Cirkulære om ændring af cirkulære om magtanvendelse over for indsatte
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1996/6@1996-01-25/da
Indhold
(Til Kriminalforsorgens anstalter og arresthusene).
Stk. 1. § 1 I Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære nr. 51 af 15. april 1988 om magtanvendelse over for indsatte som ændret ved cirkulære nr. 101 af 27. maj 1994 og cirkulære nr. 155 af 18. juli 1994 foretages følgende ændringer: 1. § 2, stk. 2, affattes således: »I det omfang, det må anses for nødvendigt, kan magtanvendelse omfatte brug af håndkraft (greb, herunder greb om overarm for at føre eller lede den indsatte i en bestemt retning) samt brug af stav og tåregas af godkendt type.« 2. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
Stk. 2. »Stk. 3. Stav udleveres (bæres) alene med vagthavende leders/arrestforvarerens godkendelse i det enkelte tilfælde, når og hvis der foreligger en konkret særlig risikosituation, hvor anvendelse af stav skønnes nødvendig.« 3. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-2« til »stk. 1-3«. 4. § 5, sidste punktum, affattes således: »Hvis stav eller greb om overarm for at føre eller lede den indsatte i en bestemt retning benyttes, skal rapportblanketten dog altid anvendes.«
Stk. 1. § 2 Cirkulæret træder i kraft straks. Christian Trønning / Lene Møller-Nielsen
BILAG
Reglement vedrørende udlevering og opbevaring af stave til personale ved Kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.
(Til Kriminalforsorgens anstalter og arresthusene).
§ 1. Institutionen drager omsorg for, at der til personale, der ansættes i opsyns- eller værkmestergruppe,m kan udleveres stav.
Stk. 2. Stave rekvireres i direktoratet. Der må kun anvendes stave af den af direktoratet godkendte type.
§ 2. Stav udleveres (bæres) alene i særlige risikosituationer, hvor institutionen skønner anvendelse af stav nødvendig, jfr. reglerne i Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af den 15. april 1988, med seneste ændringer, om magtanvendelse over for indsatte.
§ 3. Stave opbevares af institutionen på betryggende måde i særlige stavdepoter efter regler, der fastsættes af institutionens ledelse.
Stk. 2. Opbevaring skal ske under sådanne forhold, at udlevering i henhold til § 2 hurtigt kan ske.
§ 4. Samtidig hermed ophæves Justitsministeriets reglement af den 19. november 1982 vedrørende udlevering og opbevaring af stave.
Lene Møller-Nielsen