Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1995/97@1995-07-06/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Indholdsfortegnelse:

1. Indledning

2. De omhandlede formuegoder

2.1. Goodwill

2.2. Tidsbegrænsede rettigheder mv.

2.3. Retten ifølge udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt

2.4. Agentur eller lignende

2.5. Konkurrenceklausuler

2.6. Ikrafttræden

3. Afskrivning

3.1. Goodwill

3.2. Tidsbegrænsede rettigheder mv. samt udbytte-, forpagtnings- og lejekontrakt

3.3. Agentur og konkurrenceklausuler

3.4. Afskrivningsform mv.

3.5. Interesseforbundne parter

3.6. Ikrafttræden

4. Forhold der sidestilles med køb og salg

4.1. Erstatning mv.

4.2. Gaver og arveforskud

4.3. Overførsel til udlandet

5. Opgørelse af fortjeneste og tab

5.1. Delafståelse, hvor sælger har både eget oparbejdet goodwill og tilkøbt goodwill

5.2. Særregler for visse afståelser mv.

5.2.1. Næring og spekulation

5.2.2. Ligningslovens § 8 L

5.2.3. Ligningslovens § 27 A

5.3. Ikrafttræden

5.4. Overgangsregler

5.4.1. Goodwill - beskatning og afskrivningsgrundlag

5.4.2. Afskrivning efter tidligere regler

5.4.3. Goodwill - vederlag bindende fastsat

6. Goodwill - skattefri virksomhedsomdannelse, succession ved familieoverdragelse samt succession efter fusionsskatteloven

6.1. Skattefri virksomhedsomdannelse

6.2. Succession ved familieoverdragelse

6.3. Succession efter fusionsskatteloven

7. Goodwill - virksomhedsskatteloven

7.1. Ikrafttræden

7.2. Overgangsregler

7.2.1. Goodwill erhvervet før den 19. maj 1993

7.2.2. Goodwill erhvervet i perioden 19. maj 1993 - 1. januar 1996

7.2.3. Goodwill - vederlag bindende fastsat

Bilag Eksempler

1. Indledning.

I dette cirkulære omtales de ændringer, der er gennemført ved lov nr. 428 af 25. juni 1993 om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af goodwill mv.) og en række ændringer, der er gennemført ved lov nr. 1117 af 22. december 1993 (Justeringer af skatteomlægningen).

Det drejer sig om følgende ændringer:

- Genindførsel af beskatningen ved afståelse mv. af goodwill og i tilknytning hertil adgang til afskrivning på anskaffelsessummen.

- Genindførsel af hjemlen til beskatning af fortjeneste og fradrag for tab ved afståelse af know-how, som vedrører opfindelser, der er skabt af afhænderen selv.

- En ændring af beskatningsformen for fortjeneste og tab ved afståelse mv. af tidsbegrænsede rettigheder mv. og retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt, godtgørelse for opgivelse af agentur og vederlag for påtagelse af konkurrenceklausuler.

2. De omhandlede formuegoder (ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1-5).

2.1. Goodwill.

Efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1, skal fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af den til en erhvervsvirksomhed knyttede goodwill medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst - for personer som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3.

Ved goodwill forstås i skattemæssig henseende den til en erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende.

Der er ikke ved genindførelsen af goodwillbeskatningen sket ændringer i det skatteretlige goodwill-begreb. Den hidtidige retspraksis vedrørende forståelsen af begrebet goodwill har derfor fortsat gyldighed.

Af definitionen følger, at goodwill kun kan være knyttet til en virksomhed og ikke til personer. Det forhold, at en person, der besidder særlige kvalifikationer, fortsætter i den overdragne virksomhed, har dermed ikke i sig selv betydning for afgørelsen af, om der i skattemæssig henseende foreligger goodwill.

Anvendelse af bestemmelsen betinger, at der er tale om overdragelse af en erhvervsvirksomhed, idet goodwill ikke kan overdrages særskilt . Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelse af 29. november 1993, TfS 1994.43 og Østre Landsrets dom af 4. februar 1991, TfS 1991.85.

Landsskatteretskendelsen drejede sig om en vognmand, som i 1982 stiftede et anpartsselskab og herefter bortforpagtede sin virksomhed til selskabet. Ved forpagtningsforholdets ophør i 1985 solgte han tre biler til selskabet for 350.000 kr. og modtog i den forbindelse et vederlag på 225.000 kr. for goodwill. Landsskatteretten fandt, at der ikke ved forpagtningsforholdets ophør kunne antages at være afstået goodwill, da goodwill er nøje knyttet til virksomhedens drift. Vederlaget på de 225.000 kr. blev anset som maskeret udlodning.

Østre Landsretsdommen drejede sig om en skatteyder, som i 1978 sammen med sine to medinteressenter købte et lejet erhvervslejemål og samtidig overtog den tidligere indehavers lejemål med udlejeren. Lejemålet blev fremlejet til et af interessenterne stiftet anpartsselskab, der drev handel med lædervarer. Da udlejeren i 1981 gik konkurs, købte interessenterne lejemålet som ejerlejlighed. I 1983 overdrog interessenterne ved købekontrakt af 28. april erhvervslejemålet (forretningen) til anpartsselskabet for 520.000 kr., herunder goodwill 430.000 kr. Ved lejekontrakt af samme dato blev lejligheden udlejet til anpartsselskabet. Da der ikke var sket nogen overdragelse eller opgivelse af forretningen, fandt landsretten, at der ikke var ført bevis for, at der i forbindelse med købekontraktens indgåelse var opgivet goodwill knyttet til forretningen. Landsretten fandt heller ikke, at den omstændighed, at lejekontrakten indrømmede anpartsselskabet en afståelses- og fremlejeret kunne medføre, at nogen del af købesummen på 520.000 kr. kunne anses for vederlag for goodwill, idet der ikke findes holdepunkter for at antage, at goodwill kan anses for at være et af forretningens drift uafhængigt formuegode. Der var heller ikke tale om afståelse af nogen ret ifølge en lejekontrakt allerede af den grund, at interessenterne i 1981 var blevet ejere af lejemålet. Som følge heraf blev vederlaget på de 430.000 kr. anset for en ydelse i lejeforhold, der var indkomstskattepligtig for skatteyderen efter statsskattelovens § 4.

Bestemmelsen omfatter både den situation, hvor hele virksomheden afstås mv. og den situation, hvor der er tale om afståelse mv. af en del af en erhvervsvirksomhed . Der kan i den forbindelse henvises til Østre Landsrets dom af 6. december 1989, TfS 1990.23.

Østre Landsretsdommen drejede sig om en statsautoriseret revisor fra Neksø, som i forbindelse med flytning af revisionsvirksomheden til Rønne udskilte visse arbejdsopgaver til et anpartsselskab, som han selv ejede og som skulle fortsætte den begrænsede virksomhed i Neksø (filialkontor) med en nærmere angivet kreds af bogføringsklienter mv. Ved overdragelse af denne del af virksomheden til anpartsselskabet blev der udarbejdet en specificeret fortegnelse over de klienter og honorarer, der vedrørte Neksøområdet. Landsretten lagde til grund, at revisoren ved aftalen med anpartsselskabet havde foretaget en reel overdragelse af et formuegode i form af en eksklusiv ret for selskabet til at betjene en række kunder med bogføring og administration. Landsretten fandt, at hans vederlag herfor skattemæssigt måtte bedømmes som goodwill.

I definitionen af goodwill ligger endvidere, at der dels skal være tale om en virksomhed i drift, dels om konkret konstaterbare faktorer, som betinger forventningerne om den fremtidige indtjeningsevne, som kunde- eller forretningsforbindelser repræsenterer.

Konkret konstaterbare faktorer er bl.a tilstedeværelsen af en fast »individualiserbar« kundekreds eller særlige forretningsforbindelser. Det er således ikke tilstrækkeligt for konstatering af goodwill i skattemæssig henseende, at der foreligger en indtjeningsevne, hvis dokumentation for en kundekreds eller særlige forretningsforbindelser ikke kan frembringes. Der kan i den forbindelse henvises til Landskatterettens kendelse af 2. september 1991, TfS 1991.507, Østre Landsrets dom af 25. januar 1990, TfS 1990.119 og Vestre Landsrets dom af 12. august 1992, TfS 1992.431.

Landsskatteretskendelsen drejede sig om en skatteyder, som i august 1987 erhvervede en ejendom fra sin fader. Erhvervslokalerne i ejendommen havde været udlejet til en købmand siden 1961. Lejemålet blev opsagt af købmanden pr. 1. marts 1988 og lokalerne stod derefter ubenyttede, indtil de blev udlejet pr. 1. november 1988. Lejeren betalte 108.000 kr. herfor, der bl.a. omfattede goodwill på 60.000 kr. Landsskatteretten fandt, at ingen del af beløbet på de 60.000 kr. kunne betragtes som vederlag for goodwill, da skatteyderen (udlejer) ikke havde afstået nogen kundekreds. Betalingen på de 60.000 kr. måtte derfor betragtes som en art nøglepenge eller lejemålsdusør, der var indkomstskattepligtig for skatteyderen efter statsskattelovens § 4.

