Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1996/61@1996-04-13/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

(Til biskopperne, provsterne, valgbestyrelserne og folkeregistrene)

I henhold til § 1, stk. 2, i lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 30 af 24. januar 1996, skal der afholdes ordinært valg til menighedsråd tirsdag den 12. november 1996.

I valgcirkulæret af 1. april 1996 har Kirkeministeriet fastsat nærmere regler om udarbejdelse af kirkelige valglister og valgkort. I medfør af §§ 18 og 24 i lov om valg til menighedsråd fastsættes herved følgende bestemmelser om forberedelse, foretagelse, opgørelse m.v. af valget.

I. Forberedelse af valget

Valgbestyrelse

Valget forberedes og ledes i hver valgkreds af en valgbestyrelse, der består af 3 medlemmer valgt efter forholdstal af og blandt menighedsrådets medlemmer, jf. § 6 i lov om valg til menighedsråd. Valgbestyrelsen bistås af de øvrige menighedsrådsmedlemmer og om fornødent af lønnet medhjælp.

Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsen skal på begæring af valgbestyrelsen bistå denne i forbindelse med valget, jf. § 34 i lov om valg til menighedsråd.

Sted

Valget afholdes i et passende lokale i menighedsrådskredsen efter menighedsrådets bestemmelse. Et passende lokale kan fx være et menighedslokale, en sognegård eller et skolelokale, se afsnit III.

Bekendtgørelse

Valgbestyrelsen skal foranledige, at reglerne for opstilling og indgivelse af kandidatliste bekendtgøres ved alle regelmæssige gudstjenester i menighedsrådskredsen de to første søndage i september, dvs. den 1. og 8. september 1996, samt i de stedlige dagblade eller lokalaviser i første halvdel af september måned. Afstemningstiden skal i alle menighedsrådskredse være fra kl. 9.00 til kl. 20.00.

Orienteringsmøde

Menighedsrådet skal senest den 17. september 1996 afholde et offentligt orienteringsmøde, hvor der redegøres for menighedsrådets arbejde i den forløbne periode og for kommende opgaver. Samtidig gennemgås reglerne for opstilling af kandidater, jf. § 5a i lov om valg til menighedsråd.

Kandidatlister kan udarbejdes på mødet, men i så fald skal der gøres opmærksom på, at andre kandidatlister kan udarbejdes uafhængigt af orienteringsmødet.

II. Kandidatlister

Indkaldelse af kandidatlister

Valgbestyrelsen indkalder kandidatlister ved bekendtgørelse ved alle regelmæssige gudstjenester i menighedsrådskredsen de to første søndage i september, dvs. den 1. og 8. september 1996, og i de stedlige dagblade og lokalaviser.

Valgbestyrelsen udpeger to personer, der er bemyndiget til at modtage kandidatlisterne. Mindst en af de udpegede personer skal have bopæl i menighedsrådskredsen.

Indhold og indlevering

Ved indkaldelsen af kandidatlister må der gøres opmærksom på følgende:

1. at kandidatlisterne tidligst kan indleveres kl. 19.00 syv uger før valget, dvs. tidligst den 24. september 1996 kl. 19.00, og senest skal være indleveret kl. 19.00 seks uger før valget, dvs. senest den 1. oktober 1996 kl. 19.00.

2. at kandidatlisterne skal indeholde oplysning om kandidaternes og stillernes navn, bopæl og personnummer.

3. at en kandidatliste kan indeholde færre navne end det antal medlemmer, der skal vælges (fx er en enkelt kandidat tilstrækkeligt).

4. at en kandidatliste højst må indeholde navne på indtil 6 kandidater flere end det antal medlemmer, der skal vælges til menighedsrådet (dette antal må angives i den i afsnit I nævnte bekendtgørelse).

5. at hver kandidatliste skal være underskrevet af mindst 5 og højst 15 af menighedsrådskredsens vælgere som stillere.

6. at anmeldelsen af kandidatlisten skal indeholde oplysning om, hvilken stiller valgbestyrelsen kan rette henvendelse til vedrørende listen.

7. at den, der indleverer kandidatlisten, har ret til på en medbragt genpart af listen at få kvittering af den modtagelsesberettigede person for indleveringen med angivelse af tidspunktet.

Sideordnet/prioriteret

Ved indlevering af kandidatlisten skal det være angivet, om kandidaterne er opstillet sideordnet eller i prioriteret rækkefølge.

Når kandidaterne er sideordnet opstillet, skal det endvidere fremgå, om kandidaterne ønskes opført i en bestemt rækkefølge eller alfabetisk på stemmesedlen.

Bestemmelse om medlemskab m.v. ved bortfald af afstemning

Er kandidaterne sideordnet opstillet, og indeholder listen navne på flere kandidater end det antal medlemmer, der i alt skal vælges til menighedsrådet, skal der af stillerne træffes bestemmelse om, hvilke af listens kandidater, der skal være medlemmer af menighedsrådet, og hvilke der skal være stedfortrædere, hvis afstemningen aflyses som følge af, at der kun er indleveret denne ene kandidatliste til valget. Endvidere skal det anføres, hvem der skal betragtes som først valgt.

