Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1995/91@1995-07-06/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1. Ændringer 1.2. Fælles regler for eftergivelse og henstand 1.3. Hjemmelsbestemmelser 2. Eftergivelse og henstand for fysiske personer 2.1. Beløb, der kan eftergives 2.1.1. Personskatter 2.1.2. Ikke-afregnet A-skat 2.1.3. Arbejdsmarkedsbidrag 2.1.4. Moms, told og punktafgifter 2.1.5. Administrative bøder 2.1.6. Erstatningsbeløb 2.1.7. Renter, gebyrer m.v. 2.2. Betingelser for eftergivelse 2.2.1. Gældssaneringsprincipperne 2.2.2. Krav om ansøgning 2.2.3. Insolvenskravet 2.2.4. Skyldnerens forhold og omstændigheder i øvrigt 2.2.5. Forskellige relevante momenter ved vurderingen 2.2.6. Virksomheder 2.2.7. Gældssanering og akkorder 2.3. Indholdet af eftergivelse 2.3.1. Hel eller delvis eftergivelse 2.3.2. Forrentning ved delvis eftergivelse 2.3.3. Skatteforbehold 2.3.4. Bortfald af eftergivelse 2.4. Henstand i stedet for eftergivelse 2.5. Eftergivelse/henstand, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor 3. Eftergivelse og henstand for juridiske personer 3.1. Kredsen af juridiske personer 3.2. Beløb, der kan eftergives 3.2.1. Selskabsskat 3.2.2. Ikke-afregnet A-skat m.v. 3.2.3. Arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter 3.2.4. Administrative bøder 3.2.5. Renter, gebyrer m.v. 3.3. Betingelser for eftergivelse 3.4. Henstand i stedet for eftergivelse 4. Henstand ved klage over skatteansættelser m.v. 4.1. Hvilke klagesituationer 4.2. Hvilke beløb omfatter henstanden 4.3. Begrænsninger i adgangen til henstand 4.4. Betingelser for henstand 4.4.1. Forrentning af henstandsbeløbet 4.4.2. Sikkerhedsstillelse 4.4.3. Henstandsperioden, modregning, m.v. 4.5. Henstand med forskudsskat ved klage over skattepligtsspørgsmål 4.6. Forbrugsrenteafgift for 1987 5. Henstand med formueskat vedrørende ejerbolig for pensionister m.fl. 5.1. Hvilke personer og ejerboliger 5.2. Beregning af henstandsbeløbet 5.3. Formelle regler for anmodning om henstand 5.4. Hvornår forfalder henstandsbeløbet til betaling 5.5. Forlængelse af henstandsordningen 6. Kompetence-, hørings- og klageregler 6.1. Kompetenceregler 6.2. Høringsregler 6.3. Klageregler

1. Indledning

1.1. Ændringer

Nærværende cirkulære træder i stedet for Skatteministeriets cirkulære nr. 221 af 26. november 1990, som ophæves. Tilsvarende ophæves punkt 130-134 i Skatteministeriets cirkulære nr. 135 af 4. november 1988.

De væsentligste ændringer, der følger med dette cirkulære, er følgende:

- Med lov nr. 448 af 30. juni 1993 om arbejdsmarkedsfonde blev statens udgifter til arbejdsmarkedsformål for lønmodtagere, selvstændige og arbejdsgivere synliggjort med henblik på at fremme en forbedring af arbejdsmarkedets struktur. Til formålet oprettedes tre arbejdsmarkedsfonde: Dagpengefonden, Aktiviseringsfonden og Sygedagpengefonden. Der blev samtidig indført øremærkede arbejdsmarkedsbidrag til finansering af de tre arbejdsmarkedsfonde. Pligten til at svare arbejdsmarkedsbidrag påhviler arbejdsgivere, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Ved lov nr. 443 af 1. juni 1994 blev der indført hjemmel til, at kildeskattelovens bestemmelser i §§ 73 B og D om eftergivelse og henstand kan finde tilsvarende anvendelse på bidrag, afgifter, renter m.v. efter lov om arbejdsmarkedsfonde.

- De tidligere bestemmelser om eftergivelse og henstand med ambi efter den nu ophævede lov om arbejdsmarkedsbidrag er udeladt af dette cirkulære.

- Efter de tidligere regler i momsloven var der ikke for fysiske personer en bestemmelse, svarende til kildeskattelovens § 73 D, hvorefter der kan bevilges eftergivelse eller henstand, når »forholdene i ganske særlig grad taler derfor«. Ved reglernes administration har dette vist sig at være uhensigtsmæssigt, hvorfor der ved lov nr. 1114 af 21. december 1994 med virkning fra 1. januar 1995 er indført hjemmel hertil.

- Med dette cirkulære sker der en skærpelse af juridiske personers adgang til at få henstand ved klage over skatteansættelser m.v. Skærpelsen består i, at selskaber i visse tilfælde ikke skal bevilges henstand, og at der i større omfang end hidtil skal stilles krav om sikkerhed.

- Der er indarbejdet regler om henstand med forskudsskat ved klager over skatteansættelsen i forbindelse med sager om skattepligtsspørgsmål.

- Hidtil har reglerne om pensionisters m.fl. adgang til at opnå henstand med den del af formuskatten, der vedrører ejerbolig i fast ejendom, været beskrevet i punkt 130-134 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven. Disse bestemmelser er overført til nærværende cirkulære.

1.2. Fælles regler for eftergivelse og henstand

Der er ikke foretaget ændringer i de grundlæggende fælles retningslinier for eftergivelse og henstand med skat, moms, told og punktafgifter, der blev indført ved lov nr. 825 af 19. december 1989. Ved lov nr. 443 af 1. juni 1994 er der indført hjemmel til at disse fælles retningslinier for eftergivelse og henstand tilsvarende finder anvendelse på arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde.

Retningslinierne for eftergivelse og henstand følger konkurslovens bestemmelser om gældssanering, således at told- og skattemyndighedernes eftergivelsespraksis tilpasses skifteretternes praksis i sager om gældssanering. Dette medfører, at man ofte kan undgå at gennemføre en gældssaneringssag ved skifteretten, når der udelukkende eller overvejende er tale om gæld til det offentlige i form af skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter.

De fælles regler for eftergivelse og henstand på hele Skatteministeriets område og tilpasningen af reglerne til gældssaneringsinstituttet skal sikre en ensartet behandling af borgerne på dette område.

Der er endvidere hjemmel til eftergivelse af og henstand med betaling af beløb, som en fysisk eller juridisk person er pligtig at indeholde eller opkræve og afregne til staten. Der er især tale om eftergivelse af ikke-indbetalte A-skatter, arbejdsmarkedsbidrag og moms. Endvidere er der tale om eftergivelse af og henstand med betaling af told, punktafgifter, renter m.v., som en fysisk eller juridisk person hæfter for efter told- og forbrugsafgiftslovgivningen samt beløb, som fysiske personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende indbetaling af indeholdte eller opkrævede beløb.

