygning. Sikkerhed kan stilles i form af depositum eller garantierklæring fra et pengeinstitut. Sikkerhedsstillelsen kan frigives, efterhånden som byggeriet skrider frem.

§ 26.

Stk. 1. En landbrugsejendoms beboelsesbygning kan efter lovens § 8, stk. 4 , fraskilles, hvis ejendommen ejes og drives lovligt sammen med en anden landbrugsejendom med beboelse, jf. betingelserne i lovens § 9, stk. 1. Kravet om, at ejendommene skal tilhøre samme ejer, kan kun opfyldes ved, at ejendommene ejes af samme person, dennes ægtefælle eller børn under 18 år, af samme personkreds i samme indbyrdes ejerforhold, jf. lovens § 18 a, eller af samme selskab, jf. lovens §§ 20 og 21. Det er en betingelse, at der tinglyses deklaration på de to ejendomme, jf. stk. 5-7.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kan endvidere gives, hvis 1) ejendommene tilhører samme ejer og opfylder betingelserne for samdrift, men jorderne helt eller delvis er bortforpagtet til samdrift med anden landbrugsejendom, 2) der er indgået aftale om overdragelse af ejendommens jorder til en køber, der opfylder betingelserne for at erhverve jorderne som ejendom nr. 2, jf. lovens § 16, stk. 3, og § 18, stk. 6, og betingelsen om, at ejendom nr. 1 og nr. 2 skal tilhøre samme ejer, vil blive opfyldt, jf. stk. 1, eller 3) ejendommene ejes henholdsvis af en person og et selskab efter lovens § 20, hvor den pågældende, dennes ægtefælle eller børn under 18 år har stemmeflertal, og ejendommene drives lovligt sammen efter reglerne i lovens § 9, stk. 1 og 3.

Stk. 3. Fraskillelse af beboelsesbygningen kan kun ske, hvis lovens erhvervelsesbetingelser er opfyldt, og der er tale om en lovlig samdrift. Er afstanden mellem ejendommenes jorder over 10 km, skal det indgå i vurderingen, om samdriften kan tillades efter lovens § 9, stk. 3, nr. 1, eller om der er tale om en samdrift, der er etableret i overensstemmelse med tidligere regler, jf. § 5, stk. 7, i lov nr. 381 af 7. juni 1989.

Stk. 4. Der kan normalt kun gives tilladelse efter stk. 1 og 2, hvis 1) bygningsparcellen enten fraskilles uden landbrugspligt med et areal på under 2 ha eller som et fritidslandbrug med et mindre jordtilliggende med landbrugspligt, 2) hovedparten af ejendommens jorder opretholdes som en landbrugsejendom uden bygninger i samdrift med en bestående landbrugsejendom, og 3) ejendommen ikke deles i to eller flere landbrugsejendomme uden bygninger.

Stk. 5. En tilladelse efter § 8, stk. 4, skal altid betinges af, at der tinglyses deklaration om, 1) at ejendommen ikke må bebygges uden tilladelse fra jordbrugskommissionen, og at der skal indhentes tilladelse fra zonelovsmyndigheden til placeringen og udformningen af en ny beboelsesbygning, 2) at ejendommen skal ejes og drives sammen med den ejendom med beboelsesbygning, der fremgår af ansøgningen, 3) at ejendommen kun må sælges til samdrift eller til sammenlægning med anden landbrugsejendom efter reglerne i landbrugsloven, og 4) at der ved ejerskifte eller ændring af ejerforholdene i øvrigt, der medfører, at de to landbrugsejendomme ikke længere ejes og drives sammen, skal indhentes samtykke fra jordbrugskommissionen, da en sådan ændring medfører en ændring af den tinglyste deklaration.

Stk. 6. Kravet i stk. 5, nr. 2, er dog ikke i sig selv til hinder for, at ejendommene helt eller delvis kan bortforpagtes efter reglerne i lovens §§ 9-12, forudsat at ejeren ikke er forpligtet til selv at drive ejendommene efter lovens erhvervelsesregler.

Stk. 7. Deklarationen skal tinglyses på begge ejendomme, normalt inden udstykningen registreres i matriklen, således at der samtidig med denne registrering kan foretages notering i matriklen om, at ejendommen er undtaget fra bygningskravet i lovens § 7, stk. 1.

§ 27.

Stk. 1. Ved vurderingen af, om ubenyttede beboelses- og driftsbygninger virker stærkt skæmmende i forhold til omgivelserne i en sådan grad, at de skal kræves fjernet eller istandsat efter bestemmelsen i lovens § 8, stk. 5 , skal der tages hensyn til, om beboelsesbygningen er nødvendig efter lovens § 7, stk. 1, eller om bestemmelserne i lovens § 8, stk. 4 eller 7, kan bringes i anvendelse.

Stk. 2. Ved vurderingen efter stk. 1 bør kommunen inddrages.

§ 28.

Stk. 1. Dispensation efter lovens § 8, stk. 6 , kan kun meddeles, når særlige forhold taler for det. Dispensation fra kravet om beboelsesbygning kan meddeles efter lovens § 7, stk. 3, jf. cirkulærets § 17, stk. 1.

Stk. 2. Tilladelse til opførelse af en ny beboelsesbygning på en landbrugsejendom, hvor bygningerne er tilladt fraskilt efter lovens § 8, stk. 4, kan kun meddeles, når særlige forhold taler for det. Ved vurderingen skal der lægges vægt på, 1) at landbrugsejendomme uden bygninger som hovedregel bør indgå som et led i en smidig strukturtilpasning ved supplering af bestående bedrifter, 2) om ejendommens størrelse, jordernes arrondering og bonitet og den påtænkte driftsform kan danne grundlag for en jordbrugsbedrift, der kan drives erhvervsmæssigt med en væsentlig jordbrugsproduktion, og 3) om opførelsen af nye bygninger vil være i strid med de hensyn, der søges varetaget ved region- og kommuneplanlægningen og ved administrationen af lov om by- og landzoner.

§ 29.

Stk. 1. Ved vurderingen af, om bestemmelsen i lovens § 8, stk. 7, 1. pkt. , skal bringes i anvendelse, skal der lægges vægt på, 1) om ejendommen har en sådan størrelse og beskaffenhed, at det ud fra lovens formålsbestemmelser og de hensyn, der søges varetaget ved region- og kommuneplanlægningen, skønnes uheldigt eller uhensigtsmæssigt, at der opføres nye bygninger på ejendommen, eller 2) om der er tale om en ejendom af en sådan størrelse og karakter, at der ikke skønnes grundlag for at hindre bebyggelse.

Stk. 2. Bestemmelsen bør normalt kun anvendes, hvis 1) jordbrugskommissionen finder særligt grundlag for at fravige kravet om beboelsesbygning i lovens § 7, stk.1, og 2) zonelovsmyndigheden finder, at opførelse af nye bygninger vil være stærkt stridende med de hensyn, der søges varetaget ved region- og kommuneplanlægningen og ved administrationen af lov om by- og landzoner.

Stk. 3. Er der meddelt en frist til opførelse af en beboelsesbygning, kan bestemmelsen i § 8, stk. 7, 1. pkt., kun bringes i anvendelse, hvis ejendommen har været uden beboelsesbygning i mere end 2 år, efter at fristen er udløbet.

Stk. 4. Ved nedlæggelse af forbud mod bebyggelse m.v. efter lovens § 8, stk. 7, 1. pkt., skal jordbrugskommissionen foranledige, at der foretages notering herom i matriklen og i tingbogen, jf. § 12, stk. 1, i tinglysningsloven.

§ 30.

Stk. 1. Ved vurderingen af, om bestemmelsen i lovens § 8, stk. 7, 2. pkt. , skal bringes i anvendelse i forbindelse med en tilladelse efter loven, skal der lægges vægt på de hensyn, der indgår ved administrationen af de pågældende bestemmelser i landbrugsloven, og de hensyn, der er omtalt i § 29, stk. 1.

Stk. 2. En tilladelse efter lovens § 8, stk. 7, 2. pkt., skal normalt betinges af, at der tinglyses deklaration om, 1) at ejendommen ikke må bebygges, og 2) at ejendommen ved førstkommende ejerskifte skal afhændes til sammenlægning med en anden landbrugsejendom.

Kapitel 3. Samdrift og forpagtning (lovens §§ 9-12)

§ 31.

Stk. 1. Ved samdrift af landbrugsejendomme forstås efter lovens § 9, stk. 1 , at to eller flere landbrugsejendomme drives af en fælles driftsleder, jf. også reglerne om selvstændig drift i cirkulærets § 15, stk. 1. Som driftsleder anses som hovedregel den, der som ejer eller forpagter er økonomisk ansvarlig for bedriften. En bestyrer kan i visse situationer også anses som driftsleder, hvis den pågældende selvstændigt forestår den daglige drift af ejendommen.

Stk. 2. Reglerne om samdrift gælder også for arealer, hvor der i medfør af lovens § 4, stk. 3, er fastsat vilkår om, at jorderne skal drives i overensstemmelse med reglerne i lovens §§ 7-12.

Stk. 3. Reglerne gælder desuden for præstegårde, der ikke er noteret som landbrugsejendomme, men som efter Kirkeministeriets cirkulære nr. 13 af 15. januar 1968 om præstegårdenes opretholdelse som selvstændige brug m.v. omfattes af landbrugslovens bestemmelser om samdrift m.v.

Stk. 4. Afstandsgrænsen på 10 km gælder ikke for skovarealer, der er pålagt fredskovspligt, vedvarende græsningsarealer og arealer helt uden dyrkningsmæssig værdi, jf. § 42. Ved vurderingen af, om der er tale om vedvarende græsningsarealer, lægges der vægt på, om arealerne i en årrække har henligget med græs, og om der er udviklet en vegetation, der er karakteristisk for enge og overdrev. Undtagelsen gælder, uanset om arealerne med nogle års mellemrum pløjes og dyrkes med andre afgrøder for på ny at udlægges med varigt græs. Det forhold, at et areal i henhold til støtteordninger til produktionsbegrænsninger eller efter private aftaler skal henligge med græs i en vis årrække, medfører ikke, at arealet skal anses som et vedvarende græsningsareal.

Stk. 5. Antallet af landbrugsejendomme, der indgår i samdriften, kan overstige 5, i det omfang der er behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende efter reglerne i miljølovgivningen, jf. § 25, stk. 1, i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 568 af 22. september 1988 om husdyrgødning og ensilage m.v. Ved vurderingen af arealbehovet medregnes samtlige jorder, der indgår i samdriften, og som kan anvendes til udspredning af husdyrgødning. Der ses bort fra fradragsarealer, jf. lovens § 13, stk. 4, og cirkulærets § 39, stk. 2. Jordbrugskommissionen kan kræve dokumentation for arealbehovet, beregnet efter miljøreglerne, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt et samdriftsforhold er i overensstemmelse med ovennævnte regler.

§ 32.

Stk. 1. Afstandsgrænsen på 10 km kan efter lovens § 9, stk. 3, nr. 1 , fraviges indtil 25 km, medmindre særlige forhold taler imod det. Der kan ikke dispenseres ud over afstandsgrænsen på 25 km. Ved vurderingen kan der tages hensyn til regionale forhold, herunder ejendoms- og bedriftsstrukturen i området og jordernes bonitet. Afslag på en ansøgning om fravigelse af afstandsgrænsen skal begrundes af særlige forhold. Afslag kan meddeles, hvis 1) der i området er en særlig stærk efterspørgsel efter jord til forpagtning, eller 2) der er særlige hensyn til arrondering, trafik ad stærkt befærdede veje eller gennem bebyggelse eller særlige hensyn til miljøforhold, der taler imod en fravigelse.

Stk. 2. Samdrift af flere end 5 landbrugsejendomme kan endvidere tillades i videre omfang efter lovens § 9, stk. 3, nr. 2 , når forholdene taler for det. Ved vurderingen skal der lægges vægt på, 1) om den samlede driftsenhed har en hensigtsmæssig driftsstruktur, herunder om der er et passende forhold mellem jordtilliggendet og ejendommens produktionsapparat, 2) om ejeren eller forpagteren opfylder betingelserne i lovens § 16, stk. 1, herunder navnlig kravet om fast bopæl, og 3) om ejere af andre landbrugsejendomme har aktuelt behov for og ønske om forpagtningsarealer for at tilvejebringe et passende forhold mellem jordtilliggendet og produktionsapparatet i deres bedrift.

