Regulering af satserne for flygtninges egenbetaling ved ophold i Dansk flygtningehjælps midlertidige indkvarteringer i medfør af Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 885 af 21. november 1995 om betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1996/240@1997-09-25/da
Indhold
Til samtlige kommunalbestyrelser og Dansk flygtningehjælp
Af § 2 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 885 af 21. november 1995 om betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder fremgår det, at satserne for flygtninges og andres egenbetaling ved ophold i Dansk Flygtningehjælps midlertidige indkvarteringer reguleres en gang årligt med to procent tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår. Finansministeriet har oplyst, at tilpasningsprocenten for 1997 udgør 1,3%.
De regulerede satser for egenbetalingen for flygtninger og andre, der har ophold i Dansk Flygtningehjælps midlertidige indkvarteringer, udgør herefter med virkning fra den 1. januar 1997:
1) Enlige med eller uden børn ................. 1.331 kr.
2) Par uden børn .............................. 2.439 kr.
3) Par med et, to eller tre børn .............. 2.661 kr.
4) Par med fire eller flere børn .............. 2.883 kr.
Med venlig hilsen
Lone B. Christensen