Østre Landsretsdommen drejede sig om en forsikringsagents overdragelse af en del af kundekredsen. Ved en aftale af 7. december 1982 mellem indehaveren af et forsikringsagentur og forsikringsselskabet Kgl. Brand blev der truffet bestemmelse, dels om forsikringsagentens fremtidige virke som selvstændig agent for Kgl. Brand, dels om overdragelse til Kgl. Brand af en nøje opregnet og afgrænset del af den kundekreds, som forsikringsagenten hidtil inden for det selvstændigt drevne agentur havde betjent. Ved aftalen fraskrev forsikringsagenten sig mod vederlag adgangen til at søge indtjening opnået på den overdragne kundekreds. Da denne kundekreds var så konkret defineret, at de usikkerhedsmomenter, der almindeligvis foreligger i forbindelse med overdragelse af goodwill, ikke var tilstede, kunne vederlaget ikke betragtes som vederlag for goodwill. Herefter blev vederlaget, da overdragelsen måtte anses for opgivelse af agentur, anset for skattepligtigt i medfør af lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 9 - nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 4, (se afsnit 2.4).

Vestre Landsretsdommen drejede sig om en gårdejer, som pr. 1. januar 1984 for en købesum på 2.120.396 kr., herunder goodwill 225.000 kr. overdrog sin svine- og kvægproduktionsvirksomhed til et anpartsselskab, hvori han selv var hovedanpartshaver. Svineproduktionen udgjorde den største del af virksomheden og langt den største del af svineproduktionen blev solgt til slagteri. Da indtjeningen i det væsentlige skete ved salg af slagtesvin og smågrise til slagteri, fandt landsretten, at der ikke var knyttet nogen goodwill til overdragelse af virksomheden. Beløbet på de 225.000 kr. blev anset som en udlodning fra selskabet til gårdejeren (hovedanpartshaveren).

Der antages ikke at foreligge goodwill, hvor virksomheden drives gennem personlig arbejdsindsats for en enkelt arbejdsgiver eller hvor virksomheden overdrages inden for et økonomisk eller personligt interessefællesskab, medmindre eksistensen af goodwill kan knyttes til andre særlige omstændigheder. Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelse af 24. maj 1991, TfS 1991.346.

Landsskatteretskendelsen drejede sig om overdragelse af en datavirksomhed til et aktieselskab. En revisions- og datavirksomhed var tidligere drevet i interessentskabsform. I 1985 omdannede de to interessenter revisionsvirksomheden til et aktieselskab med de to hidtidige interessenter som eneaktionærer. De ønskede på et senere tidspunkt at overdrage datavirksomheden til selskabet. Datavirksomhedens eneste aktivitet var edb-behandling for selskabet som kunde og arbejdet blev udført af de to interessenter uden lønnet medhjælp. Landsskatteretten fandt, at der som følge af personsammenfaldet mellem virksomheden og kunden ikke kunne indgå goodwill i købesummen, uanset at der blev afstået en hel virksomhed, der tidligere havde haft mere end en kunde.

Den » rene beliggenhedsgoodwill » er ikke omfattet af det skattemæssige goodwill-begreb. Der kan i den forbindelse henvises til den ovenfor omtalte Østre Landsrets dom af 4. februar 1991, TfS 1991.85. Endvidere kan henvises til Østre Landsrets dom af 3. december 1990, TfS 1991.2 og Vestre Landsrets dom af 21. december 1992, TfS 1993.32.

Østre Landsretsdommen drejede sig om en skotøjshandler, der i 1975 havde indgået et lejemål om lokaler i et butikscenter. Lejemålet var fra udlejers side uopsigeligt i 20 år, mens skotøjshandleren kunne opsige lejemålet med 6 måneders varsel. Ved fraflytning havde skotøjshandleren ret til selv at finde en ny lejer. I 1985 overdrog skotøjshandleren lejemålet til Irma A/S for 200.000 kr. Skotøjshandleren flyttede til andre lokaler i nærheden uden for butikscentret. Landsretten fandt, at selvom det muligvis var aftalt mellem parterne, at der var tale om overdragelse af goodwill (»beliggenhedsgoodwill«), var der ikke ført bevis for, at skotøjshandleren havde mistet goodwill, da virksomheden fortsatte på næsten samme sted med uændret varesortiment og uden væsentlig omsætningstilbagegang. Herefter blev vederlaget på de 200.000 kr., da overdragelsen måtte anses for afståelse af retten ifølge en lejekontrakt, anset for skattepligtigt i medfør af lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 5 - nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3, (se afsnit 2.3).

Vestre Landsretsdommen drejede sig om et anpartsselskab, der drev forretning med damekonfektion. I 1984 flyttede anpartsselskabet ind i egen ejendom efter hidtil at have haft forretning i lejede lokaler i to ejendomme. Anpartsselskabet havde uopsigelig lejeret til lejemålene. Ejeren af den ene ejendom, et forsikringsselskab, ønskede selv at overtage lejemålet og udbetalte anpartsselskabet 250.000 kr. for at afstå lejemålet. Beløbet blev af parterne benævnt vederlag for overdragelse af lejemålet. Det andet lejemål blev overtaget af et hvidevarefirma for 55.000 kr., idet beløbet efter købekontrakten udgjorde vederlag for goodwill knyttet til lokalerne. Anpartsselskabets nye lokaler lå i nærheden af de tidligere lokaler og virksomheden fortsatte i uændret omfang. Begge købere havde forpligtet sig til ikke på ny at udleje lokalerne til manufakturforretninger. Landsretten fandt, at aftalerne var indgået mellem parter med modstridende interesser, og at deres kvalifikation af vederlag normalt ikke kan anfægtes. Da anpartsselskabet imidlertid fortsatte virksomheden i nye lokaler i nærheden og de tidligere lokaler blev benyttet til andre formål, fandt landsretten, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en selvstændig vurdering. Landsretten udtalte, at goodwill skattemæssigt knytter sig til kundekreds, forretningsforbindelser mv., og fandt det ikke godtgjort, at anpartsselskabet ved afståelse af lejemålet havde mistet sådan goodwill. Hele afståelsessummen på de 305.000 kr. blev herefter anset for vederlag for afståelse af retten ifølge en lejekontrakt og dermed skattepligtigt i medfør af lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 5 - nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3, (se afsnit 2.3).

For så vidt angår afgrænsning mellem goodwill og konkurrenceklausuler henvises til afsnit 2.5.

2.2. Tidsbegrænsede rettigheder mv.

Efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 2, skal fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af tidsbegrænsede rettigheder såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (know-how), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst - for personer som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3.

Det er ingen betingelse for bestemmelsens anvendelse, at afståelsen mv. finder sted i forbindelse med erhvervsophør.

Særlig fremstillingsmetode eller lignende (know-how) dækker bl.a. know-how , som vedrører opfindelser og værker, der er skabt af afhænderen selv.

Landsskatteretten har ved en kendelse af 30. maj 1989, TfS 1989.482, taget stilling til et spørgsmål om know-how contra goodwill. Kendelsen drejede sig om et selskab, der drev virksomhed med import af en vareart til en sammenslutning af lokale andelsforeninger. Sammenslutningen havde været interesseret i at købe en bestemt type af den pågældende vare, som stort set kun anvendtes i Danmark. Efter at sammenslutningen forgæves havde forsøgt at købe produktet direkte i udlandet, solgte selskabet retten til salg af varearten, kundemasse, kundeliste, arkiver mv. til en af andelsforeningerne. Selskabet havde ingen leverandøraftaler, men alene en viden om og kontakter til de udenlandske produktcentre. Landsskatteretten fandt, at begrebet know-how kunne omfatte viden om, hvorledes produkter mest hensigtsmæssigt kunne afsættes. Retten fandt imidlertid, at de omhandlede leverandørkontakter og forretningsforbindelser ikke kunne karakteriseres som en sådan særlig viden, der naturligt faldt ind under lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 4 - nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 2. Dispositionen måtte i stedet karakteriseres som en samlet overdragelse af virksomheden værdi, og vederlaget måtte anses som vederlag for goodwill.

Ved forfatter- og kunstnerret forstås rettigheder, der er beskyttede i henhold til lov om ophavsret. Det vil bl.a. sige forfatterret til skønlitteratur, videnskabelig eller faglig litteratur, filmrettigheder, retten til musikværk og retten til edb-programmer.

Ved erhvervelse af rettigheder til nye film, der skal have premiere, og hvor der er en tidsmæssig sammenhæng mellem erhvervelsestidspunktet og premieretidspunktet, har der efter praksis været adgang til at behandle udgiften hertil som en driftsudgift med den virkning, at der kunne ske periodisering af indtægter og udgifter. Denne praksis er imidlertid blevet ændret ved en bindende forhåndsbesked af 27. september 1994, TfS 1994.669. Praksisændringen har virkning fra offentliggørelsen af den bindende forhåndsbesked den 10. oktober 1994. Det vil sige, at rettighedserhvervelser, som er baseret på premierefilm, fra og med denne dato - som det er tilfældet for andre filmrettigheder - skal behandles efter reglerne i ligningslovens §§ 16 E og F.