1.3. Hjemmelsbestemmelser

For så vidt angår skatteområdet findes reglerne om henstand og eftergivelse i §§ 73 B-73 E, § 89 og § 89 A i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994.

På arbejdsmarkedsbidragsområdet findes reglerne i § 13, stk. 11, i lov om arbejdsmarkedsfonde, der henviser til bestemmelserne i kildeskattelovens §§ 73 B og D, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 28. september 1994, som bl.a. ændret ved § 9 i lov nr. 1093 af 21. december 1995.

På momsområdet findes reglen i § 83 i lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lov nr. 375 af 18. maj 1994 med senere ændringer.

Reglerne om eftergivelse og henstand for told og punktafgifter findes i toldlovens § 72 og forskellige punktafgiftslove, der henviser til bestemmelsen i momslovens § 83.

2. Eftergivelse og henstand for fysiske personer

2.1. Beløb, der kan eftergives

2.1.1. Personskatter

Bestemmelserne om eftergivelse omfatter fysiske personers almindelige indkomst- og formueskatter i form af B-skatter, for hvilke der er foretaget årsopgørelse, og restskatter. Dette gælder også restskatter, der er indregnet i forskudsskatten. Bestemmelserne omfatter ikke foreløbige skatter, for hvilke der ikke er foretaget årsopgørelse. Bestemmelserne omfatter endvidere særlig indkomstskat og skat af aktieindkomst. Tillægsskatter er derimod ikke omfattet af disse bestemmelser, men af statsskattelovens § 43, stk. 6. Eftergivelse af forbrugsrenteafgift for 1987 er ligeledes omfattet af bestemmelserne. Hjemlen til eftergivelse af disse beløb findes i kildeskattelovens § 73 C. § 73 C er udformet som en henvisning til § 73 B om eftergivelse af ikke-afregnede A-skattebeløb.

2.1.2. Ikke-afregnet A-skat

Ud over de personlige skatter m.v. under punkt 2.1.1. omfatter bestemmelserne om eftergivelse skattebeløb, som en fysisk person i henhold til kildeskatteloven har været pligtig at indeholde eller opkræve. Kildeskattelovens § 73 B omfatter således A-skattebeløb, der ikke er afregnet til de statslige told- og skattemyndigheder.

2.1.3. Arbejdsmarkedsbidrag

Efter § 13, stk. 11, i lov om arbejdsmarkedsfonde finder kildeskattelovens §§ 73 B og D tilsvarende anvendelse på bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde (arbejdsmarkedsbidrag). Der kan være tale om følgende bidrag:

Indeholdte bidrag

bidrag, der indeholdes af arbejdsgiver, jf. lovens § 11, stk. 1 og 2

bidrag, der indeholdes af tidligere arbejdsgiver, jf. lovens § 11, stk. 6

bidrag, der indeholdes af pensionskasser, jf. lovens § 11, stk. 5

Bidrag opgjort af Told- og Skattestyrelsen vedrørende

lønmodtageres B-indkomst, der er omfattet af kildeskattelovens § 45, stk. 1, jf. lovens § 11, stk. 4

selvstændigt erhvervsdrivendes endelige bidrag, jf. lovens § 11, stk. 7

honorarmodtagere o.lign., jf. lovens § 11, stk. 8

Arbejdsgiverbidrag, jf. lovens § 11, stk. 9

Selvstændigt erhvervsdrivendes acontobidrag, jf. lovens § 12.

2.1.4. Moms, told og punktafgifter

Moms

Momslovens § 83 finder anvendelse på: moms

afgiftsforhøjelser.

Told

Efter toldlovens § 72 finder momslovens § 83 anvendelse på:

told- og afgiftsbeløb efter toldloven

forbrugsafgifter, der efter toldlovens regler skal betales ved indførslen

bidrag til de statslige told- og skattemyndigheders sikkerhedsstillelsesordning efter § 30, stk. 4

afgift for overskridelse af fristen for kontantafregning efter § 34, stk. 1

ekspeditionsafgift efter § 81

Punktafgifter

Momslovens § 83 finder anvendelse på punktafgifter i henhold til følgende punktafgiftslove:

lov om afgift af lønsum m.v., § 13 b

lov om afgift af spiritus m.v., § 33 b

lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m., § 29

lov om afgift af mineralvand m.v., § 24 b

lov om tobaksafgifter, § 36

lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., § 28 b

lov om afgift af konsumis, § 9 b

lov om afgift af visse flyrejser, § 16

lov om forskellige forbrugsafgifter, § 19 b

lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger, § 21 b

lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 34

lov om afgift af elektricitet, § 17 b

lov om afgift af stenkul, brunkul og koks, § 25 b

lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, § 22

lov om afgift af ledningsført vand, § 25

lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v., § 21 a

lov om afgift af affald og råstoffer, § 29

lov om afgift af chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift), § 16 a

lov om visse miljøafgifter, § 17 a

lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., § 31 a

lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., § 22

lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v., § 13 b

lov om afgift af vejbenyttelse, § 18

lov om fremskyndet tilbagebetaling, § 5 b

Ifølge § 14 b i lov om afgift af lystfartøjsforsikringer finder momslovens § 83 anvendelse på afgift, der efter § 3, stk. 3, skal betales af den, der lader et her i landet hjemmehørende lystfartøj forsikre i udlandet.

2.1.5 Administrative bøder

Administrative bøder, der pålægges fysiske personer i henhold til kildeskattelovens § 79, stk. 1, er omfattet af bestemmelsen om eftergivelse i kildeskattelovens § 73 B. Bestemmelsen om henstand og eftergivelse i kildeskattelovens § 73 B finder efter skattekontrollovens § 23 A også anvendelse på administrativt vedtagne bøder efter skattekontrollovens § 20. Tilsvarende gælder for administrative bøder efter lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. bestemmelsen i § 13, stk. 11, i lov om arbejdsmarkedsfonde.

Administrative bøder efter momsloven er i henhold til bestemmelsen i momslovens § 83 omfattet af reglerne om eftergivelse. I toldlovens § 72 og i en række love om punktafgifter er det endvidere bestemt, at momslovens § 83 skal finde tilsvarende anvendelse på administrative bøder efter disse love.

Reglerne om eftergivelse finder således anvendelse på en lang række bøder efter skatte-, arbejdsmarkedsfonde-, moms-, told- og punktafgiftslovene.