Stk. 3. Gartneri- og planteskolevirksomhed kan meddeles dispensation fra reglerne om antal ejendomme i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med en planlagt etapevis udflytning af virksomheden.

Stk. 4. Andelsbrug, jf. lovens § 18a, stk. 2, kan meddeles dispensation fra reglerne om antal ejendomme, når forholdene taler for det, f.eks. under hensyn til antallet af deltagere i andelsbruget.

Stk. 5. Er der tale om et driftsfællesskab, jf. lovens § 10, kan der meddeles tilladelse til samdrift og forpagtning efter reglerne i cirkulærets § 34.

§ 33.

Stk. 1. Ved afgørelse af, om der i medfør af lovens § 9, stk. 5 , skal gives påbud om bortforpagtning, skal der lægges vægt på, om landbrugsejendomme, der tidligere har været drevet som selvstændige brug, skønnes at kunne danne grundlag for etablering af selvstændige gårdforpagtninger, eventuelt efter at der er gennemført fornødne investeringer i driftsbygninger m.v.

§ 34.

Stk. 1. I medfør af lovens § 10 er fastsat nærmere regler om driftsfællesskaber m.v., jf. bekendtgørelse nr. 809 af 15. december 1989 om landbrugsfællesskaber. Reglerne giver adgang til, at 2-5 ejere eller forpagtere af landbrugsejendomme kan aftale at drive deres bedrifter helt eller delvis i fællesskab, jf. bekendtgørelsens §§ 1-3.

Stk. 2. Kravet om, at deltagerne på lige fod tager del i den økonomiske ansvarlighed for bedriften, indebærer, at bedriftens overskud skal udloddes ligeligt. Det samme gælder underskud, hvis deltagerne hæfter personligt. Det skal i øvrigt altid sikres, at driften gennemføres i et reelt samarbejde mellem deltagerne.

Stk. 3. Ved meddelelse af tilladelse til etablering af et driftsfællesskab efter bekendtgørelsens § 4 skal der især lægges vægt på, at der er tale om et reelt samarbejde, således at der ikke sker en omgåelse af lovens regler om samdrift og forpagtning. Tilladelse vil efter omstændighederne bl.a. kunne meddeles i tilfælde, hvor 1) overskuddet ikke udloddes ligeligt, men dog således, at alle deltagere bevarer en væsentlig andel i den økonomiske ansvarlighed for bedriften, 2) der deltager flere end 5 ejere eller forpagtere, dog normalt højst 7, 3) der deltager et større antal ejere eller forpagtere, men således at den fælles drift alene omfatter en specialproduktion, der gennemføres på en mindre del af de omfattede ejendomme, eller 4) der tilføres driftsfællesskabet nødvendig kapital ved optagelse af en investor som ansvarlig deltager, forudsat at denne ikke betinger sig indflydelse på de løbende beslutninger om den daglige drift.

§ 35.

Stk. 1. Bestemmelserne om forpagtning i lovens §§ 11 og 12 omhandler aftaleforhold, hvor ejeren mod et fast vederlag giver en anden ret til at udnytte ejendommen eller en del af den erhvervsmæssigt og herved opnå de indtægter, som det forpagtede afkaster. Driften sker således for forpagterens regning og risiko.

Stk. 2. Ved afgørelse af, om der er tale om et forpagtningsforhold, eller om der er tale om andre aftaleformer, f.eks. aftale om anvendelse af maskinstation, pasningsaftale eller dyrkningskontrakt, der ikke er omfattet af bestemmelserne i lovens §§ 11 og 12, skal der lægges vægt på, for hvis regning og risiko driften foregår, og hvem der afgør, hvorledes jorderne skal drives. En aftale, der angår driften af flere landbrugsejendomme, og hvor driften ikke fuldt ud sker for ejerens regning og risiko, f.eks. aftale om bonus eller deling af driftsudbytte, kan således være omfattet af reglerne om samdrift og forpagtning i lovens §§ 9, 11 og 12.

Stk. 3. Bestemmelserne i lovens §§ 11 og 12 gælder ikke for aftaler, der er udformet som servitutrettigheder eller partielle brugsrettigheder, f.eks. aftaler om udspredning af husdyrgødning, slam eller lign. og om råstofindvinding eller anden begrænset ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, hvor ejeren har forbeholdt sig den egentlige jordbrugsmæssige udnyttelse af arealet.

Stk. 4. Hvis der er tale om mindre arealer, der gives i brug til andet, ikke-jordbrugsmæssigt formål, der eventuelt helt kan udelukke ejerens jordbrugsmæssige udnyttelse af arealet, f.eks. til elmaster, sømærker eller vindmøller, kræver dette ikke tilladelse efter lovens § 12. Se også cirkulærets § 19, stk. 2.

§ 36.

Stk. 1. Der kan efter lovens § 11, stk. 5 , dispenseres fra bestemmelserne i lovens § 11, stk. 1 og 2, når forholdene taler for det. Der vil normalt kun kunne gives dispensation med hensyn til en enkelt eller ganske få af lovens betingelser. Vurderingen af, om der kan gives dispensation, skal i princippet ske efter de samme retningslinier, som gælder for erhvervelse af landbrugsejendomme i fri handel. Er der tale om samdrift, gælder tillige reglerne i § 32.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation, kan der endvidere tages hensyn til, om der er andre landmænd, der opfylder betingelserne for samdrift og forpagtning, og som er interesseret i forpagtningsjorder til deres bedrift.

Stk. 3. Hvis forpagteren eller dennes ægtefælle i forvejen ejer eller har forpagtet en eller flere landbrugsejendomme, der ikke skal indgå i samdrift med en ejendom, der ønskes forpagtet, kan der gives dispensation til forpagtningen på vilkår af, at en eller flere af disse ejendomme bortforpagtes til selvstændig drift eller eventuelt til samdrift med anden landbrugsejendom efter reglerne i lovens §§ 9-12.

§ 37.

Stk. 1. Bestemmelsen i lovens § 12, stk. 1, nr. 5 , om leje af areal til opførelse af bygninger til jordbrugsmæssig produktion omfatter alle former for driftsbygninger og anlæg, der indgår i driften af en landbrugsejendom. Bestemmelsen omfatter alene arealer til opførelse af driftsbygninger med tilhørende anlæg og nødvendige udenomsarealer.

§ 38.

Stk. 1. Der kan efter lovens § 12, stk. 2 , dispenseres fra bestemmelserne i § 12, stk. 1, når særlige forhold taler for det. Der henvises til § 32 om dispensation fra samdriftsreglerne i lovens § 9 og til § 36 om dispensation fra forpagtningsreglerne i lovens § 11.

Stk. 2. Leje af jorder med henblik på jordbrugsmæssig drift uden samdrift med anden landbrugsejendom kan normalt ikke tillades. Dette gælder dog ikke leje af et areal til vedvarende græsning eller til bebyggelse efter reglerne i lovens § 12, stk. 1, nr. 2 og 5. Der kan i særlige tilfælde gives tilladelse til bortleje til et selskab, hvor ejeren er deltager, f.eks. ved bortleje af jorder til kapitalkrævende driftsformer, såsom dyrkning af juletræer eller pyntegrønt. Der bør normalt stilles krav om, at ejeren har stemmeflertal i selskabet.

Stk. 3. Et skovareal kan normalt tillades forpagtet til samdrift med anden landbrugsejendom inden for en afstand på indtil 25 km med dispensation fra kravene i lovens § 9, stk. 1, og § 11, stk. 1, nr. 2-5. Et skovareal kan også tillades forpagtet til samdrift med anden skovejendom inden for en afstand på indtil 25 km. Ved bortforpagtning af en landbrugsejendom kan ejeren normalt opnå tilladelse til selv at drive ejendommens skovareal fra en bolig andetsteds.

Stk. 4. Leje af jorder med henblik på en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, kan kun tillades, hvis der i øvrigt kan meddeles tilladelse efter lovens § 7, stk. 3, og § 7a, stk. 4. Se også § 35, stk. 3 og 4.

Stk. 5. Leje af arealer til private rekreative formål kan normalt ikke tillades. Bestemmelsen skal administreres restriktivt.

Stk. 6. Leje af en beboelsesbygning, der er nødvendig for driften af en landbrugsejendom, kan tillades, når særlige forhold taler for det. Det er en forudsætning, at bopælskravet i lovens § 7, stk. 1 og 2, og §§ 16-17a og 18a ikke er til hinder herfor. Se cirkulærets § 17, stk. 2, og §§ 50, 51 og 55.

Stk. 7. En tilladelse efter lovens § 12, stk. 2, skal tidsbegrænses. Der kan bl.a. stilles betingelse om tinglysning af deklaration, der skal sikre, at arealet efter lejeforholdets ophør på ny kan inddrages til jordbrugsmæssig drift, herunder betingelser om, at eventuelle bygninger og anlæg, der er etableret under lejeforholdet, skal fjernes ved lejemålets ophør.

Stk. 8. Bestemmelserne i lovens § 12, stk. 3, om opsigelse af lejemål kan i forbindelse med ejerskifte bringes i anvendelse af såvel den hidtidige ejer som af erhververen.

Kapitel 4. Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme (lovens §§ 13 og 14)

§ 39.

Stk. 1. En landbrugsejendom kan efter lovens § 13, stk. 1 , suppleres op over 125 ha, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende efter reglerne i miljølovgivningen, jf. § 25, stk. 1, i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 568 af 22. september 1988 om husdyrgødning og ensilage m.v.

Stk. 2. Ved vurderingen af behovet for suppleringsjord medregnes samtlige jorder, som ansøgeren ejer inden for sin bedrift, og som kan anvendes til udspredning af husdyrgødning. Der ses bort fra fradragsarealer, jf. lovens § 13, stk. 4. Vurderingen skal ske på grundlag af bestående husdyrhold. Der kan dog tages hensyn til nært forestående besætningsudvidelser, f.eks. hvis der er påbegyndt udvidelse af driftsbygninger, eller hvis der er tale om en nyetablering.

Stk. 3. En landbrugsejendom, hvor den animalske produktion forestås af et selskab, f.eks. i bygninger, der er opført af selskabet på lejet jord efter reglerne i lovens § 12, stk. 1, nr. 5, og hvor landmanden selv forestår driften af jorderne, betragtes i forhold til reglerne om suppleringsjord som en samlet jordbrugsbedrift, hvis landmanden har stemmeflertal i selskabet, jf. lovens § 20.

§ 40.

Stk. 1. Ved vurderingen af, om jorder ligger hensigtsmæssigt for samlet drift, jf. lovens § 13, stk. 2, nr. 1 , skal der lægges vægt på, 1) at arealerne under hensyntagen til deres størrelse og karakter ligger inden for en passende vejafstand fra ejendommens bygninger, herunder om der f.eks. er tale om dyrkningsjorder, vedvarende græsningsarealer, arealer af ringere dyrkningsmæssig værdi eller fredskovsarealer, jf. § 43, stk. 1 og stk. 2, nr. 4 og 5, og 2) at færdslen til dyrkningsjorder ikke vil komme til at ske ad eller tværs over stærkere trafikeret vej, jf. § 43, stk. 2, nr. 3, eller gennem landsbybebyggelse eller andet tæt bebygget område.

Stk. 2. Vejafstanden regnes ad den benyttede vej fra bygningerne på den ejendom, der suppleres, til de enkelte lodder, der tillægges ejendommen. Er der tale om supplering af en landbrugsejendom, hvor bygningerne er tilladt fraskilt eller fjernet, jf. lovens § 8, stk. 4 og 7, regnes afstanden til suppleringsjorden dog normalt ad bestående vej til ejendommens hovedlod (uden bygninger).

Stk. 3. Ved vurderingen af, om en ejendoms jorder vil blive opdelt på en uheldig måde for driften, jf. lovens § 13, stk. 2, nr. 2 , skal der navnlig lægges vægt på, 1) at ejendommens bygninger ikke adskilles fra tilgrænsende jorder, og 2) at der ikke opstår en uhensigtsmæssig færdsel ad stærkere trafikeret vej eller gennem landsbybebyggelse eller andet tæt bebygget område.