Ligningsrådet har ved en bindende forhåndsbesked af 22. juni 1988, TfS 1988.445, taget stilling til et spørgsmål vedrørende overdragelse af retten til et edb-program. Et aktieselskab havde udviklet et edb softwaresystem, der var beregnet til overvågning, styring og regulering af energi, forurening og sikkerhed. Aktieselskabet solgte systemet til et kommanditselskab og påtog sig en konkurrenceklausul, hvorefter selskabet forpligtede sig til ikke at udvikle et konkurrende system. Systemet kunne efter Ligningsrådets opfattelse ikke karakteriseres som et driftsmiddel, der kunne henføres under afskrivningslovens regelsæt, idet det var selve systemet, som var blevet solgt. Kommanditselskabet blev derimod anset for at have erhvervet en immateriel rettighed, der kunne henføres til lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 4 - nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 2.

Ved mønster forstås forbilledet for en vares udseende eller ornament og ved varemærker forstås særlige kendetegn for varer eller tjenesteydelser, som benyttes eller agtes benyttet i en erhvervsvirksomhed.

Bestemmelsen angiver ikke udtømmende arten af de omfattede rettigheder. Andre rettigheder, der hidrører fra en vis indsats af skabende eller opfindende karakter, skal således skatteretlig behandles på samme måde som de i bestemmelsen udtrykkeligt nævnte rettigheder. Det følger heraf, at også rettigheder, der er under registrering, og rettigheder, der ikke er anmeldt til registrering, omfattes af bestemmelsen. Endvidere er det efter fast praksis ikke en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at rettigheden er tidsbegrænset. Ved en ændring af ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 2, er der foretaget en præcisering af denne praksis, jf. lov nr. 313 af 17. maj 1995 (Ophævelse af lov om særlig indkomstskat mv. samt konsekvensændringer mv.).

Ved en kendelse af 18. december 1992, TfS 1993.121, har Landsskatteretten taget stilling til et spørgsmål om udgiverrettigheder . Kendelsen drejede sig om et selskab, der drev to distriktsblade og et markedstingsfirma. Selskabet overdrog sin samlede virksomhed til et andet selskab. Landsskatteretten fandt, at retten til at udgive distriktsbladene ikke var af en sådan karakter, at den kunne anses for omfattet af lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 4 - nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 2. Hele vederlaget, der i al væsentlighed var betalt for kundekreds, abonnenter og annoncører, blev anset som vederlag for goodwill.

Bortset fra den selvskabte know-how svarer bestemmelsen til den tidligere regel i § 2, stk. 1, nr. 4, i den nu ophævede lov om særlig indkomstskat mv.

2.3. Retten ifølge udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt.

Efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3, skal fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst - for personer som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3.

Bestemmelsen finder alene anvendelse for rettigheder ifølge en kontrakt, i modsætning til forpligtelser. Det er uden betydning for bestemmelsens anvendelse, hvorvidt der er tale om en tidsbegrænset eller tidsubegrænset ret.

Ved en udbyttekontrakt forstås enhver kontrakt, der hjemler ret til løbende indkomst, hvadenten retten hertil er erhvervet i forbindelse med overdragelse af udnyttelsesretten til et formuegode eller i forbindelse med afståelse mv. af et sådant.

Kun afståelse mv. af retten i henhold til en bestående udbyttekontrakt er omfattet af bestemmelsen. Endvidere finder bestemmelsen kun anvendelse for kontrakter om retten til løbende indkomst, der vedrører uforfaldne beløb. Overdragelse af retten til forfaldne beløb skal behandles efter samme regelsæt som anden overdragelse af fordringer, dvs. efter kursgevinstlovens regler.

Det er uden betydning for bestemmelsens anvendelse om afståelse af retten ifølge en udbyttekontrakt afregnes kontant eller ved frigørelse af gæld. Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelse af 6. februar 1991, TfS 1991.170.

Landsskatteretskendelsen drejede sig om en civilingeniør, som tilbagesolgte en udbyttekontrakt til det udstedende kommanditselskab, som han havde erhvervet udbyttekontrakten af i 1979. Efter tilbagesalgsaftalen, der blev indgået i januar 1986, var salgssummen ca. 20.000 kr. Han modtog straks a conto 6.500 kr. og i juni 1986 yderligere 6.300 kr. til foreløbig afgørelse, ligesom han blev frigjort for gæld til kommanditselskabet på 7.200 kr. Landsskatteretten fandt, at fortjenesten, der var opgjort på dette grundlag, var skattepligtig særlig indkomst, idet det var uden betydning, om der var afregnet kontant eller ved frigørelse af gæld.

Ved udbyttekontrakt forstås ikke kun kontrakter om ret til overskudsandel. Som eksempel på aftaler, der kan falde ind under begrebet udbyttekontrakt, kan nævnes aftaler om retten til licens, aftaler om retten til at administrere faste ejendomme, aftaler om en afløsningssum for løbende ydelser samt bedækningsbeviser med ret til vederlagsfri bedækning.

En opfinder havde overdraget retten til at udnytte en af ham gjort og patenteret opfindelse mod afgift (licens) sat i forhold til virksomhedens produktion. Ved et senere salg af rettighederne i henhold til licensaftalen, blev han anset for skattepligtig af fortjenesten efter lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 5 - nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3.

Et vederlag for overdragelse af retten til at administrere nogle faste ejendomme blev anset som et vederlag for afståelse af retten ifølge en udbyttekontrakt og dermed omfattet af lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 5 - nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3.

En indehaver af et firma, der drev assurancevirksomhed, afgik ved døden. Et forsikringsselskab overtog virksomheden, i hvilken forbindelse indehaverens enke for livstid blev sikret en årlig ydelse på 10 pct. af visse forsikringspræmier og 5 pct. af andre præmier, der indkasseredes af selskabet, dog mindst 30.000 kr. årligt. Ved enkens død skulle 3/4 af de nævnte ydelser tilfalde hendes tre børn med 1/3 til hver dog længst indtil 1973. Efter enkens død ønskede forsikringsselskabet at komme ud af forholdet ved at betale en afløsningssum en gang for alle. Den ret, der tilkom arvingerne blev anset for at være en ret i henhold til en udbyttekontrakt af den i lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 5, (nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3) nævnte art.

I en bindende forhåndsbesked fra 12. december 1988, TfS 1989.64, fandt Ligningsrådet på baggrund af de foreliggende oplysninger, at overdragelsen af et bedækningsbevis, der gav ret til vederlagsfrit at få en hoppe bedækket årligt, så længe hingsten var avlsdygtig, måtte anses som en rettighed ifølge en udbyttekontrakt, jf. lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 5 - nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3.

En testamentarisk ret til udbytte kan ikke anses for en rettighed ifølge en udbyttekontrakt. Landsskatteretten har i en kendelse af 28. maj 1982, LSRM 1982.102 taget stilling til dette spørgsmål. Sagen drejede sig om en enke, som efter sin ægtefælles død - i overensstemmelse med et af ægtefællerne oprettet fælles testamente - havde arvet en livsvarig personlig ret til udbyttet af boets beholdning af aktier i A/S B. Af testamentet fremgik det endvidere, at enken havde givet afkald på arv i sin afdøde ægtefælles særbo, for så vidt angik de aktier, der var udlagt til B fond, bl.a. på vilkår, at enken for sin livstid skulle oppebære udbytte af den nævnte aktiepost. Efter det oplyste fandt Landsskatteretten, at enkens udbytte af de omhandlede aktier, der var til udbetaling i enkens restlevetid, ikke var tillagt hende ved en udbyttekontrakt, men ved et gensidigt testamente og dispositionen kunne derfor ikke anses for at være en af de i § 2, nr. 5, i lov om særlig indkomstskat mv. (nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3) omhandlede rettigheder.

Af andre former, der falder uden for begrebet udbyttekontrakt, kan nævnes retten til arbejdsindtægt eller en interessents ret til overskudsandel i interessentskabet. Tilsvarende gælder, at pensionsaftaler mellem arbejdsgiver og arbejdstager ikke anses for udbyttekontrakter.

Ved forpagtnings- og lejekontrakt forstås enhver kontrakt, hvor ejeren af et formuegode mod vederlag overdrager brugs- eller udnyttelsesretten hertil. Forpagtning adskiller sig fra leje ved, at forpagtningsaftaler typisk også omfatter den til formuegodet knyttede erhvervsvirksomhed.

Der er intet krav om, at det bortforpagtede eller udlejede formuegode har karakter af fast ejendom eller løsøre. Også retten til at indtræde i en kontrakt som lejer eller forpagter, såvel som retten til at fortsætte et lejemål er omfattet af bestemmelsen.

Kontrakter om private beboelseslejemål anses efter praksis for at falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde. Det vil sige, at godtgørelser for opgivelse eller afståelse af private lejemål er skattefri. Dette gælder uanset om godtgørelsen for opgivelse mv. af lejemålet berigtiges kontant eller eksempelvis ved salg af en ejerlejlighed til under markedspris.

Landsskatteretten har ved en kendelse af 18. december 1985, TfS 1986.136, taget stilling til spørgsmålet om beskatning af godtgørelser vedrørende private lejemål. Kendelsen drejede sig om en person, der havde en lejlighed til disposition i et kloster. Hun indgik på klosterets foranledning en aftale, hvorefter hun skulle fraflytte lejligheden bl.a. på vilkår, at hun på livstid skulle have udbetalt en delvis pristalsreguleret månedlig ydelse på 4.000 kr., samt have tilbagebetalt et indskud på 10.000 kr. og udbetalt et yderligere beløb på 10.000 kr. til dækning af flytteomkostninger. Landsskatteretten fandt, at det udbetalte beløb på 20.000 kr. måtte anses for en skattefri kompensation for opgivelse af privat lejemål.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på engangsydelser fra lejeren eller forpagteren i anledning af indgåelse af kontrakt . Et engangsvederlag, der i forbindelse med en lejekontrakts indgåelse ydes af lejeren til udlejer som tillæg til den i kontrakten fastsatte leje, vil således falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde og skal behandles efter reglerne i statsskattelovens §§ 4-6.