2.1.6 Erstatningsbeløb

Efter kildeskattelovens § 73 B, stk. 2, kan der under tilsvarende betingelser som ved eftergivelse af skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter bevilges eftergivelse og henstand med hensyn til beløb, som f.eks. direktører dømmes til at betale som erstatning for et selskabs manglende indbetaling af indeholdte skattebeløb. Tilsvarende regler gælder for arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter i medfør af de lovbestemmelser, der er nævnt under punkt 2.1.3. og 2.1.4.

Der er i disse tilfælde tale om, at de pågældende personer pålægges et civilretligt ansvar for de indeholdte beløb ud fra almindelige erstatningsregler.

2.1.7. Renter, gebyrer m.v.

Foruden at der kan ske eftergivelse af skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter kan påløbne renter, procenttillæg samt eventuelle gebyrer m.v. ligeledes eftergives.

For så vidt angår renter, der er påløbet et skattebeløb, der eftergives, er sådanne renter omfattet af eftergivelsen, uanset om de i øvrigt er betalt. Er dette tilfældet, skal der ske tilbagebetaling efter gældende regler.

2.2. Betingelser for eftergivelse

2.2.1. Gældssaneringsprincipperne

Det er konkurslovens almindelige gældssaneringsprincipper, der finder anvendelse i sager om eftergivelse af skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter. De nærmere principper gennemgås nedenfor. Der er ikke ved gældssanering tale om et egentligt nød- og trangskriterium. Konkurslovens regler om gældssanering sigter mod at mildne følgerne af allerede indtrådt økonomisk sammenbrud med henblik på at undgå socialt uheldige virkninger af permanent forgældelse.

2.2.2. Krav om ansøgning

Reglerne vedrører eftergivelse og henstand efter ansøgning fra debitor. Reglerne omhandler ikke de aftaler om f.eks. henstand, der ud fra rene opkrævningshensyn indgås med skyldneren af opkrævningsmyndighederne. Reglerne omhandler heller ikke den opkrævningsmæssige henstand med indregnet restskat, som de kommunale skattemyndigheder kan give kontanthjælpsmodtagere ved at trække den indregnede restskat ud af forskudsregistreringen og omdanne den til et skattetilsvar som B-skat/restskat.

2.2.3. Insolvenskravet

Efter kildeskattelovens § 73 B, stk. 1, nr. 1, og momslovens § 83, stk. 1, nr. 1, er det en forudsætning for eftergivelse, at skyldneren ikke er i stand til, og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til, at kunne opfylde sine gældsforpligtelser (kvalificeret insolvens). Der skal således bestå et misforhold mellem skyldnerens betalingsevne og vedkommendes gæld i form af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter.

Bestemmelserne forudsætter, at gælden ikke allerede er betalt. Allerede betalt gæld kan således som hovedregel ikke tilbagebetales i forbindelse med en eftergivelse.

Skyldnerens aktiver, aktuelle indtægter og formodede fremtidige indtægtsmuligheder skal sammenholdes med nødvendige udgifter og gældens størrelse. Der skal ikke alene lægges vægt på skyldnerens egne forhold, men på husstandens. Ægtefællers, samlevers eller hjemmeboende voksne børns indkomstforhold må eksempelvis inddrages i vurderingen. Disse personers aktiver kan i lighed med gældssaneringspraksis ligeledes indgå i vurderingen, hvis særlige forhold taler derfor. I forbindelse med eftergivelse af personlige skatter efter § 73 C kan ægtefællens aktiver indgå på baggrund af reglerne om subsidiær hæftelse, jf. kildeskattelovens § 72, stk. 2.

Der må tages højde for, om der kan ske belåning eller salg af aktiver, der ikke er nødvendige for skyldneren og dennes husstand. En ejerbolig, hvor skyldneren og dennes husstand bor, behøver dog som udgangspunkt kun at sælges, hvis boligudgiften er urimelig høj, eller der er væsentlig friværdi i ejendommen. Tilbagekøb eller ophævelse af en pensionsordning m.v. bør kræves i samme omfang som efter praksis vedrørende gældssanering. Der ses bort fra mindre beløb eller ordninger, der ikke kan tilbagekøbes. Der kan endvidere tages hensyn til skyldnerens udsigt til arv, herunder nærliggende mulighed for arveforskud.

I overensstemmelse med de almindelige gældssaneringsprincipper ses der ved eftergivelse bort fra pantefordringer, i det omfang pantet strækker til. Dette betyder, at pantesikret gæld ikke eftergives.

Hvad angår indtægtsforholdene skal det vurderes, om der er udsigt til, at disse bliver væsentligt forbedret. Der skal ligeledes tages hensyn til, om der på grund af fremførsel af underskud for et eller flere år ikke betales indkomstskat.

Er skyldnerens (husstandens) indtægtsforhold væsentligt lavere end almindeligt, skal mulighederne for afvikling af gælden ses i lyset heraf. Har skyldneren således i længere tid modtaget kontanthjælp efter bistandsloven, og er der ikke udsigt til, at de økonomiske forhold vil blive bedret, er dette en omstændighed, der med betydelig vægt må indgå i vurderingen af, om eftergivelse kan bevilges. Det forhold, at husstandsindkomsten er usædvanlig høj, udelukker ikke i sig selv eftergivelse. Dog må gælden i denne situation være tilsvarende større, før eftergivelse kan komme på tale.

Der kan ikke opstilles generelle betingelser for, hvor stor gælden skal være, for at den kan eftergives. Det afgørende er, om skyldneren under hensyn til de nuværende økonomiske forhold og de forudsætninger, der kan opstilles vedrørende de fremtidige indtjeningsmuligheder, er ude af stand til at opfylde sine gældsforpligtelser. Gældens størrelse må i den forbindelse også sammenholdes med skyldnerens alder, uddannelse og erhvervsmuligheder. Told- og skattemyndighederne er ikke udelukket fra at indrømme eftergivelse, selvom der er tale om mindre beløb, hvis skyldnerens forhold i øvrigt taler derfor.

Når det skal vurderes, om skyldneren ikke har udsigt til at betale gælden, må der tages hensyn til rimelige udgifter til bolig, nødvendig bil, andre rimelige faste udgifter, leveomkostninger og underholdsforpligtelser.

2.2.4. Skyldnerens forhold og omstændigheder i øvrigt

Endvidere er der efter kildeskattelovens § 73 B, stk. 1, nr. 2, og momslovens § 83, stk. 1, nr. 2, en forudsætning for eftergivelse, at skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler derfor. Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på skyldnerens interesse i eftergivelse, gældens alder, omstændighederne ved gældens pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under eftergivelsessagen, jf. bestemmelsernes stk. 3.