Er kandidaterne opstillet i prioriteret rækkefølge, er denne rækkefølge afgørende for, hvilke kandidater der betragtes som medlemmer af rådet og hvilke som stedfortrædere, samt hvem der er først valgt.

Formular

Kirkeministeriet har udarbejdet en formular til anmeldelse af kandidatlister. Formularen med bilag forhandles af Barfod & I. Chr. Petersens A/S, Postboks 1332, Fabriksparken 56, 2600 Glostrup, Fax nr. 4345 1871, (tlf. 43451516) og af Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, Forlaget, Vesterport 3, 1, 8000 Århus C, Fax 86198040, (tlf. 86191777).

Valgbestyrelsen kan ikke afvise en rettidigt indleveret kandidatliste, der er skrevet uden anvendelse af formularen, hvis listen opfylder de ovenfor anførte betingelser.

Stillere

Ingen kan være stiller for mere end een kandidatliste eller for en liste, hvorpå den pågældende selv er opført som kandidat. En stiller for en liste kan derimod godt være kandidat på en anden liste.

Kandidater

Ingen kan opstilles som kandidat på mere end een liste. En kandidat på en liste kan være stiller for en anden liste.

Intet navn må anføres på en kandidatliste uden vedkommendes samtykke, der skal foreligge skriftligt for valgbestyrelsen.

Fælles menighedsråd

Er der truffet bestemmelse om, at to eller flere sogne eller kirkedistrikter skal have fælles menighedsråd, skal valgbestyrelsen bekendtgøre, at der skal indgives særskilt kandidatliste for hvert af de pågældende sogne eller kirkedistrikter, da valget skal foretages selvstændigt og med særlige kandidatlister for hvert af sognene eller distrikterne under ledelse af den fælles valgbestyrelse, uanset at det drejer sig om et fællesmenighedsråd.

Prøvelse

Valgbestyrelsen skal ved en kandidatlistes indlevering undersøge, om denne er i overensstemmelse med de anførte regler.

Folkeregistret

Kandidatlisterne kan indsendes til vedkommende folkeregister til prøvelse af, om de opførte kandidater og stillere opfylder betingelserne for at deltage i menighedsrådsvalg. Er der opført en sognebåndsløser på en kandidatliste, må der rettes henvendelse til folkeregistret i den pågældendes bopælskommune.

Straf

Valgbestyrelsen kan ikke slette en kandidat af kandidatlisten, selv om den pågældende er straffet. Det er derimod det nyvalgte menighedsråd, der på sit konstituerende møde skal afgøre, om en kandidat på grund af straf har mistet sin valgbarhed. Menighedsrådets afgørelse om, at et medlem ikke er valgbar på grund af straf, kan indbringes for biskoppen. Biskoppens afgørelse kan indbringes for Kirkeministeren.

Mangler

Valgbestyrelsen skal senest 5 uger før valgdagen, dvs. senest den 8. oktober 1996, give stillerne meddelelse om eventuelle mangler. Samtidig skal det oplyses, at mangler kan afhjælpes indtil kl. 19.00 fire uger før valgdagen, dvs. senest den 15. oktober 1996 kl. 19.00.

Ændring eller tilbagetagelse

Ændring eller tilbagetagelse af en indleveret kandidatliste jf. afsnit II i cirkulæret, pkt. 1, kan ske, såfremt samtlige kandidater og stillere for listen skriftligt giver valgbestyrelsen meddelelse herom, inden listen bekendtgøres, jf. § 15 i lov om valg til menighedsråd.

Listenummerering

Den først indgivne liste betegnes som nr. 1, den anden som nr. 2 osv.

Indgives flere lister samtidig, sker nummereringen ved lodtrækning under overværelse af et vidne fra hver af listerne.

Listebetegnelse

Stillerne for en kandidatliste kan over for valgbestyrelsen anmelde en listebetegnelse, som kandidatlisten skal betegnes med på stemmesedlerne. Anmeldelsen af en sådan listebetegnelse skal ske skriftligt samtidig med kandidatlistens indlevering og skal være tiltrådt ved underskrift af samtlige stillere og kandidater.

Kandidatlister må ikke være betegnet på anden måde end med det nummer, listen har fået tildelt, og med den anmeldte listebetegnelse.

Samtlige godkendte lister indføres i menighedsrådets beslutningsprotokol.

Valg af samme listebetegnelse

Såfremt flere kandidatlister indgives med samme listebetegnelse, tilkommer listebetegnelsen den liste, der er indgivet først. Er listerne indgivet samtidig, foretages der lodtrækning om listebetegnelsen. Stillerne for den liste, der ved lodtrækningen ikke opnår den anmeldte listebetegnelse, har adgang til sammen med de kandidater, der er opført på listen, at anmelde en ny listebetegnelse senest den 15. oktober 1996 kl. 19.00.

