Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1995/39@1995-04-12/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Indholdsfortegnelse

1. Oversigt over tavshedspligtsbestemmelser

2. Videregivelse af fortrolige oplysninger til private

3. Videregivelse af fortrolige oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder

4. Videregivelse af fortrolige oplysninger indenfor samme myndighed

5. Kompetence

6. Fremgangsmåden ved videregivelse

7. Indhentelse af oplysninger

8. Ikrafttræden

1. Oversigt over tavshedspligtsbestemmelser

1.1. For skatte- og vurderingsmyndighederne gælder de almindelige bestemmelser om tavshedspligt efter §§ 152-152 f, i straffeloven og § 27 i forvaltningsloven.

1.2. For skatte- og vurderingsmyndighederne, men ikke afgifts- eller toldmyndighederne, gælder udover den almindelige tavshedspligt de særlige bestemmelser om tavshedspligt efter § 44 i statsskatteloven, § 87 i kildeskatteloven og § 29 A i vurderingsloven.

Efter § 44 i statsskatteloven skal de skattelignende myndigheder iagttage ubetinget tavshed overfor uvedkommende med hensyn til de oplysninger om skatteydernes indkomst- og formueforhold, som de under varetagelsen af deres hverv måtte komme til kundskab om.

Efter § 87 i kildeskatteloven skal skattemyndighederne iagttage ubetinget tavshed overfor uvedkommende med hensyn til de oplysninger vedrørende de skattepligtiges eller de indeholdelsespligtiges økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet vedrørende forhold, som de under varetagelsen af deres funktioner efter kildeskatteloven kommer til kundskab om.

Eksempelvis er oplysninger af den nævnte art, der fremkommer som led i »arbejdsgiverkontrollen« efter § 86 i kildeskatteloven, omfattet af den særlige tavshedspligt efter § 87. Det samme gælder oplysninger om skatterestancer som nævnt i § 72 i kildeskatteloven.

Oplysninger af den nævnte art, der modtages efter de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsaftaler eller andre internationale aftaler på skatteområdet, herunder regler fastsat i EU-regi, er omfattet af den særlige tavshedspligt efter § 44 i statsskatteloven og § 87 i kildeskatteloven. Der kan dog efter den enkelte aftale m.v. gælde særlige regler.

Efter § 29 A i vurderingsloven er vurderingsmyndighederne forpligtet til overfor alle uvedkommende at hemmmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

2. Videregivelse af fortrolige oplysninger til private

2.1. Den særlige tavshedspligt som nævnt i § 44 i statsskatteloven, § 87 i kildeskatteloven og § 29 A i vurderingsloven pålægger skatte- og vurderingsmyndighederne en særlig tavshedspligt overfor uvedkommende.

Kriteriet »uvedkommende« i bestemmelserne fortolkes restriktivt i forhold til private. Skatte- eller vurderingsmyndighederne må derfor ikke uden særlig lovhjemmel udlevere oplysninger omfattet af denne tavshedspligt til andre private end den, som har afgivet oplysningen.

2.2. Efter § 80, stk. 1 i kildeskatteloven har den skattepligtiges ægtefælle ret til at blive gjort bekendt med den skattepligtiges selvangivelse og skatteansættelse for indkomstår, i hvilke de er samlevende. Bestemmelsen fortolkes således, at denne særlige aktindsigt også omfatter indkomstår, hvori separation eller skilsmisse indtræder.

Efter kapitel 4 i forvaltningsloven har en privat, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, en særlig ret til aktindsigt i sagens dokumenter.

I kapitel 5 i lov om offentlige myndigheders registre er adgangen til at videregive oplysninger, der er edb-registreret for den offentlige forvaltning og som kan henføres til bestemte personer, reguleret.

2.3. Den særlige tavshedspligt for skatte- og vurderingsmyndighederne bevirker, at der ikke er krav på aktindsigt efter offentlighedsloven i disse oplysninger, jf. § 14 i offentlighedsloven.

Fortrolige oplysninger, der ikke er undergivet den særlige tavshedspligt, er derimod omfattet af den almindelige pligt efter offentlighedsloven til efter anmodning at meddele private oplysninger.

