Gelex

Cirkulære om løn- og ansættelsesforhold for forstandere og lærere ved landbrugsskoler (* 1)

OphævetVersion 1990-04-07fra 1990-04-07 til 1994-07-29
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1990/49@1990-04-07/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Kapitel 1 Forstandere
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
  3. Kapitel 2 Løntimetal
    1. § 5.
    2. § 6.
    3. § 8.
    4. § 10.
    5. § 11.
    6. § 12.
    7. § 13.
    8. § 14.
    9. § 15.
    10. § 16.
    11. § 17.
    12. § 18.
    13. § 19.
    14. § 20.
    15. § 21.
    16. § 22.
    17. § 23.
    18. § 24.
    19. § 25.
  4. Kapitel 4 Ikrafttrædelsesbestemmelser, m.v.
    1. § 26.
  5. Underskrift 1

Med henvisning til Kulturministeriets bekendtgørelse af 26. februar 1990 om løn- og ansættelsesforhold for forstandere og lærere ved de frie kostskoler (lønbekendtgørelsen) fastsættes følgende regler, som også anvendes på gartnerskoler:

Kapitel 1 Forstandere

§ 1.

Stk. 1. Forstandere ansættes til at lede skolen og undervise det årlige nettotimetal for forstandere, jf. § 7 og lønbekendtgørelsen § 3, stk. 2.

Stk. 2. En forstander kan konstitueres for en del af et finansår, dog mindst en måned. Vedkommende skal undervise en andel af det årlige nettotimetal, bestemt af forholdet mellem antal godkendte kursusuger i ansættelsesperioden og antallet af godkendte kursusuger i hele finansåret. Heltidslærere

§ 2.

Stk. 1. Heltidslærere ansættes 1) til indtil videre eller til i et finansår at undervise det årlige nettotimetal for lærere, jf. § 7 og lønbekendtgørelsens § 3, stk. 2, eller 2) for en del af et finansår - dog mindst 3 måneder i træk. Læreren skal undervise en andel det årlige nettotimetal bestemt af forholdet mellem det antal uger, den pågældende har undervist, og det antal uger vedkommende ville have undervist ved ansættelse i et helt finansår på skolen - dog mindst 1/4 af det årlige nettotimetal. Timerne skal være fordelt over mindst 9 uger.

Stk. 2. Hvis en heltidslærer er ansat for en sammenhængende periode i dele af 2 finansår, kan mindstekravet til antallet af ansættelsesmåneder, undervisningsuger og nettotimer opfyldes ved den samlede ansættelsesperiode. Kvotalærere

§ 3.

Stk. 1. Kvotalærere ansættes 1) til indtil videre eller til i et finansår at undervise mindst det halve af - og mindre end - det årlige nettotimetal for heltidslærere, jf. § 7, eller 2) for en del af et finansår - dog mindst 3 måneder i træk - med mindst halvdelen og mindre end det pligtige nettotimetal for en heltidslærer ansat i samme periode, jf. § 2, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2. En kvotalærers timer skal være fordelt over et antal undervisningsuger, der i forhold til 36 svarer til mindst nettotimetalskvoten. Der rundes op til hele uger.

Stk. 3. Hvis en kvotalærer er ansat for en sammenhængende periode i dele af 2 finansår, kan mindstekravet til antallet af ansættelsesmåneder, undervisningsuger og nettotimer opfyldes ved den samlede ansættelsesperiode. Timelønnede lærere

§ 4.

Stk. 1. Timelønnede lærere er lærere, der ikke er heltidslærere eller kvotalærere.

Stk. 2. Hvis opgørelsen af en timelønnet lærers opnåede antal løntimer og undervisningsuger ved ansættelsesperiodens eller finansårets slutning viser, at den pågældende har opnået et timetal fordelt over et antal undervisningsuger som omtalt i § 2 eller § 3, aflønnes læreren som heltidslærer eller kvotalærer med virkning fra begyndelsen af finansåret eller ansættelsesperioden.

Kapitel 2 Løntimetal

§ 5.