Stk. 4. Ved vurderingen af, om en sammenlægning kan tillades, hvis der vil opstå en uhensigtsmæssig ejendomsfordeling, jf. lovens § 13, stk. 2, nr. 3 , skal der ske en afvejning mellem de hensyn, der varetages gennem lovens erhvervelsesregler, og hensynet til en hensigtsmæssig jordarrondering og ejendomsstruktur på længere sigt. Bestemmelsen gælder både i situationer, hvor ansøgeren erhverver suppleringsjord og i situationer, hvor ansøgeren i forvejen ejer de landbrugsejendomme, der ønskes sammenlagt.

Stk. 5. Supplering af ejendom nr. 2 kan normalt kun tillades, hvis ejendommen ligger inden for en vejafstand på 10 km fra den ejendom, hvor ejeren bor, jf. bestemmelserne i lovens § 16, stk. 3, ved køb af ejendom nr. 2.

Stk. 6. Landbrugsejendomme, hvor bygningerne er fraskilt eller tilladt fjernet, jf. lovens § 8, stk. 4 og 7, behandles på samme måde som landbrugsejendomme med bygninger. Disse ejendomme kan således suppleres efter lovens § 13, og fortrinsstilling kan også gøres gældende for en sådan ejendom.

§ 41.

Stk. 1. Fortrinsstilling til suppleringsjord efter reglerne i lovens § 13, stk. 3 , kan kun gøres gældende over for de arealer, der søges sammenlagt med ansøgerens landbrugsejendom. Bestemmelsen gælder både i situationer, hvor ansøgeren erhverver suppleringsjord og i situationer, hvor ansøgeren i forvejen ejer de landbrugsejendomme, der ønskes sammenlagt. Det er en forudsætning, 1) at der er tale om et aktuelt behov beregnet på grundlag af bestående husdyrhold, driftsbygninger og anlæg m.v., jf. § 25, stk. 1, i fornævnte bekendtgørelse om husdyrgødning og ensilage m.v., og 2) at den pågældende er indstillet på at betale en jordpris, der svarer til sædvanlig handelspris i området for landbrugsjord af tilsvarende bonitet.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om der er tale om et aktuelt behov for suppleringsjord, ses der normalt bort fra udvidelse af husdyrhold, anlæg m.v., som har fundet sted inden for det seneste år, og som ikke er klart motiveret af særlige forhold, f.eks. nyetablering.

Stk. 3. Fortrinsstilling for en bedrift med en væsentlig specialproduktion, jf. lovens § 13, stk. 3, nr. 1, kan kun gøres gældende, hvis der er tale om en virksomhed som væksthusgartneri, planteskole, frugtplantage, bærproduktion eller specialiseret grøntsagsproduktion med særlige krav til jordbonitet, sædskifte m.v. Det er tillige en forudsætning, at der er foretaget store investeringer i driftsbygninger, anlæg m.v., og at der er et aktuelt behov for og ønske om suppleringsjord for at sikre en bedre udnyttelse af produktionsapparatet.

Stk. 4. En landbrugsejendom kan suppleres op over 70 ha, uden at der indtræder en fortrinsstilling, hvis ansøgeren selv har behov for arealet efter reglerne i § 39, stk. 1.

Stk. 5. Jordbrugskommissionen foranlediger på ansøgerens bekostning foretaget offentlig bekendtgørelse i lokale aviser med henblik på undersøgelse af suppleringsjordsbehov. Der fastsættes en frist på 4 uger, inden for hvilken ejere af nærliggende landbrugsejendomme, der opfylder betingelserne i lovens § 13, stk. 3, nr. 1-4, skal henvende sig til jordbrugskommissionen med tilbud om køb af suppleringsjord. De pågældende skal afgive oplysninger og tilbud om køb med prisangivelse på et særligt erklæringsskema (naboerklæring). Jordbrugskommissionen afgør ud fra de afgivne oplysninger, om de pågældende er berettigede til en fortrinsstilling, herunder om den tilbudte pris giver grundlag for en fortrinsstilling.

Stk. 6. Jordbrugskommissionen kan bestemme, at der ikke skal foretages undersøgelse af suppleringsjordsbehov, jf. stk. 4, hvis kommissionen finder, at der er tale om en ubetydelig overskridelse af arealgrænsen på 70 ha, eller at det på grund af særlige lokale forhold er helt klart, at der ikke er ejere af nærliggende ejendomme, der kan gøre krav på en fortrinsstilling til suppleringsjord.

Stk. 7. Hvis jordbrugskommissionen finder, at betingelserne for fortrinsstilling er opfyldt, må parterne selv træffe aftale om de nærmere vilkår for erhvervelsen. Er der tale om flere ejendomme, der opfylder betingelserne for en fortrinsstilling til suppleringsjord, anses de for at være ligeberettigede.

Stk. 8. Jordbrugskommissionen kan endvidere bestemme, at ønsker om suppleringsjord ikke imødekommes, uanset om betingelserne for en fortrinsstilling er opfyldt, hvis den fortrinsberettigede kun ville kunne få dækket en ubetydelig del af sit arealbehov, inden 70 ha-grænsen overskrides, og arealet ikke grænser til ejendommen.

§ 42.

Stk. 1. Fradrag af arealer efter lovens § 13, stk. 4, kan kun ske ved attestation fra jordbrugskommissionen eller fra en praktiserende landinspektør. Fradrag af arealer kan alene ske, når der er tale om skovarealer, der er pålagt fredskovspligt, og arealer, der er helt uden dyrkningsmæssig værdi, herunder søarealer, strandbredder, moser, heder, klitter, klippearealer og lign.

Stk. 2. Der kan ikke ske fradrag af arealer, der nok er udyrkbare, men som udgør en naturlig bestanddel af en landbrugsejendom, f.eks. læbælter, hegn, diger, skrænter, markveje, grøfter, vandhuller, bebyggede arealer, gårdsplads og have.

§ 43.

Stk. 1. Afstandsgrænsen på 2 km for dyrkningsjorder kan efter lovens § 13, stk. 5, nr. 1, fraviges indtil 3 km, medmindre særlige forhold taler imod det. Der kan ikke dispenseres ud over afstandsgrænsen på 3 km, jf. dog stk. 2, nr. 2. Ved vurderingen kan der tages hensyn til regionale forhold, herunder ejendoms- og bedriftsstrukturen i området og jordernes bonitet. Afslag på en fravigelse af afstandsgrænsen skal begrundes af særlige forhold. Afslag kan meddeles, hvis 1) der i området er en særlig stærk efterspørgsel efter suppleringsjord til sammenlægning med bestående landbrug, 2) der er en særlig stærk efterspørgsel efter landbrugsejendomme til selvstændig drift, eller 3) der er særlige hensyn til arrondering, trafik ad stærkt befærdede veje eller gennem bebyggelse eller hensyn til miljøforhold, der taler imod.

Stk. 2. Sammenlægning kan desuden tillades i videre omfang efter lovens § 13, stk. 5, nr. 2, når forholdene taler for det. Ved vurderingen skal der tages hensyn til forholdene i den konkrete situation, herunder navnlig jordernes bonitet, ejendommenes beboelses- og driftsbygninger, og om sammenlægningen fører til en i øvrigt velarronderet ejendom. Der kan også tages hensyn til, om der er andre, der opfylder betingelserne for at erhverve suppleringsjord, og som er interesseret i suppleringsjord til deres bedrift. I øvrigt bør følgende retningslinier iagttages: 1) Arealbegrænsningerne i lovens § 13, stk. 1 og stk. 2, nr. 3, kan fraviges i mindre omfang under hensyn til jordernes bonitet eller på grund af ganske særlige forhold. Der må dog lægges vægt på at modvirke dannelsen af større jordbesiddelser. 2) Afstandsgrænsen på 3 km kan fraviges i ganske særlige tilfælde, hvor der i området er stor afstand mellem jorder og landbrugsbygninger, og hvor det ikke er muligt at sammenlægge jorden med anden, bedre beliggende landbrugsejendom. Det samme gælder ved jordfordeling, hvor overskridelse af 3 km grænsen i enkelte tilfælde er nødvendigt for at opnå en tilfredsstillende samlet løsning. 3) Sammenlægning, der medfører færdsel til dyrkningsjorder ad eller tværs over veje med årsdøgntrafik over 1500 biler, jf. de i § 44 nævnte regler, kan tillades, hvis der er tale om en begrænset overskridelse og om færdsel ad en kortere vejstrækning, og der i øvrigt er gode oversigtsforhold for den tværgående landbrugstrafik. 4) Vejafstanden fra bygningerne til græsningsarealer og arealer af ringere dyrkningsmæssig værdi kan i et vist omfang godkendes ud over 5 km, jf. de i § 44 nævnte regler. 5) Vejafstanden fra bygningerne til fredskovsarealer kan i mindre omfang godkendes ud over 10 km, jf. de i § 44 nævnte regler.

§ 44.

Stk. 1. I medfør af lovens § 13, stk. 6 , er ved bekendtgørelse nr. 551 af 15. august 1989 om udstykningssager m.v. vedrørende landbrugsejendomme fastsat regler, hvorefter nærmere angivne jordomlægninger efter lovens § 13 kan gennemføres uden tilladelse fra jordbrugskommissionen på grundlag af en erklæring fra en praktiserende landinspektør.

Stk. 2. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en jordomlægning kan gennemføres uden tilladelse fra jordbrugskommissionen, f.eks. ved henvendelse fra naboer, der mener at kunne gøre krav på en fortrinsstilling til suppleringsjord, skal jordbrugskommissionen tage sagen op til nærmere undersøgelse. I øvrigt finder bestemmelserne i cirkulærets § 13, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

§ 45.

Stk. 1. Udstykning med henblik på oprettelse af en ny landbrugsejendom med nye bygninger efter lovens § 14 kan kun tillades, når særlige forhold taler for det. Ved vurderingen skal der lægges vægt på, 1) at både den nye landbrugsejendom og restejendommen kan danne grundlag for en jordbrugsbedrift, der kan drives erhvervsmæssigt med en væsentlig jordbrugsproduktion, og 2) at lovens erhvervelsesbetingelser er eller vil blive opfyldt.

Stk. 2. Ved udstykning med henblik på oprettelse af en ny landbrugsejendom med nye bygninger finder bestemmelserne i § 25 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Ved udstykning med henblik på oprettelse af en ny landbrugsejendom med bestående bygninger gælder tilsvarende regler som i stk. 1.

Stk. 4. Nedlagte landbrug kan tillades genoprettet som landbrugsejendomme med henblik på anvendelse til fritidslandbrug ved supplering over arealgrænsen på 2 ha i lovens § 3, stk. 1. Det er normalt en forudsætning, 1) at jorderne grænser til bygningslodden, 2) at der ikke er nærliggende landbrugsejendomme, der har behov for suppleringsjord, 3) at der findes fornødne beboelses- og driftsbygninger på ejendommen, 4) at ejeren opfylder kravet om fast bopæl i mindst 8 år efter suppleringen, og 5) at der ikke er risiko for miljøkonflikter i forhold til eksisterende boligbebyggelse.

Kapitel 5. Personers erhvervelse af hele landbrugsejendomme (lovens §§ 16-18)

§ 46.

Stk. 1. Bestemmelserne i lovens § 16, § 17, stk. 1 og 2, samt § 17 a, stk. 1, omhandler de situationer, hvor en person kan erhverve en hel landbrugsejendom i landzone uden tilladelse fra jordbrugskommissionen. I disse situationer skal erhververen afgive erklæring om opfyldelse af erhvervelsesbetingelserne på et særligt skema i forbindelse med erhvervelsen.

§ 47.

Stk. 1. Kravet i lovens § 16, stk. 1, nr. 6, og stk. 3, nr. 3 , om, at erhververen skal have en landmandsuddannelse, jf. bekendtgørelse nr. 549 af 15. august 1989 om uddannelseskrav m.v., skal i forbindelse med afgivelse af erklæring efter § 46 dokumenteres ved attestation fra jordbrugskommissionen.

Stk. 2. Erhververen skal over for jordbrugskommissionen afgive erklæring på et særligt skema (uddannelsesattest) om hvilke betingelser, der er opfyldt, og forevise dokumentation herfor. Dokumentation kan ske i form af eksamens-, uddannelses- eller kursusbeviser, anbefalinger, lønsedler, selvangivelser, skøder eller forpagtningskontrakter m.v.