Listeforbund

Kandidatlister kan anmeldes at ville støtte hinanden (listeforbund). Anmeldelse herom skal ske skriftligt senest kl. 19 fire uger før valget, dvs. senest den 15. oktober 1996 kl. 19.00, og skal være tiltrådt ved underskrift af samtlige kandidater på de lister, der indgår i listeforbundet. Anmeldelsen skal endvidere være tiltrådt ved underskrift af samtlige stillere, som har underskrevet de pågældende kandidatlister.

Fuldmagt

Stillere og kandidater kan dog give skriftlig fuldmagt til en eller flere stillere til at anmelde listeforbund. Fuldmagten vedlægges anmeldelsen.

Bekendtgørelse

Kandidatlisterne samt oplysning om anmeldte listeforbund skal bekendtgøres senest 3 uger før valget, dvs. senest den 22. oktober

1996.

Valgbestyrelsen træffer bestemmelse om, hvorledes bekendtgørelsen skal ske, fx ved opslag eller bekendtgørelse i kirkebladet. Bekendtgørelsen bør så vidt muligt også ske i de stedlige dagblade eller lokalaviser.

Bortfald af afstemning

Er der ved udløbet af fristen for afhjælpning af mangler kun indleveret een gyldig liste, skal det på den af valgbestyrelsen bestemte måde bekendtgøres, at afstemningen bortfalder.

Valgbestyrelsen underretter listens kandidater om valget.

Valgbestyrelsen opfordrer i så fald stillerne til snarest muligt og senest 2 uger efter valgdagen( 26. november 1996) at indlevere en særlig stedfortræderliste. På denne liste kan anføres en eller flere stedfortrædere for hver kandidat i en bestemt angiven rækkefølge, ligesom samme person kan være stedfortræder for flere kandidater, således at der er et tilstrækkeligt antal stedfortrædere til at sikre et fuldtalligt menighedsråd i hele funktionsperioden.

III. Stemmesedler - valglokale

Stemmesedler

Er der indkommet flere gyldige kandidatlister, tilvejebringer valgbestyrelsen de nødvendige stemmesedler.

Stemmesedlen skal i tydeligt tryk indeholde betegnelserne »kandidatliste nr. 1« og eventuel listebetegnelse, kandidatliste 2' og eventuel listebetegnelse osv. efter det antal lister, der er godkendt. Betegnelsen for hver af listerne skal stå i linie for sig. Adskilt fra listebetegnelsen ved en streg anføres - under hinanden i mindre tryk og indbyrdes adskilte ved en streg - navnet på listens kandidater i den rækkefølge, stillerne har bestemt.

Prioriteret rækkefølge

Hvis kandidaterne er opstillet i prioriteret rækkefølge, skal der umiddelbart til venstre for navnene (helt til venstre ved stemmesedlens kant) anføres det nummer (arabertal), som kandidaten er opført med på kandidatlisten, efterfulgt af et punktum.

Sideordnet opstilling

Hvis kandidaterne er sideordnet opstillet, må der derimod ikke anføres numre ud for kandidaterne.

Forveksling - Kaldenavn

Hvis der efter valgbestyrelsens skøn kan ske forveksling af kandidaternes navne, skal der på stemmesedlen foruden navn trykkes en kortfattet betegnelse som fx stilling eller bopæl for de kandidater, hvis navne kan forveksles. Såfremt en kandidat er kendt under et kaldenavn, kan dette anføres på stemmesedlen i en parantes efter vedkommendes borgerlige navn.

Udformning - i øvrigt

Hver kandidatliste skal være adskilt fra de øvrige lister ved en tyk streg. Det er tilladt øverst på stemmesedlen at anføre årstallet for valget og i stemmesedlens øverste højre hjørne i småt tryk at anføre en betegnelse for menighedsrådskredsen.

Stemmesedlerne skal ved knæk være til at sammenfolde, således at ingen ved sedlernes aflevering kan se, hvorledes der er stemt.

Stemmekasser - stemmerum

Valgbestyrelsen skal sørge for, at der i valglokalet findes det nødvendige antal stemmekasser, i hvilke stemmesedlerne skal nedlægges. Stemmekasserne skal være til at aflåse eller forsegle og således indrettet, at ingen stemmeseddel kan udtages, uden at kasserne åbnes.

I valglokalet skal der være opstillet afsondrede stemmerum med der fornødne udstyr til stemmeafgivning (skriveplade, blyant eller andet egnet skriveredskab).

Stemmekasser og stemmerum samt eventuelt andet materiel vil kunne lånes hos kommunalbestyrelsen.

IV. Afstemning

Valghandlingens åbning

Valghandlingen åbnes af valgbestyrelsens formand, der oplæser de godkendte kandidatlister og navnene på stillerne og meddeler nummer og listebetegnelse for hver liste, samt mellem hvilke lister, der eventuelt er indgået listeforbund. Trykte eller tydeligt skrevne kandidatlister med angivelse af stillernes navne og af eventuelle listeforbund samt - foroven på listen - tydelig angivelse af nummer og listebetegnelse ophænges på passende steder og i passende antal i eller uden for valglokalet. Uddeling af valgpropagnda og ophængning af valgplakater må ikke finde sted på valgstedet (afstemningsolkalet, gange, trapper, gårdsplads m.v.).

