Cirkulæreskrivelse om bortfald af arbejdsmarkedsbidrag og indførelse af tillægsmoms i entrepriseaftaler, indgået efter cirkulære om fast pris og tid på bygge- og anlægsarbejder.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1992/76@1992-06-18/da
Indhold
Cirkulæreskrivelse om bortfald af arbejdsmarkedsbidrag og indførelse af tillægsmoms i entrepriseaftaler, indgået efter cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder.
---------------------------------------------------------------------
Denne cirkulæreskrivelse er rettet til statslige og statsstøttede bygherrer samt tilsynsmyndigheder. Cirkulæreskrivelsen vedrører entrepriseaftaler, der er omfattet af cirkulære af 11.11.1981 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder.
Loven
A. Ændringer i lovgivningen
Ved lov nr. 891 af 21.12.1991 er lov om arbejdsmarkedsbidrag ophævet. Ved samme lov er indført en tillægsmoms på 3 pct. points, hvorefter den samlede momssats udgør 25 pct. Når der i det følgende refereres til loven, er det denne lov, der sigtes til.
Ikrafttræden
Ophævelsen af arbejdsmarkedsbidragsloven har virkning for de ydelser, for hvilken bidragspligten efter arbejdsmarkedsbidragsloven ikke er indtrådt den 1.1.1992. Forhøjelsen af momssatsen finder anvendelse ved betaling af leverancer af varer og afgiftspligtige ydelser, der finder sted den 1.1.1992 eller senere.
I det enkelte aftaleforhold vil det betydende tidspunkt for beregningen af tillægsmoms og den samtidige ophævelse af bidragspligt af arbejdsmarkedsbidrag således være faktureringstidspunktet.
Indhold
Det fremgår af lovens § 6, stk. 1, at hvis der inden den 1.1.1992 er aftalt en bestemt pris eksklusive moms, kan køberen kræve, at et beløb svarende til det ophævede arbejdsmarkedsbidrag fratrækkes i denne pris, inden moms og tillægsmoms faktureres. Dette gælder tillige, når salgsprisen er aftalt inklusive 22 pct. moms, hvis sælgeren hæver prisen under henvisning til et aftalt forbehold om afgiftsændringer.
Den sats, hvormed en aftalt pris skal reduceres, er i lovens § 6, stk. 3, sat til 2,4 pct.
Adgang til prisreduktion gælder dog ikke, såfremt sælgeren godtgør, at der mellem parterne er aftalt andet med hensyn til omlægningen fra arbejdsmarkedsbidrag til tillægsmoms, jf. lovens § 6, stk. 2.
B. Lovens-anvendelse på entrepriseforhold
I entrepriser, der ikke er afsluttet inden den 1.1.1992, får loven indflydelse, dels på fastsættelsen (reduktion) af restentreprisesummen pr. 1.1.1992 og senere, og dels på den indeksregulering, der skal foretages i en eventuel reguleringsperiode.
Fradrag i entreprisesummen
Er der inden 1.1.1992 aftalt en entreprisesum på tilsvarende måde som beskrevet i lovens § 6, stk. 1, kan bygherren kræve, at der i de betalinger for udført arbejde, der faktureres den 1.1.1992 eller senere, foretages en reduktion på 2,4 pct. i forhold til den oprindeligt aftalte entreprisesum, medmindre entreprenøren godtgør (beviser), at der i entrepriseforholdet er aftalt andet, der vedrører omlægningen fra arbejdsmarkedsbidrag til tillægsmoms. I det omfang, dette er tilfældet, bortfalder bygherrens krav om fradrag i entreprisesummen.
Aftaletidspunkt
Skatteministeriet har oplyst, at lovbestemmelsen i § 6, stk. 1, om prisreduktion angår aftaler indgået før 1.1.1992, men at bestemmelsen ikke er sanktioneret og heller ikke indeholder et pris- og avancestop. Licitationstilbud afgivet før den 1.1.1992 og accepteret efter denne dato kan efter skatteministeriets opfattelse ikke betragtes som en sådan aftale.
Således vil acceptdatoen være afgørende for, om der kan kræves fradrag efter § 6, stk. 1.