Det skal vurderes, om skyldneren ved eftergivelse af gælden vil få mulighed for at opfylde sine fremtidige forpligtelser. Ved delvis eftergivelse må det sikres, at skyldneren får en realistisk mulighed for at afvikle den resterende del af gælden.

Ved vurderingen af skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt indgår der en række momenter, som er omtalt nedenfor i punkt 2.2.5. For selvstændige erhvervsdrivende skal der herudover ses på nogle særlige forhold. Disse er omtalt i punkt 2.2.6. nedenfor. Ingen af momenterne er i sig selv afgørende for, om der skal bevilges eftergivelse. Der må foretages en samlet vurdering af omstændighederne i den enkelte sag.

2.2.5. Forskellige relevante momenter ved vurderingen

Gældens alder er et moment, der kan indgå i vurderingen af, om eftergivelse skal bevilges. Jo ældre gælden er, jo større er muligheden for eftergivelse.

Det taler for eftergivelse, hvis skyldneren har forsøgt efter evne at afdrage på gælden. Er der efter gældens pådragelse indtrådt alvorlig, længerevarende sygdom, ulykkestilfælde eller afgørende uforudsete ændringer i skyldnerens økonomi, f.eks. i forbindelse med overgang til pension, vil dette ligeledes tale for eftergivelse.

Det taler imod eftergivelse, hvis gælden er pådraget ved strafbare forhold, eller hvis gælden er oparbejdet systematisk og gennem en længere årrække. Ved eftergivelse af bøder skal der således foretages en vurdering af det strafbare forholds beskaffenhed i forhold til sagens øvrige omstændigheder. Der kan endvidere tages hensyn til, hvornår bøden er vedtaget.

2.2.6. Virksomheder

Er virksomheden overdraget til ægtefælle eller samlever, men driver skyldneren fortsat virksomheden, eller fortsættes virksomheden i selskabsform med skyldneren som faktisk leder, kan gælden som hovedregel ikke eftergives. Undtagelse kan gøres, hvis virksomheden er af mindre økonomisk betydning.

Hvis skyldneren fortsat driver virksomhed, men gælden ikke vedrører den aktuelle virksomhed, er det en betingelse for eftergivelse, at der ikke i den nye virksomhed er oparbejdet gæld af betydning.

Det taler imod eftergivelse, hvis skyldneren ikke har indgivet fornødent regnskabsmateriale.

2.2.7. Gældssanering og akkorder

Det fremgår af kildeskattelovens § 73 B, stk. 3, og momslovens § 83, stk. 3, at der ved anvendelsen af bestemmelsernes stk. 1, nr. 2, skal lægges vægt på, om skyldneren udelukkende eller i overvejende grad har gæld i form af skatte- told- og afgiftsrestancer, hvorved mere specifikt må forstås gæld i form af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter. Hvis der er andre offentlige eller private kreditorer af væsentlig betydning, må skyldneren henvises til at søge en generel ordning, f.eks. i form af en gældssanering eller en frivillig kreditorordning båret af gældssaneringsprincipperne.

Told- og skattemyndighederne vil som hidtil kunne tiltræde akkordordninger. De skitserede principper kan danne grundlag for tiltrædelse af akkorder.

Der er ikke tilsigtet nogen indskrænkning i de gældende regler i konkursloven om gældssanering.

Selv om told- og skattemyndighederne i en konkret sag ikke kan bevilge eftergivelse eller henstand, er dette således ikke til hinder for, at skifteretterne efter konkurslovens bestemmelser gennemfører en gældssanering, der bl.a. omfatter gæld i form af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter.

Hvor eftergivelse bevilges, kan skifteretten give skyldneren gældssanering for en eventuel resterende anden gæld. En delvis eftergivelse er heller ikke til hinder for, at en senere gennemførelse af gældssanering kan bevirke en nedsættelse eller eventuelt fuldstændigt bortfald af den resterende gæld i form af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter.

2.3. Indholdet af eftergivelse

2.3.1. Hel eller delvis eftergivelse

Efter kildeskattelovens § 73 B, stk. 4, og momslovens § 83, stk. 5, kan de under punkt. 2.1. nævnte beløb eftergives helt eller delvis. Det må bero på en vurdering af skyldnerens (husstandens) økonomiske forhold, om der skal meddeles hel eller delvis eftergivelse.

Ved delvis eftergivelse skal gælden nedsættes så meget, at skyldneren sættes i stand til at betale den resterende del i løbet af 5 år. Nedsættelsesprocenten fastsættes ud fra en prognose om skyldnerens (husstandens) forventede indtægter og udgifter i den pågældende periode og under hensyn til, at skyldneren og dennes husstand kan opretholde en beskeden levefod. Skyldneren kan efter aftale betale den ikke eftergivne del af gælden gennem afdrag eller med et engangsbeløb.

2.3.2. Forrentning ved delvis eftergivelse

Ved delvis eftergivelse efter kildeskattelovens § 73 B, stk. 4, og momslovens § 83, stk. 5, sker der fra datoen for ansøgningens modtagelse ingen forrentning af den del af gælden, der ikke eftergives, og som betales gennem afdrag eller med et engangsbeløb. Rentefritagelsen svarer til, hvad der er gældende ved en kendelse om gældssanering, hvor krav på renter bortfalder for tiden efter indledning af en gældssaneringssag.

2.3.3. Skatteforbehold

Af meddelelsen om eftergivelse af skattebeløb skal det fremgå, at det eftergivne beløb nedsættes, i det omfang der på årsopgørelsen for det pågældende indkomstår som følge af en senere ansættelsesændring fremkommer en overskydende skat. Dette følger af, at betalt skat som hovedregel ikke eftergives, jf. punkt 2.2.3.

2.3.4. Bortfald af eftergivelse

Eftergivelsen kan efter kildeskattelovens § 73 B, stk. 5, og momslovens § 83, stk. 6, bortfalde, hvis skyldneren i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold.

Delvis eftergivelse kan bortfalde, hvis skyldneren groft tilsidesætter sine forpligtelser i forbindelse med afvikling af den ikke-eftergivne del af gælden. Der kan f.eks. være tale om, at skyldneren gennem længere tid undlader at betale, skønt den pågældende har midler dertil. Muligheden for bortfald af eftergivelsen skal fremgå af meddelelsen om den delvise eftergivelse.

Er det derimod en konjunkturændring, en almindelig krise inden for branchen, undskyldelige tekniske uheld eller sygdom, der er årsag til misligholdelsen, er denne ikke udslag af grov tilsidesættelse af forpligtelserne, og eftergivelsen må stå fast. Nogle få dages forsinkelse med et afdrag kan heller ikke anses for en grov tilsidesættelse. Der må ses både på misligholdelsens omfang og grund.