Stk. 3. Er betingelserne opfyldt, påtegner jordbrugskommissionen uddannelsesattesten. Hvis erhververen har afgivet erklæring om at have drevet en jordbrugsbedrift (uddannelsesattestens pkt. 2.4 eller 2.5), skal jordbrugskommissionen normalt anføre, at attesten er gyldig i indtil 6 måneder efter jordbrugskommissionens attestation.

Stk. 4. Når uddannelsesattest ønskes af en person, der er statsborger i et land, hvis borgere i medfør af De Europæiske Fællesskabers regler har adgang til at erhverve landbrugsjord i Danmark, kan attesten påtegnes, hvis et af de i § 1, stk. 3, i uddannelsesbekendtgørelsen anførte krav er opfyldt. Hvis den pågældende fremlægger bevis for en udenlandsk jordbrugsuddannelse, kan sagen i tvivlstilfælde forelægges Jordbrugsdirektoratet til udtalelse.

Stk. 5. En person, der er medejer af en landbrugsejendom, jf. lovens § 18a, kan ikke umiddelbart opnå godkendelse af uddannelseskravene i uddannelsesattestens pkt. 2.4 eller 2.5. Den pågældende kan dog efter en konkret vurdering opnå godkendelse af sin uddannelse. Ved vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på, at den pågældende 1) har deltaget aktivt i driften af ejendommen i et omfang, der i forhold til ejendommens størrelse og antallet af medejere svarer til de almindelige uddannelseskrav, og 2) har haft fast bopæl på ejendommen eller i umiddelbar nærhed af ejendommen.

§ 48.

Stk. 1. Fradrag af arealer efter lovens § 16, stk. 4 , kan kun ske ved attestation fra jordbrugskommissionen eller en praktiserende landinspektør. Se § 42.

§ 49.

Stk. 1. Bestemmelsen i lovens § 17, stk. 1 , om erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom ved deling af fællesbo kan kun anvendes, hvis der er tale om deling af hele boet. Denne bestemmelse kan typisk finde anvendelse ved bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse, men kan også anvendes ved fuldstændig deling af fællesbo ved ægtepagt.

Stk. 2. Bestemmelserne i lovens § 17, stk. 2 , omfatter også erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom, hvorved en arving får en landbrugsejendom udlagt af et bo, eller ved at de øvrige arvinger giver arveafkald eller købes ud. Den i lovens § 17, stk. 2, nr. 3, nævnte frist på 2 år for opfyldelse af bopælskravet regnes fra tidspunktet for arveudlægget.

§ 50.

Stk. 1. En landbrugsejendom anses efter lovens § 17, stk. 3 , for i længere tid at have været i en slægts eje, når den har været i slægtens eje i 3 generationer eller mere.

Stk. 2. Der kan meddeles dispensation efter lovens § 17, stk. 3, fra bestemmelsen i lovens § 17, stk. 2, nr. 1, om arveladers eller dennes ægtefælles ejertid og alder ved erhvervelsen, hvis særlige forhold taler for det, og omstændighederne udelukker, at der foreligger forsøg på omgåelse, jf. § 51, stk. 4.

Stk. 3. Der kan meddeles dispensation fra bestemmelsen i lovens § 17, stk. 2, nr. 2, om statsborgerskab efter reglerne i § 54.

Stk. 4. Der kan meddeles dispensation fra bopælskravet i lovens § 17, stk. 2, nr. 3, efter reglerne i § 55. Der kan endvidere meddeles dispensation fra bopælskravet, hvis 1) ejendommen i længere tid har været i slægtens eje, jf. stk. 1, 2) erhververen har en nær personlig tilknytning til ejendommen, og 3) erhververen sandsynliggør, at bopælspligten vil blive opfyldt inden for en nærmere angivet frist, f.eks. fordi der på det angivne tidspunkt indtræder væsentlige ændringer i ansøgerens forhold.

Stk. 5. Der kan meddeles en kortere dispensation fra bopælskravet i lovens § 17, stk. 2, nr. 3, hvis erhververen på grund af uddannelse eller arbejdsforhold midlertidigt er forhindret i at opfylde bopælskravet.

Stk. 6. Der kan endvidere meddeles dispensation fra bopælskravet i lovens § 17, stk. 2, nr. 3, hvis arveladers ægtefælle fortsat ønsker at bo på ejendommen. En tilladelse skal normalt betinges af, at arvingen straks tager bopæl på ejendommen, når arveladers ægtefælle fraflytter ejendommen efter udløbet af den i lovens § 17, stk. 2, nr. 3, nævnte 2-års frist.

Stk. 7. Den i lovens § 17, stk. 3, 3. pkt., nævnte dispensationsregel vedrørende bopælskravet skal administreres restriktivt.

Stk. 8. Hvis en arving, der i øvrigt opfylder betingelserne i lovens § 17, ikke har til hensigt at opfylde bopælskravet i lovens § 17, stk. 2, nr. 3, skal der normalt meddeles tilladelse til erhvervelsen betinget af, at ejendommen er afhændet inden 2 år efter arveudlægget.

Stk. 9. Tilladelse til at erhverve en landbrugsejendom med dispensation fra bopælskravet skal normalt betinges af, at ejendommen eller dennes jorder i dispensationsperioden bortforpagtes i overensstemmelse med reglerne i lovens §§ 9-12.

Stk. 10. Tilladelse til at erhverve en landbrugsejendom med dispensation fra bopælskravet efter stk. 4 og 5 skal endvidere normalt betinges af, at erhververen tager fast bopæl på ejendommen inden en frist, der fastsættes på grundlag af forholdene i den konkrete situation.

Stk. 11. Den i lovens § 17, stk. 3, omhandlede 15-års frist for opfyldelse af bopælskravet skal administreres strengt ved vurderingen af, om der kan meddeles tilladelse efter stk. 4 og 5.

§ 51.

Stk. 1. Der kan meddeles dispensation efter lovens § 17a, stk. 2 , fra den i lovens § 17a, stk. 1, nævnte familiekreds ved overdragelse i et papirløst samlivsforhold, hvis forholdet er af ægteskabslignende karakter. Herved forudsættes normalt, 1) at samlivet har bestået i mindst 2 år, eller 2) at de samlevende har fælles børn.

Stk. 2. Hvis betingelserne i lovens § 17a i øvrigt er opfyldt, kan der endvidere efter omstændighederne meddeles dispensation fra familiekredsen , hvis der er tale om 1) overdragelse til eller fra stedbørn og plejebørn, eller 2) overdragelse til nære slægtninge, f.eks. søskende, søskendebørn og svigerbørn.

Stk. 3. Ved behandlingen af ansøgning om dispensation fra familiekredsen skal der lægges vægt på, om ejendommen i længere tid har været i slægtens eje, jf. § 50, stk. 1, og om ansøgeren har en nær personlig tilknytning til ejendommen.

Stk. 4. Der kan meddeles dispensation fra bestemmelsen i lovens § 17a, stk. 1, nr. 1, om overdragerens eller dennes ægtefælles ejertid og alder ved erhvervelsen, hvis særlige forhold taler for det, og omstændighederne udelukker, at der foreligger forsøg på omgåelse. Ved vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på, 1) om overdrageren eller dennes ægtefælle har erhvervet ejendommen i en relativ ung alder, og om overdragelsen skyldes uforudseelige, ekstraordinære forhold, eller 2) om overdrageren eller dennes ægtefælle har været ejer af ejendommen gennem en længere årrække efter det fyldte 67. år.

Stk. 5. Der kan normalt ikke meddeles dispensation fra bestemmelsen i lovens § 17a, stk. 1, nr. 2, om alder . Bestemmelsen skal administreres restriktivt.

Stk. 6. Der kan meddeles dispensation fra bestemmelsen i lovens § 17a, stk. 1, nr. 3, om antal ejendomme efter retningslinierne i §§ 59-63. Herudover kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra den nævnte bestemmelse. Ved vurderingen heraf skal der lægges vægt på, 1) om ejendommen gennem længere tid har været i slægtens eje, jf. § 50, stk. 1, 2) om erhververen har en nær personlig tilknytning til ejendommen og de i forvejen ejede ejendomme, og 3) om der indgår et betydeligt gavemoment i overdragelsen.

Stk. 7. Der kan meddeles dispensation fra bestemmelsen i lovens § 17a, stk. 1, nr. 4, om statsborgerskab efter reglerne i § 54.

Stk. 8. Der kan meddeles dispensation fra bestemmelsen i lovens § 17a, stk. 1, nr. 5, om fast bopæl efter retningslinierne i § 50, stk. 4-11.

Stk. 9. Hvis en erhverver, der i øvrigt opfylder betingelserne i lovens § 17a, ikke har til hensigt at opfylde bopælskravet i lovens § 17a, stk. 1, nr. 5, skal der normalt meddeles tilladelse til erhvervelsen betinget af, at ejendommen er afhændet inden 2 år efter erhvervelsen.

§ 52.

Stk. 1. De i lovens § 17b omhandlede landbrugsejendomme, der i tingbogen er noteret enten som »frikøbt« eller som »familieejendom«, kan overdrages inden for familien uden hensyn til antallet af ejendomme, som erhververen efter erhvervelsen vil være ejer eller medejer af, jf. stk. 2.

Stk. 2. Notering som familieejendom, jf. lovens § 17b, skal slettes ved ejerskifte. Dette gælder dog ikke ved arv, overtagelse til hensidden i uskiftet bo, deling af fællesbo eller overdragelse til ægtefælle eller personer, der er beslægtede eller besvogrede med den hidtidige ejer i op- eller nedstigende linie eller i sidelinie så nær som søskende eller disses børn, jf. også stk. 7.

Stk. 3. Udstykning af en landbrugsejendom, der er noteret som familieejendom, medfører ingen ændring af ejendommens status som familieejendom, medmindre landbrugspligten ophæves på ejendommen.

Stk. 4. Hvis jordtilliggendet til en familieejendom forøges, skal noteringen slettes, jf. dog stk. 5. Denne bestemmelse gælder både supplering med landbrugspligtige jorder og med frie jorder.

Stk. 5. Notering som familieejendom skal ikke slettes, når en familieejendom suppleres efter reglerne i lovens § 13 med jord fra en anden familieejendom, der tilhører samme ejer. Tilsvarende gælder ved supplering med jord fra en landbrugsejendom, der er frikøbt efter § 11, stk. 1, i lov nr. 291 af 31. marts 1949 om landbrugsejendomme, og som tilhører samme ejer. Notering skal heller ikke slettes ved uvæsentlige arealforøgelser.

Stk. 6. I forbindelse med godkendelse af jordomlægninger vedrørende familieejendomme skal det udtrykkelig fremgå af godkendelsen, om noteringen i matriklen og tingbogen som familieejendom skal slettes eller bevares.

Stk. 7. Jordbrugskommissionen kan i særlige tilfælde bestemme, at noteringen som familieejendom ikke skal slettes ved overdragelse af en landbrugsejendom efter reglerne i lovens § 20 til et selskab, hvor den hidtidige ejer eller en person, som nævnt i stk. 2, har stemmeflertal.

Stk. 8. Jordbrugskommissionen skal sikre, at der i forbindelse med ændringer af familieejendomme sker de nødvendige ændringer og aflysninger af deklarationer vedrørende disse ejendomme.

§ 53.

Stk. 1. Der kan normalt ikke meddeles tilladelse efter lovens § 18 til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra kravet om alder, jf. lovens § 16, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen skal administreres restriktivt.

§ 54.

Stk. 1. Der kan kun meddeles tilladelse efter lovens § 18 til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra kravet om statsborgerskab, jf. lovens § 16, stk. 2, nr. 2, hvis 1) erhververen er statsborger i et af de nordiske lande, eller 2) erhververen har en særlig tilknytning til Danmark gennem ægteskab eller ved længere tids lovligt ophold her i landet eller lign.

§ 55.