Valgbestyrelsens formand fordeler derefter valglisterne, stemmesedlerne og stemmekasserne mellem valgbestyrelsens medlemmer og medhjælpere.

Inden den første stemmeseddel nedlægges i en stemmekasse, åbner stemmemodtageren kassen og viser de tilstedeværende, at den er tom, hvorpå den straks i de tilstedeværendes påsyn lukkes og aflåses. Nøglen afleveres til valgbestyrelsens formand.

Valglisten

De, der er optaget på valglisten, men ikke længere har bopæl i menighedsrådskredsen eller ikke længere er medlemmer af folkekirken, har ikke ret til at afgive stemme.

Valgkort

Besiddelse af et valgkort er ikke nogen betingelse for at afgive stemme, hvis vælgeren på anden måde kan godtgøre sin identitet og valgret.

Stemmeafgivning

Stemmeafgivning ordnes således: Et af valgbestyrelsens medlemmer eller en af medhjælperne modtager valgkort, konstaterer vælgerens identitet og afkrydser valglisten, hvorefter en anden udleverer stemmesedlen. En tredje medhjælper har stemmekassen. Stemmesedlen må ikke være sammenfoldet ved udleveringen.

Vælgerne betjenes i den rækkefølge, hvori de møder.

Efter at have modtaget stemmesedlen skal vælgeren straks gå ind i stemmerummet, hvor ingen anden må være til stede. Stemmeafgivningen sker ved at mærke stemmesedlen med et kryds enten ud for listebetegnelsen eller ud for navnet på den kandidat, som ønskes valgt. Når stemmesedlen er afkrydset, sammenfolder vælgeren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvorledes der er stemt, og nedlægger den i stemmekassen.

Forkert afmærkning på stemmesedlen

Er en vælger uforvarende kommet til at afmærke sin stemmeseddel forkert eller makulere den, skal der være adgang til - mod aflevering af den makulerede stemmeseddel, der tages i forvaring af valgbestyrelsen - at få udleveret en ny stemmeseddel.

Blinde/svagsynede og bevægelseshæmmede

Når der af blinde eller svagsynede vælgere fremsættes ønske om bistand til afstemningen, skal bistand ydes enten af en af vælgeren udpeget person eller af to af valgbestyrelsen udpegede vælgere. Vælgere, der på grund af manglende førlighed ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet, vil kunne afgive stemme umiddelbart uden for lokalet under overværelse af 2 personer, der medvirker ved valget.

De, der yder bistand, må ikke røbe, hvorledes vælgeren har stemt.

Afstemningens tidsrum

I samtlige menighedskredse begynder afstemningen kl. 9.00 og fortsætter til kl. 20.00.

Afslutning

Afstemningen slutter, når der kl. 20.00 ikke melder sig vælgere for at afgive stemme, uanset at der gives opfodring hertil.

Når stemmeafgivning er ophørt, underskriver hver valglistefører sin valgliste.

De ikke udleverede stemmesedler og eventuelle ved ombytning tilbageleverede stemmesedler, valglisterne, de modtagne valgkort og stemmekasserne tages i forvaring af formanden, og stemmeoptællingen kan begynde.

Ved flere afstemningssteder skal alt stemmemateriale samles på eet afstemningssted, før optælling kan begynde.

V. Stemmeafgivning ved indsendelse af stemmeseddel.

Stemmeberettigede

Berettigede til at stemme pr. brev er vælgere, de er forhindret i at møde frem på afstemningsstedet i det tidsrum, hvor afstemningen finder sted.

Folkeregistret

Vælgere, der opholder sig her i landet, kan afgive stemme på et hvilket som helst folkeregister, herunder også på Færøerne og i Grønland.

Institutioner

Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner, kan brevstemme i institutionen:

1. Sygehuse

2. Plejehjem, herunder særlige plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i bistandsloven.

3. Daghjem og dagcentre, institutioner for voksne personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, der drives efter reglerne i bistandsloven, døgninstitutioner for voksne, der drives efter nævnte lovs forsøgsbestemmelser, samt ældreboliger der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Kommunalbestyrelsen kan dog efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning på de i nr. 3 nævnte daghjem og dagcentre. Endvidere kan kommunalbestyrelsen efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at brevstemmeafgivning på de i nr. 3 øvrige nævnte institutioner i stedet skal ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet.

Afstemningen foranstaltes af det stedlige folkeregister efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.

Der henvises i øvrigt til brevstemmecirkulæret.

Kriminalforsorgens anstalter

Vælgere, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse, kan afgive stemme på institutionen.

Afsides beliggende øer

Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan afgive stemme hos en valgberettiget person, som menighedsrådet udpeger.

Danske skib og havanlæg

Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og personer ansat på danske havanlæg kan stemme på vedkommende skib eller havanlæg.

