Cirkulære om aftale om en styrket videre- og efteruddannelse sindsats i staten (* 1)(* 2)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1995/79@1995-06-15/da
Det meddeles herved, at der mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation den 19. maj 1995 er indgået aftale om en styrket videre- og efteruddannelsesindsats i staten.
Aftalen med bilag er optrykt som bilag.
Aftalens parter er enige om at udarbejde en fælles vejledning om ordningen.
Finansministeriet
Den 22. maj 1995
P.M.V.
E.B.
Peter Friis
AFTALE OM EN STYRKET VIDERE- OG EFTERUDDANNELSESINDSATS I STATEN
For at forbedre statsansattes muligheder for videre- og efteruddannelse i mere systematiske og længerevarende forløb og samtidig sikre større jobrotation ved besættelse af ledige stillinger, er det aftalt at udbygge ordningen om statslig uddannelsesorlov med løn. Det er derfor aftalt, at:
§ 1.
Stk. 1. Der afsættes en pulje på 68 mio. kr. til videre- og efteruddannelse (VEU-midler). VEU-midler anvendes til lønopfyldning under videre- og efteruddannelse af mere end 5 dages varighed.
§ 2.
Stk. 1. VEU-midler kan således anvendes til at supplere den ydelse, som medarbejdere oppebærer under uddannelse/uddannelsesorlov i henhold til lov om orlov, lov om arbejdsmarkedsuddannelser og lov om voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 2 . Er der enighed om at anvende VEU-midler til uddannelse, hvor medarbejderen ikke oppebærer godtgørelse, forudsættes det, at ansættelsesmyndigheden yder et beløb svarende til godtgørelsen
§ 3.
Stk. 1. Det er et krav for at anvende VEU-midler, at der ansættes en afløser.
Stk. 2. Udgangspunktet er, at afløseren erstatter den person, der er på orlov. Der er dog mulighed for at fravige dette, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for institutionens drift.
Stk. 3. Det er dog en forudsætning, at der sker genbesættelse i et omfang svarende til det antal uger, en medarbejder har haft orlov.
§ 4.
Stk. 1. VEU-midler kan ikke anvendes i forbindelse med afholdelse af virksomhedsinterne kurser og lignende.
§ 5.
Stk. 1. VEU-midler bruges således, at medarbejderen sikres normal løn (herunder optjening af pensions- og lønanciennitet) under uddannelse/uddannelsesorlov. En bevilling af VEU-midler svarer således til forskellen mellem orlovsydelse/uddannelsesgodtgørelse og den pågældendes normale løn, det vil sige ekskl. særlige ydelser, overarbejdsbetaling mv.
§ 6.
Stk. 1. Når VEU-midlerne anvendes på uddannelsesforløb, hvor medarbejderen kan opnå godtgørelse, får de statslige institutioner dækket sine fulde merudgifter. For uddannelsesforløb hvor medarbejderen ikke kan opnå godtgørelse, dækkes et beløb svarende til forskellen mellem merudgiften og den gældende godtgørelse.
§ 7.
Stk. 1. For hvert ministerområde udmeldes en maksimumsgrænse for antallet af VEU-uger i perioden. Maksimumsgrænsen for samtlige ministerområder vil i overenskomstperioden svare til 47.000 uger (svarende til 68 mill.kr., jf. § 1).
§ 8.
Stk. 1. Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Finansministeriet, som inden udgangen af april måned 1995 fastlægger de overordnede retningslinier for anvendelse af VEU-midler.
Stk. 2. Arbejdsgruppen har endvidere til opgave at sikre god information om ordningen til statens ansatte.
§ 9.
Stk. 1. CFU har fuld indsigt i VEU-midlernes anvendelse og mulighed for indsigelse, såfremt der forekommer utilsigtet brug af midlerne.
§ 10.
Stk. 1. For at styrke udbuddet af videre- og efteruddannelse for længerevarende uddannede i staten er det besluttet at nedsætte et efteruddannelsesudvalg for længerevarende uddannede (ELU), jf. bilag 1.
§ 11.
Stk. 1. VEU-midler afsættes som en midlertidig ordning, der løber til og med udgangen af finansåret 1996. Det vil sige, at aftaler om brug af VEU-midler skal være indgået senest den 31. december 1996, og orloven skal være påbegyndt den 31. marts 1997.
Stk. 2. Såfremt der i perioden ændres i de ovennævnte love, tages følgevirkninger af dette op til drøftelse mellem parterne. København den 19. maj 1995 Statsansattes Kartel Finansministeriet Ove Hygum Mogens Lykketoft Statstjenestemændenes Centralorganisation II Bjørn Wikkelsøe Jensen Akademikernes Centralorganisation Søren Vang Rasmussen Lærernes Centralorganisation Anni Herfort Andersen Overenskomstansattes Centralorganisation Finn Busse Jensen
Bilag 1
Bestemmelser for det statslige Efteruddannelsesudvalg for Længerevarende Uddannede (ELU):
Målgruppe
1. Det statslige efteruddannelsesudvalg for længerevarende uddannede har til formål at arbejde for ansatte i staten mv., der ikke er omfattet af lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
Opgaver
2. Udvalget har til opgave,
a. at følge udviklingen i de statslige institutioners opgaver og deraf følgende efteruddannelsesbehov
b. at medvirke til frembringelse af relevante uddannelsestilbud.