Stk. 1. Der kan kun i ganske særlige tilfælde meddeles tilladelse efter lovens § 18 til erhvervelse af en landbrugsejendom med tidsubegrænset dispensation fra kravet om bopælspligt, jf. lovens § 16, stk. 1, nr. 4. Det gælder f.eks., hvor det på grund af beliggenhedsforholdene er fysisk umuligt at opfylde bopælspligten en stor del af året. Bestemmelsen skal administreres restriktivt.

Stk. 2. Der kan meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra bopælskravet, hvis 1) erhververen er forpagter af en landbrugsejendom og er forpligtet til at bo på den forpagtede ejendom, 2) den erhvervede ejendom ligger inden for en vejafstand på 10 km fra den forpagtede ejendom, beregnet som i lovens § 9, stk. 1, nr. 1, 3) erhververen opfylder de øvrige erhvervelsesbetingelser, og 4) erhververen forpligter sig til at opfylde bopælskravet i mindst 8 år, enten ved fast bopæl på den forpagtede ejendom eller på den erhvervede ejendom.

Stk. 3. Der kan meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med udsættelse i 5-8 år af indtræden af kravet om bopælspligt, hvis 1) erhververen er bestyrer eller forvalter af en landbrugsejendom, 2) erhververen er forpligtet til at bo på ejendommen, og 3) erhververen opfylder de øvrige erhvervelsesbetingelser.

Stk. 4. Hvis jordbrugskommissionen ikke kan meddele tilladelse til samdrift af de i stk. 3 nævnte ejendomme, jf. § 32, kan en tilladelse efter stk. 3 betinges af, at ejendommen eller dennes jorder i dispensationsperioden bortforpagtes i overensstemmelse med reglerne i lovens §§ 9-12.

Stk. 5. Reglerne i stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse, hvis erhververen er forpagter af en landbrugsejendom, der ligger uden for den i stk. 2, nr. 2, nævnte afstand på 10 km.

Stk. 6. Der kan meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med en kortere udsættelse af indtræden af kravet om bopælspligt, hvis erhververen 1) er under landmandsuddannelse, 2) opfylder samtlige øvrige erhvervelsesbetingelser undtagen kravene i lovens § 16, stk. 1, nr. 5 og 6, og 3) forpligter sig til at opfylde de i lovens § 16, stk. 1 eller 2, nævnte betingelser ved uddannelsens afslutning.

Stk. 7. Der kan meddeles en forlængelse på normalt op til 1 år ud over den i lovens § 16, stk. 1, nr. 4, nævnte 6-måneders frist for opfyldelse af bopælskravet, hvis det dokumenteres, at det er nødvendigt at foretage istandsættelse eller ombygning af beboelsesbygningen, før indflytning på den erhvervede ejendom kan finde sted. Fristen fastsættes på baggrund af forholdene i den konkrete situation.

Stk. 8. Hvis der inden udløbet af den 8-årige periode, som bopælspligten gælder, indtræder særlige forhold, der midlertidigt hindrer bopælspligtens opfyldelse, kan denne efter omstændighederne suspenderes. Afkortning af den nævnte 8-årige periode kan kun tillades i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvis helbredsmæssige forhold taler for det.

Stk. 9. Der kan normalt ikke meddeles dispensation fra kravet om bopælspligt i tilfælde, hvor 1) ejendommens beboelsesbygning er udlejet, 2) ejendommen er bortforpagtet i sin helhed, 3) sælger har forbeholdt sig bopælsret, eller 4) der består et aftægtsforhold vedrørende beboelsesbygningen.

§ 56.

Stk. 1. Der kan meddeles tilladelse efter lovens § 18 til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra kravet om egen drift , jf. lovens § 16, stk. 1, nr. 5, i tilfælde, hvor der kan dispenseres fra uddannelseskravet, jf. § 57, stk. 1 og 3.

Stk. 2. Der kan meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med udsættelse i en kortere periode af indtræden af kravet om egen drift, hvis 1) forpagtningsaftale på den erhvervede ejendom er indgået af den hidtidige ejer, og 2) omstændighederne udelukker, at der foreligger forsøg på omgåelse.

§ 57.

Stk. 1. Arealgrænsen på 30 ha i lovens § 16 vedrørende erhvervelse af en landbrugsejendom uden krav om en landbrugsuddannelse kan efter lovens § 18, stk. 2, nr. 1 , fraviges indtil 50 ha, medmindre særlige forhold taler imod det. Der kan ikke dispenseres ud over 50 ha grænsen, medmindre erhververen opfylder de krav, der fremgår af stk. 2-4. Ved vurderingen af, om 30 ha-grænsen kan fraviges, kan der tages hensyn til regionale forhold, herunder ejendoms- og bedriftsstrukturen i området og jordernes bonitet. Afslag på en fravigelse af arealgrænsen skal begrundes af særlige forhold. Der kan meddeles afslag, hvis 1) der i området er en særlig stærk efterspørgsel efter landbrugsejendomme over 30 ha fra personer, der opfylder uddannelseskravene, eller 2) der er en særlig stærk efterspørgsel efter suppleringsjord til sammenlægning med bestående landbrug.

Stk. 2. Tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra uddannelseskravet kan desuden efter lovens § 18, stk. 2, nr. 2 , meddeles, når forholdene taler for det. Ved vurderingen skal der tages hensyn til forholdene i den konkrete situation, herunder såvel erhververens kvalifikationer som ejendommens størrelse og karakter. Tilladelse kan således efter omstændighederne bl.a. meddeles, hvis 1) erhververen har været beskæftiget i væsentligt omfang i ægtefællens bedrift i mindst 4 år inden for de sidste 10 år, og bedriften opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 549 af 15. august 1989 om uddannelseskrav m.v., 2) erhververen har en uddannelse eller erfaring inden for en specialproduktion som pelsdyravl, hjorteavl og lign., og den pågældende ejendom er særligt egnet til en sådan specialproduktion, 3) erhververen har en anden uddannelse, der må anses for velegnet til brug for driften af den pågældende ejendom, eller 4) der i øvrigt er særlige forhold hos erhververen og ved den erhvervede ejendom, der taler for en tilladelse.

Stk. 3. Der kan desuden meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra uddannelseskravet, hvis erhververen 1) er under landmandsuddannelse, har gennemført en væsentlig del af denne og er fyldt 18 år, og 2) forpligter sig til ved uddannelsens afslutning at opfylde kravene om bopælspligt og egen drift, jf. lovens § 16, stk. 1, nr. 4 og 5.

Stk. 4. Der kan endvidere meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra uddannelseskravet, hvis 1) erhvervelsen sker i forbindelse med tvangsauktion, 2) erhververen er den hidtidige ejers ægtefælle eller samlever som defineret i § 51, stk. 1, 3) ejendommen indtil tvangsauktionen har tjent som familiens bolig, og 4) de øvrige erhvervelsesbetingelser er opfyldt.

Stk. 5. Der kan normalt ikke meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom efter bestyrerreglen med fravigelse af de i § 1, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 549 af 15. august 1989 anførte krav. Bestemmelsen skal administreres restriktivt.

§ 58.

Stk. 1. Der kan i ganske særlige tilfælde meddeles tilladelse efter lovens § 18 til erhvervelse af en landbrugsejendom med en mindre overskridelse af afstandsgrænsen på 10 km, jf. lovens § 16, stk. 3, nr. 4, hvis 1) udvidelse af en bestående gartnerivirksomhed stiller særlige krav til jordbonitet eller produktionsapparatet på den erhvervede ejendom, 2) den hidtil ejede landbrugsejendom ligger nær kyster, større skove eller byer m.v., således at mulighederne for at købe ejendom nr. 2 er stærkt begrænset, eller 3) der er tale om en midlertidig situation, jf. §§ 59 og 60.

§ 59.

Stk. 1. Der kan i visse tilfælde meddeles tilladelse efter lovens § 18 til erhvervelse af ejendom nr. 2 med dispensation fra reglerne i lovens § 16, stk. 3, nr. 3-5, jf. cirkulærets § 63, hvis 1) erhververen forpligter sig til senest 1 år efter erhvervelsen at afhænde den hidtil ejede ejendom, 2) erhververens hidtil ejede ejendom ifølge godkendt planlægning kan forventes inddraget i byzone eller sommerhusområde og taget i anvendelse til de planlagte ikke-jordbrugsmæssige formål i nær fremtid, eller 3) erhvervelsen sker med henblik på senere overdragelse til en søn eller datter, der er fyldt 18 år og er under landmandsuddannelse, og overdragelsen skal finde sted umiddelbart efter afslutningen af uddannelsen, jf. desuden § 61, stk. 4.

Stk. 2. Tilladelse i henhold til stk. 1 skal tidsbegrænses og betinges af vilkår i overensstemmelse med de forudsætninger, der er grundlag for afgørelsen.

§ 60.

Stk. 1. Tilladelse efter lovens § 18, stk. 3 , til at erhverve midlertidig adkomst på mere end 2 landbrugsejendomme skal normalt betinges af, at erhververen inden 1 år efter erhvervelsen gennemfører sammenlægning efter lovens § 13 eller afhænder en af sine andre landbrugsejendomme.

Stk. 2. Ved erhvervelse af midlertidig adkomst på ejendom nr. 3 med henblik på sammenlægning med en af ejerens andre landbrugsejendomme gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, når en ejendom ønskes suppleret op over 70 ha, jf. § 40.

Stk. 3. Ved erhvervelse af ejendom nr. 3 med henblik på afhændelse af en af ejerens andre landbrugsejendomme gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, når arealet af de to ejendomme, som ejeren ønsker at beholde, tilsammen overstiger 70 ha, jf. § 63.

§ 61.

Stk. 1. Der kan kun i ganske særlige tilfælde efter lovens § 18 meddeles en person tilladelse til varigt at være ejer eller medejer af mere end 2 ejendomme .

Stk. 2. Som et særligt tilfælde, jf. stk. 1, kan anses specialproduktioner, herunder gartnerivirksomhed, der er underlagt ganske særlige krav til jordbonitet eller til produktionsapparatet på den erhvervede ejendom.

Stk. 3. En tilladelse, jf. stk. 1 og 2, skal normalt betinges af, at der tinglyses deklaration om, at ejendommen skal genafhændes inden en vis frist, hvis specialproduktionen ophører.

Stk. 4. Der kan normalt ikke meddeles tilladelse til at erhverve ejendom nr. 3 med henblik på senere overdragelse til en søn eller datter under landmandsuddannelse.

§ 62.

Stk. 1. Der kan meddeles tilladelse efter lovens

§ 18, stk.

Stk. 1. 4 , til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra kravene i § 16 i særlige situationer, hvor forholdene taler for det. I disse situationer kan reglerne i §§ 55-61 og 63 fraviges ud fra en konkret vurdering af forholdene i den enkelte sag.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om der kan gives tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom efter lovens § 18, stk. 4, skal der lægges vægt på, 1) at tilgodese de hensyn, der generelt søges varetaget ved region- og kommuneplanlægningen og ved lokalplanlægningen, jf. § 6, stk. 2, 2) at der foreligger særlige samfundsmæssige forhold, der taler for, at ejendommen erhverves til det pågældende formål, 3) at de påtænkte aktiviteter er godkendt og anbefalet af andre myndigheder, og ejendommens karakter og størrelse gør den velegnet til formålet, og 4) at det godtgøres, at ejendommen i nær fremtid skal anvendes til det pågældende formål.

Stk. 3. En tilladelse skal normalt tidsbegrænses og betinges af, 1) at arealer, der ikke er nødvendige for den påtænkte anvendelse, fraskilles til sammenlægning med bestående landbrugsejendomme, normalt inden 1 år efter erhvervelsen, 2) at jorderne drives jordbrugsmæssigt, indtil de tages i brug til det påtænkte formål, eventuelt ved bortforpagtning efter reglerne i lovens §§ 9-12, og 3) at der tinglyses deklaration om, at ejendommen skal genafhændes, hvis den ikke inden en frist, der fastsættes på grundlag af forholdene i den konkrete situation, normalt ikke over 5 år, anvendes til formålet, eller hvis den omhandlede anvendelse ophører.

Stk. 4. Tilladelse efter lovens § 18, stk. 4, nr. 1 , kan navnlig meddeles i tilfælde, hvor en landbrugsejendom ønskes erhvervet med henblik på, at den i nær fremtid helt eller delvis skal anvendes til bymæssige formål m.v., og dele af ejendommen ligger 1) i byzone, sommerhusområde eller inden for en endeligt vedtaget eller godkendt landzonelokalplan, jf. lovens § 4, stk. 1, nr. 1, eller 2) inden for et område, der i kommuneplanen er udlagt til bymæssige formål m.v.