Afstemning i hjemmet

Vælgere, der opholder sig her i landet, og som på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen, kan afgive stemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de institutioner eller boliger, der er nævnt ovenfor i afsnittet institutioner, pkt. 1 - 3.

Tidsrum

Stemmeafgivning pr. brev kan finde sted de sidste 3 uger før valget, dog senest 3. sidste heverdag før valgdagen dvs. i tidsrummet fra tirsdag den 22. oktober 1996 til og med fredag den 8.november 1996.

Stemmemateriale

Det nødvendige stemmemateriale - stemmeseddel med tilhørende konvolut, følgebrev og yderkuvert - tilvejebringes ved Kirkeministeriets foranstaltning.

Der henvises i øvrigt til brevstemmecirkulæret, idet bemærkes, at begæringsblanket til afstemning i hjemmet skal rekvireres fra vedkommende folkeregister.

Menighedsrådets modtagelse af brevstemmer

Menighedsrådet nummererer de modtagne yderkuverter og opfører afsenderens navn og bopæl samt tidspunktet for modtagelsen på en særlig fortegnelse. Kuverterne sendes uåbnede til valgbestyrelsen i hænde inden afstemningens begyndelse.

Åbning af brevstemmer

Valgbestyrelsen (valgstyrerne) åbner de modtagne kuverter, inden afstemningen begynder, og undersøger i hvert enkelt tilfælde, om afsenderen er opført på valglisten. I bekræftende fald afkrydses vælgerens navn på valglisten.

Rettidig modtagne brevstemmer der skal lades ude af betragtning

Viser det sig, at den pågældende ikke er stemmeberettiget, eller oplyses det, at vedkommende inden valgdagen er afgået ved døden, lægges den uåbnede konvolut tillige med følgebrevet på ny ind i yderkuverten og kommer ikke i betragtning. Det samme gælder, når der efter beskaffenheden af yderkuverten, følgebrevet eller konvolutten er grund til at antage, at de ikke hører til det ved Kirkeministeriets foranstaltning tilvejebragte materiale, eller at der ved brevstemmens udfyldning, attestation, underskrift eller indsendelse ikke er forholdt som foreskrevet.

Opbevaring af brevstemmerne

De konvolutter, som herefter kommer i betragtning, opbevares sammen med det tilhørende følgebrev og yderkuvert, indtil afstemningen er afsluttet. Konvolutterne nedlægges derefter i en stemmekasse og blandes med de øvrige stemmesedler og åbnes først ved optællingen.

Vælgere der har brevstemt, kan ikke stemme på valgdagen

En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen.

For sent modtagne brevstemmer

Brevstemmer, der modtages af valgbestyrelsen (valgstyrerne) efter afstemningens begyndelse, henlægges uåbnede og kommer ikke i betragtning.

Søfolk

Søfolk, der sejler i udenrigsfart, har ret til at benytte de til brug ved kommunale valg af Indenrigsministeriet tilvejebragte stemmesedler, konvolutter og følgebreve m.v., når det ved påtegning på følgebrevet og omslaget anføres, at stemmeafgivningen vedrører valg til menighedsråd.

VI. Stemmeoptællingen

Optællingsmåde

Optællingen foretages af valgbestyrelsen og er offentlig i det omfang, pladshensyn gør det muligt.

Optællingen sker på følgende måde:

Stemmesedlerne udtages af stemmekasserne, blandes og fordeles mellem optællerne, der ordner dem således, at stemmesedler afgivet for samme kandidatliste samles i bunker for sig.

Derefter optælles, hvor mange stemmer der er afgivet på hver af kandidatlisterne.

En stemmeseddel er afgivet for den liste, inden for hvis felt vælgeren har sat kryds. Ved et kryds forstås et tegn svarende til bogstavet X eller til tegnet for plus (+). Tegn, der må anses for at være afledt af et kryds, eller som må anses for at være resultatet af, af vælgeren ved gentagen afmærklning har villet tydeliggøre et kryds, bedømmes efter samme regler som kryds.

Flere kryds på samme stemmeseddel

En stemmeseddel anses for gyldig, selvom der på stemmesedlen er sat to eller flere kryds, når blot disse kryds er anbragt indenfor samme kandidatlistes felt.

Dette betyder,

At en stemmeseddel, der er afkrydset udfor to kandidatnavne på samme liste, anses for en gyldig listestemme.

Ugyldige stemmer

Hvor der er tvivl om en stemmeseddels gyldighed, medregnes stemmesedlen ikke i optællingen, men lægges foreløbig til side.

Valgbestyrelsen afgør derpå, om de tvivlsomme stemmesedler skal anses for ugyldige eller ej. En stemmeseddel er ugyldig,

1) når beskaffenheden af stemmesedlen giver grund til at antage, at stemmesedlen ikke er udleveret og afkrydset på valgstedet,

2) når det ikke med sikkerhed fremgår, på hvilken liste vælgeren har villet give sin stemme,

3) når der på stemmesedlen findes skrevet, tegnet eller på anden måde anbragt noget, fx forskellige skriftfarver, der kan give stemmesedlen et særpræg.