2.4. Henstand i stedet for eftergivelse

De fælles regler på hele Skatteministeriets område omfatter også meddelelse om henstand. Der kan meddeles henstand med de samme beløb, som kan eftergives, og som er nævnt under punkt 2.1.

Efter kildeskattelovens § 73 B, stk. 6, og momslovens § 83 stk. 7, kan der i stedet for eftergivelse meddeles henstand, hvis betingelserne efter bestemmelsernes stk. 1, nr. 1, ikke fuldt ud er opfyldt. Dette indebærer, at der kan indrømmes henstand ud over den periode, for hvilken myndighederne ud fra rene opkrævningsmæssige hensyn meddeler henstand.

De kriterier, der i henhold til kildeskattelovens § 73 B, stk. 1, og momslovens § 83, stk. 1, taler henholdsvis for og imod eftergivelse, finder tilsvarende anvendelse ved vurderingen af, om der kan bevilges henstand. Henstand vil således kunne bevilges i situationer, hvor der ikke fuldt ud findes grundlag for eftergivelse, men hvor der på trods heraf er et behov for lempelse. Er der særlig stor usikkerhed om, hvorledes skyldnerens økonomiske forhold vil udvikle sig inden for de nærmeste år, kan dette tale for at meddele henstand fremfor eftergivelse.

Rentefritagelsen ved den delvise eftergivelse finder ikke anvendelse ved henstand efter disse bestemmelser.

2.5. Eftergivelse/henstand, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor

Under punkt 2.2. til 2.4. er de normale betingelser for og indholdet af eftergivelse og henstand for fysiske personer gennemgået. I kildeskattelovens § 73 D er der indsat en bestemmelse om eftergivelse eller henstand med betaling af skattebeløb, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor.

Bestemmelsen lægger op til eftergivelse eller henstand ud fra en mere konkret og friere bedømmelse af situationen end kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C. Kildeskattelovens § 73 D giver eksempelvis hjemmel til eftergivelse i situationer, hvor der ikke foreligger økonomisk trang.

Kildeskattelovens § 73 D omfatter skatter, som fysiske personer er pålignet eller har skullet indeholde eller opkræve. Bestemmelsen omfatter dermed de samme beløb, som er omfattet af kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C. Der kan således være tale om almindelige indkomst- og formueskatter i form af restskatter, herunder restskatter, der er indregnet i forskudsskatten. Bestemmelsen omfatter endvidere skat af særlig indkomst og aktieindkomst og indeholdte ikke-afregnede A-skattebeløb. Bestemmelsen må også antages at omfatte renter, der er påløbet skattebeløb, gebyrer i forbindelse med opkrævning af skattebeløb og administrative bøder efter kildeskattelovens § 79. Bestemmelsen må endvidere antages at omfatte bøder efter skattekontrollovens § 20, uagtet skattekontrolloven alene henviser til kildeskattelovens § 73 B.

Efter bestemmelsen i § 13, stk. 11, i lov om arbejdsmarkedsfonde finder kildeskattelovens § 73 D tilsvarende anvendelse på arbejdsmarkedsbidrag. Der kan således også for fysiske personer meddeles eftergivelse eller henstand med arbejdsmarkedsbidragsbeløb, »når forholdene i ganske særlig grad taler derfor«.

For så vidt angår moms, told og punktafgifter har der ikke hidtil været hjemmel til at bevilge fysiske personer henstand eller eftergivelse, »når forholdene i ganske særlig grad taler derfor«.

Ved reglernes administration har dette imidlertid vist sig at være uhensigtsmæssigt, hvorfor der ved lov nr. 1114 af 21. december 1994, med virkning fra 1. januar 1995, er skabt hjemmel i momslovens § 83, stk. 8, til at bevilge henstand eller eftergivelse, »når forholdene i ganske særlig grad taler derfor«. Ved henvisningen til momslovens § 83 i toldlovens § 72 og i en række punktafgifslove er der således også hjemmel til, at der for fysiske personer kan bevilges eftergivelse eller henstand med moms, told og punktafgifter, »når forholdene i ganske særlig grad taler derfor«.

3. Eftergivelse og henstand for juridiske personer.

Eftergivelse og henstand med skattebeløb for juridiske personer sker med hjemmel i kildeskattelovens § 73 D. Eftergivelse og henstand med arbejdsmarkedsbidragsbeløb sker med hjemmel i § 13, stk. 11, i lov om arbejdsmarkedsfonde, der henviser til kildeskattelovens § 73 D. Eftergivelse og henstand med momsbeløb sker med hjemmel i momslovens § 83, stk. 8. Eftergivelse og henstand med told og punktafgiftsbeløb sker med hjemmel i toldlovens § 72 og en række punktafgiftslove, der henviser til momslovens § 83. Punktafgiftslovene er nævnt under punkt 2.1.4.

3.1. Kredsen af juridiske personer

Kildeskattelovens § 73 D omtaler »selskaber, foreninger, m.v.«, mens momslovens § 83, stk. 8, herudover også omtaler selvejende institutioner og fonde. Begge bestemmelser må imidlertid antages at omfatte samme kreds af juridiske personer, nemlig aktieselskaber, anpartsselskaber, selvejende institutioner, fonde og foreninger. Bestemmelsen omfatter derimod ikke kommanditselskaber, interessentskaber og partrederier, idet hæftelsen i disse tilfælde er knyttet til en eller flere af deltagerne.

3.2. Beløb, der kan eftergives

3.2.1. Selskabsskat

I henhold til kildeskattelovens § 73 D kan juridiske personers selskabsskatter efter selskabsskatteloven eftergives.

3.2.2. Ikke-afregnet A-skat m.v.

Kildeskattelovens § 73 D omfatter endvidere såvel indeholdte som ikke-indeholdte A-skattebeløb, som juridiske personer ikke har afregnet til de statslige told- og skattemyndigheder. Desuden omfatter bestemmelsen ikke-afregnede royaltyskatter og udbytteskatter, herunder 30%-indeholdelsen ved aktieselskabers tilbagekøb af egne aktier (fra og med den 1. januar 1996 nedsættes indeholdelsesprocenten til 25 pct.). Det bemærkes, at udbytteskatter tillige er omfattet af kildeskattelovens § 66, stk. 2.

3.2.3. Arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter

For så vidt angår arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter kan der eftergives de samme beløb for juridiske personer som for fysiske personer. Der henvises til punkt 2.1.3. og 2.1.4.

3.2.4. Administrative bøder

Bøder på skatteområdet (skattekontrollovsbøder og kildeskattebøder) er ikke omtalt i kildeskattelovens § 73 D. Alligevel må det ud fra en formålsfortolkning af § 73 D antages, at bestemmelsen omfatter såvel kildeskattebøder som skattekontrollovsbøder, således at der også for juridiske personer kan meddeles eftergivelse med disse bøder. Bøder efter lov om arbejdsmarkedsfonde kan således eftergives i henhold til § 13, stk. 11, i lov om arbejdsmarkedsfonde, der henviser til kildeskattelovens § 73 D.