3. Videregivelse af fortrolige oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder

3.1. I § 28 i forvaltningsloven er der givet bestemmelser for videregivelse af fortrolige oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder. Tilsvarende bestemmelser er givet i § 21 i lov om offentlige myndigheders registre.

3.2. Afgrænsningen mellem offentlig forvaltningsmyndighed og privat virksomhed kan i tvivlstilfælde forelægges Told- og Skattestyrelsen til udtalelse.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at statsanerkendte arbejdsløshedskasser er at anse for private.

3.3. I § 28 i forvaltningsloven sondres der mellem oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Som eksempel på oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold nævnes i bestemmelsen oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende.

Oplysninger om rent private forhold må efter § 28, stk. 2 videregives, når en af følgende betingelser er opfyldt:

1) Den, oplysningen angår, har givet samtykke.

2) Det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives.

3) Videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår.

4) Videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.

3.4. Andre fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om økonomiske eller erhvervsmæssige forhold, må efter forvaltningsloven videregives til en anden forvaltningsmyndighed i videre omfang end oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold.

Videregivelse af andre fortrolige oplysninger må således ske, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for den modtagende myndigheds virksomhed eller for en afgørelse, denne myndighed skal træffe, jf. § 28, stk. 3 i forvaltningsloven.

Tilfælde som nævnt i § 28, stk. 2, nr. 2-4 opfylder væsentlighedskravet.

3.5. Særlige tavshedsforskrifter i de enkelte love kan begrænse den almindelige adgang efter § 28 i forvaltningsloven til at videregive fortrolige oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder.

Dette er ikke tilfældet med § 44 i statsskatteloven, § 87 i kildeskatteloven eller § 29 A i vurderingsloven, idet kriteriet »uvedkommende« i disse bestemmelser i forhold til andre forvaltningsmyndigheder fortolkes i overensstemmelse med væsentlighedskriteriet i § 28, stk. 3 i forvaltningsloven.

3.6. Efter § 28, stk. 6 i forvaltningsloven anses et lokalt administrativt organ, som ved lov er tillagt en selvstændig kompetence, som en selvstændig myndighed i relation til bestemmelserne i § 28, stk. 1 og 3 om videregivelse af fortrolige oplysninger.

Det betyder bl.a., at skatteankenævnet i en kommune skal anses for en anden forvaltningsmyndighed i forhold til den kommunale skattemyndighed. Dette gælder dog ikke i det omfang, den kommunale skattemyndighed yder sekretariatsbistand til skatteankenævnet. Tilsvarende gælder forholdet mellem en kommune og et vurderingsråd.

Ligeledes skal kommunalbestyrelsen i sager som nævnt i § 2 i skattestyrelsesloven anses for en anden forvaltningsmyndighed end kommunens ligningsmyndighed, jf. § 1, stk. 2 i skattestyrelsesloven.

3.7. § 28 i forvaltningsloven om videregivelse af fortrolige oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed omfatter både videregivelse efter anmodning og uopfordret videregivelse.

Den myndighed, der sidder inde med den fortrolige oplysning, skal dog være opmærksom på, at der i tilfælde af uopfordret videregivelse i sagens natur ikke foreligger en udleveringsanmodning fra en anden myndighed, hvilket normalt giver et mere usikkert grundlag for beslutningen om udlevering end hvis der foreligger en udleveringsanmodning - og dermed en bedømmelse af udleveringsbehovet fra den eventuelt modtagende myndighed.

Uopfordret videregivelse af fortrolige oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed kan ske, hvis der er en konkret mistanke om en lovovertrædelse - uanset om denne er begået hændeligt, uagtsomt eller forsætligt - og oplysningens videregivelse må forventes at kunne medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres og dermed berigtiges.

Lovbestemmelser, der tillægger andre forvaltningsmyndigheder en særlig ret til at rekvirere oplysninger fra bl.a. skatte- eller vurderingsmyndigheder, kan tages som udtryk for, at der for disse myndigheder kan være et særligt kontrolbehov. Eksistensen af sådanne lovbestemmelser kan derfor indgå i bedømmelsen af, om fortrolige oplysninger skal videregives uopfordret. Som bilag er givet eksempler på sådanne bestemmelser.