Stk. 5. Tilladelse efter lovens § 18, stk. 4, nr. 2 , kan meddeles i tilfælde, hvor en landbrugsejendom ønskes erhvervet med henblik på, at den i nær fremtid helt eller delvis agtes anvendt til ikke-jordbrugsmæssige formål. Det gælder navnlig tilfælde, hvor ejendommen helt eller delvis 1) skal anvendes til udnyttelse af råstofforekomster i jorden, og tilladelse til råstofindvinding er eller vil kunne forventes meddelt i nær fremtid, 2) skal drives som en specialiseret jordbrugsvirksomhed af industriel karakter, f.eks. hønseri, kyllingefarm, anderi, pelsdyrfarm, svinefarm eller hestestutteri i et omfang, der forudsætter tilladelse efter lovens § 7, stk. 3, jf. § 7b, eller 3) skal drives som en virksomhed af ikke-jordbrugsmæssig karakter som f.eks. golfbane, rideskole, hestepension eller lign. større anlæg til almene rekreative formål m.v.

Stk. 6. Tilladelse efter lovens § 18, stk. 4, nr. 3, kan kun meddeles i tilfælde, hvor det godtgøres, at der foreligger særlige forhold, jf. ovenfor stk. 2, der taler for, at ejendommen erhverves med henblik på anvendelse til videnskabelige, undervisningsmæssige, almene sociale, sundhedsmæssige eller almene rekreative formål.

Stk. 7. Tilladelse efter lovens § 18, stk. 4, nr. 4, kan meddeles, når særlige forhold taler for det. Det gælder bl.a. tilfælde, hvor en ejendom helt eller delvis skal anvendes til skovbrug, der opfylder betingelserne for ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4, jf. cirkulærets § 11. Bestemmelsen skal i øvrigt administreres restriktivt.

§ 63.

Stk. 1. Tilladelse til erhvervelse af ejendom nr. 2, hvorved det samlede areal vil overstige 70 ha, skal meddeles efter lovens § 18, stk. 6 , hvis 1) ansøgeren kan dokumentere, at der er behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende, jf. § 39, eller 2) jordbrugskommissionen efter undersøgelse af suppleringsjordsbehov finder, at der ikke er ejere af nærliggende landbrugsejendomme, der opfylder betingelserne for en fortrinsstilling og ønsker suppleringsjord, jf. lovens § 13, stk. 3, nr. 1-4, og cirkulærets § 41.

Stk. 2. Jordbrugskommissionen kan i ganske særlige tilfælde bestemme, at fortrinsstillingen til suppleringsjord helt eller delvis må tilsidesættes, hvis det skønnes, at frastykning af arealer fra ejendom nr. 2 vil ødelægge forholdet mellem ejendommens jorder og dens øvrige produktionsapparat.

Kapitel 6. Personers erhvervelse af anparter i landbrugsejendomme (lovens § 18a)

§ 64.

Stk. 1. Bestemmelserne i lovens § 18a omhandler situationer, hvor flere personer erhverver en hel landbrugsejendom i fællesskab, og hvor en person erhverver en anpart i en landbrugsejendom, uanset anpartens størrelse. Hvis betingelserne i § 18a, stk. 1-3, er opfyldt, kræver erhvervelsen ikke tilladelse fra jordbrugskommissionen. I disse situationer skal erhververen afgive erklæring om opfyldelse af erhvervelsesbetingelserne på et særligt skema i forbindelse med erhvervelsen.

Stk. 2. Kravet om, at en anpartshaver, der ejer mindst 1/5 af ejendommen (»ankermanden«), skal opfylde lovens erhvervelsesbetingelser, jf. lovens § 18a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, skal opfyldes ved enhver erhvervelse af en anpart. Ved senere omsætning af en anpart, hvor »ankermanden« skal opfylde en del af erhvervelsesbetingelserne for en anden person, skal »ankermanden« opfylde de betingelser i lovens §§ 16, 17 eller 17a, der svarer til de omstændigheder, hvorunder »ankermanden« har erhvervet sin anpart i ejendommen.

Stk. 3. Bopælskravet skal efter lovens § 18a opfyldes i mindst 8 år fra det tidspunkt, hvor »ankermanden« har erhvervet ejendommen eller sin anpart i den. Indtræder der en ny anpartshaver sker der efter reglerne i lovens § 18a, stk. 1, ikke nogen ændring i den bopælsforpligtelse, »ankermanden« har. Indtræder der derimod en ny anpartshaver med en anpart på 1/5 eller derover, skal »ankermanden« efter reglerne i lovens § 18a, stk. 2, opfylde bopælskravet i en ny 8-års periode, regnet fra dette tidspunkt. Det samme gælder, hvis der er krav om egen drift.

§ 65.

Stk. 1. Erhvervelse af en anpart efter lovens§ 18a, stk. 1 , ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo, deling af fællesbo eller ved arv fra ægtefælle kan ske uden betingelser efter samme retningslinier som ved overtagelse af en hel ejendom i de nævnte situationer, jf. lovens § 17 og cirkulærets § 49.

Stk. 2. Ved erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom efter reglerne i lovens § 18a, stk. 1, hvorved erhververen bliver ejer eller medejer af mere end en landbrugsejendom, gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. lovens § 18, stk. 6, og cirkulærets § 63, kun i de situationer, hvor den pågældende som »ankermand« selv skal opfylde betingelserne i § 16, jf. § 18.

§ 66.

Stk. 1. Kravet i lovens § 18a, stk. 2, nr. 2 , om »lovlig adkomst« kan opfyldes ved, at den pågældende enten har været lovlig ejer af hele ejendommen eller hidtil har opfyldt betingelserne som »ankermand« på ejendommen.

Stk. 2. Kravet i lovens § 18a, stk. 2, nr. 3 , om, at anpartshavere, der ikke bor på ejendommen, skal deltage i den daglige drift, indebærer, at også ejendomme under 30 ha skal drives af fællesskabet, hvis en eller flere af anpartshaverne ikke bor på ejendommen. Ejendommens jorder må ikke bortforpagtes.

§ 67.

Stk. 1. I medfør af lovens § 18a, stk. 4 , er udarbejdet bekendtgørelse nr. 809 af 15. december 1989 om landbrugsfællesskaber. Efter bekendtgørelsens § 5 kan jordbrugskommissionen meddele tilladelse til, at deltagere i et fællesskab i sameje erhverver ejendomme, der indgår i den fælles drift, hvis mindst en af deltagerne i driftsfællesskabet er lovlig ejer af ejendommen eller opfylder betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen, også under hensyn til reglerne om fortrinsstilling i § 63.

Stk. 2. Tilladelse skal gives efter de retningslinier, der fremgår af cirkulærets § 76.

§ 68.

Stk. 1. Begrebet »medejer« i lovens § 18a, stk. 5, omfatter i situationer, hvor der er tale om et selskab efter lovens § 20, kun den person, der ejer aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet. De øvrige investorer i selskabet anses ikke som medejere, uanset om deres aktier eller anparter repræsenterer 1/5 eller derover af kapitalen i selskabet.

§ 69.

Stk. 1. Jordbrugskommissionen kan efter lovens § 18a, stk. 6 , dispensere fra bestemmelserne i § 18a, stk. 1-3. Der kan normalt gives dispensation, hvis der er tale om, 1) overdragelse af en anpart i en landbrugsejendom til en anden anpartshaver i ejendommen, hvor erhververen opfylder de forpligtelser, der måtte påhvile sælgeren, eller 2) erhvervelse af en anpart, der ville kunne erhverves lovligt uden tilladelse efter lovens § 18a, stk. 1-3, ved to handeler.

Stk. 2. Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. lovens § 18, stk. 6, og cirkulærets § 63, gælder ikke i de situationer, hvor der kan gives dispensation efter stk. 1, nr. 1. Jordbrugskommissionen kan desuden i særlige tilfælde bestemme, at fortrinsstillingen til suppleringsjord ikke skal bringes i anvendelse, f.eks. hvis en person vil blive eneejer af en ejendom ved erhvervelse af en eller flere anparter.

Stk. 3. Ved erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom ved arv eller familiehandel kan der dispenseres efter de samme retningslinier, som gælder for personers erhvervelse af en hel landbrugsejendom, jf. §§ 49-51.

Stk. 4. Dispensation fra bestemmelserne i lovens § 18a, stk. 1-3, om alder og statsborgerskab kan gives efter de samme retningslinier, som gælder for personers erhvervelse af en hel landbrugsejendom, jf. §§ 53 og 54.

Stk. 5. Dispensation fra bestemmelserne i lovens § 18a, stk. 1, om, at en af anpartshaverne skal opfylde kravene i lovens §§ 16, 17 eller 17a, kan normalt gives, hvis erhvervelsen var lovlig efter de regler, der var gældende på erhvervelsestidspunktet.

§ 70.

Stk. 1. Dispensation efter lovens § 18a, stk. 6, fra bestemmelserne i lovens § 18a, stk. 1, med hensyn til personer, der i øvrigt opfylder kravene i lovens § 18a, stk. 1, men som på grund af deres antal eller andre særlige forhold ikke eller kun med betydelige vanskeligheder kan opfylde lovens krav om, at den, der skal opfylde kravene i lovens §§ 16, 17 eller 17a (»ankermanden«), skal eje mindst 1/5 af ejendommen, kan normalt gives ved at dispensere fra størrelsen af denne anpart, eventuelt kun midlertidigt.

Stk. 2. Dispensation fra kravet i lovens § 18a, stk. 1, nr. 3, om, at erhververen efter erhvervelsen ikke må være ejer eller medejer af flere end 2 landbrugsejendomme, kan normalt meddeles, når der er tale om arv af en anpart.

§ 71.

Stk. 1. Dispensation efter lovens § 18a, stk. 6, fra bestemmelserne i lovens § 18a, stk. 2, om andelsbrug og bofællesskaber kan kun meddeles i tilfælde, hvor en fravigelse af reglerne ikke vil forringe mulighederne for fælles drift i overensstemmelse med hensigterne bag reglerne om etablering af andelsbrug og bofællesskaber.

Stk. 2. Der kan normalt ikke dispenseres fra bestemmelsen i lovens § 18a, stk. 2, nr. 1, om, at anpartshaverne ikke i forvejen må være ejere eller medejere af en anden landbrugsejendom, jf. dog § 67, stk. 2.

Stk. 3. Dispensation fra bestemmelserne i lovens § 18a, stk. 2, nr. 2, om de betingelser, der desuden skal opfyldes af ankermanden, kan gives efter de samme retningslinier, der gælder for personers erhvervelse af en hel landbrugsejendom, jf. §§ 53-57.

Stk. 4. Der kan normalt ikke dispenseres fra bestemmelsen i lovens § 18a, stk. 2, nr. 3, om, at hver enkelt af de øvrige anpartshavere enten skal tage fast bopæl på ejendommen, jf. herved § 15, stk. 2, nr. 3, eller deltage i den daglige drift.

§ 72.

Stk. 1. Dispensation efter lovens § 18a, stk. 6 , fra bestemmelserne i lovens § 18a, stk. 3, om erhvervelse af adkomst på yderligere en landbrugsejendom, kan ske efter de samme regler, som gælder for personers erhvervelse af yderligere en landbrugsejendom, jf. §§ 58-63.

Stk. 2. Reglerne om fortrinsstilling i § 63 finder tilsvarende anvendelse ved anpartshaveres erhvervelse af yderligere en landbrugsejendom.

Kapitel 7. Selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme (lovens §§ 20-22)

§ 73.

Stk. 1. Bestemmelserne i lovens § 20 omhandler de situationer, hvor et selskab kan erhverve en hel landbrugsejendom i landzone uden tilladelse fra jordbrugskommissionen. I disse situationer skal selskabet afgive erklæring om opfyldelse af erhvervelsesbetingelserne på et særligt skema i forbindelse med erhvervelsen.

