Værdiansættelse for 1997 af visse personalegoder
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1996/244@1997-09-25/da
Indhold
Værdiansættelse for 1997 af visse personalegoder.
Personalegoder, der er skattepligtige i henhold til ligningslovens § 16, værdiansæt tes skattemæssigt til markedsværdien.
For køb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, gælder dog, at der alene skal ske beskatning, i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance.
Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-, kantine- og kunstordninger samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, beskattes ikke.
Betaler den ansatte vederlag til arbejdsgiveren mv. for benyttelse af et personale gode, reduceres værdiansættelsen med beløbet.
Værdiansættelsen for fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd fremgår af ligningslovens § 16.
Arbejdsgivere og lignende, der efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, skal indberette om personalegoder, henvises til skatteministeriet bekendtgørelse nr. 1175 af 22. december 1994 samt ændringsbekendtgørelse hertil af 13. december 1996 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven.
Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 13 godkendt følgende anvisninger vedrørende personalegoder:
a. Normalværdi af kost og logi.
For medhjælpere ved landbrug mv., hushjælp og sygehuspersonale med fri bolig og kost på ansættelsesstedet ansættes værdien til 23.600 kr. for hele året ( 1.967 kr. pr. måned).
For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale, som har bolig uden for sygehuset, medhjælpere ved landbrug og hushjælp, der alene modtager fri kost, samt dermed ligestillede, ansættes værdien af fuld kost til 50 kr. pr. dag. For delvis fri kost, normalt 2 måltider, ansættes værdien til 40 kr. pr. dag. For 1 måltid ansættes værdien til 25 kr. pr. dag.
For sømænd, der får fri kost ombord ansættes værdien til 50 kr. pr. dag.
For personale ved militæret, der modtager frit kvarter, bortset fra de i ligningslo vens § 7, litra s, nævnte, ansættes værdien heraf til 325 kr. pr. måned.
Såfremt der i stedet for fri kost og logi er udbetalt en kontant ydelse, skal den kontante ydelse medregnes til den personlige indkomst.
b. Fri telefon.
Værdien af fri telefon udgør for 1997 3.000 kr. (250 kr. pr. måned) , hvis arbejdsgiveren mv. har betalt telefonregningen for hele året, og ellers med en forholdsmæssig værdi, dog højst med arbejdsgiverens faktiske udgift. Der skal ikke ske yderligere beskatning, såfremt en lønmodtager udover telefon til rådighed i hjemmet får stillet flere telefoner til rådighed, fx. biltelefon eller telefon i et sommerhus.
Hvis den ansatte selv bærer en del af udgiften, fx. ved at betale et månedligt beløb til arbejdsgiveren, fragår egenbetalingen i det beløb, der skal beskattes.
Den ansatte skal beskattes uanset, om den ansatte selv har en telefon, men værdien af den telefon, der er betalt af arbejdsgiveren, kan reduceres med størrelsen af de faktiske udgifter, som den ansatte afholder vedrørende den private telefon. En sådan reduktion skal den ansatte foretage på selvangivelsen.
c. Fri helårsbolig.
Ansatte, der har hel eller delvis fri bolig helårsbolig til rådighed, beskattes, såfremt der betales en leje, der ligger under den faktiske markedsleje eller under den skematiske markedsleje, der er fastsat af Ligningsrådet. Satserne fremgår af bilag 1 og 2.
Den ansatte skal beskattes af forskellen mellem det faktisk betalte og den fastsatte værdi.
For ansatte, til hvis helårsbolig, der er knyttet bopæls- og fraflytningspligt eller kun fraflytningspligt, gives et nedslag i værdien efter Ligningsrådets satser eller markedslejen.
Bopæls- og fraflytningspligt
Hvis der til en helårsbolig, som en ansat har fået stillet til rådighed, er knyttet bopæls- og fraflytningspligt, gives der ved beregningen af den skattemæssige værdi af boligen et nedslag på 30 pct. i værdien efter Ligningsrådets satser/markedslejen.
Det skattepligtige beløb efter nedslaget kan højst udgøre et maksimumsbeløb svarende til 15 pct. af den ansattes faste pengeløn (den sædvanlige løn i form af penge før beregning af arbejdsmarkedsbidrag og skat samt eventuelt eget pensionsbidrag).
Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af 160.000 kr.
Fraflytningspligt
Ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af en helårsbolig, som den ansatte ikke har pligt til at bebo, men alene pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, gives et nedslag i på 10 pct. i værdien efter Ligningsrådets satser/markedslejen.
Er lejeren en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fastsættes værdien med udgangspunkt i markedslejen.
Hvis arbejdsgiveren mv. udover den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx. el, varme mv., skal betalingen herfor beskattes.
d. Personalelån.
Ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente end mindsterenten jf. kursgevinstlovens § 7, skal beskattes af den herved opnåede fordel. Reglerne er nærmere beskrevet i SD-cirkulære 1989-27, hvortil der henvises.
e. Særlige køretøjer - beskatning af privat kørsel.
Ansattes private kørsel i biler, der efter deres art og fremtræden ikke er anvendeli ge som alternativ til en privat bil, beskattes ikke efter de almindelige regler om firmabil til rådighed for privat kørsel, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 (procentregler ne). Det drejer sig om fx. lastvogne, kranvogne, værkstedsvogne og andre specialkøretøjer.
Hvis den ansatte anvender bilen i eget erhvervsmæssigt øjemed, eller den private anvendelse ikke sker i tilknytning til den erhvervsmæssige anvendelse af bilen, skal anvendelse af arbejdsgiverens bil beskattes med et beløb, der svarer til det, det vil koste den pågældende at leje en bil med tilsvarende anvendelsesmuligheder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.
Ansattes private kørsel i de nævnte særlig køretøjer, der sker i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel, og som overstiger 1.000 km. om året, beskattes med Lig ningsrådets kilometertakst for godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel. For 1997 er satsen 2,33 kr. pr. km.
Ikrafttræden mv.
Cirkulæret afløser TS-cirkulære 1995-23 med virkning fra indkomståret 1997.
Frantz Howitz
Finn Thrysøe