En erstatning fra lejeren i anledning af lejerens fraflytning i uopsigelighedsperioden anses derimod for omfattet af bestemmelsen. Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelse af 15. april 1986, TfS 1986.362.

Landsskatteretskendelsen drejede sig om en arkitekt, der i 1982 modtog en erstatning fra en lejer i anledning af lejerens ophævelse af et indgået erhvervslejemål, som var uopsigeligt fra lejers og udlejers side indtil 1987. Landsskatteretten fandt, at erstatningen måtte anses for omfattet af lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 5, (nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3), da erstatningen måtte betragtes som betaling for lejemålets ophævelse i utide, uden at der ved fastsættelsen af erstatningen var henset til størrelsen af bestemte konkrete fremtidige lejeindtægter.

Bestemmelsen svarer til den tidligere regel i § 2, stk. 1, nr. 5, i den nu ophævede lov om særlig indkomstskat mv.

2.4. Agentur eller lignende.

Efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 4, skal godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur eller lignende medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst - for personer som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3.

Ud over egentlige agenturer er også tilsvarende forhold såsom eneforhandlingsrettigheder, forhandlerprivilegier og lignende omfattet af bestemmelsen.

Det er ingen betingelse for bestemmelsens anvendelse, at modtageren har haft et egentligt krav på ydelsen. Godtgørelser ydet ud fra en billighedsbetragtning er også omfattet.

Det er heller ikke en betingelse, at ydelsen erlægges som en engangsydelse. Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelse af 26. februar 1992, TfS 1993.198.

Landsskatteretskendelsen drejede sig om indehaveren af en assuranceforretning med tilhørende agentur, som afhændede sin virksomhed til et forsikringsselskab, for hvilket hans firma i en lang årrække havde været forsikringsagent. Vederlaget bestod af et engangsbeløb på 500.000 kr., et fast garanteret beløb på 1,6 mio. kr., der skulle afdrages over 5 år med lige store årlige afdrag på 320.000 kr. samt en livsbetinget løbende ydelse på 320.000 kr., der påbegyndtes efter 5-års-periodens udløb. Landsskatteretten fandt, at vederlaget dels vedrørte goodwill (engangsbeløbet på de 500.000 kr.), dels opgivelse af agenturet. Den del af vederlaget, der vedrørte opgivelse af agenturet, skulle kapitaliseres og beskattes i medfør af lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 9, (nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 4).

Ved bedømmelsen af, om der foreligger opgivelse af agentur eller lignende, har det betydning, hvorvidt indehaveren af agenturet eller eneforhandlingsretten har ret til at afstå retten til en uafhængig trediemand. Hvis der kan ske overdragelse til en uafhængig trediemand, kan det således indebære, at vederlaget eller en del af vederlaget i stedet må kvalificeres som vederlag for goodwill (se afsnit 2.1). Der kan henvises til Østre Landsrets dom af 10. oktober 1994, TfS 1994.719, der angik spørgsmålet om, hvorvidt vederlaget skulle anses for betaling for goodwill eller betaling for opgivelse af agentur.

Østre Landsretsdommen drejede sig om en depotindehaver, der i forbindelse med et bryggeris omlægning af depoter, fik udbetalt en godtgørelse på 212.000 kr. Depotindehaveren anså beløbet for at være betaling for goodwill, mens skattemyndighederne fandt, at der var tale om godtgørelse for opgivelse af en eneforhandlingsret. Landsretten fandt, at det efter bevisførelsen, herunder særligt bestemmelserne i forhandlerkontrakten, måtte lægges til grund, at kundekredsen knyttet til depotindehaverens øldepot havde tilhørt bryggeriet, og at depotindehaveren således ikke havde afståelsesret. Da det skattemæssige goodwill-begreb er knyttet til afståelse af en kundekreds, kunne godtgørelsen derfor ikke anses for vederlag for goodwill, men måtte behandles som godtgørelse for ophør af depotindehaverens eneforhandlingsret til bryggeriets produkter. Godtgørelsen var herefter omfattet af lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 9, (nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 4).

Bestemmelsen svarer til den tidligere regel i § 2, stk. 1, nr. 9, i den nu ophævede lov om særlig indkomstskat mv.

2.5. Konkurrenceklausuler.

Efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 5, skal vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst - for personer som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, når vederlaget ydes en gang for alle. Løbende ydelser behandles efter reglerne i statsskattelovens §§ 4-6.

Ved konkurrenceklausul forstås en klausul, som går ud på at afskære den ene part i aftalen, ofte en arbejdstager, fra at udøve virksomhed, der på en nærmere bestemt måde konkurrerer med den anden parts virksomhed.

I tilfælde, hvor der ydes et samlet vederlag for goodwill og påtagelse af en konkurrenceklausul, som efter en konkret vurdering må anses for at være i balance med virksomhedens indtjeningsevne, kan det være vanskeligt at adskille goodwill-delen og konkurrenceklausul-delen. Landsskatteretten har i disse tilfælde tilkendegivet, at der ikke er grundlag for at henføre nogen del af vederlaget til konkurrenceklausulen. Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelse af 12. februar 1990, TfS 1990.192 samt Landsskatterettens kendelse af 4. marts 1991, TfS 1991.133. Det skal bemærkes, at såfremt der omvendt er tale om, at vederlaget ikke står i rimeligt forhold til virksomhedens indtjeningsevne, må det anses som udtryk for, at der er ydet betaling for påtagelse af en konkurrenceklausul.

Landsskatteretskendelsen fra 1990 angik en skatteyder, der havde drevet selvstændig virksomhed som depotindehaver. Han indgik i september 1980 en kontrakt med et olieselskab, hvorefter han dels skulle udøve salgsaktivitet for olieselskabets regning, dels som distributør skulle udøve distribution for egen regning af olieselskabets produkter i det i kontrakten nærmere angivne salgsdistrikt og til herom nærmere angivne kundegrupper. Kontrakten indeholdt en fortegnelse over den tidligere depotindehavers egne kunder, som han medtog fra sin tidligere virksomhed. Disse kunder kunne han ved kontraktens ophør medtage og overdrage. Kontrakten indeholdt endvidere en konkurrenceklausul. I forbindelse med udløbet af kontrakten fra september 1980 og oprettelse af en ny kontrakt ville olieselskabet købe kundekredsen for 1,6 mio. kr. Ligningsrådet havde afgivet en bindende forhåndsbesked, hvorefter kun 500.000 kr. kunne anses for betaling for goodwill, mens de resterende 1,1 mio. kr. blev anset for vederlag for påtagelse af en konkurrenceklausul. Landsskatteretten fandt, at hele overdragelsessummen vedrørte goodwill, idet der under hensyntagen til konkurrenceklausulens nære tilknytning til goodwill-begrebet og afgørende betydning for goodwill-værdien ikke var tilstrækkeligt grundlag for at udskille en del af vederlaget som særskilt betaling for påtagelse af konkurrenceklausulen.

Landsskatteretskendelsen fra 1991 drejede sig om et ejendomsmæglerfirma, der overdrog en del af virksomheden til en ejendomsmæglerkæde. Som led i overdragelsen indgik ejendomsmæglerne samtidig en franchiseaftale med ejendomsmæglerkæden, idet de som franchisetagere skulle drive virksomheden på nærmere angivne vilkår. Franchisetagerne skulle drive virksomheden for egen regning og risiko og kunne ikke uden skriftlig aftale med franchisegiveren overdrage rettighederne efter aftalen til andre. Aftalen indeholdt endvidere en 5-årig konkurrenceklausul. Franchiseaftalen var uopsigelig i 4 år og kunne derefter opsiges af begge parter. Overdragelsessummen udgjorde 2 mio. kr., hvoraf 1.750.000 kr. for goodwill og 250.000 kr. for inventar og maskiner. Ligningsrådet havde ikke anset det aftalte vederlag for at vedrøre goodwill, men anså beløbet for vederlag for påtagelse af en konkurrenceklausul og eventuelt som vederlag for overdragelse af retten ifølge en lejekontrakt. Landsskatteretten fandt, at franchiseaftalen ikke gav grundlag for at antage, at der alene forelå en aftale om et samarbejde. Retten lagde herved afgørende vægt på, at franchisegiver efter aftalen, når uopsigelighedsperioden udløb, kunne opsige aftalen uden vederlag. Under disse omstændigheder fandt retten, at der var tale om en overdragelse af virksomheden. Landsskatteretten erklærede sig endvidere enig i det synspunkt, at der efter praksis normalt ikke bliver udskilt nogen del af en betaling for goodwill som særskilt vederlag for påtagelse af en konkurrenceklausul. Hele vederlaget på 1.750.000 kr. skulle herefter anses som betaling for goodwill.