Stk. 2. Bestemmelserne i lovens § 20 omfatter også aktie- og anpartsselskaber i andre lande inden for De Europæiske Fællesskaber, hvis selskaberne er registreret med en filial i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. Kravet om stemmeflertal i selskabet skal i hele selskabets ejertid opfyldes af en person, der opfylder betingelserne i lovens § 20, stk. 1, nr. 1 eller 2. Kravet kan ikke opfyldes af to eller flere personer i fællesskab eller af et selskab.

Stk. 4. Kravet om fast bopæl skal opfyldes af den person, der har stemmeflertal i selskabet, i mindst 8 år efter selskabets erhvervelse af ejendommen. Hvis den pågældende person har lovlig adkomst på ejendommen, gælder 8 års reglen dog fra tidspunktet for den personlige erhvervelse.

Stk. 5. Når stemmeflertallet i selskabet overgår til en anden person, skal denne opfylde betingelserne i lovens §§ 16, 17, 17a eller 18, afhængigt af, om den nye deltager er i familie med den tidligere deltager, har fået stemmeflertal i forbindelse med arv eller har opnået dispensation efter lovens § 18. Den pågældende skal opfylde bopælskravet i mindst 8 år.

Stk. 6. Med hensyn til kravet om egen drift gælder tilsvarende regler vedrørende opfyldelse af 8 års-perioden som i stk. 3 og 4. Kravet påhviler dog selskabet, jf. lovens § 20, stk. 1, nr. 2.

Stk. 7. Deltagerne i selskabet kan indgå aktionæroverenskomster og anpartshaveroverenskomster i det omfang, de ikke strider mod lovgivningen, herunder de hensyn, der ligger bag landbrugslovens § 20, eller selskabets vedtægter.

Stk. 8. Ved anvendelse af lovens regler om samdrift, forpagtning, udstykning, sammenlægning og erhvervelse af mere end een landbrugsejendom, betragtes en landbrugsejendom, der ejes af et selskab i medfør af lovens § 20, på linie med en landbrugsejendom, der ejes personligt af den person, der besidder stemmeflertallet, jf. lovens § 18 a, stk. 5.

Stk. 9. Opfylder den person, der besidder stemmeflertallet i selskabet, ikke betingelserne i lovens § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, kan der eventuelt meddeles dispensation efter lovens §§ 17, 17a eller 18, hvorefter selskabet kan erhverve ejendommen efter reglerne i lovens § 20, jf. også cirkulærets § 78.

§ 74.

Stk. 1. Tilladelse til, at et selskab eller lign. erhverver en landbrugsejendom efter lovens § 21, kan meddeles i særlige situationer, hvor en række nærmere angivne betingelser skal opfyldes, jf. §§ 79-81, og i særlige situationer, hvor forholdene taler for det.

Stk. 2. Er der tale om en erhvervelse med henblik på jordbrugsmæssige formål, herunder skovbrug, kan der normalt kun meddeles tilladelse til erhvervelse i de situationer, der er nævnt i § 62, stk. 7, og §§ 75-81, medmindre der foreligger særlige forhold, herunder f.eks. hensyn til bevaring af fredede bygningsværker og landskaber. Hvis selskabet i forvejen er ejer eller medejer af en landbrugsejendom, skal der lægges vægt på de retningslinier, der fremgår af cirkulærets §§ 58-63.

Stk. 3. Er der tale om en erhvervelse med henblik på ikke-jordbrugsmæssige formål, f.eks. til bymæssige formål eller råstofindvinding, eller til formål af almen samfundsmæssig karakter, kan der gives tilladelse til erhvervelse i overensstemmelse med de retningslinier, der fremgår af lovens § 18, stk. 4, jf. cirkulærets§ 62.

Stk. 4. En tilladelse til erhvervelse efter lovens § 21, stk. 2, skal normalt betinges af, 1) at arealer, der ikke er nødvendige for den påtænkte anvendelse, fraskilles til sammenlægning med bestående landbrugsejendomme, normalt inden 1 år efter erhvervelsen, og 2) at der tinglyses deklaration om, at ejendommen skal genafhændes, hvis den ikke inden en frist, normalt 3 år, tages i brug til den påtænkte anvendelse, eller hvis den ikke længere anvendes til formålet.

Stk. 5. En tilladelse til erhvervelse efter lovens § 21, stk. 2, kan tidsbegrænses og betinges af, at der sikres jordbrugskommissionen indseende med 1) ændringer i selskabets vedtægter, den samlede kapital og deltagerkredsen, herunder fordeling af kapital og stemmer på de enkelte, navngivne deltagere, og 2) driften af ejendommen, herunder med selskabets regnskab.

Stk. 6. Der kan normalt kun gives tilladelse til, at et selskab erhverver en anpart i en landbrugsejendom, hvis særlige forhold taler for det. Der kan således gives tilladelse i de i §§ 80 og 81 nævnte situationer, hvis særlige økonomiske forhold taler for det, samtidig med at en fuldstændig selskabsovertagelse er afsluttet inden for en periode på højst 10 år.

§ 75.

Stk. 1. Ved vurderingen af, om der kan gives tilladelse til erhvervelse efter lovens § 21, stk. 2, nr. 1, med henblik på jordernes anvendelse til forsøgs-, forsknings- eller forædlingsvirksomhed, skal der lægges vægt på, 1) om anvendelsen er af en sådan karakter, at den vanskeligt kan ske på grundlag af lejeaftale, og 2) om der er behov for de påtænkte forsøgsaktiviteter m.v. i relation til allerede gennemførte eller igangværende forsøg, f.eks. ved statens forsøgsstationer.

Stk. 2. Tilladelsen skal normalt tidsbegrænses og betinges, jf. § 74, stk. 4 og 5. Der kan desuden stilles betingelse om bl.a., at forsøgsaktiviteter m.v. gennemføres i et vist samarbejde med offentlige forsøgs- og forskningsinstitutter.

§ 76.

Stk. 1. Tilladelse til erhvervelse med henblik på fællesdrift, der er omfattet af lovens § 10, kan normalt meddeles efter lovens § 21, stk. 2, nr. 2, hvis 1) driftsfællesskabet er omfattet af §§ 1-3 i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 809 af 15. december 1989 om landbrugsfællesskaber, og 2) mindst en af deltagerne i driftsfællesskabet er lovlig ejer af ejendommen eller opfylder betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen, herunder også under hensyn til reglerne om fortrinsstilling i § 63.

Stk. 2. Der vil kunne dispenseres fra bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, hvis der er tale om et driftsfællesskab, som er etableret efter dispensation i medfør af § 4 i den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse, medmindre jordbrugskommissionen finder, at de særlige forhold, der har betinget en dispensation, medfører, at der ikke bør meddeles driftsfællesskabet tilladelse til erhvervelsen.

Stk. 3. En erhvervelsestilladelse i overensstemmelse med stk. 1 eller 2 skal være betinget af, at ejendommen genafhændes, hvis 1) driftsfællesskabet ophører med at opfylde betingelserne i §§ 1-3 i den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse eller betingelserne for en dispensation, jf. bekendtgørelsens § 4, eller 2) betingelsen ovenfor i stk. 1, nr. 2, ophører med at være opfyldt.

§ 77.

Stk. 1. Tilladelse til, at et selskab, hvis deltagere opfylder betingelserne i lovens § 18a, stk. 2, vedrørende etablering af andelsbrug, erhverver en landbrugsejendom, kan normalt meddeles efter lovens § 21, stk. 2, nr. 3 , hvis betingelserne nedenfor i stk. 2-4 er eller vil blive opfyldt ved erhvervelsen. Betingelserne kan normalt ikke fraviges.

Stk. 2. Deltagerne skal ved selskabets etablering og udstedelse af deltagerbeviser, f.eks. aktier, samt ved senere omsætning heraf afgive erklæring til jordbrugskommissionen om, at betingelserne i lovens § 18a, stk. 2 eller stk. 3, er eller vil blive opfyldt.

Stk. 3. Selskabets vedtægter og eventuelle senere ændringer skal godkendes af jordbrugskommissionen. Det skal fremgå af vedtægterne, at selskabets formål er at drive ejendommen som et egentligt andelsbrug, at deltagerbeviserne skal være noteret på navn, og at de ikke kan overdrages uden tilladelse fra jordbrugskommissionen.

Stk. 4. Oplysning om ændring af selskabets vedtægter og i deltagerkredsen skal sendes til jordbrugskommissionen inden 4 uger efter ændringen.

§ 78.

Stk. 1. Tilladelse til, at et selskab, der ikke fuldt ud opfylder betingelserne i lovens § 20, stk. 1 og 2, opnår dispensation til at bevare adkomst på en landbrugsejendom, kan normalt kun meddeles efter lovens § 21, stk. 2, nr. 4, når særlige forhold taler for det.

Stk. 2. Tilladelsen skal normalt tidsbegrænses med en frist på indtil 1 år med henblik på, at selskabet opfylder betingelserne i lovens § 20, stk. 1 og 2, jf. cirkulærets § 85.

§ 79.

Stk. 1. Tilladelse til, at et kommanditselskab erhverver en landbrugsejendom som et led i et generationsskifte, kan normalt meddeles efter lovens § 21, stk. 2, nr. 4, hvis betingelserne nedenfor i stk. 2-8 er eller vil blive opfyldt ved erhvervelsen. Betingelserne kan normalt ikke fraviges.

Stk. 2. Deltagerne i selskabet skal være beslægtet med den hidtidige ejer i ret nedstigende linie. Den tidligere ejer eller dennes ægtefælle skal have haft lovlig adkomst på ejendommen i mindst 3 år før det fyldte 67. år, jf. lovens § 17, stk. 2, nr. 1, og § 17a, stk. 1, nr. 1. Deltagerne skal opfylde lovens krav om statsborgerskab. Er der tale om en overdragelse i levende live, skal deltagerne også opfylde betingelserne i lovens § 17a, stk. 1, nr. 2 og 3, om alder og antal ejendomme.

Stk. 3. Selskabet skal bestå af en navngiven komplementar og et antal navngivne kommanditister.

Stk. 4. Komplementaren skal opfylde betingelserne i lovens § 16 for personers erhvervelse af ejendommen og være medlem af bestyrelsen. Overdragelse af den andel, der tilhører komplementaren, til en af de øvrige deltagere i selskabet kan kun ske efter tilladelse fra jordbrugskommissionen.

Stk. 5. Den daglige ledelse skal forestås af komplementaren, som skal være berettiget til at foretage de for ejendommens drift nødvendige dispositioner, herunder nyanskaffelser og investeringer af normal landbrugsmæssig karakter.

Stk. 6. Mere vidtrækkende dispositioner skal kun kunne gennemføres ved almindeligt flertal, og når komplementaren stemmer for dispositionen. Det gælder navnlig selskabets ophør, køb, salg og pantsætning af ejendommen, gennemførelse af større bygningsinvesteringer samt ændringer af vedtægterne.

Stk. 7. Selskabets vedtægter og eventuelle senere ændringer skal godkendes af jordbrugskommissionen. Deltagerkredsen må ikke udvides, medmindre der meddeles tilladelse af jordbrugskommissionen.

Stk. 8. Oplysning om ændring af selskabets vedtægter og i deltagerkredsen skal sendes til jordbrugskommissionen inden 4 uger efter ændringen.

§ 80.

Stk. 1. Tilladelse til, at et aktie- eller anpartsselskab erhverver en landbrugsejendom med henblik på overtagelse eller etablering af væksthusgartneri, herunder champignongartneri, kan normalt meddeles efter lovens § 21, stk. 2, nr. 4, hvis betingelserne nedenfor i stk. 2-6 er eller vil blive opfyldt ved erhvervelsen. Betingelserne kan normalt ikke fraviges, jf. dog § 74, stk. 6.

Stk. 2. Der skal være ansat mindst 3 heltidsbeskæftigede i væksthusgartneriet. For hver 1.000 m2 udnyttet væksthusareal vil der kunne tillades et maksimalt areal på 0,5 ha samt beboelsesarealer m.v., hvortil kommer reservearealer, hvis størrelse må bero på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde. Behovet må eventuelt dokumenteres i form af en plan. De omhandlede heltidsbeskæftigede medarbejdere skal være ansat i gartneribedriften ved ansøgningens indgivelse eller forudsættes ansat over et vist nærmere fastsat åremål ifølge en forbedringsplan i henhold til lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 22. september 1989. Såfremt der søges om tilladelse på grundlag af en forbedringsplan, skal mindst 1/3 af forbedringsplanen iværksættes i forbindelse med selskabets erhvervelse af ejendommen. Ved et selskabs overtagelse af et allerede etableret væksthusgartneri vil det normalt ikke blive krævet, at mindre, overskydende arealer skal sælges fra.