3.8. Er en forvaltningsmyndighed efter § 28 i forvaltningsloven berettiget til at videregive fortrolige oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, har den pågældende forvaltningsmyndighed efter § 31 i forvaltningsloven også pligt til at efterkomme en udleveringsanmodning fra denne anden forvaltningsmyndighed.

3.9. Vedrørende videregivelse af fortrolige oplysninger mellem skatte- eller vurderingsmyndigheder indbyrdes bemærkes, at de statslige told- og skattemyndigheder i vidt omfang er tillagt tilsyns- eller lignende særlig beføjelse overfor kommunale skatte- eller vurderingsmyndigheder, jf. eksempelvis § 14 i skattestyrelsesloven og for så vidt angår skattemyndighederne § 12 i sagsudlægningsbekendtgørelsen (senest bkg. 1994/554, som ændret ved bkg. 1995/159), hvilket giver de statslige told- og skattemyndigheder en særlig adgang til fortrolige oplysninger hos de kommunale skatte- eller vurderingsmyndigheder.

For så vidt angår videregivelse af fortrolige oplysninger mellem skatte- eller vurderingsmyndigheder i øvrigt, eksempelvis mellem forskellige kommuner, bemærkes, at § 8 D i skattekontrolloven og § 47 i vurderingsloven om den enkelte skatte- eller vurderingsmyndigheds adgang til at indhente oplysninger fra bl.a. andre offentlige myndigheder også finder anvendelse mellem skatte- eller vurderingsmyndigheder indbyrdes.

4. Videregivelse af fortrolige oplysninger indenfor samme myndighed

4.1. Efter § 32 i forvaltningsloven må den, der virker indenfor den offentlige forvaltning, ikke skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.

Bestemmelsen sætter tillige ydre grænser for, hvem indenfor en forvaltningsmyndighed, der kan gives adgang til en fortrolig oplysning.

4.2. Efter § 44 i statsskatteloven, § 87 i kildeskatteloven og § 29 A i vurderingsloven skelnes der ikke mellem, om oplysninger videregives til andre forvaltningsmyndigheder eller indenfor samme forvaltningsmyndighed. Fortrolighedskravet er det samme.

Det betyder, at disse særligt tavshedsbelagte oplysninger, uanset princippet i § 32 i forvaltningsloven, kun må videregives til andre indenfor samme forvaltningsmyndighed, når oplysningen må anses for at være af væsentlig betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.

Ved bedømmelsen af væsentlighedskravet i denne sammenhæng vil hensynet til en hensigtsmæssig og praktisk administration i forvaltningsmyndigheden kunne tillægges betydning.

5. Kompetence

5.1. Kompetencen til at afgøre, om en anmodning om aktindsigt efter kapitel 4 i forvaltningsloven eller efter offentlighedsloven skal imødekommes, er reguleret i henholdsvis § 16 i forvaltningsloven og § 15 i offentlighedsloven.

I bekendtgørelse nr. 513 af 16. juni 1994 om klage over afgørelser om aktindsigt er disse bestemmelser fraveget for så vidt angår kompetencen til at afgøre klager over afgørelser om aktindsigt i sagstyper, der kan indbringes for Landsskatteretten, og i enkelte andre sagstyper, jf. § 1 i bekendtgørelsen.

5.2. Kompetencen til at afgøre i første instans, om en anmodning om aktindsigt efter § 80 i kildeskatteloven skal imødekommes, tilkommer den kommunale skattemyndighed.

Kompetencen til at afgøre klager over afslag på en sådan anmodning om aktindsigt er reguleret i bekendtgørelse nr. 513 af 16. juni 1994 om klager over afgørelser om aktindsigt.

5.3. Kompetencen til at afgøre i første instans, om en fortrolig oplysning skal videregives til en anden forvaltningsmyndighed, tilkommer den myndighed, der sidder inde med oplysningen.

Kompetencen til at afgøre klager over afslag på en videregivelsesanmodning fra en anden forvaltningsmyndighed tilkommer de statslige told- og skattemyndigheder. Denne klagekompetence følger således ikke den klagekompetence, der gælder for klager over afgørelser om aktindsigt, jf. punkt 5.1.

