Cirkulære om forretningsorden for Dykkerrådet
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1995/89@1995-06-29/da
I medfør af § 17 i lov nr. 307 af 17. maj 1995 om dykkerarbejde og
dykkermateriel m.v. fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Dykkerrådet består af en formand samt af yderligere 12 medlemmer. Formanden og dennes suppleant udnævnes af erhvervsministeren, mens Rådets øvrige medlemmer og suppleanter for disse udnævnes af Søfartsstyrelsen efter indstilling fra følgende organisationer mv., der hver har 1 medlem i Rådet: Brancheforeningen for Dykkermateriel Danmarks Rederiforening Dansk Dykkerforening Dansk Sportsdykker Forbund Dykkerfirmaernes Brancheforening Entreprenørforeningen Forbundet af Offentlige Ansatte MARE-gruppen (Den Marinearkæologiske Referencegruppe) North Sea Operators Committee, Denmark Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) Stenfiskernes Sammenslutning Søværnets Dykkerskole.
§ 2.
Stk. 1. Dykkerrådets opgave er 1) at rådgive Erhvervsministeriet og Søfartsstyrelsen i spørgsmål inden for lovens område, 2) at følge den tekniske og sikkerhedsmæssige udvikling inden for lovens område, og 3) at fremsætte forslag vedrørende lovgivningen om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v. og den dertil knyttede administration.
§ 3.
Stk. 1. Formanden indkalder Dykkerrådet til møde efter behov. Rådet skal dog indkaldes til møde, når mindst 3 af Rådets medlemmer fremsætter ønske om afholdelse af møde til drøftelse af nærmere angivne spørgsmål.
Stk. 2. Formanden tilrettelægger Rådets arbejde og leder dets møder.
Stk. 3. Formanden kan i den udstrækning, det skønnes formålstjenligt, tilkalde sagkyndige eller personer med speciel interesse i det emne, der behandles, til at deltage i Rådets møder.
§ 4.
Stk. 1. Tid og sted for Rådets møder fastsættes af formanden, der foranlediger medlemmerne indvarslet til møderne.
§ 5.
Stk. 1. Rådet er beslutningsdygtig, når mindst 6 medlemmer er til stede, Hvert medlem har en stemme og afgørelser træffes ved simpelt flertal blandt de fremmødte. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
§ 6.
Stk. 1. Dykkerrådets møder er ikke offentlige.
§ 7.
Stk. 1. Dykkerrådets sekretariat varetages af Søfartsstyrelsen.
§ 8.
Stk. 1. Der skal tages referat af Rådets forhandlinger og beslutninger. Eventuelle mindretal kan kræve deres bemærkninger vedføjet flertallets indstillinger eller udtalelse. Referatet udsendes til Rådets medlemmer samt de personer, som efter § 3, stk. 3, har deltaget i Rådets møder.
§ 9.
Stk. 1. Forretningsordenen træder i kraft den 1. juli 1995.
Underskrift 1
Erhvervsministeriet, den 23. juni 1995 Mimi Jakobsen / Torben Ginnerup