Bestemmelsen svarer til den tidligere regel i § 2, stk. 1, nr. 14, i den nu ophævede lov om særlig indkomstskat mv.

2.6. Ikrafttræden.

Reglerne i ligningslovens § 16 E, stk. 1, har virkning for formuegoder, der afstås mv. den 19. maj 1993 eller senere. Det er uden betydning for anvendelsen af reglen i § 16 E, stk. 1, nr. 1, om den goodwill, der afstås mv., er optjent eller erhvervet før den 19. maj 1993.

Afgørende for, hvornår reglerne finder anvendelse, er det tidspunkt, hvor selve aftalen om overdragelse af det pågældende formuegode er indgået. Betalingstidspunktet og tidspunktet for den faktiske overtagelse af formuegodet er således uden betydning.

3. Afskrivning (ligningslovens § 16 F).

3.1. Goodwill.

Den, der erhverver en goodwill, kan efter bestemmelsen i ligningslovens § 16 F, stk. 1, afskrive det ydede vederlag i sin skattepligtige indkomst (for personer - i den personlige indkomst) over en periode af 10 år med 10 pct. årligt.

3.2. Tidsbegrænsede rettigheder mv. samt udbytte-, forpagtnings- og lejekontrakt.

Den, der erhverver en tidsbegrænset rettighed mv. eller en ret ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt, er efter bestemmelsen i ligningslovens § 16 F, stk. 2, berettiget til at afskrive det ydede vederlag i sin skattepligtige indkomst (for personer - i den personlige indkomst) med lige store årlige beløb over et til rettigheden svarende åremål eller - såfremt rettigheden er tidsubegrænset - over en periode af 10 år med 10 pct. årligt.

For så vidt angår tidsbegrænsede rettigheder skal bemærkes, at det tidsbegrænsede går på den periode, som rettigheden er beskyttet - det være sig efter ophavsretsloven, patentloven, lov om mønster o.s.v. Kan der ikke opgøres nogen præcis beskyttelsesperiode, f.eks. fordi det drejer sig om overdragelse af en forfatterret på et tidspunkt, hvor ophavsmanden endnu er i live, så skal vederlaget afskrives efter reglen om tidsubegrænsede rettigheder, dvs. over 10 år.

Den, der erhverver know-how eller patentrettigheder i tilknytning til sit erhverv, kan som et alternativ til afskrivning efter ligningslovens § 16 F, stk. 2, i stedet vælge at straksafskrive den kontantomregnede anskaffelsesudgift efter reglerne i ligningslovens § 8 L (se afsnit 5.2.2).

3.3. Agentur og konkurrenceklausuler.

Godtgørelse for opgivelse af agentur eller lignende og vederlag for påtagelse af en konkurrenceklausul afskrives efter bestemmelsen i ligningslovens § 16 F, stk. 3, i yderens skattepligtige indkomst (for personer - i den personlige indkomst) over en periode af 10 år.

Hvis ydelser af denne art tilsammen med vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke har været omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser, udgør under 5 pct. af den samlede lønudgift i yderens virksomhed i det pågældende indkomstår, fradrages de dog fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (for personer - i den personlige indkomst) for dette indkomstår.

Adgangen til straksfradrag er betinget af, at de pågældende ydelser ikke udgør mere end 5 pct. af lønudgiften. Hvis en virksomhed har afholdt udgifter af denne art på f.eks. 8 pct. af den samlede lønudgift det pågældende indkomstår, skal således hele den afholdte udgift afskrives over en periode på 10 år.

3.4. Afskrivningsform mv.

Der er tale om pro anno afskrivninger. I anskaffelses- og afståelsesåret skal afskrivninger således medregnes i forhold til den tid, erhverver/overdrager har ejet formuegodet i det pågældende indkomstår. Der er endvidere tale om bundne afskrivninger, dvs. at afskrivningsperioden ikke forlænges, selv om afskrivning undlades i et eller flere år. Erhververen kan påbegynde afskrivning fra det tidspunkt, hvor der er indgået aftale om overdragelsen. Overdrageren kan afskrive indtil tidspunktet for aftalens indgåelse.

Afskrivning foretages på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi efter reglerne i bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994 om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer efter afskrivningsloven og ligningsloven og om oplysningspligt efter afskrivningsloven.

Afskrivning eller fradrag vedrørende godtgørelse for opgivelse af agentur eller lignende og vederlag for påtagelse af en konkurrenceklausul foretages ligeledes på grundlag af ydelsen omregnet til kontantværdi efter reglerne i bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994.

De omkostninger, der har været forbundet med erhvervelsen af formuegodet, som f.eks. udgift til advokat, revisor og lignende, indgår i afskrivningsgrundlaget.

3.5. Interesseforbundne parter.

Efter ligningslovens § 16 F, stk. 4, nedsættes erhververens afskrivningsgrundlag til et beløb svarende til overdragerens skattepligtige fortjeneste, når der er tale om overdragelse mellem interesseforbundne parter af formuegoder omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1-3, (goodwill, tidsbegrænsede rettigheder mv. samt retten ifølge udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt).

Bestemmelsen omfatter overdragelser mellem en person og et selskab mv. som nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens § 1 eller mellem sådanne selskaber indbyrdes, forudsat at den ene af parterne i overdragelsen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde. Overdragelser mellem personer er således ikke omfattet af bestemmelsen.

Kategorien af selskaber mv., der er omfattet af bestemmelsen, er fastlagt ved en henvisning til selskabsskattelovens §§ 1 og 2 samt fondsbeskatningslovens § 1. Selskabstyper mv., der er omfattet af bestemmelsen, er eksempelvis aktie- og anpartsselskaber og erhvervsdrivende fonde.

Bestemmende indflydelse vil f.eks. foreligge, hvor den ene part direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen hos den anden part. Ved indirekte ejerskab forstås ejerskab via andre selskaber mv., hvori den pågældende part ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen.

Ved afgørelsen af, om der foreligger bestemmende indflydelse, er alene den direkte implicerede parts forhold afgørende. Hvor den ene part i overdragelsen er en person, vil det således være afgørende, om personen selv ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen, råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien o.s.v. Begrebet bestemmende indflydelse er således afgrænset snævrere end hovedaktionærbegrebet i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, hvor også aktiekapital og stemmeværdi tilhørende ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn mv. har betydning.

Hvis der eksempelvis er tale om en situation, hvor en gruppe på ti personer vælger fremover at drive virksomhed i selskabsform, og i den forbindelse overdrager goodwill til et nystiftet aktieselskab med de ti personer som aktionærer og i øvrigt lige rettigheder, vil overdragelsen falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde, idet ingen af de ti personer hver især opfylder betingelsen om bestemmende indflydelse.

Som et eksempel på overdragelser, der vil falde ind under bestemmelsens anvendelsesområde, kan nævnes overdragelser mellem moder- og datterselskaber, hvor moderselskabet ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Endvidere vil overdragelser mellem søsterselskaber kunne være omfattet. Foreligger der eksempelvis en situation, hvor selskab A råder over 51 pct. af stemmerne i henholdsvis selskab B og C (søsterselskaber), vil en overdragelse fra selskab B til selskab C være omfattet af bestemmelsen, idet selskab B på grund af fælles ledelse (selskab A) må anses for at have bestemmende indflydelse på selskab C's handlemåde.

3.6. Ikrafttræden.

Reglerne i ligningslovens § 16 F, stk. 1 og 2, har virkning for formuegoder, der erhverves den 19. maj 1993 eller senere.

Reglerne i ligningslovens § 16 F, stk. 3, har virkning for godtgørelser og vederlag, der ydes den 19. maj 1993 eller senere. Dog har reglen i ligningslovens § 16 F, stk. 3, sidste pkt., om kontantomregning først virkning for godtgørelser og vederlag, der ydes den 18. november 1993 eller senere.

Reglen i ligningslovens § 16 F, stk. 4, har virkning for formuegoder, der afstås mv. den 18. juni 1993 eller senere.

Formuegoderne anses for erhvervet/ydet på aftaletidspunktet, jf. afsnit 2.6.

4. Forhold der sidestilles med køb og salg.

4.1. Erstatning mv.

Erstatnings- og forsikringssummer, der udredes i anledning af tab eller forringelse af et af de i ligningslovens § 16 E, stk. 1, omhandlede formuegoder sidestilles med afståelsessummer.

4.2. Gaver og arveforskud.

Afståelse af de i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nævnte formuegoder som gave eller arveforskud sidestilles med salg. Tilsvarende sidestilles erhvervelse af de omhandlede formuegoder ved gave eller arveforskud med køb.

Ved afståelse af et formuegode, der er erhvervet som gave eller arveforskud, benyttes den værdi, der er lagt til grund ved beregning af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen som anskaffelsessum. Har erhvervelsen ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, anses værdien i handel og vandel på erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum.

Hvor afståelsen sker ved gave eller arveforskud, betragtes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med overdragelsen som afståelsessum. Er overdragelsen hverken afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet som afståelsessum.

Reglerne svarer til de tidligere regler i § 4, stk. 2 og 3, samt § 5 i den nu ophævede lov om særlig indkomstskat mv.

4.3. Overførsel til udlandet.

Efter selskabsskattelovens § 7 A og kildeskattelovens § 8 A sidestilles overførelse af formuegoder som nævnt i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1-3, (goodwill, tidsbegrænsede rettigheder mv. samt retten ifølge udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt) til benyttelse i udlandet med et salg.