4) når stemmesedlen er blank, eller

5) når stemmesedlen er iturevet.

VII. Mandatfordelingen

Den endelige opgørelse af valget foretages af valgbestyrelsen enten samme dag, som stemmeoptællingen har fundet sted, eller senest dagen efter.

Antal kandidater pr. liste

Først bestemmes, hvor mange kandidater der skal vælges fra hver kandidatliste. Har listeforbund været anmeldt, sammenlægges stemmetallene for de kandidatlister, der har indgået listeforbund. Det for hver kandidatliste eller listeforbund afgivne stemmetal deles med 1, 2, 3, osv., indtil hvert stemmetal er delt med et tal så stort som det antal mandater, der i det højeste kan ventes at tilfalde vedkommende kandidatliste eller listeforbund. Den største af de således fremkomne kvotienter giver den liste eller det listeforbund, den er tilfaldet, ret til medlem nr. 1, den næststørste kvotient giver den liste eller det listeforbund, den er tilfaldet, ret til medlem nr. 2, og således fremdeles, indtil det antal medlemmer, der skal vælges, er fordelt mellem de forskellige kandidatlister og listeforbund. Er kvotienterne lige store, gør lodtrækning udslaget. Lodtrækningen foretages af valgbestyrelsens formand i de tilstedeværendes påsyn.

Fordeling af mandater ved listeforbund

Det antal mandater, der er tilfaldet et listeforbund, deles mellem de kandidatlister, forbundet består af, ved benyttelse af samme fremgangsmåde.

Eksempler

Til belysning af fremgangsmåden anføres følgende eksempler:

Eksempel 1:

Der deltager i alt 4 kandidatlister i valget. Der er ikke indgået listeforbund. Der skal vælges 9 kandidater.

Valgresultatet er følgende:

Liste 1: 255 stemmer

Liste 2: 172 stemmer

Liste 3: 100 stemmer

Liste 4: 180 stemmer

Mandatfordeling foretages således:

---------------------------------------------------- Liste 1 Liste 2 Liste 3 Liste 4 255 172 100 180 --------------------------------------------------------------------- Divisor 1 255 (1) 172 (3) 100 (5) 180 (2) --------------------------------------------------------------------- Divisor 2 127 1/2 (4) 86 (7) 50 90 (6) --------------------------------------------------------------------- Divisor 3 85 (8) 57 1/3 33 1/3 60 --------------------------------------------------------------------- Divisor 4 63 3/4 (9) --------------------------------------------------------------------- Divisor 5 51 ---------------------------------------------------------------------

Liste 1, 2, 3 og 4 får således valgt henholdsvis 4, 2, 1 og 2 kandidater.

Eksempel 2:

Der deltager i alt 4 kandidatlister i valget. Der er listeforbund mellem listerne 3 og 4. Der skal vælges 9 kandidater, og stemmeoptællingen udviser samme resultat som i eksempel 1.

Mandatfordelinge foretages således:

---------------------------------------------------- Liste 1 Liste 2 Liste 3+4 ---------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Divisor 1 255 (2) 172 (3) 280 (1) --------------------------------------------------------------------- Divisor 2 127 1/2 (5) 86 (7) 140 (4) --------------------------------------------------------------------- Divisor 3 85 (8) 57 1/3 93 1/3 (6) --------------------------------------------------------------------- Divisor 4 63 3/4 70 (9) --------------------------------------------------------------------- Divisor 5 51 56 ---------------------------------------------------------------------

Liste 1 får i dette tilfælde kun valgt 3 kandidater, liste 2 får stadig 2, mens listeforbundet mellem liste 3 og 4 opnår i alt 4 mandater, altså 1 mandat mere, end listerne kunne opnå tilsammen uden listeforbund. De sidstnævnte 4 mandater fordeles mellem listerne 3 og 4 på tilsvarende måde:

--------------------------------------------------- Liste 3 Liste 4 --------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Divisor 1 100 (2) 180 (1) --------------------------------------------------------------------- Divisor 2 50 90 (3) --------------------------------------------------------------------- Divisor 3 60 (4) --------------------------------------------------------------------- Divisor 4 45 ---------------------------------------------------------------------

Liste 3 får således valgt 1 kandidat og liste 4 får valgt 3 kandidater.

VIII. Udvælgelse af medlemmer og stedfortrædere

Optælling af stemmer

Når det på denne måde er opgjort, hvor mange medlemmer der skal vælges fra hver kandidatliste, bestemmes det hvilke af listens kandidater, der skal erklæres for valgte, og hvilke, der skal være stedfortrædere.

Først optælles hvor mange stemmer hver enkelt kandidat har fået (personlige stemmer), og hvor mange stemmer der i øvrigt er afgivet på listen (listestemmer).

Sideordnet opstilling

Er kandidaterne sideordnet opstillet, tilfalder listens mandater kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige stemmetal. Antallet af listestemmer har således kun betydning ved tildelingen af det antal mandater, der tilkommer listen. I tilfælde af stemmelighed foretaget valgbestyrelsen lodtrækning.

