Gelex

Orientering om ændret aflønning af militære værnepligtige og Civilforsvarets værnepligtige samt om aflønningen af de civile værnepligtige (Til samtlige kommuner)

OphævetVersion 1990-02-08fra 1990-02-08 til 2022-07-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1990/9@1990-02-08/da

Indhold
  1. Indledning

Orientering om ændret aflønning af militære værnepligtige og

Civilforsvarets værnepligtige samt om aflønningen af de civile

værnepligtige.

1.

Forsvarsministeriet har den 18. december 1989 udsendt nyt cirkulære om aflønning m.v. af personel til værnepligtstjeneste. Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 1990.

Ifølge cirkulæret fastsættes værnepligtslønnen i 1.-4. måned af den første samlede tjeneste til 3.035 kr. om måneden. Hertil ydes kostpenge med for tiden 78,25 kr. pr. dag.

Efter de første 4 måneders tjeneste fastsættes værnepligtslønnen for menigt personel til 10.286,31 kr. om måneden (efter fradrag for ferieorlov) for 18 årige og derover, og til 7.756,66 kr. om måneden (efter fradrag for ferieorlov) for personel under 18 år.

Ud over værnepligtslønnen ydes vederlagsfri logi på tjenestestedet, befordring, fri sygepleje, over- og undermundering samt vask.

For værnepligtige befalingsmænd (sergenter, løjtnanter m.fl.) ydes der efter den 4. måneds tjeneste en større grundløn (sergenter over 18 år ca. 11.040,54 kr. - 11.863,08 kr., løjtnanter over 20 år ca. 11.705,93 kr. - 12.588,43 kr.) samt et månedligt tillæg på normalt mindst 1.300 kr. (normalt mellem 1.300 kr. og 3.200 kr.) De aktuelle satser kan oplyses ved den pågældendes tjenestesteds regnskabskontor.

Ud over nævnte kontante lønninger får de værnepligtige befalingsmænd kun befordring og over- og undermundering.

Der udbetales endvidere en bonus til alt værnepligtigt personel med en første samlet tjeneste på 8 måneder eller mere. Denne bonus udbetales ved hjemsendelsen og beregnes som en brøkdel af månedslønnen. Efter 8 måneders tjeneste udgør den 4/12 af månedslønnen, efter 9,10,11 og 12 måneders tjeneste henholdsvis 5/12, 6/12, 7/12 og 8/12 af månedslønnen og efter mere end 12 måneders tjeneste 12/12 af månedslønnen.

Værnepligtslønnen beregnes månedsvis bagud og forfalder til udbetaling den sidste søgnedag i måneden. Lønnen anvises til lønkonto i bank, sparekasse, på giro el.lign. og er normalt til disposition 6 hverdage før.

2.

For så vidt angår Civilforsvarets værnepligtige gælder tilsvarende aflønning som for de militære værnepligtige, jf. foran under 1. Der henvises herom til Civilforsvarsstyrelsens forvaltningsbestemmelser af 11. januar 1990 om aflønning af værnepligtige.

3.

For så vidt angår de civile værnepligtige (militærnægterne) gælder, at de aflønnes med dagløn og kostpenge, svarende til en daglig ydelse på 160.01 kr. Herudover optjenes 11,51 kr. pr. dag i hjemsendelsespenge. Hjemsendelsespengene udbetales samlet ved hjemsendelsen. Endelig udbetales en kapitaliseret beklædningsgodtgørelse på 1.000 kr. ved mødet.

Dagløn og hjemsendelsespenge er B-indtægt, hvori der ikke tilbageholdes kildeskat. Kostpenge er skattefri.

Hvis ikke den institution, hvortil den civile værnepligtige bliver udstationeret, stiller et værelse til rådighed, udbetales en huslejegodtgørelse til den værnepligtige på højst 1.400 kr. pr. måned. Godtgørelsen kan ikke overstige den værnepligtiges faktiske husleje.

Herudover har den værnepligtige fri befordring og fri sygepleje.

Lønnen udbetales normalt bagud hver fredag for en periode af 7 dage (beregnet fra mandag til den søndag, der ligger forud for udbetalingen). Første udbetaling af løn m.v. finder sted 2. fredag efter mødedagen. Lønnen anvises til konto i bank, sparekasse eller giro.

4.

Ændringerne i de værnepligtiges aflønning forventes kun i begrænset omfang at få indflydelse på ydelse af kontanthjælp efter bistandsloven. Man henviser i denne forbindelse til Socialministeriets vejledning om kontanthjælp efter bistandsloven af 5. marts 1987, pkt. 3g.

Med venlig hilsen

Birthe Frederiksen

Versioner

  1. 1990-02-08 · til 2022-07-08