Cirkulærebeskrivelse om turistbus med skikasse (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1996/171@1997-10-01/da
Indhold
Efter aftale med Trafikministeriet tillader Færdelsstyrelsen hermed kørsel med turistbus med skikasse, uanset at bussens samlede længde derved overstiger 12,00 meter, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
1. Skikassen må højst rage 90 cm ud fra selve bussens karosseri, og
2. skikassen skal være så meget smallere end karosseriet, at kassen ved den skarpest mulige svingning ikke beskriver en større bue end karosseriets bageste hjørne.
Reglerne finder tillige anvendelse for udenlandske busser.
Montering af skikasse på en dansk registreret turistbus medfører synspligt, idet køretøjets egenvægt forøges med mere end 50 kg, når den monteres med skikasse (registreringsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 4). Bussen skal synes og godkendes i flere udførelser samt anmeldes til registrering. I forbindelse med synet vil Statens Bilinspektion bl.a. sikre, at køretøjet opfylder Detailforskrifter for Køretøjers krav til fri passage gennem nødudgange.
Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 9. januar 1989 om kørsel med skikasser på turistbusser ophæves hermed.
Underskrift 1
Færdelsstyrelsen, den 4. november 1996 Christian Duus