Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1995/166@1995-10-11/da

Indhold

1. Indledning

Cirkulæret er omtrykt, idet der i vilkår 2.2 om udbyttefradrag fejlagtigt var henvist til reglerne om udlandslempelse. Som konsekvens heraf er cirkulærets indledning samt vilkår 2.2. rettet.

Indledning

Ligningsrådet har ikke fastsat nye betingelser eller vilkår. Der er alene foretaget ændringer af redaktionel karakter. Derudover er der i forlængelse af det for skatteåret 1994/95 gældende sambeskatningscirkulære foretaget ændringer i vilkår 2.5. som følge af lov nr. 486 af 30. juni 1993 (Ophævelse af udlandslempelsen), hvorefter der sker trinvis ophævelse af adgangen til udlandslempelse, således, at der gives henholdsvis 6/7 af den beregnede fulde lempelse for indkomståret 1994, 5/7 for indkomståret 1995, 4/7 for indkomståret 1996, 3/7 for indkomståret 1997, 2/7 for indkomståret 1998 og 1/7 for indkomståret 1999.

Cirkulæret er udarbejdet uden hensyntagen til nyere skattelovgivning, der først har virkning fra indkomståret 1995, herunder lov nr. 312 af 17. maj 1995 (International beskatning).

Brugere, som ønsker en samlet vejledning om reglerne om sambeskatning af selskaber henvises til Told- og Skattestyrelsens Ligningsvejledning for Aktionærer og Selskaber.

Sambeskatning af selskaber m.v.

Ligningsrådet har i medfør af bestemmelserne i selskabsskattelovens § 31 fastsat følgende anvisning for sambeskatning af selskaber, der har virkning fra og med skatteåret 1995/96:

Den kommunale skattemyndighed er bemyndiget til at tillade sambeskatning.

Når skattelovgivningens bestemmelser om sambeskatning er opfyldte, og når de under punkt 1 angivne betingelser er opfyldte, er selskaber berettiget til sambeskatning på de vilkår som er angivet under punkt 2.

Betingelser

1. Selskaberne skal have samme regnskabsår.

1.1. Sambeskatning tillades, uanset at selskabernes regnskabsår ikke begynder samtidigt, hvis blot de slutter samtidigt, og moderselskabet tillige har ejet aktierne eller anparterne i datterselskabet i såvel hele moderselskabets indkomstår som i hele datterselskabets indkomstår.

Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne fra datterselskabets stiftelse, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår slutter samtidigt. Det samme gælder, hvis moderselskabet erhverver aktierne eller anparterne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af indskudskapitalen.

Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne indtil datterselskabets likvidation, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår begynder samtidigt.

1.2. Ejerforholdet, jfr. selskabsskattelovens § 31, skal have bestået i hele moderselskabets indkomstår, bortset fra tilfælde hvor moderselskabet ejer aktierne eller anparterne fra datterselskabets stiftelse, eller, hvor moderselskabet erhverver aktierne eller anparterne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af indskudskapitalen, eller hvor moderselskabet ejer aktierne eller anparterne indtil datterselskabets likvidation.

1.3. Fornyet sambeskatning, efter at selskaberne selv har foranlediget en tidligere sambeskatning ophævet, tillades ikke.

1.4. Ansøgning om sambeskatning fra et givet skatteår og selvangivelserne for det pågældende skatteår skal indgives senest inden udløbet af fristen for rettidig selvansgivelse.

2. Under sambeskatningen - og ved dennes ophør - er de sambeskattede selskaber undergivet de til enhver tid gældende vilkår. For tiden gælder følgende:

Vilkår:

2.1. Der skal hvert år i regnskab eller særligt bilag til selvangivelsen afgives oplysning om moderselskabets aktiebesiddelse i datterselskabet.

2.2. For udbytte fra et af sambeskatningen omfatter datterselskab, der er hjemmehørende i udlandet, gælder - såfremt udbyttet ikke er omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 3 - følgende. Udbyttet fradrages ved moderselskabets indkomstopgørelse i det omfang, udbyttet kan indeholdes i dattersleskabets skattepligtige indkomst - opgjort efter danske regler - for det regnskabsår, for hvilket udbyttet er deklareret. Kan udbyttefradrag herefter ikke foretages, indrømmes der moderselskabet lempelse efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2 og stk. 3, samt i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter ligningslovens § 33 vedrørende betalt udbytteskat. For det første år under sambeskatningen indrømmes dog ikke udbyttefradrag.

2.3. Det en betingelse for anvendelse af vilkår 2.2, at det enkelte selskab ejer mindst 25 % af aktiekapitalen i datterselskabet.