Dokumentation
Bygherren må tage stilling til, hvilken dokumentation, der kan anses for tilstrækkelig - såvel i forhold til spørgsmålet, om fradrag kan undlades, som i forhold til den foretagne beregning af fradraget på 2,4 pct.
Tilbagehold
Tilbageholdsbeløb faktureres normalt ved afleveringen, og arbejdsmarkedsbidrags- og momsberegning af tilbageholdsbeløbet skal således foretages efter reglerne på afleveringstidspunktet. I det omfang, fakturering af tilbageholdsbeløbet undtagelsesvist måtte være faktureret (og dermed momslignet) samtidig med fakturering af a conto- eller rateudbetalingen, skal der forholdes efter reglerne på dette faktureringstidspunkt.
C. Beregning af fradrag i entreprisesummen
Fradrag i entreprisesummen - bortset fra indeksregulering
I de a conto- eller rateudbetalinger, der faktureres den 1.1.1992 eller senere og som alene vedrører udført arbejde, fradrages 2,4 pct. forinden betaling sker. Dette kan ske på en af to måder.
Der kan enten fradrages 2,4 pct. i hver a conto- eller rateudbetaling, eller der kan i den del af entreprisesummen, der resterer den 1.1.1992 foretages eet samlet fradrag på 2,4 pct.
I de regneeksempler, der er optaget i bilaget, foretages der fradrag i de enkelte a conto-udbetalinger.
D. Indeksregulering-af entreprisesummen - byggeri
Reguleringsindekset for boligbyggeri
Arbejdsmarkedsbidraget har hidtil indgået i Danmarks Statistiks beregning af reguleringsindekset for boligbyggeri. Det medfører, at det reguleringsindeks, der udregnes pr. 1.1.1992 ikke (længere) indeholder arbejdsmarkedsbidrag, hvorfor indeks fra og med denne dato ikke er direkte sammenlignelige med tidligere indeks.
Anlægsarbejder
Det kan være aftalt, at prisregulering af anlægsarbejder skal ske efter anvisningen om indeksregulering af entreprisesummer vedrørende byggearbejder, optaget som bilag 1 til cirkulæret af 11.11.1981 om pris og tid på bygge og anlægsarbejder. Som regel har de statslige anlægsstyrelser dog egne reguleringsmetoder for den del af entreprisesummen, der kan reguleres. Om de enkelte reguleringsmetoder henvises til de pågældende styrelser.
Indeksregulering
De udbetalte a conto- eller ratebeløb reguleres, som beskrevet i anvisningen om indeksregulering af entreprisesummer vedrørende byggearbejder.
Indeksregulering efter anvisningen foretages med udgangspunkt i forskellen mellem indekset på 6-månedersdagen - dvs. indekset 6 månder efter tilbudsdagen - og indekset på udførelsestidspunktet.
De entrepriseforhold, som er omfattet af reglerne i loven, og hvori der foretages indeksregulering, falder tidsmæssigt i tre typetilfælde (A, B og C), som er eksemplificeret i bilaget.
I hvert af disse tilfælde er anført et eksempel på beregning af (den endnu uregulerede) entreprisesum samt den foretagne indeksregulering med reduktion som følge af arbejdsmarkedsbidragets bortfald. Parterne kan i det omfang, det ikke strider mod loven, aftale anden form for regulering af entreprisesummen som følge af omlægningen.
Fravigelse af anvisningen om indeksregulering
I de aftaleforhold, der er beskrevet i bilagets eksempler A og C, hvor 6 månedersdagen ligger før 1.1.1992 og reguleringsperioden efter 31.12.1991 kan der ske en fravigelse af anvisningen om indeksregulering af entreprisesummer vedrørende byggearbejder.
I disse tilfælde skal opgørelse af indeksstigningen ikke ske over een samlet periode fra 6-månedersdagen til udførelsestidspunktet, men deles i to perioder.
Den første af de to perioder løber fra 6 månedersdagen og frem til 31.12.1991. I denne periode er arbejdsmarkedsbidraget indeholdt i reguleringsindekset.
Den anden periode løber fra 1.1.1992 og frem til reguleringstidspunktet. I denne sidste periode er arbejdsmarkedsbidrag - p.g.a. dets bortfald - ikke indeholdt i reguleringsindekset.