Bøder efter moms-, told- og punktafgiftslovene kan eftergives i henhold til momslovens § 83, toldlovens § 72 og en række punktafgiftslove, der er nævnt under punkt 2.1.4.

3.2.5. Renter, gebyrer m.v.

Renter af skattebeløb er ikke omtalt i kildeskattelovens § 73 D. Som anført under punkt 2.5. om fysiske personer må § 73 D imidlertid antages at omfatte renter af skattebeløb og gebyrer i forbindelse med opkrævning af skattebeløb. Der kan således også for juridiske personer meddeles eftergivelse med renter af skattebeløb og med gebyrer.

Renter af arbejdsmarkedsbidragsbeløb samt gebyrer i forbindelse med opkrævning af arbejdsmarkedsbidragsbeløb kan eftergives i henhold til § 13, stk. 11, i lov om arbejdsmarkedsfonde, der henviser til kildeskattelovens § 73 D.

Renter af momsbeløb samt gebyrer kan eftergives i henhold til momslovens § 83. Renter af told og punktafgifter samt gebyrer kan ligeledes eftergives.

3.3. Betingelser for eftergivelse

Under punkterne 2.2.-2.4. er betingelserne for eftergivelse af skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter for fysiske personer behandlet. De betingelser, der er anført under de nævnte punkter, gælder ikke ved eftergivelse for juridiske personer. Ligesom for fysiske personer er det dog en betingelse for eftergivelse eller henstand efter disse regler, at der foreligger en ansøgning.

Efter kildeskattelovens § 73 D og momslovens § 83, stk. 8, kan eftergivelse af skatte- og momsbeløb meddeles juridiske personer, »når forholdene i ganske særlig grad taler derfor«. Tilsvarende gælder for arbejdsmarkedsbidrag, told og punktafgifter. Betingelsen, »når forholdene i ganske særlig grad taler derfor«, sammenholdt med gældssaneringsreglerne viser, at der er betydeligt snævrere adgang til eftergivelse for juridiske personer end for fysiske personer.

Der vil formentlig kun i meget få tilfælde kunne blive tale om total eftergivelse af skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter for en juridisk person. Der er derimod mulighed for delvis eftergivelse i forbindelse med akkordordninger.

3.4. Henstand i stedet for eftergivelse

Under punkt 3.3. er betingelserne for eftergivelse af skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter for juridiske personer gennemgået. Af kildeskattelovens § 73 D og momslovens § 83, stk. 8, fremgår imidlertid, at der også kan meddeles henstand for juridiske personer med betaling af de nævnte beløb. Også for meddelelse om henstand er det en betingelse, at »forholdene i ganske særlig grad taler derfor«. Henstand vil navnlig kunne komme på tale i form af en moratorieordning.

4. Henstand ved klage over skatteansættelser m.v.

Afsnit 2 og 3 behandler bl.a. eftergivelse og henstand med skattebeløb, hvor der er fastsat et skattekrav, og hvor afgørelsen ikke er påklaget til højere administrativ myndighed eller til domstolene. I dette afsnit behandles henstand med skattebetaling, hvor skatteyderen har påklaget skatteansættelsen til en højere administrativ myndighed eller har indbragt skatteansættelsen for domstolene.

Kildeskattelovens § 73 E indeholder en bestemmelse, hvorefter skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand i forbindelse med klage over skatteansættelsen. Med hjemmel i kildeskattelovens § 73 E er der udstedt bekendtgørelse nr. 795 af 1. oktober 1993 om opkrævning m.v. af indkomst- og formueskat. De nærmere regler for henstand ved klage over skatteansættelsen findes herefter i bekendtgørelsens § 48 og dette cirkulære.

4.1. Hvilke klagesituationer

Når en skatteansættelse påklages efter reglerne i Skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 7. februar 1995, kan der efter ansøgning bevilges vedkommende skattepligtige henstand med skattebetalingen, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 48.

Henstand kan bevilges i det omfang, ansættelsen påklages til skatteankenævnet eller Landsskatteretten. Indbringes sagen for de ordinære domstole, skal der indgives fornyet ansøgning, for at henstand kan opnås.

4.2. Hvilke beløb omfatter henstanden

Henstand kan gives med betaling af indkomstskat til staten, kommune og amtskommune, skat af særlig indkomst og af aktieindkomst, formueskat, selskabsskat og skat, der er pålignet dødsboer. Henstand kan endvidere gives med betaling af kirkelige afgifter, skat i henhold til lov om kulbrinteindvending, samt andre skatter og afgifter, for hvilke reglerne i kildeskatteloven finder tilsvarende anvendelse. Henstanden skal omfatte de påløbne morarenter. Det bemærkes, at henstanden ikke omfatter eventuelle arbejdsmarkedsbidragsbeløb.

4.3. Begrænsninger i adgangen til henstand

Henstand kan kun gives med den del af den pålignede skat incl. morarenter, der ved årsopgørelsen er fremkommet som skyldig skat, som ikke er betalt på ansøgningstidspunktet, og som kan henføres til den påklagede forhøjelse. Det er endvidere en betingelse for henstand, at den skyldige skat opkræves særskilt. Henstand kan således ikke gives i det omfang det skyldige beløb i henhold til kildeskattelovens § 61 overføres som tilsvar til det efterfølgende år (indregnet restskat).

4.4. Betingelser for henstand

4.4.1. Forrentning af henstandsbeløbet

Henstanden skal betinges af, at henstandsbeløbet forrentes med lovhjelmede renter. Disse renteudgifter kan ikke bringes til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 17 A, og kildeskattelovens § 23, stk. 1.

4.4.2. Sikkerhedsstillelse

I særlige tilfælde kan en henstandsbevilling gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for skattekravet, f.eks. ved begrænset skattepligt, eller hvis det skønnes, at der er risiko for, at muligheden for inddrivelse af skattekravet senere forringes. Ved juridiske personers ansøgning om henstand skal det altid ud fra en undersøgelse af den skattepligtiges økonomiske forhold vurderes, om der er grundlag for at betinge henstanden af sikkerhed. I denne vurdering skal bl.a. indgå oplysninger om den skattepligtiges seneste afregningsperiode for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms samt eventuelle restancer hermed. Henstandsbevillingen skal altid betinges af sikkerhedsstillelse, når den skattepligtige er et selskab m.v. uden eller med kun ringe erhvervsmæssig aktivitet og tillige besidder en (stor) likvid beholdning. Afgørelse om sikkerhedsstillelse træffes af den myndighed, som er kompetent til at bevilge henstand. En eventuel sikkerhedsstillelse stilles overfor opkrævningsmyndigheden, der påser, at sikkerheden er betryggende.