Stk. 1. For forstandere er det årlige løntimetal 342 timer. Løntimetallet nedsættes fra 1. januar i det kalenderår, hvor de fylder 60 år, til 295 timer.

Stk. 2. For heltidslærere er det årlige løntimetal 570 timer fordelt på mindst 36 uger. Løntimetallet nedsættes fra 1. januar i det kalenderår, hvor de fylder 60 år, til 485 timer. Timereduktion som følge af ferieforlængelsen

§ 6.

Stk. 1. Som følge af ferieforlængelsen ydes timereduktion til forstandere, heltidslærere og kvotalærere, jf. lønbekendtgørelsens § 4, stk. 2. For en forstander ansat i et helt finansår udgør reduktionen 19 løntimer. For en heltidslærer ansat i et helt finansår udgør timereduktionen 12,5 løntimer.

Stk. 2. Til forstandere og lærere med aldersnedsat timetal ydes timereduktion som anført i stk. 1.

Stk. 3. For forstandere og heltidslærere ansat i en del af et finansår og for kvotalærere udgør reduktionen en andel af de i stk. 1 nævnte timetal, bestemt af forholdet mellem det opnåede, dog mindst det aftalte, nettotimetal og det årlige nettotimetal. Nettotimetal § 7. Nettotimetallene, jf. § 3, stk. 2, i lønbekendtgørelsen, udgør: Årligt Årligt løntimetal Ferieforlængelse nettotimetal Forstander under 60 år 342 19 323 fyldt 60 år 295 19 276 Heltidslærer under 60 år 570 12,5 558 fyldt 60 år 485 12,5 473 Kvotalærer under 60 år 285-569 --------------------> 279-557 fyldt 60 år 243-484 --------------------> 237-472 Timereduktion til videre- og efteruddannelse

§ 8.

Stk. 1. Skolen kan yde timereduktion til forstandere, heltidslærere og kvotalærere, der deltager i videreuddannelseskurser på Landbohøjskolen, Danmarks Lærerhøjskole, andre godkendte videreuddannelsesinstitutioner og lærerseminarier, jf. § 21 i læreruddannelsesloven af 4. juli 1985, eller i efteruddannelse for lærere på 1) godkendte kurser på landbrugsskoler og gartnerskoler, 2) kurser arrangeret i henhold til § 17 i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988, 3) Jordbrugskandidaternes efteruddannelseskurser, når kurset omfatter mindst 40 timer.

Stk. 2. For hver kursustime ydes der en timereduktion på 1 nettotime til forstandere og 0,6 nettotime til lærere.

Stk. 3. Ved opgørelse af timereduktion for deltagelse i et eller flere kurser fratrækkes på forhånd 10 nettotimer i det kalenderår, hvor kurset eller kurserne begynder.

Stk. 4. Til videreuddannelse kan der årligt bruges indtil 1,2 kursusreduktionstimer pr. årselev for alle landbrugsskoler Foreningen af danske landbrugsskoler fordeler reduktionstimerne efter ansøgning. Kapitel 3 Lønvilkår Forstandere § 9. Forstandere aflønnes, jf. § 7, stk. 1, i lønbekendtgørelsen, sådan: Årselevtal Lønramme Særligt tillæg (årl. grundbeløb pr. 1/10 1984) 0 - 124 33 (skalatrin 46) 0 125 - 35 (skalatrin 48) 2.445,05 kr.

Stk. 2. Til forstandere i lønramme 33 ydes et særligt tillæg på 2.445,02 kr. (årligt grundbeløb pr. 1/10 1984) efter 9 år i stillingen som forstander ved en fri kostskole.

Stk. 3. Når skolen i 2 finansår i træk har haft et årselevtal, som efter stk. 1 medfører ændret klassificering af forstanderstillingen, ændres forstanderens indplacering fra begyndelsen af det følgende finansår efter godkendelse i direktoratet, jf. dog stk. 5.

Stk. 4. Hvis en landbrugsskole er kombineret med en eller flere skoler under andre frie kostskoleformer, og der er fælles forstander, lægges det samlede årselevtal til grund for forstanderens lønindplacering.