Bestemmelserne omfatter dels den situation, hvor en fuldt skattepligtig overfører de pågældende formuegoder samtidig med, at den danske skattepligt ophører, dels hvor en begrænset skattepligtig overfører formuegoder, der er knyttet til en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet.

Som afståelsessum betragtes værdien i handel og vandel på overførselstidspunktet.

5. Opgørelse af fortjeneste og tab.

Fortjeneste og tab ved afståelse mv. af de i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1-3, omhandlede formuegoder opgøres som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi efter reglerne i bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994 og den kontantomregnede anskaffelsessum med fradrag af afskrivninger efter ligningslovens § 16 F.

Ved afståelse mv. af optjent goodwill eller tidsbegrænsede rettigheder mv., der er skabt af afhænderen selv, kan fortjenesten dog opgøres som et beløb svarende til den kontantomregnede afståelsessum, idet anskaffelsessummen i disse situationer vil udgøre 0 kr.

Fortjeneste og tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst - for personer som personlig indkomst - for det indkomstår, hvori aftale om formuegodets overdragelse er indgået.

5.1. Delafståelse, hvor sælger har både eget oparbejdet goodwill og tilkøbt goodwill.

I forbindelse med udvidelse af ejerkredsen i en virksomhed kan der blive tale om afståelse af en del af virksomhedens goodwill til den nytilkomne ejer. Hvis sælger både har eget oparbejdet goodwill og tilkøbt goodwill, er det nødvendigt at få fastslået, hvilken del af virksomhedens goodwill, der skal anses for afstået, idet dette har betydning for fastsættelse af anskaffelsessummen og i forlængelse heraf opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelsen.

Problemet kan f.eks. opstå ved optagelse af interessenter i en hidtidig enkeltmandsvirksomhed eller i et allerede bestående interessentskab, idet en sådan optagelse i relation til de hidtidige indehavere betragtes som salg af en ideel anpart af virksomheden og for de indtrædende som køb af den overtagne anpart af virksomhedens formue.

Når der er tale om delafståelse af en virksomhed, hvor der indgår både eget oparbejdet goodwill og tilkøbt goodwill, skal den solgte goodwill anses for at hidrøre fra såvel virksomhedens tilkøbte som fra den eget oparbejdede goodwill. Hvis f.eks. en trediedel af virksomheden med tilhørende goodwill overdrages, udgør den solgte goodwill en trediedel af virksomhedens samlede tilkøbte goodwill og en trediedel af virksomhedens samlede oparbejdede goodwill.

5.2. Særregler for visse afståelser mv.

5.2.1. Næring og spekulation.

Ved afståelse mv. af formuegoder som nævnt i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1-3, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjeneste og tab efter praksis som hidtil medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i statsskattelovens §§ 4-6.

5.2.2. Ligningslovens § 8 L.

Ved erhvervelse af know-how eller patentrettigheder kan erhververen efter reglerne i ligningslovens § 8 L, stk. 1, vælge enten at fradrage den kontantomregnede anskaffelsesudgift fuldt ud i det indkomstår, hvori udgiften blev afholdt eller at afskrive den kontantomregnede anskaffelsesudgift efter reglerne i ligningslovens § 16 F, stk. 2. Valgfriheden mellem straksafskrivning og afskrivning efter ligningslovens § 16 F, stk. 2, er betinget af, at der er tale om know-how eller patentrettigheder, der erhverves i tilknytning til den pågældende købers erhverv.

Ved afståelse mv. af know-how eller patentrettigheder, hvor afhænderen har straksafskrevet den kontantomregnede anskaffelsesudgift, skal afhænderen medregne hele den kontantomregnede afhændelses- eller afståelsessum ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori afhændelsen eller afståelsen finder sted, jf. ligningslovens § 8 L, stk. 2.

Ved lov nr. 428 af 25. juni 1993 blev der foretaget en række konsekvensrettelser af ligningslovens § 8 L og ved lov nr. 1117 af 22. december 1993 blev reglerne om kontantomregning af anskaffelsesudgift og afståelses- eller afhændelsessum indsat.

For en nærmere beskrivelse af ligningslovens § 8 L kan henvises til afsnit 11.11 i cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993 om ligningsloven.

5.2.3. Ligningslovens § 27 A.

Ved afståelse mv. af en særlig fremstillingsmetode eller lignende (know-how), patentret, ophavsret til litterære og kunstneriske værker, ret til mønster eller varemærke eller lignende tidsbegrænsede rettigheder, kan afhænderen, såfremt det er aftalt, at hele vederlaget ikke skal betales på en gang i afhændelsesåret, vælge i dette og senere indkomstår at indtægtsføre de vederlag, som efter de oprindeligt aftalte vilkår kunne kræves betalt i det pågældende år. Beløbene skal dog senest tages til indtægt i det år, hvori de faktisk betales.

Reglerne gælder for selskabers og foreningers afhændelse af de pågældende rettigheder, jf. ligningslovens § 27 A, stk. 2.

For personer finder reglerne kun anvendelse ved afhændelse af rettigheder mv., som personen er ophavsmand til eller som er erhvervet som led i personens næringsvej eller i spekulationsøjemed.

Ved lov nr. 428 af 25. juni 1993 blev bestemmelsen konsekvensrettet med det formål at sikre, at bestemmelsen for personer fortsat kun finder anvendelse i forhold til rettigheder mv., som personen er ophavsmand til eller som er erhvervet som led i personens næringsvej eller i spekulationsøjemed.

For en nærmere beskrivelse af ligningslovens § 27 A kan henvises til afsnit 6.1 i cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993 om ligningsloven.

5.3. Ikrafttræden.

Reglerne om opgørelse af fortjeneste og tab ved afståelse mv. af de i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1-3, omhandlede formuegoder, har som nævnt i afsnit 2.6 og 3.6 virkning for afståelser mv., der finder sted den 19. maj 1993 eller senere. Formuegoderne anses for afstået mv. på aftaletidspunktet.

De foretagne konsekvensændringer i ligningslovens §§ 8 L og 27 A har virkning for rettigheder mv., der erhverves eller afstås mv. den 19. maj 1993 eller senere. Dog har reglerne i ligningslovens § 8 L om kontantomregning først virkning for know-how og patentrettigheder, der erhverves eller afstås mv. den 18. november 1993 eller senere.

5.4. Overgangsregler.

5.4.1. Goodwill - beskatning og afskrivningsgrundlag.

Ved afståelse mv. i perioden 19. maj 1993 - 31. december 1993 (inkl.) medregnes 25 pct. af den skattepligtige fortjeneste/det fradragsberettigede tab ved indkomstopgørelsen. Ved afståelse mv. i 1994 medregnes 50 pct. af den skattepligtige fortjeneste/det fradragsberettigede tab og ved afståelse mv. i 1995 medregnes 75 pct. af den skattepligtige fortjeneste/det fradragsberettigede tab ved indkomstopgørelsen.

Tilsvarende udgør erhververens afskrivningsgrundlag ved erhvervelse i den pågældende periode henholdsvis 25 pct., 50 pct. og 75 pct. af den kontantomregnede anskaffelsessum.

Afgørende for hvilken procentsats, der skal benyttes under overgangsordningen, er tidspunktet for indgåelse af aftale om overdragelse af det pågældende formuegode. Indgås der eksempelvis den 1. maj 1995 en aftale, hvori indgår overdragelse af goodwill, med aftalt overtagelsestidspunkt den 1. november 1994, er det procentsatsen for 1995, dvs. de 75 pct., som finder anvendelse ved opgørelse af afskrivningsgrundlag og skattepligtig fortjeneste/fradragsberettiget tab.

Overgangsreglens anvendelse er illustreret i bilagets eksempel 4, 5 og 6.

Overgangsreglen finder også anvendelse, hvor der er tale om overdragelse mellem interesseforbundne parter. Det vil sige, at ved overdragelse mellem interesseforbundne parter i perioden 18. juni 1993 - 1. januar 1996 nedsættes erhververens afskrivningsgrundlag til et beløb svarende til overdragerens skattepligtige fortjeneste som opgjort efter nedslaget i henhold til overgangsreglen.

Overgangsreglens anvendelse ved overdragelse mellem interesseforbundne parter er illustreret i bilagets eksempel 7.

5.4.2. Afskrivning efter tidligere regler.

For formuegoder omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 2-5, der er erhvervet før den 19. maj 1993, foretages afskrivning for den resterende periode på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum uden kontantomregning med de i ligningslovens § 16 F indeholdte satser. Ved afståelse mv. af sådanne formuegoder, hvor afskrivningen er påbegyndt efter de tidligere regler i § 15 i den nu ophævede lov om særlig indkomstskat mv., benyttes den således nedskrevne værdi (uden kontantomregning) som anskaffelsessum.

For goodwill, der er erhvervet før den 19. maj 1993, og hvorpå der har kunnet afskrives efter tidligere gældende regler, foretages afskrivning for den resterende del af perioden efter de dagældende regler på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum uden kontantomregning. Ved afståelse mv. af en sådan goodwill, hvorpå der er foretaget skattemæssige afskrivninger efter tidligere gældende regler, benyttes den således nedskrevne værdi (uden kontantomregning) som anskaffelsessum.