Det kan f.eks. ske ved:
- at tage kontakt til universiteter, højere læreanstalter og private kursusudbydere for at indgå aftaler om udbud af relevant efter- og videreuddannelse rettet til de statsansatte,
- at iværksætte forsøgs- og udviklingsaktiviteter,
- at være behjælpelig med meritoverførsler mv.
c. at sikre at information om de uddannelsestilbud, som allerede findes til medarbejdere med en længere uddannelse, mere effektivt kommer til at indgå i de enkelte institutioners uddannelsesplanlægning.
Det kan f.eks. være:
- benyttelse af bestående udbud under Åben Uddannelse
- bedre kendskab til »tom plads«-ordningen
- »§ 4-uddannelser« på universiteterne.
- relevante uddannelsestilbud fra private kursusudbydere
Udvalgets sammensætning mv.
3. Efteruddannelsesudvalget sammensættes af parterne, idet Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) hver udpeger 4 medlemmer.
Størrelsen af udvalget kan af hver af parterne (Finansministeriet og CFU) til enhver tid tages op til drøftelse parterne imellem.
En repræsentant kan ved møder i udvalget lade sig repræsentere ved en stedfortræder, såfremt repræsentanten af presserende grunde ikke kan deltage i mødet.
Udvalget kan efter behov udpege et antal uafhængige, særligt sagkyndige til at deltage i udvalgets arbejde med henblik på spørgsmål af faglig art.
4. Af og blandt efteruddannelsesudvalgets medlemmer vælges for en periode af to år en formand og en næstformand. Hvis det udvalgsmedlem, der vælges som formand, er valgt/udpeget af Finansministeriet, vælges næstformanden blandt CFU's udvalgsmedlemmer og vice versa.
Formandskabet henholdsvis næstformandskabet alternerer mellem Finansministeriet og CFU efter aftale mellem parterne.
5. Efteruddannelsesudvalget er besluttende myndighed i alle forhold, der vedrører udvalgets virksomhed.
Formanden og næstformanden udgør efteruddannelsesudvalgets forretningsudvalg, og de kan i forening træffe afgørelse på udvalgets vegne i sager, der ikke kan afvente det næste møde i efteruddannelsesudvalget.
Efteruddannelsesudvalget orienteres om sådanne beslutninger senest ved det næstfølgende møde i udvalget.
Sekretariat
6. Der oprettes et sekretariat, der placeres på Nørre Voldgade 29, 5. sal.
7. Efteruddannelsesudvalget træffer afgørelse om ansættelse (inkl. løn- og ansættelsesvilkår) og afskedigelse efter indstilling fra forretningsudvalget.
Aftalens parter udnævner i enighed en leder, der fører dagligt ledelsestilsyn med sekretariatet. Ledelsestilsynet udøves i samarbejde mellem en repræ-sentant udpeget af henholdsvis Finansministeriet og CFU
Den daglige leder kan deltage i efteruddannelsesudvalgets og forretningsudvalgets møder.
Sekretariatets opgaver
8. Sekretariatets opgaver vil blandt andre være,
- at yde almindelig sekretariatsbetjening af efteruddannelsesudvalget,
- at udarbejde ideoplæg som grundlag for initiativer for udvalget,
- at udarbejde statistisk materiale til belysning af uddannelsesbehov,
- at holde kontakt til væsentlige udbydere af efteruddannelse,
- at sikre iværksættelse af konkrete udviklingsprojekter,
- at vejlede og rådgive statsinstitutioner og disses medarbejdere om efteruddannelsesforhold for længerevarende uddannede, samt
- at følge op på aktiviteter, som udvalget måtte beslutte.
Sekretariatets finansiering mv.
9. Sekretariatets virksomhed finansieres af parterne efter aftale mellem disse.
Der udarbejdes årlige budgetter for efteruddannelsesudvalgets virksomhed, Budgettet, der vedtages af efteruddannelsesudvalget, skal godkendes af parterne.
Der oprettes et særskilt regnskab for efteruddannelsesudvalgets virksomhed. Regnskabsperioden er 1. april - 31. marts.
10. Regnskabet skal revideres af en statsautoriseret revisor, hvorefter det forelægges til godkendelse i efteruddannelsesudvalget. Det reviderede og godkendte regnskab tilstilles parterne.
Efteruddannelsesudvalget kan meddele en eller flere af de i sekretariatet ansatte medarbejdere hel eller delvis underskriftsberettigelse.
Sekretariatets størrelse
11. Sekretariatet består af to sagsbehandlere samt administrativ assistance.