Stk. 5. En forstanders indplacering i lønramme kan ikke ændres i nedadgående retning under den pågældendes ansættelse som forstander ved samme skole. Lærere i lønrammeforløbet 13/21/23/24

§ 10.

Stk. 1. Heltidslærere aflønnes i lønrammeforløbet 13/21/23/24 sådan: Lønramme 13 skalatrin 18, 20, 21, 22. Lønramme 21 skalatrin 26. Lønramme 23 skalatrin 29, 31, 33, 35. Lønramme 24 skalatrin 36.

Stk. 2. Alle skalatrin er 2-årige.

Stk. 3. Ved indplacering i lønramme kan der i øvrigt lægges vægt på, hvilken løn den pågældende lærer oppebar eller kunne have oppebåret indenfor beslægtede undervisningsområder, hvor staten har godkendt aflønningen. Lærere i lønrammeforløbet 16/21/29/31

§ 11.

Stk. 1. Heltidslærere, som har en akademisk uddannelse, aflønnes i lønrammeforløbet 16/21/29/31 sådan: Lønramme 16 skalatrin 21. Lønramme 21 skalatrin 26, 28, 30, 32. Lønramme 29 skalatrin 38, 40, 42. Lønramme 31 skalatrin 44.

Stk. 2. Lærere, som har været heltidsbeskæftiget med voksenpædagogisk virksomhed i mindst 6 år (eller har haft deltidsansættelse i tilsvarende længere årrække) fortrinsvis indenfor humanistiske, samfundsmæssige eller naturvidenskabelige fag, og som på grundlag af uddannelse og kvalifikationer må sidestilles med akademisk uddannede lærere, kan efter direktoratets godkendelse oprykkes til lønrammeforløbet 16/21/29/31 fra ansøgningstidspunktet.

Stk. 3. Oprykning til lønramme 21 finder sted, når de pågældende i 1 år har været på 1. skalatrin i lønramme 16. De øvrige skalatrin er alle 2-årige.

Stk. 4. Til lærere, der i 5 år har været aflønnet på slutløn i lønramme 31, ydes et særligt tillæg på 11.002,58 kr. (årligt grundbeløb pr. 1/10 1984).

Stk. 5. Ved indplacering i lønramme kan der i øvrigt lægges vægt på, hvilken løn den pågældende lærer oppebar eller kunne have oppebåret indenfor beslægtede undervisningsområder, hvor staten har godkendt aflønningen. Beregning af løn for heltidslærere i forbindelse med fratræden m.v.

§ 12.

Stk. 1. Viser det sig ved finansårets slutning eller ved fratræden, at en heltidslærer har opnået mere eller mindre end det pligtige nettotimetal, jf. § 2, udgør den pågældende lærers løn den udbetalte månedsløn i ansættelsesmånederne.

§ 13.

Stk. 1. Fratræder en heltidslærer før minimumsansættelsesperiodens udløb (3 måneder), skal den pågældende lønnes som timelønnet lærer. Kvotalærere

§ 14.

Stk. 1. Kvotalærere aflønnes med en andel af heltidslæreres løn, der svarer til det antal nettotimer, som den pågældende har opnået ved finansårets eller ansættelsesperiodens slutning, dog mindst det aftalte antal nettotimer, jf. dog § 15.

Stk. 2. Til kvotalærere udbetales månedlig a conto løn beregnet sådan: Beregnet årlig indplaceringsløn x aftalt nettotimetal ----------------------------------------------------- årligt nettotimetal x 12

Stk. 3. Den årlige indplaceringsløn for en kvotalærer ansat i et helt finansår er summen af den pågældendes indplaceringslønninger (med evt. særlige tillæg) i de 12 måneder. For en kvotalærer ansat i en del af et finansår er den årlige indplaceringsløn summen af indplaceringslønninger (med evt. særligt tillæg) i de enkelte ansættelsesmåneder - delt med antallet af ansættelsesmåneder og ganget med 12.

§ 15.