Stk. 3. En ansvarlig leder af selskabet skal i overensstemmelse med lovens regler herom tage fast og varig bopæl på den omhandlede jordbrugsbedrift, forestå driften som heltidsbeskæftiget samt normalt opfylde det i henhold til lovens § 16, stk. 1, nr. 6, fastsatte uddannelseskrav. Lederen behøver ikke at være medejer af selskabet.

Stk. 4. Selskabet må i almindelighed kun eje een jordbrugsbedrift. Kun fysiske personer kan deltage i selskabet. Hvis lederen ikke ejer mindst 1/5 af den ansvarlige kapital, skal mindst 1/5 af kapitalen ejes af en person, som ejer eller forpagter en jordbrugsbedrift. En deltager må ikke være ejer eller medejer af mere end 5 jordbrugsbedrifter eller -selskaber. Dersom vedkommende ejer eller er medejer af 3-5 jordbrugsbedrifter eller -selskaber, må det samlede jordtilliggende ikke overstige 250 ha. Deltagerne skal ved selskabets etablering og udstedelse af aktier eller anpartsbeviser samt ved senere omsætning heraf afgive erklæring til jordbrugskommissionen om opfyldelse af betingelserne.

Stk. 5. Selskabets vedtægter samt eventuelle senere ændringer af disse skal godkendes af jordbrugskommissionen. Af vedtægterne skal det fremgå, at selskabets formål er at drive virksomhed med produktion af væksthusprodukter eller champignons. Det skal af vedtægterne fremgå, at aktierne skal være noteret på navn, at overdragelse af aktier eller anparter skal godkendes af jordbrugskommissionen, og at juridiske personer ikke kan erhverve aktier eller anparter. Det skal endvidere fremgå, at ingen enkeltperson, der ikke opfylder lovens erhvervelsesbetingelser, skal kunne udøve større stemmeret end svarende til højst 25 pct. af den ansvarlige kapital.

Stk. 6. Oplysning om ændring af selskabets vedtægter, om overdragelse af aktier eller anparter og om ændringer i deltagerkredsen, herunder fordelingen af kapital og stemmer på de enkelte, navngivne deltagere, skal sendes til jordbrugskommissionen inden 4 uger efter ændringen.

§ 81.

Stk. 1. Tilladelse til, at et aktie- eller anpartsselskab erhverver en landbrugsejendom med henblik på overtagelse eller etablering af en planteskole, kan normalt meddeles efter lovens § 21, stk. 2, nr. 4 , hvis betingelserne nedenfor i stk. 2 og 3 og § 80, stk. 3-6, er eller vil blive opfyldt ved erhvervelsen. Betingelserne kan normalt ikke fraviges, jf. dog § 74, stk. 6.

Stk. 2. Der skal være tale om en virksomhed, der erhvervsmæssigt producerer og handler med planteskolekulturer og dyrkningsplanter med henblik på anvendelse i haver, parker, kirkegårde, skove samt til læplantning. Ved planteskolekulturer forstås både planter, der er træagtige (løvtræer, nåletræer, forstplanter) og urteagtige planter (stauder, stenbedsplanter m.v.). Ved dyrkningsplanter forstås planter bestemt til videre vækst og udvikling efter salg til forbruger.

Stk. 3. Der skal være ansat mindst 5 heltidsbeskæftigede personer i planteskolen. For hver heltidsbeskæftiget medarbejder tillades et maksimalt nettoareal på 3 ha og et hertil hørende sædskifteareal på 1 ha, det vil sige ialt et bruttoplanteskoleareal på 4 ha pr. heltidsbeskæftiget person. Eventuelle reservearealers størrelse må bero på konkret bedømmelse i de enkelte tilfælde. Eventuelt må behovet dokumenteres i form af en forbedringsplan, jf. § 80, stk. 2. De omhandlede heltidsbeskæftigede medarbejdere skal være ansat i planteskolen ved ansøgningens indgivelse eller forudsættes ansat over et vist nærmere fastsat åremål ifølge en forbedringsplan. Såfremt der søges om tilladelse på grundlag af en forbedringsplan, skal mindst 1/3 af forbedringsplanen iværksættes i forbindelse med selskabets erhvervelse af arealer. Ved selskabets overtagelse af en allerede etableret planteskole vil det normalt ikke blive krævet, at mindre, overskydende arealer skal sælges fra.

Kapitel 8. Generelle bestemmelser (lovens §§ 23-30 a)

§ 82.

Stk. 1. Betingelser efter lovens § 23 skal tinglyses, medmindre de efter en konkret vurdering må anses for klart uden betydning for panteværdien.

Stk. 2. Der bør kræves sikkerhedsstillelse i form af bankgaranti eller lignende i tilfælde, hvor efterfølgende forpligtelser kan blive illusoriske på grund af ejerens konkurs eller lignende. Betingelserne kan stilles både af hensyn til private rettighedshavere m.v. og for at sikre varetagelsen af offentligretlige hensyn.

§ 83.

Stk. 1. Fristen på 4 uger i lovens § 24 regnes fra det tidspunkt, hvor der er indgået en for parterne bindende aftale om ejendommens overdragelse eller forpagtning, uanset om der til aftalen er knyttet betingelser.

Stk. 2. Jordbrugskommissionen kan efter ansøgning forlænge fristen.

§ 84.

Stk. 1. Bestemmelsen i lovens § 25 om overtagelse ved auktion gælder alene tvangsauktion og omfatter alene erhververe, der er ufyldestgjorte pant- eller udlægshavere, samt panthavere, der tager den pantsatte ejendom til brugelighed.

Stk. 2. Der kan i almindelighed meddeles op til 1 års forlængelse ud over den i lovens § 25 fastsatte frist på 1 år. Fristen kan under særlige omstændigheder forlænges yderligere.

§ 85.

Stk. 1. Ved meddelelse af påbud efter lovens § 27, fastsættes normalt en frist på 6 måneder. Der kan dog i særlige tilfælde fastsættes en frist på indtil 1 år.

Stk. 2. En meddelt frist efter stk. 1 kan i særlige tilfælde forlænges med indtil 1 år.

§ 86.

Stk. 1. Det påhviler jordbrugskommissionens medlemmer, jf. lovens §§ 30 og 30a, i forbindelse med deres arbejde i området at være opmærksomme på, om reglerne i landbrugsloven overholdes.

Stk. 2. Hvis jordbrugskommissionen bliver opmærksom på, at landbrugslovens regler ikke er overholdt, skal kommissionen tage sagen op til behandling med henblik på, at det ulovlige forhold berigtiges.

Stk. 3. Jordbrugskommissionen skal for hvert kvartal afgive statistiske oplysninger til Jordbrugsdirektoratet vedrørende sager efter landbrugsloven. Oplysningerne skal afgives på et af Jordbrugsdirektoratet udarbejdet skema.

Stk. 4. Jordbrugskommissionen skal endvidere efter anmodning fra Jordbrugsdirektoratet afgive yderligere oplysninger vedrørende administrationen af landbrugsloven. Oplysningerne skal indsendes inden 4 uger efter anmodningen.

§ 87.

Stk. 1. Jordbrugskommissionens afgørelser skal i overensstemmelse med forvaltningsloven indeholde klagevejledning, hvis afgørelsen ikke fuldt ud imødekommer det ansøgte. Klagevejledningen skal indeholde oplysning om, 1) at kun retlige spørgsmål kan påklages til Jordbrugsdirektoratet, 2) at enhver, der må antages at have en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, kan klage, 3) at klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren, og 4) at klage skal indgives til jordbrugskommissionen, der videresender klagen til Jordbrugsdirektoratet.

Stk. 2. I sager, hvori der indgår spørgsmål om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. lovens § 13, stk. 3, og § 18, stk. 6, har både ansøgeren og naboer, der har fremsat ønske om suppleringsjord, klageadgang. Jordbrugskommissionens afgørelse skal derfor tillige indeholde vejledning om, at også andre parter i sagen har klageadgang, og at jordbrugskommissionens afgørelse kan blive omgjort af Jordbrugsdirektoratet.

Stk. 3. Jordbrugskommissionen skal ved videresendelse af en klage til Jordbrugsdirektoratet fremsætte bemærkninger til klagen samt vedlægge kopi af sagens akter. Jordbrugskommissionen skal endvidere underrette parterne i sagen om, at der er indgivet klage.

§ 88.

Stk. 1. Følgende cirkulærer ophæves: 1) Cirkulære nr. 54 af 19. marts 1987 om lov om landbrugsejendomme. 2) Cirkulære nr. 118 af 14. oktober 1988 om administrationen af landbrugsloven. 3) Cirkulære nr. 119 af 14. oktober 1988 om de lokale jordlovsmyndigheders opgaver i forbindelse med administrationen af landbrugsloven.

Underskrift 1

Landbrugsministeriet, den 8. marts 1990 Laurits Tørnæs / Sten Strømgren

Bilag 1

Indholdsfortegnelse

Kap. 1 Landbrugspligt m.v. (lovens §§ 2-5)

Kap. 2 Landbrugsejendommes drift m.v. (lovens §§ 7-8)

Kap. 3 Samdrift og forpagtning (lovens §§ 9-12)

Kap. 4 Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme (lovens §§ 13 og 14)

Kap. 5 Personers erhvervelse af hele landbrugsejendomme (lovens §§ 16-18)

Kap. 6 Personers erhvervelse af anparter i landbrugsejendomme (lovens § 18 a)

Kap. 7 Selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme (lovens §§ 20-22)

Kap. 8 Generelle bestemmelser (lovens §§ 23-30 a)

Bilag 1 Indholdsfortegnelse

Bilag 2 Oversigt over bekendtgørelser m.v.

Bilag 2

Oversigt over bekendtgørelser m.v.

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 367 af 1. august 1983 om udarbejdelse og godkendelse af landbrugsplaner.

Bekendtgørelse nr. 549 af 15. august 1989 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven.

Bekendtgørelse nr. 550 af 15. august 1989 om selskabers indberetningspligt efter landbrugsloven.

Bekendtgørelse nr. 551 af 15. august 1989 om udstykningssager m.v. vedrørende landbrugsejendomme.

Bekendtgørelse nr. 552 af 15. august 1989 om skovplantning på landbrugsejendomme.

Bekendtgørelse nr. 553 af 15. august 1989 om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme.

Bekendtgørelse nr. 651 af 17. oktober 1989 om de regionale jordbrugskommissioner m.v.

Bekendtgørelse nr. 806 af 15. december 1989 af forretningsorden for de regionale jordbrugskommissioner ved afgørelse af sager efter landbrugsloven.

Bekendtgørelse nr. 807 af 15. december 1989 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven.

Bekendtgørelse nr. 808 af 15. december 1989 om administrationen af landbrugsloven m.v.

Bekendtgørelse nr. 809 af 15. december 1989 om landbrugsfællesskaber.

Cirkulærer

Cirkulære nr. 112 af 15. august 1989 om kommunalbestyrelsernes medvirken ved administrationen af landbrugsloven.

Cirkulære nr. 36 af 8. marts 1990 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen.

Cirkulære nr. 37 af 8. marts 1990 om behandling af sager om råstofindvinding på landbrugsejendomme.

Cirkulære nr. 38 af 8. marts 1990 om lov om landbrugsejendomme.

Vejledning

Vejledning nr. 113 af 15. august 1989 om ændringerne i landbrugsloven.

Erklæringsskemaer m.v.

Skema og vejledning vedrørende personers erhvervelse af en landbrugsejendom.

Skema og vejledning vedrørende selskabers erhvervelse af en landbrugsejendom.

Skema til landinspektørerklæring om forholdet til landbrugsloven.

Skema til erklæring i forbindelse med sammenlægning (»§ 13-erklæring«).

Skema til naboerklæring om suppleringsjord.

Skema til uddannelsesattest ved erhvervelse af en landbrugsejendom.

Versioner

1. 1990-03-23 · til 1995-11-10