Eksempel:

På en kandidatliste med 10 kandidater er afgivet i alt 255 stemmer, der fordeler sig med 210 personlige stemmer og 45 listestemmer. Listen har fået 4 mandater.

Stillerne har bestemt, at kandidaterne er opstillet sideordnet, dvs. at kun de personlige stemmer medregnes ved kandidatudvælgelse.

--------------------------------------------------------------------- Kandidater Personlige stemmer Valgte med nr. Stedfortrædere med nr. --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- AA 21 nr. 2 --------------------------------------------------------------------- BB 22 (evt. nr. 4)* (evt. nr. 1)* --------------------------------------------------------------------- CC 6 (nr. 3-4)** --------------------------------------------------------------------- DD 36 nr. 3 --------------------------------------------------------------------- EE 1 nr. 6 --------------------------------------------------------------------- FF 6 (nr. 3-4)** --------------------------------------------------------------------- GG 39 nr. 2 --------------------------------------------------------------------- HH 54 nr. 1 --------------------------------------------------------------------- JJ 22 (evt. nr. 4)* (evt. nr. 1)* --------------------------------------------------------------------- KK 3 nr. 5 --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- 210 4 6 ---------------------------------------------------------------------

* Det afgøres ved lodtrækning mellem kandidaterne BB og JJ, hvem af dem der skal være medlem nr. 4 og hvem af dem stedfortræder nr. 1.

Det afgøres ved lodtrækning mellem kandidaterne CC og FF, hvem af dem der skal være stedfortræder nr. 3 og hvem af dem stedfortræder nr. 4.

Prioriteret opstilling

Er kandidaterne opstillet i prioriteret rækkefølge, udregnes for hver kandidatliste det fordelingstal, der skal lægges til grund ved kandidaternes udvælgelse af listen. Tallet udregnes ved at dividere antallet af samtlige for kandidatlisten afgivne stemmer (personlige stemmer og listestemmer tilsammen) med et tal, der er een større end det antal mandater, der er tilfaldet listen.

Det fremkomne tal forhøjes til det nærmeste hele tal - også hvis det allerede er et helt tal - og det herefter fremkomne tal er fordelingstallet for den pågældende kandidatliste.

Har en liste således i alt fået 447 stemmer og 5 mandater, divideres 5 + 1 op i 447, hvilket giver 74 1/2, der forhøjet til nærmest følgende hele tal giver fordelingstallet 75.

Særskilt for hver kandidatliste fordeles listestemmerne til listens kandidater på følgende måde: Til det antal personlige stemmer, som er opnået af den kandidat, der er opført som nr. 1 på kandidatlisten, uden at fordelingstallet er nået, lægges så mange listestemmer, at fordelingstallet nås. De listestemmer, der herefter bliver tilovers, lægges derpå til de personlige stemmer, som nr. 2 på kandidatlisten har opnået, indtil fordelingstallet nås, og på tilsvarende måde forholdes for de øvrige kandidaters vedkommende, indtil samtlige listestemmer er fordelt. Herefter erklæres de kandidater, der har opnået fordelingstallet ved personlige stemmer alene eller ved tillæg af listestemmer for valgte i den rækkefølge, hvori de er opført på listen. Opnås det ikke på denne måde at få valgt hele det antal kandidater, der skal vælges, erklæres i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen) så mange af listens øvrige kandidater for valgte, som endnu skal vælges for listen.

Eksempel:

På en kandidatliste med 10 kandidater er afgivet i alt 255 stemmer, der fordeler sig med 210 personlige stemmer og 45 listestemmer. Listen har fået 4 mandater, og listens fordelingstal er 255/4+1 = 51 forhøjet til 52.

De personlige stemmer samt fordelingen af listestemmerne er som anført nedenfor.

Stillerne har bestemt, at kandidaterne er opstillet i prioriteret rækkefølge:

--------------------------------------------------------------------- Kandidater personlige listestemmer stemmer valgte med stedfor- stemmer i alt nr. trædere med nr. --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- 1. AA 21 31 52 nr. 1 --------------------------------------------------------------------- 2. BB 22 14 36 nr. 4 --------------------------------------------------------------------- 3. CC 6 6 nr. 3 --------------------------------------------------------------------- 4. DD 36 36 nr. 1 --------------------------------------------------------------------- 5. EE 1 1 nr. 6 --------------------------------------------------------------------- 6. FF 6 6 nr. 4 --------------------------------------------------------------------- 7. GG 39 39 nr. 3 --------------------------------------------------------------------- 8. HH 54 54 nr. 2 --------------------------------------------------------------------- 9. JJ 22 22 nr. 2 --------------------------------------------------------------------- 10. KK 3 3 nr. 5 --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- 210 45 255 4 6 ---------------------------------------------------------------------

Selvom HH har flere personlige stemmer end fordelingstallet, bliver AA først valgt, forde AA står øverst på kandidatlisten, og fordi fordelingstallet er opnået ved personlige stemmer og listestemmer.