Stk. 1. Viser det sig ved finansårets slutning eller ved fratræden, at kvotalæreren har opnået det for heltidslærere fastsatte årlige nettotimetal eller en til perioden svarende forholdsmæssig del heraf, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, skal den pågældende aflønnes som heltidslærer.

§ 16.

Stk. 1. Fratræder en kvotalærer før minimumsansættelsesperiodens udløb (3 måneder), eller opnår den pågældende ikke minimumsugetallet, jf. § 3, stk. 2, skal vedkommende aflønnes som timelønnet lærer. Kostskoletillæg, særlig løn m.v.

§ 17.

Stk. 1. Der ydes kostskoletillæg til forstandere, heltidslærere og kvotalærere. Direktoratet fastsætter regler herom.

§ 18.

Stk. 1. Skolens bestyrelse kan bestemme, at forstandere, heltidslærere og kvotalærere skal aflønnes med en højere løn end den i §§ 9-11 og § 14 fastsatte. Lønudbetaling

§ 19.

Stk. 1. De i §§ 9-11 nævnte lønninger og kostskoletillæg udbetales månedsvis med 1/12. Dele af måneder betales med 1/30 månedsløn pr. dag. Til kvotalærere udbetales en månedlig a contoløn, jf. § 14, stk. 2. Medregning af tidligere virksomhed i lønancienniteten

§ 20.

Stk. 1. Ved ansættelse som heltidslærer eller kvotalærer i lønrammeforløbet 13/21/23/24 medregnes følgende tidligere virksomhed i lønancienniteten, jf. § 8 i lønbekendtgørelsen: - undervisningsvirksomhed i folkeskolen og ved offentligt godkendte eller tilskudsberettigede skoler og eksamenskurser, - virksomhed som udsendt af Mellemfolkeligt Samvirke, Danida, UNESCO eller andre tilsvarende organisationer, - virksomhed som ansat/konsulent i ungdomsforeninger, idrætsforeninger og andre tilsvarende folkeoplysende organisationer, hvis en nærmere skriftlig redegørelse fra ansættelsesstedet kan dokumentere, at virksomheden har indeholdt mindst 50% undervisningsaktivitet.

Stk. 2. For lærere, der er uddannet som jordbrugsteknikere, kan konsulentvirksomhed m.v. medregnes i lønancienniteten, jf. §§ 23-25.

§ 21.

Stk. 1. Ved ansættelse som heltidslærer eller kvotalærer i lønrammeforløbet 16/21/29/31 medregnes virksomhed efter endt, relevant kandidateksamen som f.eks. agronom/hortonom eller forstkandidat i lønancienniteten, forudsat at den pågældendes akademiske uddannelse har været en nødvendig forudsætning for beskæftigelsen. Opgørelse af lønancienniteten

§ 22.

Stk. 1. Ved opgørelse af den anciennitetsgivende virksomhed efter §§ 20 og 21 gælder: 1) virksomheden skal have haft en sammenhængende varighed af mindst 3 måneder - forud for 1. april 1988 dog mindst 6 måneder - ved samme institution eller skolevæsen, 2) virksomheden skal have haft et omfang på mindst halvdelen af fuld tjenestetid - forud for 1. august 1980 dog mindst 2/3 af fuld tjenestetid, 3) virksomheden skal være udført efter den pågældendes 22. år, 4) undervisning fra sommerferiens slutning til næste sommerferies begyndelse regnes for 12 måneder, 5) sommerferien medregnes i lønancienniteten, hvis ansættelsen er sket senest 1. juni, har haft en varighed af mindst 3 måneder og opfylder kravene til virksomhedens omfang, 6) i den endelige beregning ses bort fra dageantal mindre end 1 måned (= 30 dage). Medregning af konsulentvirksomhed m.v. i lønancienniteten for lærere med en uddannelse som landbrugstekniker

§ 23.

Stk. 1. Forudgående konsulent- og rådgivningsvirksomhed i landbo- og husmandsforeninger og virksomhed ved sektorforskningsinstitutioner inden for jordbrug kan under visse forudsætninger medregnes i lønancienniteten ved ansættelse som lærer i lønrammerne 13/21/23/24.

