Gelex

Cirkulære om forretningsorden for bevillingsnævnet for tilskud til produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugs- og fiskeriprodukter

OphævetVersion 1994-10-06fra 1994-10-06 til 2018-12-18
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1994/175@1994-10-06/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
  2. Underskrift 1

I henhold til § 13, stk. 1, i lov nr. 340 af 14. maj 1992 om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter, som ændret ved lov nr. 291 af 27. maj 1994, fastsættes følgende forretningsorden for det i medfør af lovens § 12, nedsatte Bevillingsnævn.

§ 1.

Stk. 1. Formanden indkalder til Bevillingsnævnets møder på de mødedage, nævnet har vedtaget.

Stk. 2. Møde skal endvidere indkaldes, hvis formanden finder anledning hertil, eller hvis sekretariatet, jf. § 7, eller 3 medlemmer fremsætter ønske herom.

Stk. 3. Formanden bestemmer mødevarslet.

Stk. 4. Mødeindkaldelse skal være ledsaget af dagsorden, der så vidt muligt skal indeholde angivelse af de sager, der kommer til behandling. Dagsorden skal være bilagt det materiale, formanden skønner nødvendigt.

§ 2.

Stk. 1. Bevillingsnævnet er beslutningsdygtigt, når mindst 8 medlemmer eller disses suppleanter er til stede.

Stk. 2. Beslutning træffes ved simpelt flertal. I tilfælde, hvor stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende.

§ 3.

Stk. 1. Der udarbejdes referat af Bevillingsnævnets forhandlinger. Et mindretal kan kræve sin holdning optaget i mødereferatet.

Stk. 2. Referatet sendes til Bevillingsnævnets medlemmer og suppleanterne for disse.

§ 4.

Stk. 1. Bevillingsnævnet afgiver årligt en rapport om nævnets arbejde til Landbrugsministeriet.

§ 5.

Stk. 1. Bevillingsnævnet kan ved enstemmighed fastsætte retningslinier for, i hvilke sager formanden træffer beslutning på nævnets vegne, jf. lovens § 13, stk. 2.

§ 6.

Stk. 1. Alle, der deltager i nævnets arbejde, er underkastet forvaltningsloven, herunder bestemmelserne om tavshedspligt og inhabilitet.

§ 7.

Stk. 1. Jordbrugsdirektoratet er sekretariat for nævnet jf. § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 741 af 16. august 1994.

Stk. 2. Sekretariatet forbereder forelæggelsen af de sager, der skal behandles af Bevillingsnævnet og indhenter udtalelse fra Det Økologiske Jordbrugsråd i sager, der vedrører produktudvikling af økologiske jordbrugsprodukter.

Stk. 3. Har et af de af brancheorganisationerne oprettede branchenævn afgivet indstilling om tildeling af tilskud, skal denne fremgå af sagens forelæggelse og indgå i Bevillingsnævnets behandling.

Underskrift 1

Landbrugsministeriet, den 23. september 1994 P.M.V. Nils Bernstein / Søren Sørensen

Versioner

  1. 1994-10-06 · til 2018-12-18