2.4. Underskud.

2.4.1. Underskud fordeles under sambeskatning efter følgende retningslinier:

Er der underskud i et eller flere af de sambeskattede selskaber, fordeles disse underskud forholdsmæssigt på de selskaber, som har overskud for det pågældende år. Underskud, der ikke kan indeholdes i de øvrige selskabers overskud for dette år, fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber til fradrag i de sambeskattede selskabers samlede indkomst for de efterfølgende år. Underskud omfattet af fradragsbegrænsningen i vilkår 2.4.2 kan dog ikke fradrages i overskud i selskabet, hvori det underskudsgivende selskab direkte eller indirekte ejer aktier.

Ubenyttede underskud fra tidligere år fradrages i medfør af ligningslovens § 15 fortrinsvis i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet ældre underskud i de øvrige sambeskattede selskaber dog fradrages forud for selskabets eget underskud for et senere år. Et herudover ubenyttet underskud fra tidligere år fremføres forholdsmæssigt til fradrag i de af sambeskatningen i øvrigt omfattede selskaber, som har overskud. Ubenyttede underskud omfattet af fradragsbegrænsningen i vilkår 2.4.2 kan dog ikke fradrages i overskud i selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte eller indirekte ejer aktier.

Ubenyttede underskud i et af selskaberne fra tiden inden sambeskatning kan kun fradrages i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet.

Underskud i udenlandske datterselskaber fra tiden før sambeskatningens indtræden kan ikke fradrages i overskud indtjent efter sambeskatningens indtræden.

2.4.2. Udviser den skattepligtige indkomst for et selskab underskud, kan en til selskabets nettofinansieringsudgift svarende del af underskuddet ikke fradrages i overskud i selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte eller indirekte ejer aktier, jf. vilkår 2.4.1.

Nettofinansieringsudgiften opgøres som summen af renteudgifter, skattemæssige kurstab og valutakurstab samt løbende ydelser med fradrag af summen af renteindtægter, skattepligtige kursgevinster og valutakursgevinster.

Såfremt summen af renteindtægter, skattepligtige kursgevinster og valutakursgevinster er mindre end en beregnet rente af selskabets skattemæssige egenkapital ved begyndelsen af selskabets regnskabsår, kan denne beregnede renteindtægt i stedet benyttes. For børsnoterede selskaber kan aktiekapitalen opgjort til børskursen ved begyndelsen af selskabets regnskabsår anvendes i stedet for selskabets skattemæssige egenkapital. Det een gang valgte princip for opgørelsen af egenkapitalen kan kun ændres efter tilladelse fra skattemyndigheden. Ved fastsættelsen af forrentningen anvendes den gældende mindsterente efter kursgevinstlovens § 7 ved begyndelsen af selskabets regnskabsår.

Begrænsningen i adgangen til at fradrage underskud gælder dog højst den del af underskuddet, som svarer til normal forrentning af anskaffelsessummen for aktier i de af sambeskatningen omfattede selskaber, som er erhvervet efter 31. december 1983.

Ved denne beregning nedsættes anskaffelsessummen med 1/7 hvert år, første gang for det regnskabsår, der følger umiddelbart efter anskaffelsesåret, uden hensyn til den faktiske afvikling af købesummen. Ved fastsættelsen af den normale forrentning anvendes den gældende mindsterente efter kursgevinstlovens § 7 ved begyndelsen af selskabets regnskabsår.

2.5. Under sambeskatningen fordeles den på de sambeskattede selskaber hvilende selskabsskat efter en af nedennævnte 3 fordelingsmetoder.

Nettoskatten er skatten efter reduktion for lempelse efter lov nr. 486 af 30. juni 1993 (Ophævelse af udlandslempelsen) § 4, selskabsskattelovens § 17, stk. 2 og 3 og ligningslovens § 33 eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Det er en forudsætning for anvendelse af den under 2.5.2 nævnte fordelingsmetode, at der gives oplysning om beløb, som overføres mellem selskaberne, enten i en note til selskabernes regnskaber eller i et særligt bilag hertil.

Den een gang valgte metode kan kun ændres efter tilladelse fra skattemyndigheden.

2.5.1. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er positiv.

2.5.2. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er positiv, men herudover skal de her i landet hjemmehørende selskaber, som har opnået en skattebesparelse som følge af overførsel af underskud fra andre af sambeskatningen omfattede selskaber, der er hjemmehørende her i landet, refundere disse andre selskaber et beløb svarende til den opnåede skattebesparelse. Beløbet beregnes ved at gange nettoskatteprocenten med et beløb svarende til det overførte underskud. Er sambeskatningsindkomsten 0 eller negativ, anvendes skatteprocenten 34. Beløbet skal ikke medregnes ved underskudsselskabets indkomstopgørelse og kan ikke fradrages ved overskudsselskabets indkomstopgørelse.