Særligt aftalt indeks pr. 31.12.1991
Opgørelse af indeksstigningen fra 6-månedersdagen til 31.12.1991 forudsætter imidlertid en beregning af et indeks pr. 31.12.1991. Det reguleringsindeks, som beregnes kvartalsvis og som offentliggøres af Danmarks Statistik, er udtryk for indeks den 1.1., 1.4., 1.7. og 1.10. i et år.
Da der således ikke er opgjort et reguleringsindeks for boligbyggeri pr. 31.12.1991 (sidste dag, hvor arbejdsmarkedsbidraget indgår i beregning af reguleringsindekset) fastsætter Bygge- og Boligstyrelsen i enighed med byggeriets parter hermed administrativt et overgangsindeks pr. 31.12.1991 til 127 (reguleringsindeks ialt). Tilsvarende har styrelsen administrativt fastsat tilsvarende delindeks pr. 31.12.1992. Disse særlige delindeks samt indeks ialt er optaget i bilag 2.
E. Beregningseksempler
Nedenfor i bilag 1 er angivet tre beregningseksempler. Det understreges, at der er tale om eksempler. Parterne kan som nævnt i afsnit D i det omfang, det ikke strider mod loven, aftale anden form for regulering af entreprisesummen som følge af omlægningen.
I reguleringseksemplerne er indekset på udførelsestidspunktet beregnet til midtpunktet for det udførte arbejde. A contoperioden er fastsat til et kvartal.
I reguleringseksemplerne er anvendt de indeks, som er offentliggjort pr. 25.5.1992. Derudover er der som nævnt anvendt et administrativt fastsat særligt indeks pr. 31.12.1991. De øvrige anvendte indeks er baseret på et skøn.
pdv
Flemming Lethan
Bilag 1
Beregningseksempler
Tilfælde A
I de aftaleforhold, hvor
- 6-månedersdagen ligger før 1.1.1992,
- den reguleringsperiode, der reguleres for, er ud- løbet inden 1.1.1992, og
- hvor a contobeløb faktureres efter den 31.12.1991
skal der reguleres i henhold til de tidligere offentliggjorte indeks, samt det særligt beregnede indeks pr. 31.12.1991. De faktureringer, der foretages den 1.1.1992 eller senere, skal reduceres med 2,4 pct. og tillægges 25 pct. moms.
Eksempel A: Tilbudsdag 1.10.90 6-månedersdag 1. 4.91 indeks 123 Udførelsesperiode 1.10.-31.12.91 indeks 126*) ------ Indeksforskel 3 A contobeløb for det udførte arbejde 100.000 kr. 100.000 x 2,4 ------------- Fradrag for ambi 100 kr. 2.400 kr. ----------- Reduceret a contobeløb 97.600 kr. Beregningsgrundlag: 97.600 kr. x 92 pct. 89.792 kr. 89.792 x 3 ---------- Reguleringsbeløb 123 kr. = 2.190 kr. A conto + regul. (97.600 + 2.190 kr.) = 99.790 kr. hvortil skal lægges 25 pct. moms.
*) beregnet som midtpunktet mellem indeks pr. 1.10 (125) og indeks pr. 31.12.1991 (127, der er administrativt fastsat)
Tilfælde B
I de aftaleforhold, hvor
- 6-månedersdagen (og hermed også hele regulerings- perioden) ligger efter 31.12.1991,
skal regulering foretages med de offentliggjorte indeks pr. 1.1.1992 og senere.
Eksempel B: Tilbudsdag 1.10.91 6-måndersdag 1. 4.92 indeks 128 Udfør.periode 1.10.-31.12.92 (skøn) indeks 131,5 ----- Indeksforskel 3,5 A contobeløb for det udførte arbejde 100.000 kr. 100.000 x 2,4 ------------- Fradrag for ambi 100 kr. = 2.400 kr. ------------ Reduceret a contobeløb 97.600 kr. Beregningsgrundlag: 97.600 kr. x 92 pct. = 89.792 kr. 89.792 x 3,5 ------------- Reguleringsbeløb 128 kr. = 2.455 kr. A conto + regulering (97.600 + 2.455) kr. = 100.055 kr. hvortil skal lægges 25 pct. moms.
