Gelex

Kompetencen til at træffe afgørelse i skattestraffesager efter skattekontrolloven (* 1)

OphævetVersion 1992-06-18fra 1992-06-18 til 2026-06-23
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1992/82@1992-06-18/da

Indhold
  1. Indledning

Efter skattekontrollovens § 20, stk. 1, kan skatteministeren, eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive en skatteyder, at en sag kan afgøres uden retsforfølgning, hvis Ligningsrådet skønner, at overtrædelsen ikke vil medføre højere straf end bøde, og skatteyderen erkender sig skyldig i overtrædelsen samt erklærer sig rede til at betale en nærmere angivet bøde. Skatteministerens beføjelse efter skattekontrollovens § 20 er delegeret til Ligninsrådet, jf. § 5, stk. 2 i forretningsordenen for Ligningsrådet.

Ligningsrådet har i medfør af § 13 i forretningsordenen for Ligningsrådet fastsat følgende for så vidt angår kompetencen i skattestraffesager efter skattekontrolloven.

A

Ligningsrådet træffer afgørelse i følgende sager:

1. Sager som rådet kræver forelagt.

2. Sager vedrørende medlemmer af folkevalgte råd og nævn.

3. Sager der har været genstand for en betydelig offentlig interesse.

4. Sager som Told- og Skattestyrelsen skønner det hensigtsmæssigt at forelægge, fordi de frembyder tvivlsomme eller kontroversielle spørgsmål.

5. Sager hvori skatteyderen ønsker personligt foretræde for Ligningsrådet.

6. Sager vedrørende opstilling af generelle retningslinier for skattemyndighedernes behandling af skattestraffesager.

B

Told- og Skattestyrelsen træffer med de undtagelser der følger af afsnit A afgørelse i følgende sager:

1. Sager vedrørende straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, når den sigtede nægter overtrædelsen.

2. Sager vedrørende skattekontrollovens § 18.

3. Sager vedrørende rådgivere (advokater, revisorer, regnskabskonsulenter m.v.), dvs. såvel sagen vedrørende skatteyderen som sagen vedrørende rådgiveren.

4. Sager vedrørende ansatte i styrelsen, regionerne samt i de kommunale skatteadministrationer.

5. Sager om begæring om anke af domme.

6. Sager om påklage af afgørelser truffet af politimestrene og/eller statsadvokaterne.

C

Told- og Skatteregionerne og skattedirektoraterne i Københavns og Frederiksberg kommuner træffer med de undtagelser der følger af afsnit A og B afgørelse i følgende sager:

1. Sager vedrørende straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, når den sigtede tilstår overtrædelsen.

2. Sager vedrørende skattekontrollovens § 13, § 14, § 15, § 16 og § 17.

I de anførte sager kan told- og skatteregionerne/skattedirektoraterne tillige anmode politiet om, at der rejses tiltale, hvis sagen på grund af dens størrelse ikke kan afgøres administrativt, eller den pågældende skatteyder enten tilkendegiver, at han ønsker strafspørgsmålet indbragt for retten eller undlader at reagere på et fremsendt bødeforelæg.

Cirkulæret træder i kraft den 15. juni 1992. Samtidig ophæves cirkulære 1990-33.

Carsten Jarlov Søren Vilhelmsen

Versioner

  1. 1992-06-18, til 2026-06-23