Samme stemmetal

Har to kandidater opnået samme stemmetal og kan kun een opnå valg, erklæres den kandidat, der står først på kandidatlisten for valgt. Derfor bliver BB valgt som nr. 4, og DD bliver stedfortræder nr. 1.

Udtømte kandidatlister/overførsel af mandater

Er der tilfaldet en kandidatliste flere mandater end det antal kandidater, der er opført på listen, overføres det eller de overskydende mandater til den kandidatliste, som den udtømte liste har anmeldt listeforbund med.

Hvis den udtømte kandidatliste står i listeforbund med flere kandidatlister, tilfalder mandatet/mandaterne den eller de kandidatliste(r), der i følge den foretagne fordeling er nærmest berettiget til at få mandat.

Såfremt den udtømte kandidatliste ikke står i listeforbund med andre lister, overføres mandatet til den af de øvrige kandidatlister, der efter stemmetal har nærmest krav på det.

Stedfortrædere

De ikke valgte kandidater betragtes som stedfortrædere for de valgte på samme liste.

Rækkefølgen blandt stedfortrædere bestemmes ved sideordnet opstilling af antallet af personlige stemmer. Ved prioriteret opstilling bestemmes rækkefølgen ved summen af personlige stemmer og eventuelle resterende listestemmer.

Ved stemmelighed afgøres rækkefølgen ved sideordnet opstilling ved lodtrækning ved prioriteret opstilling ved placering på listen.

IX. Indberetning om valget.

Tilførsel til beslutningsprotokollen

Når valget er endeligt opgjort, tilfører formanden for valgbestyrelsen menighedsrådets beslutningsprotokol oplysning om, hvorledes stemmerne fordelte sig på de forskellige kandidatlister, i hvilken nummerorden mandaterne tilfaldt disse, hvilket fordelingstal der blev lagt til grund for hver kandidatliste, hvor mange personlige stemmer, der blev afgivet for kandidaterne, hvorledes listestemmerne fordeltes på kandidaterne, hvilke kandidater, der blev erklæret for valgt, samt det medlemsnummer, der tilfaldt enhver af de valgte. Navnene på de kandidater, der ikke har opnået valg, anføres i beslutningsprotokollen, og den underskrives af hele valgbestyrelsen.

Udskrift af beslutningsprotokollen

Der udfærdiges 2 udskrifter af beslutningsprotokollen på de af ministeriet autoriserede skemaer. Den ene udskrift indsendes snarest muligt af valgbestyrelsens formand gennem provsten til biskoppen, der opbevarer den i bispearkivet. Den anden udskrift opbevares i menighedsrådets arkiv.

Der findes to typer af autoriserede skemaer, et der benyttes i tilfælde, hvor afstemning finder sted, og et andet til brug hvor der kun er indleveret een kandidatliste, således at afstemning bortfalder. Skemaerne kan rekvireres fra bispekontoret.

Underretning om valg

Valgbestyrelsen underretter kandidaterne om valget samt om fristen for klage over valget, se afsnit XI.

X. Opbevaring og kassation af valgmaterialet

Stemmesedler

Stemmesedlerne indpakkes og forsegles af valgbestyrelsen. De gyldige, de ugyldige, de ombyttede og de ikke udleverede stemmesedler holdes hver for sig i særskilte pakker med tydelig påskrift om deres indhold. Pakkerne afleveres til menighedsrådet, der opbevarer dem, indtil klagefristen er udløbet, eller klage over valget endeligt er afgjort. Derefter skal de tilintetgøres.

Valgliste/kort

Valgbestyrelsen afleverer valglister og valgkort til folkeregistret inden udgangen af november 1996.

Folkeregistret udsteder kvittering for modtagelsen af materialet og foranlediger det derefter makuleret. Kvitteringen fra folkeregistret vedlægges menighedsrådets beslutningsprotokol.

XI. Valgklager

Klager

Klager over valget skal indgives skriftligt til provsten senest ugedagen efter valget, dvs. den 19. november 1996. Provsten indhenter valgbestyrelsens erklæring og fremsender derefter sagen til biskoppen til afgørelse. Biskoppens afgørelse kan både af valgbestyrelsen og af klageren indbringes for kirkeministeren.

XII. Udgifter ved valget.

Lokaleleje m.v.

Udgifter i anledning af valget, herunder til valglokale, eller lokaler ved flere afstemningssteder, materiel til brug ved stemmeafgivning, tryksager og fornøden medhjælp til valgbestyrelsen afholdes af kirkekassen.

Vederlag

Der tilkommer de på valgdagen medvirkende et vederlag, der maksimalt kan fastsættes til 640 kr. svarende til vederlaget ved kommunale valg.

Vederlagets størrelse fastsættes af menighedsrådet.

Underskrift 1

Kirkeministeriet, den 1. april 1996 Niels Bjerregaard konsulent i registrerings- og valgspørgsmål

Versioner

1. 1996-04-13 · til 2014-07-02