Tilfælde C
I de aftaleforhold, hvor
- 6 månedersdagen ligger før 1.1.1992 og
- reguleringsperioden helt eller delvist ligger efter 31.12.1991,
skal der foretages regulering med såvel stigningen i de tidligere indeks - senest indekset pr. 31.12.1991 - som stigningen efter de nye indeks, begyndende med indekset pr. 1.1.1992.
I disse tilfælde skal beregningsgrundlaget reduceres med de 2,4 pct., som svarer til arbejdsmarkedsbidragets bortfald. For at selve indekseringen ikke skal påvirkes af arbejdsmarkedsbidragets bortfald, deles indekseringen op i to seperate perioder: een fra 6-månedersdagen og frem til 31.12.1991 og een fra 1.1.1992 og fremefter.
Indeks pr. 31.12.1991 er fastsat til 127, jf. bilag 2.
Eksempel C: Tilbudsdag 1.10.90 6-månedersdag 1. 4.91 indeks 123 Indeks pr. 31.12.91 indeks 127 (adm. fastsat) Indeks pr. 1. 1.92 indeks 123 Indeks pr. 1. 4.92 indeks 128 Udfør.periode 1. 1.-31.3.92 indeks 125,5 (midtpunkt) ----- Indeksforskel 1.4-31.12.91 (127-123) = 4 Indeksforskel 1.1.-31.3.92 (125,5-123) = 2,5 Reguleringsbeløb vedrørende perioden 1.10-31.12.91 (reguleringsbeløb I): A contobeløb for det udførte arbejde 100.000 kr. Fradrag for ambi 2.400 kr. ----------- Reduceret a contobeløb 97.600 kr. Beregningsgrundlag: 97.600 kr. x 92 pct. 89.792 kr. 89.792 x 4 ---------- 123*) kr. = 2.920 kr. Reguleringsbeløb I vedrørende perioden 1.1.-31.3.92 (reguleringsbeløb II): A contobeløb for udført arbjde 100.000 kr. Fradrag for ambi 2.400 kr. ----------- Reduceret a contobeløb 97.600 kr. Beregningsgrundlag 97.600 kr. x 92 pct. 89.792 kr. 89.792 x 2,5 ------------ Reguleringsbeløb II 123**) kr. 1.825 kr. At udbetale: A contobeløb 97.600 kr. Reguleringsbeløb I 2.920 kr. Reguleringsbeløb II 1.825 kr. ----------- Ialt 102.345 kr. =========== hvortil skal lægges 25 pct. moms. *) indeks på 6-månedersdagen 1.4.1991 pr. 1.1.1992 Bygge- og Boligstyrelsens administrativt fastsatte reguleringsindeks for boligbyggeri pr. 31.12.1991 --------------------------------------------------------------------- Reguleringsindeks i alt 127 Heraf: materialer 127 arbejdsløn 127 Betonarbejdet/undergrund i alt 120 Heraf: materialer 121 arbejdsløn 118 Betonelementarbejdet 128 Heraf: materialer 130 arbejdsløn 116 Murerarbejdet 129 Heraf: materialer 122 arbejdsløn 140 Råhus (2+3) 129 Heraf: materialer 127 arbejdsløn 135 Tømrerarbejdet 125 Heraf: materialer 126 arbejdsløn 119 Snedkerarbejdet 120 Heraf: materialer 120 arbejdsløn 125 Malerarbejdet 122 Heraf: materialer 129 arbejdsløn 116 Bygningskomplettering (4-6) 123 Heraf: materialer 124 arbejdsløn 119 VVS-arbejdet 1) 135 Heraf: materialer 138 arbejdsløn 122 Blikkenslagerarbejdet 140 Heraf: materialer 138 arbejdsløn 143 Elarbejdet 137 Heraf: materialer 128 arbejdsløn 155 Bygningsinventar 125 Heraf: materialer 126 arbejdsløn 121 ------------------------------------------------- Glarmesterarbejdet 2) 137 Heraf: materialer 136 arbejdsløn 141 Tunge betonelementer 127 (materialer kurv)
1) Ekskl. blikkenslagerarbejdet
2) Det forudsættes her, at selve glarmesterarbejdet udføres som en særlig entreprise.