2.5.3. Nettoskatten af sambeskatninsindkomsten posteres i moderselskabet.

2.6. Det påhviler et her i landet hjemmehørende moderselskab, der ønsker et udenlandsk datterselskab inddraget under sambeskatning, at drage omsorg for, at bogføringen m.v. vedrørende det udenlandske selskab tilrettelægges således, at resultatopgørelse og balance kan danne grundlag for ligninger af moderselskabet, og at regnskabsmateriale m.v. vedrørende det udenlandske selskab opbevares i overensstemmelse med de her i landet gældende bestemmelser.

Såfremt det udenlandske regnskab ikke er udarbejdet på en sådan måde, at det kan danne grundlag for ligningen, påhviler det moderselskabet, at der vedlægges selvangivelsen et særligt bilag, hvorpå resultatopgørelsen i det udenlandske selskabs årsregnskab omformes til at udvise et resultat opgjort efter dansk lovgivning.

Det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, skal være affattet på dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk eller fransk. Skattemyndigheden er berettiget til at kræve et regnskab oversat til dansk.

På begæring skal regnskabsmateriale, dokumenter m.v., som har betydning for ligningen, indsendes til dansk skattemyndighed, ligesom der på begæring skal meddeles oplysninger i øvrigt, som har betydning for ligningen.

Såfremt dette vilkår ikke opfyldes, kan tilladelse til sambeskatning med det pågældende udenlandske datterselskab inddrages af skattemyndigheden som hovedregel med virkning for det følgende indkomstår.

2.7. Et i udenlandsk mønt ført regnskab omregne på statustidspunktet til kursen på dette tidspunkt eller til en gennemsnitskurs. Det er den skattepligtige indkomst for det udenlandske selskab - opgjort efter danske regler - der omregnes til danske kroner.

2.8. Reglerne i afskrivningslovens afsnit IV A om forskudsafskrivning kan ikke anvendes på maskiner m.v. og bygninger, når leveringsaftale er truffet af et udenlandsk datterselskab, ligesom reglerne i afskrivningslovens § 14 ikke kan anvendes på kontrakt om bygning af skibe, som et udenlandsk datterselskab har indgået.

2.9. Ved etablering af sambeskatning med et udenlandsk datterselskab fastsættes indgangsværdierne for afskrivningsberettigede aktiver mv., som det udenlandske datterselskab har erhvervet før sambeskatningens indtræden, til de pågældende aktivers handelsværdi på tidspunktet for sambeskatningens indtræden. Handelsværdien omregnes til kontantværdi for så vidt angår de aktiver, hvor der efter dansk lovgivning er krav herom. Skattemyndigheden er berettiget til at kræve handelsværdien dokumenteret.

2.10. Ønskes sambeskatningen bragt til ophør, må selskaberne give meddelelse herom til skattemyndigheden senest inden udløbet af fristen for rettidig selvangivelse for det skatteår, i hvilket særbeskatning ønskes påbegyndt.

2.11. Ophører sambeskatningen ved datterselskabets likvidation, foretages der ikke afsluttende ansættelse af datterselskabet, og datterselskabets eventuelle underskud i den afsluttende regnskabsperiode kan således bringes til fradrag efter de almindelige regler herom, herunder fremføres i medfør af ligningslovens § 15.

Ved ophør af sambeskatning af andre årsager end ved likvidation af datterselskabet kan fremførsel af underskud efter ligningslovens § 15 ikke ske i det omfang, underskuddene har været brugt til fradrag ved opgørelsen af de sambeskattede selskabers skattepligtige indkomst, jf. vilkår 2.4.1.

3.Ansøgning om sambeskatning skal indsendes til den kommune, hvorunder moderselskabet har hjemsted.

3.1. Klage over nægtet sambeskatning stiles til Ligningsrådet og indsendes til Told- og Skatteregionen, hvorunder moderselskabets hjemstedskommune hører.

Klage over afgørelser om nægtet sambeskatning truffet af Direktoratet for Københavns Skatte- og Registerforvaltning og Frederiksberg Skattedirektorat stiles til Ligningsrådet og indsendes til henholdsvis Told- og Skatteregion København 2 (Nord), Hermodsgade 8, 2200 København N og Told- og Skatteregion København 3 (Nordvest) Finsensvej 15, 2000 Frederiksberg.

3.2. Skatteansættelsen for de sambeskattede selskaber foretages i den kommune, hvori moderselskabet har hjemsted.

Carsten Jarlov Niels Kristensen

Versioner

1. 1995-10-11 · til 1997-09-24