Cirkulære om ændring af cirkulære om ægteskabs opløsning (Til samtlige statsamter)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1996/204@1997-09-25/da
Indhold
Stk. 1. § 1 I Justitsministeriets cirkulære nr. 135 af 25. september 1989 om ægteskabs opløsning foretages følgende ændringer: 1. § 4, stk. 7, affattes således:
Stk. 2. » Stk. 7. Såfremt der ikke tidligere er truffet aftale eller afgørelse om forældremyndigheden, skal ægtefællerne vejledes om adgangen til at aftale, at de fortsat skal have fælles forældremyndighed, jf. § 7, stk. 2, i lov om forældremyndighed og samvær. De skal endvidere vejledes om §§ 6, 9, 10, 11 og 13 i lov om forældremyndighed og samvær og om mulighederne for senere ændring af vilkår, jf. ægteskabslovens §§ 52, 53 og 58.«. 2. I § 4, stk. 8, nr. 2, ændres »samværsret med børn,» til: »samvær med børn, anden kontakt end samvær samt retten til orientering om barnet,». 3. § 6 affattes således:
» § 6. Er en ægtefælle umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, skal værgen tilsiges til vilkårsforhandlingen for at tage stilling til eventuelle vilkår omfattet af værgemålet.
Stk. 2. Tilsigelse kan undlades, hvis værgen i fornødent omfang skriftligt har tiltrådt separation eller skilsmisse samt vilkårene herfor.«.
4. § 18 affattes således:
» § 18. Meddelelse om udfærdigelse af skilsmissebevilling sendes til folkeregistret i den eller de kommuner, hvor ægtefællerne er eller senest har været tilmeldt folkeregistret. Har ingen af ægtefællerne været tilmeldt folkeregistret, sendes ingen meddelelse.«.
5. I overskriften til kapitel 4 udgår »og om samværsret«.
6. I § 20, stk. 1, udgår »og om omfanget og udøvelsen af samværsret med børn«.
Stk. 1. § 2 Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 1997.
Underskrift 1
Justitsministeriet, den 13. december 1996 Bjørn Westh / Jonna Waage