4.4.3. Henstandsperioden, modregning m.v.

Henstanden gives i et tidsrum af ikke over 4 år. Henstanden kan forlænges efter fornyet ansøgning.

Opkrævningsmyndigheden underrettes om den indrømmede henstand med oplysning om den påklagede del af skatteansættelsen.

Overskydende skat, udbetaling efter kildeskattelovens § 55, udbytteskat og tilbagebetaling af moms kan modregnes i henstandsbeløb, såfremt der i henstandsbevillingen er taget forbehold herom. Et sådant modregningsforbehold bør altid tages, når henstand gives til en juridisk person, uden at der samtidig stilles krav om fuld sikkerhed.

4.5. Henstand med forskudsskat ved klage over skattepligtsspørgsmål.

Efter kildeskattelovens § 89 kan der, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, indrømmes en skattepligtig midlertidig fritagelse for betaling af A-skat eller B-skat.

I medfør af denne bestemmelse er der hjemmel til at bevilge henstand med forskudsskat, f.eks. ved klage over skatteansættelsen i forbindelse med sager om skattepligtsspørgsmål. Henstand skal betinges af, at henstandsbeløbet forrentes med lovhjemlede renter. Disse udgifter kan ikke bringes til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 17 A, og kildeskattelovens § 23, stk. 1. Det bør i øvrigt altid overvejes at betinge henstanden af, at der stilles betryggende sikkerhed.

4.6. Forbrugsrenteafgift for 1987

For så vidt angår forbrugsrenteafgift kan der i et tidsrum af ikke over 4 år bevilges henstand med betalingen af hele afgiftsbeløbet for 1987 ved klage over afgiftsopgørelsen. Der kan ikke bevilges henstand med kun en del af afgiftsbeløbet. Henstanden kan i særlige tilfælde gøres betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed.

5. Henstand med formueskat vedrørende ejerbolig for pensionister m.fl.

5.1. Hvilke personer og ejerboliger

Efter kildeskattelovens § 89 A og kildeskattebekendtgørelsens §§ 49-52 kan pensionister m.fl. opnå henstand med den del af formueskatten, der vedrører ejerbolig i faste ejendomme, som rummer en eller to selvstændige lejligheder, eller som benyttes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole. dette gælder også ejerlejligheder, sommerhuse og ejendomme beliggende i udlandet.

Henstandsordningen gælder for personer,

1) der ved udgangen af kalenderåret opfylder aldersbetingelserne efter lov om social pension for at modtage folkepension,

2) der ved udgangen af kalenderåret modtager eller får forskud på pension eller modtager invalidetsydelser med bistands- eller plejetillæg,

3) der ved kalenderårets udløb er samlevende med en ægtefælle, der opfylder en af de to ovennævnte betingelser,

4) hvis ejerbolig er fredet efter bygningsfredningsloven.

5.2. Beregning af henstandsbeløbet

Henstandsbeløbet beregnes som forskellen mellem formueskatten af den samlede formue og en formueskat beregnet af den samlede formue med fradrag af den del af formuen, der vedrører ejerboligen. Den del af formuen, der vedrører ejerboligen, opgøres som den ejendomsværdi, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige formue for det pågældende indkomstår, med fradrag af de pantehæftelser, der påhviler ejerboligen. Til pantehæftelser medregnes ikke ejerpantebreve og skadesløsbreve. For ejendomme, der opfylder betingelserne for vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 3-7, fordeles pantehæftelserne forholdsmæssigt efter den af vurderingsrådets foretagne fordeling af ejendomsværdien.

Henstandsbeløbet forrentes med en årlig rente på 6 pct. Renten beregnes fra udløbet af det kalenderår, formueskatten vedrører, og tilskrives henstandsbeløbet ved udgangen af hvert kalenderår. Forrentningen foretages indtil forfaldsdagen. Renten er ikke fradragsberettiget, jf. ligningslovens § 17 A.

5.3. Formelle regler for anmodning om henstand

Anmodning om henstand indgives til den kommunale skattemyndighed senest 4 uger efter, at den skattepligtige har modtaget underretning om slutskatteberegningen. Anmodning kan dog allerede indgives i forbindelse med forskudsregistreringen, således at forskudsskatten nedsættes med et henstandsbeløb svarende til den forventede formueskat vedrørende ejerboligen. Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen.

5.4. Hvornår forfalder henstandsbeløbet til betaling

Henstandsbeløbet forfalder til betaling ved skatteyderens død, samt ved afhændelse af ejendommen. Det samme gælder, hvis ejendommen ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige eller dennes husstand. Hvis henstandsbeløbet forfalder som følge af, at den skattepligtige afhænder ejendommen, eller denne ikke længere tjener til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand, skal der inden en måned efter forfaldsgrundens indtræden gives meddelelse til den kommunale skattemyndighed, der for det senest afsluttede indkomstår er registreret som slutligningskommune. Sidste rettidige betalingsdag er 6 måneder efter forfaldsdagen. Når den kommunale skattemyndighed ved meddelelse fra den skattepligtige eller på anden måde er blevet bekendt med, at et henstandsbeløb er forfaldent til betaling, sender den underretning herom og om forfaldsgrunden til Told- og Skattestyrelsen.

Ved afhændelse af en eller flere ejerboliger, for hvilke der er indrømmet henstand med betaling af formueskat, forfalder henstandsbeløbet vedrørende denne ejerbolig til betaling. Den del af det samlede henstandsbeløb, der forfalder til betaling, opgøres under hensyn til friværdiernes størrelse for de pågældende ejendomme i de år, hvori de har været omfattet af en henstandsordning.

5.5. Forlængelse af henstandsordningen

Henstandsordningen kan forlænges ved den skattepligtiges død, så længe den efterlevende ægtefælle hensidder i uskiftet bo eller har fået henstand med pligten til at svare arveafgift efter arveafgiftslovens § 14 A. Såfremt henstandsordningen ikke ønskes videreført af den efterlevende ægtefælle, forfalder henstandsbeløbet til betaling med sidste rettidige betalingsdag 6 måneder efter forfaldsdagen.

Afhændes ejendommen og erhverves en ny, kan henstandsordningen vedrørende den tidligere ejerbolig forlænges, indtil den nyerhvervede bolig afhændes eller ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige eller dennes husstand. Ved afhændelse af fredede ejendomme er forlængelse dog betinget af, at den pågældende på salgstidspunktet må anses som pensionist efter kildeskattelovens § 89 A, stk. 1, d.v.s. opfylder en af de tre første betingelser i punkt 5.1.