Overgangsreglens anvendelse er illustreret i bilagets eksempel 2.

5.4.3. Goodwill - vederlag bindende fastsat.

Ved afståelse mv. af goodwill i perioden 19. maj 1993 - 1. januar 1998, behandles vederlaget skattemæssigt efter de hidtil gældende regler, såfremt vederlaget er fastsat i en bindende aftale, som er indgået i perioden 1. juli 1982-19. maj 1993. Erhververen har modsat ingen afskrivningsadgang.

Anvendelse af reglen er betinget af, at Ligningsrådet i henhold til en anmodning om bindende forhåndsbesked, der er indgivet inden 1. januar 1994, har godkendt, at der foreligger en bindende aftale om vederlagets fastsættelse.

Reglens anvendelse er illustreret i bilagets eksempel 3.

6. Goodwill - skattefri virksomhedsomdannelse, succession ved familieoverdragelse samt succession efter fusionsskatteloven.

6.1. Skattefri virksomhedsomdannelse.

Reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse kan benyttes ved omdannelse af personligt ejede virksomheder til selskabsform. Ordningen hviler på et successionsprincip, hvorefter selskabet indtræder i den tidligere ejers sted. Det betyder, at beskatning af de fortjenester, der i princippet konstateres ved omdannelsen, finder sted, når den oprindelige ejer af virksomheden afstår de aktier, der er ydet som vederlag for virksomheden, og når selskabet afhænder overtagne aktiver, eller afhænder hele virksomheden eller likviderer.

Ved omdannelse efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse indtræder der således ikke nogen beskatning hos den oprindelige ejer af fortjeneste på goodwill, der har kunnet konstateres på omdannelsestidspunktet. Til gengæld vil selskabet blive beskattet af fortjenesten på goodwill ved en senere afståelse. Ved selskabets afståelse skal goodwill ved opgørelsen af en eventuel fortjeneste behandles som om, den var erhvervet af selskabet på det tidspunkt, hvor den er erhvervet af den oprindelige ejer, og til den anskaffelsessum, hvortil goodwill er erhvervet af denne. Er der tale om optjent goodwill vil den oprindelige ejers og dermed selskabets anskaffelsessum være 0 kr.

Successionsprincippet indebærer, at selskabet ikke i skattemæssig henseende har købt den goodwill, som følger med ved omdannelsen. Såfremt den goodwill, der indgår i omdannelsen, er erhvervet af den oprindelige ejer før den 19. maj 1993, kan selskabet derfor ikke foretage afskrivning herpå i henhold til ligningslovens § 16 F. Har den oprindelige ejer efter tidligere gældende regler været berettiget til at foretage skattemæssige afskrivninger på goodwill, vil selskabet dog kunne fortsætte den oprindelige ejers afskrivninger i kraft af successionsprincippet.

Hvor den goodwill, som indgår i omdannelsen, er erhvervet af den oprindelige ejer den 19. maj 1993 eller senere, succederer selskabet i den oprindelige ejers afskrivninger og afskrivningsgrundlag efter ligningslovens § 16 F.

Af foranstående følger, at reglerne i ligningslovens § 16 F, stk. 4, ikke finder anvendelse i situationer, hvor der er tale om succession efter virksomhedsomdannelsesloven. Der konstateres ingen »skattepligtig fortjeneste« og selskabet får ikke tildelt et nyt afskrivningsgrundlag, jf. virksomhedsomdannelseslovens § 1, stk. 1, § 4, stk. 1, og § 6, stk. 1.

6.2. Succession ved familieoverdragelse.

Efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C er der adgang til at vælge skattemæssig succession ved overdragelse i levende live af en personligt ejet virksomhed eller en andel heraf til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn. Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Reglerne finder også anvendelse på den goodwill, der er tilknyttet virksomheden, og som overdrages sammen med virksomheden.

Reglerne om succession ved familieoverdragelser følger samme princip, som reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. Det vil sige, at en anvendelse af reglerne indebærer, at der ikke indtræder nogen beskatning hos overdrageren af fortjeneste på goodwill, der har kunnet konstateres ved overdragelsen. Erhververen indtræder til gengæld i overdragerens stilling med hensyn til anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum samt eventuelle skattemæssige afskrivninger i forhold til den goodwill, der overdrages.

Overtagelse af goodwill efter reglerne om succession ved familieoverdragelser medfører, at erhververen ikke i skattemæssig henseende kan anses for at have købt den pågældende goodwill. Såfremt den goodwill, som indgår i familieoverdragelsen, er erhvervet af overdrageren før den 19. maj 1993, kan erhververen derfor ikke foretage afskrivning herpå i henhold til ligningslovens § 16 F. Har overdrageren efter tidligere gældende regler været berettiget til at foretage skattemæssige afskrivninger på goodwill, vil erhververen dog kunne fortsætte den oprindelige ejers afskrivninger i kraft af successionsprincippet.

Hvor den goodwill, som indgår i familieoverdragelsen, er erhvervet af overdrageren den 19. maj 1993 eller senere, succederer erhververen i overdragernes afskrivninger og afskrivningsgrundlag efter ligningslovens § 16 F.

6.3. Succession efter fusionsskatteloven.

Der er efter reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1, 2 og 3 adgang til skattefri fusion af selskaber og kooperative virksomheder mv. samt skattefri fusion med udenlandske selskaber. For så vidt angår en nærmere beskrivelse af de forskellige kombinationsmuligheder for skattefri fusion, kan der henvises til fusionsskatteloven.

Fusionsreglerne hviler på et successionsprincip, hvorefter det modtagende selskab indtræder i det indskydende selskabs retstilling, for så vidt angår aktiver og passiver, der er i behold hos det indskydende selskab ved fusionen. Der indtræder dermed ikke nogen beskatning hos det indskydende selskab af fortjeneste på goodwill, der har kunnet konstateres ved fusionen. Det modtagende selskab indtræder til gengæld i det indskydende selskabs stilling med hensyn til anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum samt eventuelle skattemæssige afskrivninger i forhold til den goodwill, der indgår i fusionen.

Overtagelse af goodwill efter reglerne om skattefri fusion betyder, at det modtagende selskab ikke i skattemæssig henseende kan anses for at have købt den pågældende goodwill. Såfremt den goodwill, der indgår i fusionen, er erhvervet før den 19. maj 1993, kan det modtagende selskab derfor ikke foretage afskrivning herpå i henhold til ligningslovens § 16 F. Har det indskydende selskab efter tidligere gældende regler været berettiget til at foretage skattemæssige afskrivninger på goodwill, vil det modtagende selskab dog kunne fortsætte det indskydende selskabs afskrivninger i kraft af successionsprincippet.

Hvor den goodwill, der indgår i fusionen, er erhvervet af det indskydende selskab den 19. maj 1993 eller senere, succederer det modtagende selskab i det indskydende selskabs afskrivninger og afskrivningsgrundlag efter ligningslovens § 16 F.

Som det er tilfældet ved skattefri virksomhedsomdannelse, finder reglerne i ligningslovens § 16 F, stk. 4, ikke anvendelse, når der er tale om succession efter fusionsskatteloven. Også her er situationen den, at der ikke konstateres nogen »skattepligtig fortjeneste« og det modtagende selskab får ikke tildelt et nyt afskrivningsgrundlag, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 1.

Reglerne om skattemæssig succession ved fusion finder tilsvarende anvendelse ved spaltning af et selskab, hvor såvel det indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i fusionsdirektivet, jf. fusionsskattelovens §§ 15 a og b.

Endvidere finder successionsreglerne tilsvarende anvendelse ved et selskabs tilførsel af aktiver til et andet selskab, hvor såvel det indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i fusionsdirektivet, jf. fusionsskattelovens §§ 15 c og d.

En tilførsel af aktiver skal omfatte samtlige aktiver og passiver i den virksomhed eller den gren af en virksomhed, der tilføres til et andet selskab. Tilførsel af en (gren af en) virksomhed, hvortil der er knyttet goodwill, skal derfor også omfatte den til (grenen af) virksomheden knyttede goodwill.

7. Goodwill - virksomhedsskatteloven.

Efter reglerne i virksomhedsskattelovens §§ 3, 8 og 22 a, stk. 5, skal aktiver, der ikke er formueskattepligtige, ved opgørelsen af henholdsvis indskudskonto, afkastgrundlag og kapitalafkastgrundlag indgå med anskaffelsessummen reduceret med skattemæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, anvendes denne.

Goodwill tilhører den gruppe af aktiver, der kan indgå i virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Da goodwill ikke er undergivet formueskattepligt, skal goodwill indgå efter ovennævnte beregningsprincip. Det vil sige, at goodwill ved opgørelsen af henholdsvis indskudskonto, afkastgrundlag eller kapitalafkastgrundlag skal indgå med den efter ligningslovens § 16 E, stk. 6, omregnede anskaffelsessum reduceret med afskrivninger efter ligningslovens § 16 F.

7.1. Ikrafttræden.

Reglerne har virkning for goodwill, der erhverves den 19. maj 1993 eller senere. Dog har reglen om, at det er anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, der skal indgå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget, jf. virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 5, først virkning for goodwill, der erhverves den 18. november 1993 eller senere. Ved erhvervelse i den mellemliggende periode skal anskaffelsessummen således indgå uden kontantomregning.