Er et sådant afslag eksempelvis givet af en told- og skatteregion, vil afgørelsen kunne påklages til Told- og Skattestyrelsen. Er et sådant afslag eksempelvis givet af den kommunale skattemyndighed, vil afgørelsen kunne påklages til den lokale told- og skatteregion. Er et sådant afslag eksempelvis givet af et vurderingsråd, vil afgørelsen kunne påklages til den lokale told- og skatteregion.

5.4. Kompetencen til at afgøre, om en fortrolig oplysning skal videregives indenfor samme myndighed, tilkommer den, der som følge af sit arbejde har kendskab til oplysningen, eventuelt af myndighedens ledelse.

5.5. Den, som en fortrolig oplysning vedrører, kan være uenig i, at en myndighed beslutter at videregive oplysningen til en anden forvaltningsmyndighed eller til en privat. Den pågældende er berettiget til at påklage en sådan afgørelse.

Kompetencen til at afgøre en sådan klage følger klagekompetencerne som nævnt under punkterne 5.1-5.3. Klagekompetencens placering afhænger således af, efter hvilke regler videregivelsen er foretaget.

For så vidt angår kompetencen til at afgøre en klage over, at en fortrolig oplysning er videregivet indenfor samme myndighed, jf. punkt 5.4., tilkommer denne kompetence samme myndighed som afgør klager som nævnt under punkt 5.3.

6. Fremgangsmåden ved videregivelse

6.1. Fortrolige oplysninger, der videregives udenfor myndigheden, videregives som alt overvejende hovedregel alene mundtligt, ved gennemsyn på stedet eller i form af kopi, således at de originale dokumenter forbliver hos skatte- eller vurderingsmyndigheden.

Originale dokumenter m.v. videregives normalt ikke, og i givet fald kun efter direkte anmodning og mod kvittering. Udleveres originale dokumenter undtagelsesvis, skal skatte- eller vurderingsmyndigheden normalt beholde kopi af de udleverede dokumenter.

Ved udlevering af oplysninger skal det sikres, at oplysningerne ikke omfatter fortrolige oplysninger, som ikke er omfattet af udleveringsadgangen/-pligten.

7. Indhentelse af oplysninger

7.1. Sondringen i § 28 i forvaltningsloven mellem oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold og andre fortrolige oplysninger skal også lægges til grund af skatte- og vurderingsmyndighederne ved afgørelsen af, i hvilket omfang myndighederne skal rekvirere fortrolige oplysninger fra andre offentlige myndigheder eller fra private.

Skattemyndighederne må således ikke bruge de særlige kontrolbestemmelser på skatteområdet, eksempelvis § 8 D i skattekontrolloven, hvorefter skattemyndighederne kan afkræve offentlige myndigheder eller private selskaber og lignende oplysninger til brug for ligningen, til at indkræve oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, hvis det nødvendige oplysningsbehov må skønnes at kunne dækkes ved hjælp af mindre personfølsomme oplysninger.

Tilsvarende må en skattemyndighed ikke afkræve den skattepligtige selv oplysninger om rent personlige forhold, når det nødvendige oplysningsbehov må skønnes at kunne dækkes ved hjælp af mindre personfølsomme oplysninger.

8. Ikrafttræden

8.1. Cirkulæret træder i kraft den 1. maj 1995.

8.2. Samtidig ophæves cirkulære nr. 51 af 6. marts 1987 om skattemyndighedernes tavshedspligt efter gennemførelsen af forvaltningsloven.

Underskrift 1

Skatteministeriet, den 26. marts 1995 Peter Loft / Kaj Lotz

Bilag

Eksempler på bestemmelser, der tillægger forvaltningsmyndigheder en særlig ret til at rekvirere oplysninger fra bl.a. skattemyndigheder:

Stk. 1. § 91 i lov om arbejdsløshedsforsikring.

Stk. 1. § 36 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel.

Stk. 1. § 76 i lov om merværdiafgift.

Stk. 1. § 8 D i skattekontrolloven.

Stk. 1. § 17 i lov om social bistand.

Stk. 1. § 22 i lov om social pension.

Stk. 1. § 22 i lov om social pension.

Stk. 1. § 47 i vurderingsloven.

Versioner

1. 1995-04-12 · til 1997-08-12