Anmodning om forlængelse skal indgives til den kommunale skattemyndighed inden 6 måneder efter afhændelsen. Erhvervelse af den ny ejerbolig skal ske i løbet af det indkomstår, hvori afhændelsen finder sted, eller i det nærmest efterfølgende indkomstår. Når den ny ejerbolig er erhvervet, skal den skattepligtige inden 1 måned give skattemyndighederne oplysning herom. Den del af henstandsordningen, som ikke forlænges, fordi ejendomsværdien for den ny bolig er væsentligt mindre end den solgte ejerbolig, forfalder til betaling ved erhvervelsen af den ny ejerbolig med sidste rettidige betalingsdag 6 måneder efter denne dato. Hvis den ny ejendom ikke er erhvervet inden udløbet af året efter det år, hvori afhændelsen af den gamle ejerbolig fandt sted, forfalder henstandsbeløbet på dette tidspunkt med sidste rettidige betalingsdag 6 måneder efter denne dato.

Henstandsordningen kan ligeledes forlænges, hvis den ny ejerbolig er erhvervet inden afhændelsen af den tidligere. Erhvervelsen af den ny ejerbolig må dog tidligst være sket i indkomståret nærmest forud for det indkomstår, hvori den tidligere ejerbolig afhændes. Ansøgning om forlængelse skal indgives inden 1 måned efter afhændelsen af den tidligere ejerbolig. Den del af henstanden vedrørende den tidligere ejerbolig, som ikke forlænges, forfalder ved afhændelsen med sidste rettidige betalingsdag 6 måneder efter denne dato.

6. Kompetence-, hørings- og klageregler

I dette afsnit behandles de formelle regler om eftergivelse og henstand med skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter, herunder de formelle regler om henstand ved klage over en skatteansættelse m.v. og de formelle regler for pensionisters m.fl. adgang til henstand med den del af formueskatten, der vedrører ejerbolig. Ved de formelle regler forstås kompetenceregler, høringsregler og regler om klageadgang.

6.1. Kompetenceregler

For så vidt angår skatteområdet fremgår det af kildeskattelovens § 73 B, stk. 1, at kompetencen til at eftergive skattebeløb, herunder administrativt vedtagne bøder efter kildeskatteloven og skattekontrolloven, ligger hos skatteministeren. Skatteministeren har imidlertid i bekendtgørelse nr. 514 af 16. juni 1994 om henlæggelse af visse beføjelser til de kommunale skattemyndigheder, told- og skatteregionerne, Told- og Skattestyrelsen m.fl., med senere ændringer, bestemt, at kompetencen til som 1. instans at træffe afgørelse om eftergivelse eller henstand med skattebeløb skal ligge hos told- og skatteregionen. Afgørelse træffes af den region, hvorunder skyldnerens aktuelle bopælskommune hører. I Københavns og Frederiksberg kommuner træffes afgørelse om eftergivelse eller henstand med personlige skatter dog af skattedirektoraterne.

For så vidt angår arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter, er det told- og skatteregionen, der træffer afgørelsen. Dog træffes afgørelser, hvis der er tale om vægtafgift eller vejbenyttelsesafgift, af Rigspolitichefen (Centralregisteret for Motorkøretøjer).

Er der tale om henstand ved klage over en skatteansættelse, træffes afgørelsen af den kommunale skattemyndighed, jf. den ovenfor nævnte bekendtgørelse nr. 514 af 16. juni 1994. Afgørelse træffes af den kommune, der har foretaget skatteansættelsen.

Det er ligeledes den kommunale skattemyndighed, der træffer afgørelse i sager om henstand ved klage over skattepligtsspørgsmål, i sager om henstand ved klage over en forbrugsrenteafgift for 1987 og i sager om pensionisters m.fl. adgang til at opnå henstand med den del af formueskatten, der vedrører ejerbolig.

6.2. Høringsregler

Ved ansøgning om eftergivelse eller henstand med personlige skatter i henhold til kildeskattelovens § 73 C eller § 73 D skal der, forinden afgørelse om eftergivelse eller henstand træffes, indhentes en udtalelse fra kommunalbestyrelsen i skyldnerens aktuelle bopælskommune, jf. kildeskattelovens § 73 C, 2. pkt. For så vidt angår eftergivelse og henstand med selskabsskatter, skal der indhentes en udtalelse fra kommunalbestyrelsen i selskabets aktuelle hjemstedskommune.

I sager om eftergivelse og henstand med ikke-afregnede A-skattebeløb, arbejdsmarkedsbidrag, moms, told og punktafgifter er der ingen høringspligt.

Der er ligeledes ingen høringspligt i sager om henstand ved fysiske personers klage over skatteansættelser. I sager om juridiske personers klage over skatteansættelser skal den kommunale skattemyndighed forinden afgørelse om henstand og eventel sikkerhedsstillelse træffes indhente oplysninger hos den stedlige told- og skatteregion om den skattepligtiges forhold.

I sager om henstand ved klage over skattepligtsspørgsmål, i sager om henstand ved klage over en forbrugsrenteafgørelse for 1987 og i sager om pensionisters m.fl. adgang til henstand med den del af formueskatten, der vedrører ejerbolig, er der ingen høringspligt.

6.3. Klageregler

Det fremgår af den under punkt 6.1. nævnte bekendtgørelse nr. 514 af 16. juni 1994, at told- og skatteregionens afgørelser om eftergivelse og henstand kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Klager over afgørelser om eftergivelse skal imidlertid indsendes til den told- og skatteregion, der har truffet afgørelsen. Told- og skatteregionen videresender sagen til Told- og Skattestyrelsen sammen med en udtalelse.

Told- og Skattestyrelsens afgørelse om eftergivelse og henstand med skattebeløb kan i henhold til bekendtgørelsen ikke indbringes for højere administrative instanser.

Klager over afgørelser truffet af Rigspolitichefen (Centralregisteret for Motorkøretøjer) kan påklages til Skatteministeriet, Departementet.

Med hensyn til påklage i sager om henstand i forbindelse med klage over skatteansættelser følger det af førnævnte bekendtgørelse nr. 514 af 16. juni 1994, at kommunens afgørelser kan indbringes for told- og skatteregionen til endelig afgørelse. Tilsvarende gælder for afgørelse om henstand ved klage over skattepligtsspørgsmål, afgørelse om henstand ved klage over en forbrugsrenteafgiftsopgørelse for 1987 og for afgørelse om henstand med formueskat vedrørende ejerbolig for pensionister m.fl.

Underskrift 1

Skatteministeriet, den 16. juni 1995 Peter Loft / Kaj Lotz

Versioner

1. 1995-07-06, til 2010-12-29