7.2. Overgangsregler.

7.2.1. Goodwill erhvervet før den 19. maj 1993.

Goodwill, der er erhvervet før den 19. maj 1993, indgår ved opgørelsen af indskudskontoen, afkastgrundlaget og kapitalafkastgrundlaget med anskaffelsessummen uden kontantomregning. Anskaffelsessummen nedskrives ved opgørelsen af indskudskontoen, afkastgrundlaget og kapitalafkastgrundlaget med 15 pct. årligt.

Overgangsreglen indebærer, at de regler, der var gældende før genindførelsen af goodwillbeskatningen og den tilknyttede afskrivningsadgang, opretholdes fuldt ud for goodwill, der er erhvervet før den 19. maj 1993.

7.2.2. Goodwill erhvervet i perioden 19. maj 1993 - 1. januar 1996.

Efter overgangsreglen i § 8, stk. 4, i lov nr. 428 af 25. juni 1993 udgør købers afskrivningsgrundlag ved erhvervelse i årene 1993 - 1995 (for 1993 fra den 19. maj) henholdsvis 25 pct., 50 pct. og 75 pct. af den kontantomregnede anskaffelsessum. Ved erhvervelse i 1996 og senere udgør købers afskrivningsgrundlag hele den kontantomregnede anskaffelsessum.

I forhold til virksomhedsskatteloven har denne overgangsregel alene betydning for goodwill, der er erhvervet i perioden fra den 19. maj 1993 og indtil den 18. november 1993. Goodwill, der er erhvervet i den pågældende periode, indgår ved opgørelsen af indskudskontoen og afkastgrundlaget med den kontantomregnede anskaffelsessum med fradrag af skattemæssige afskrivninger og ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget med anskaffelsessummen (uden kontantomregning) med fradrag af skattemæssige afskrivninger. De skattemæssige afskrivninger opgøres på grundlag af reglerne i ligningslovens § 16 F og overgangsreglen i § 8, stk. 4. Det vil sige, at afskrivningsgrundlaget udgør 25 pct. af den kontantomregnede anskaffelsessum.

Goodwill, der erhverves i perioden 18. november 1993 - 1. januar 1996, indgår ved opgørelsen af indskudskontoen, afkastgrundlaget eller kapitalafkastgrundlaget med den kontantomregnede anskaffelsessum. Den kontantomregnede anskaffelsessum nedskrives med 10 pct. årligt. Der skal således ikke foretages nogen reduktion af »afskrivningsgrundlaget« efter overgangsreglen i § 8, stk. 4.

7.2.3. Goodwill - vederlag bindende fastsat.

Goodwill, der overdrages i perioden 19. maj 1993 til 1. januar 1998, skal behandles efter de hidtil gældende regler, såfremt vederlaget er fastsat i en bindende aftale og Ligningsrådet har godkendt, at der foreligger en sådan bindende aftale om vederlagets fastsættelse.

Det vil sige, at der gælder samme regler som for goodwill erhvervet før den 19. maj 1993 (se afsnit 7.2.1).

Underskrift 1

Skatteministeriet, den 26. juni 1995 Peter Loft / H. K. Andersen

Bilag

Eksempel 1.

Afståelse af goodwill, der er erhvervet før 19. maj 1993. Afståelsen sker d. 1. januar 1997, dvs. efter udløbet af overgangsperioden d. 1. januar 1996 (* 1). Der er ikke indgået bindende aftale før 19. maj 1993 om fastsættelse af vederlaget (* 2).

--------------------------------------------------------------- Afståelsessum (kontantværdi) 1.200.000 kr. Anskaffelsessum (kontantværdi) 1.000.000 kr. --------------- Skattepligtig fortjeneste 200.000 kr. Afskrivningsgrundlag for køber 1.200.000 kr. ---------------------------------------------------------------

Eksempel 2.

Afståelse af goodwill, der er erhvervet før 19. maj 1993. Afståelsen sker d. 1. juli 1997, dvs. efter udløbet af overgangsperioden d. 1. januar 1996 (* 1). Der er ikke indgået bindende aftale før 19. maj 1993 om fastsættelse af vederlaget (* 2). Der er foretaget afskrivning efter tidligere gældende regler (* 3).

--------------------------------------------------------------- Afståelsessum (kontantværdi) 1.200.000 kr. Anskaffelsessum (nominel værdi) 1.000.000 kr. Afskrivning 1.000.000 kr. 0 kr. --------------- Skattepligtig fortjeneste 1.200.000 kr. Afskrivningsgrundlag for køber 1.200.000 kr. ---------------------------------------------------------------

Eksempel 3.

Afståelse af goodwill, der er erhvervet før 19. maj 1993. Afståelsen sker d. 1. juli 1997, dvs. efter udløbet af overgangsperioden d. 1. januar 1996 (* 1). Der er indgået bindende aftale før 19. maj 1993 om fastsættelse af vederlaget (* 2).

--------------------------------------------------------------- Afståelsessum (nominel værdi) 1.200.000 kr. Anskaffelsessum (nominel værdi) 1.000.000 kr. --------------- Fortjeneste (fortjenesten er skattefri) 200.000 kr. Afskrivningsgrundlag for køber 0 kr. ---------------------------------------------------------------

Eksempel 4.

Afståelse af goodwill, der er erhvervet før 19. maj 1993 . Afståelsen sker d. 1. juli 1995, dvs. inden udløbet af overgangsperioden d. 1. januar 1996 (* 1). Der er ikke indgået bindende aftale før 19. maj 1993 om fastsættelse af vederlaget (* 2).

--------------------------------------------------------------- Afståelsessum (kontantværdi) 1.200.000 kr. Anskaffelsessum (kontantværdi) 1.000.000 kr. --------------- Skattepligtig fortjeneste 200.000 kr. Til beskatning (75 pct. af fortjenesten) 150.000 kr. Afskrivningsgrundlag for køber (75 pct. af anskaffelsessummen) 900.000 kr. ---------------------------------------------------------------

Eksempel 5.

Afståelse af goodwill, der er erhvervet d. 1. juli 1993, dvs. erhvervelsen er sket efter d. 18. maj 1993, men før udløbet af overgangsperioden d. 1. januar 1996 (* 1). Der er ikke indgået bindende aftale før 19. maj 1993 om fastsættelse af vederlaget ved erhvervelsen d. 1. juli 1993 (* 2). Afståelsen sker d. 1. juli 1997, dvs. efter udløbet af overgangsperioden d. 1. januar 1996 (* 1).

--------------------------------------------------------------- Afståelsessum (kontantværdi) 750.000 kr. Anskaffelsessum (kontantværdi) 1.000.000 kr. Afskrivningsgrundlag (25 pct. af anskaffelsessum)= 250.000 kr. Afskrivning 100.000 kr. 900.000 kr. --------------- Fradragsberettiget tab 150.000 kr. Afskrivningsgrundlag for køber 750.000 kr. ---------------------------------------------------------------

Eksempel 6.

Afståelse af goodwill, der er erhvervet d. 1. juli 1993. Afståelsen sker d. 1. juli 1995, dvs. både erhvervelse og afståelse sker efter d. 18. maj 1993, men før udløbet af overgangsperioden d. 1. januar 1996 (* 1). Der er ikke indgået bindende aftale før 19. maj 1993 om fastsættelse af vederlaget ved erhvervelsen d. 1. juli 1993 (* 2).

--------------------------------------------------------------- Afståelsessum (kontantværdi) 1.200.000 kr. Anskaffelsessum (kontantværdi) 1.000.000 kr. Afskrivningsgrundlag (25 pct. af anskaffelsessum)= 250.000 kr. Afskrivning 50.000 kr. 950.000 kr. --------------- Skattepligtig fortjeneste før nedslag 250.000 kr. Til beskatning (75 pct. af fortjenesten) 187.500 kr. Afskrivningsgrundlag for køber (75 pct. af anskaffelsessummen) 900.000 kr. ---------------------------------------------------------------

Eksempel 7.

Overdragelse af goodwill mellem interesseforbundne parter (* 4). Goodwill er erhvervet før 19. maj 1993, og afståelsen sker d. 1. juli 1995, dvs. før udløbet af overgangsperioden d. 1. januar 1996 (* 1).

--------------------------------------------------------------- Afståelsessum (kontantværdi) 1.200.000 kr. Anskaffelsessum (kontantværdi) 1.000.000 kr. --------------- Skattepligtig fortjeneste før nedslag 200.000 kr. Til beskatning (75 pct. af fortjenesten) 150.000 kr. Afskrivningsgrundlag for køber (=sælgers skattepligtige fortjeneste efter nedslag) 150.000 kr. ---------------------------------------------------------------

(* 1) Jf. § 8, stk. 4, i lov nr. 428 af 25. juni 1993.

(* 2) Jf. § 8, stk. 9, i lov nr. 428 af 25. juni 1993, som ændret ved lov nr. 1117 af 22. december 1993.

(* 3) Jf. § 8, stk. 7, i lov nr. 428 af 25. juni 1993, som ændret ved lov nr. 1117 af 22. december 1993.

(* 4) Jf. ligningslovens § 16 F, stk. 4, sammenholdt med § 8,

stk. 4, i lov nr. 428 af 25. juni 1993.

Versioner

1. 1995-07-06