Gelex

Dokumentation for anvendelse af egen bil (* 1)

OphævetVersion 1996-08-07fra 1996-08-07 til 2026-06-23
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1996/128@1996-08-07/da

Indhold
  1. Indledning

1. Efter den tidligere gældende bestemmelse i ligningslovens § 9 C, stk. 4 kunne skatteydere fratrække befordringsudgifter mellem hjem og arbejdsplads efter en særligt takst fastsat af Ligningsrådet, hvis en række betingelser er opfyldt, herunder at der er anvendt egen bil. Reglen er under visse betingelser fortsat gældende til og med 1997.

Ligningsmyndighederne har i nogle situationer administreret reglen således, at der udelukkende har været lagt vægt på registreringsattestens udvisende ved vurdering af, hvem der er ejer af en given bil.

De stedlige skattemyndigheder havde i en konkret sag nægtet skatteyderen fradrag efter den tidligere gældende bestemmelse i ligningslovens § 9 C, stk. 4, alene med den begrundelse, at skatteyderens far ifølge registreringsattesten var ejer af den anvendte bil, hvorfor skatteyderen ikke kunne anses for at have anvendt egen bil.

Landsskatteretten, der stadfæstede afgørelsen, bemærkede, at registreringsattestens oplysninger har til fomål, at tjene som bevis for bl.a. ejerforholdet. Landsskatteretten måtte derfor lægge vægt på det formelle ejerforhold som udtrykt ved registreringsattestens udvisende, således at skatteyderen ikke i skattemæssig forstand kunne anses som ejer af bilen.

Sagen blev indbragt for domstolene.

2. Skatteministeriet har indgået forlig i retssagn, således at fradrag blev accepteret.

Skatteministeriet fandt, at den omstændighed, at bilen var registreret i Centralregistret for Motorkøretøjer i farens navn, ikke var tilstrækkeligt grundlag for at gennemføre sagen, fordi det på anden måde fandtes bevist, at skatteyderen var ejer af bilen.

Under retssagen blev der fremlagt kontoudskrifter, der sandsynliggjorde, at skatteyderen havde afholdt alle udgifter i forbindelse med bilen. Der var tale om vægtafgift, benzin, reparationer og vedligeholdelse samt forsikring. Der blev også fremlagt en kvittering fra sælgeren af bilen til skatteyderen, samt dokumentation for, hvorledes finansieringen af købet fandt sted. Der blev videre oplyst, at skatteyderens forældre havde to biler ud over skatteyderens, som også var registreret i deres navn. Det blev endelig oplyst, at forsikringsselskabet anså bilen for ejet af skatteyderen.

3. Skattemyndighederne anmodes om i tilsvarende situationer, hvor fradrag er nægtet alene med henvisning ttil registreringsattestens udvisende, at foretage genoptagelse, hvis der ansøges herom, eller forholdet i øvrigt er skattemyndighederne bekendt. Tilsvarende gælder, hvor skatteyderen har afstået fra at tage fradrag på grund af kendskabet til myndighedernes holdning til spørgsmålet. Registreringsattestens udvisende udgør fortsat et vægtigt indicium for ejerskabet, men kan skatteyderen på anden måde sandsynliggøre, at være ejer af bilen, må fradrag indrømmes. Skattemyndighederne må foretage en konkret afvejning af de forskellige bevisligheder i hvert enkelt tilfælde, og en nægtelse af fradrag, skal begrundes med mere end en henvisning til registreringsattestens udvisende.

4. Ansøgningen om genoptagelse af skatteansættelserne kan ske vedrørende indkomstårene 1993, 1994 og 1995.

5. I andre situationer, hvor registreringsattestens udvisende har været tillagt betydning for begrebet egen bil, og derfor har været afgørende for befordringsfradrag eller udbetaling af skattefri godtgørelse, ligningslovens § 9 B og statsskattelovens § 5 d, finder dette cirkulære tilsvarende anvendelse.

6. Ansøgning om gnoptagelse af skatteansættelserne skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1997, på hvilket tidpunkt cirkulæret bortfalder.

Frantz Howitz

/Finn Thrysøe

Versioner

  1. 1996-08-07, til 2026-06-23