§ 24.

Stk. 1. Konsulent- og rådgivningsvirksomhed m.v. kan medregnes, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Ansættelsen ved landbrugsskolen skal ligge i forlængelse af det tidligere arbejdsforhold. Der må normalt være højst 3 måneder mellem ophør i seneste virksomhed og ansættelsen ved landbrugsskolen. 2) Den senest forudgående virksomhed skal have været på fuld tid og have varet mindst 9 måneder. 3) Aflønningen i den senest forudgående virksomhed skal overstige lønnen i den lønramme, hvortil den pågældende ellers skulle henføres efter gældende regler, med mindst et skalatrin. Hvis ansættelse på landbrugsskolen i forhold til den senest forudgående virksomhed i sig selv medfører en lønfremgang, kan konsulentvirksomhed ikke medregnes i lønancienniteten.

Stk. 2. Ved afgørelse af, om den i stk. 1, nr. 3, nævnte betingelse er opfyldt, anvendes følgende sammenligning: Løn i tidligere ansættelse - for tjenestemandsansatte: lønrammelønnen incl. eventuelle faste tillæg, - for overenskomstansatte og andre: nettolønnen (d.v.s. bruttoløn med fradrag af eventuelt eget pensionsbidrag) incl. eventuelle faste tillæg, sammenlignes med: Løn ved indplacering uden medregning af konsulentvirksomhed, d.v.s. lønnen i den lønramme, hvortil den pågældende skulle henføres efter almindelige regler, samt kostskoletillæg.

§ 25.

Stk. 1. Hvis de i § 24, stk. 1, nr. 1-3, nævnte betingelser er opfyldt, kan forudgående perioder med konsulentvirksomhed medregnes i lønancienniteten. Der gælder dog følgende begrænsninger: 1) Der kan højst medregnes konsulentvirksomhed indenfor de seneste 20 år forud for ansættelse ved en landbrugsskole. 2) Perioder med fuldtidsbeskæftigelse medregnes med 100%, dog højst med 10 år. 3) Perioder med deltidsbeskæftigelse medregnes forholdsmæssigt, jf. dog § 24, stk. 1, nr. 2. 4) Perioder med mindre end halv beskæftigelse medregnes ikke.

Kapitel 4 Ikrafttrædelsesbestemmelser, m.v.

§ 26.

Stk. 1. Cirkulæret har virkning fra 1. januar 1990.

Stk. 2. Samtidig ophæves følgende regler for så vidt angår landbrugsskoler: Undervisningsministeriets vejledning af 24. august 1970 til beregning af lønanciennitet for lærere ved folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler. Undervisningsministeriets cirkulære af 23. juni 1981 om beregning, udbetaling af tilskud til aflønning af kvotalærere ved folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler. Undervisningsministeriets cirkulære af 10. februar 1982 om timereduktion som følge af ferieforlængelsen. Undervisningsministeriets skrivelse af 12. juni 1986 om omklassificering af lærerstillinger i lønramme 13/21/23. Undervisningsministeriets skrivelse af 7. november 1986 om ændringer i regelsæt som følge af den ugentlige arbejdstid fra 40 timer til 39 timer fra den 1. januar 1987. Undervisningsministeriets skrivelse af 31. marts 1987 om nedsættelse af timetallet i forbindelse med deltagelse i videreuddannelse. Undervisningsministeriets cirkulære af 23. januar 1989 om ændring af reglerne ved beregning af lønanciennitet for forstandere og lærere ved frie kostskoler. Endvidere ophæves: Kulturministeriets cirkulære af 25. januar 1989 om medregning af konsulentvirksomhed i lønancienniteten for landbrugsskolelærere med en uddannelse som landbrugstekniker. Kulturministeriet, Direktoratet for Folkeoplysning,

Underskrift 1

Frie Grundskoler m.v., den 28. februar 1990 P.d.v. Hanne Saunte

Versioner

  1. 1990-04-07 · til 1994-07-29