Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1996/7@1996-01-25/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Efter forhandling med Forsvarsministeriet fastsættes:

1. Cirkulærets indhold

1.1. Efter værnepligtslovens § 13, stk. 4, kan en værnepligtig få udsat pligten til at møde for session indtil udgangen af det år, hvori han fylder 25 år. Efter lovens § 27 kan indkaldelse til værnepligtstjeneste udsættes indtil udgangen af det år, hvori han fylder 26 år. I begge tilfælde kræves, at den værnepligtige godtgør, at udsættelse af hensyn til hans uddannelse eller af andre grunde har særlig betydning for ham.

Cirkulæret indeholder retningslinjer for det skøn, der skal udøves ved afgørelsen af, om udsættelse kan gives.

1.2. Definitioner m.v.:

1) »Statsamt« forstås som angivet i § 1 i bekendtgørelse nr. 50 af 24. januar 1994 om session og andre statsamtsopgaver på værnepligtsområdet.

2) Ved »tjeneste« forstås værnepligtstjeneste.

3) Ved »sessionstidspunkt« forstås det halvår, hvori den værnepligtige har pligt til at møde for session.

4) Ved »mødetidspunkt« forstås datoen for den værnepligtiges pligt til at møde til aftjening af værnepligt.

5) Ved »udsættelse« forstås, at vedkommende myndighed efter ansøgning ændrer et sessions- eller mødetidspunkt til et senere sessionshalvår, henholdsvis en senere indkaldelsesmåned.

6) Ved »indkaldelsesmyndighed« forstås en af de myndigheder, der er nævnt i pkt. 2.2 - 2.6.

7) Værnepligtsloven citeres i dette cirkulære efter lovbekendtgørelse nr. 190 af 2. april 1993.

1.3. Cirkulæret angår ikke Værnepligtsnævnets kompetence i sager om udsættelse af et mødetidspunkt ud over det år, i hvilket den værnepligtige fylder 26 år, jf. værnepligtslovens §§ 28 og 30, eller sager om fritagelse for værnepligtstjeneste, jf. lovens §§ 29 og 30.

1.4. Cirkulæret angår ikke indkaldelsesmyndighedens kompetence til midlertidigt at hjemsende en værnepligtig.

Har Værnepligtsnævnet afslået en ansøgning om udsættelse, eller har Nævnet udtalt, at udsættelse på det foreliggende grundlag ikke kan påregnes meddelt udover et nærmere angivet tidspunkt, er indkaldelsesmyndigheden dog afskåret fra på samme grundlag midlertidigt at hjemsende den pågældende.

2. Kompetencefordeling

2.1. Statsamtet træffer afgørelse om udsættelse af sessionstidspunktet.

2.2. Forsvarets Værnepligt og Rekruttering (FVR) behandler sager om udsættelse af et eventuelt mødetidspunkt, når det endnu ikke er bestemt, om og i bekræftende fald hvor en værnepligtig skal gøre tjeneste.

Eksempel: En værnepligtig udskrives af en session den 1. april til evt. indkaldelse i det kommende års første halvår. Han søger FVR om udsættelse den 15. juli, da han i mellemtiden er optaget på en uddannelsesinstitution. Udsættelsessagen stilles i bero, indtil det er afgjort, om han skal indkaldes. Dette afgøres, når FVR i september foretager fordelingen til det kommende forårs indkaldelseshold. Skal han indkaldes, afgøres udsættelsessagen af vedkommende indkaldelsesmyndighed. Skal han ikke indkaldes, bortfalder sagen.

2.3. Forsvarets Værnepligt og Rekruttering træffer afgørelse om udsættelse af mødetidspunktet for værnepligtige, der er bestemt til tjeneste ved forsvaret.

2.4. Beredskabsstyrelsen træffer afgørelse om udsættelse af mødetidspunktet for værnepligtige, der er bestemt til tjeneste ved Beredskabskorpset.

2.5. Indenrigsministeriets Militærnægteradministration træffer afgørelse om udsættelse af mødetidspunktet for værnepligtige, der er overført til civilt arbejde (militærnægtertjeneste).

Værnepligtsnævnet træffer dog afgørelse i udsættelsessager vedrørende værnepligtige, der efter at have aftjent den første samlede tjeneste i forsvaret er overført til civilt arbejde, og som tidligst indkaldes til militærnægtertjeneste i det år, hvori de fylder 27 år.

2.6. Indenrigsministeriets Militærnægteradministration træffer efter indhentet udtalelse fra Mellemfolkeligt Samvirke afgørelse om udsættelse af mødetidspunktet for værnepligtige, der har fået tilladelse til at opfylde værnepligten ved udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande.

2.7. Indenrigsministeriet afgør, om en person er omfattet af bekendtgørelse nr. 1020 af 13. december 1994 om fritagelse for værnepligt for ansatte ved internationale organisationer m.v.

2.8. Udsættelse efter pkt. 2.2 - 2.5, stk. 1, og pkt. 2.6 kan ikke finde sted med virkning for alderstrin omfattet af Værnepligtsnævnets kompetence.

2.9. Indkaldelsesmyndigheden afgiver indstilling til Værnepligtsnævnet i sager omfattet af Nævnets kompetence. Indstillingen begrundes med udgangspunkt i dette cirkulæres retningslinier.

3. Udsættelse med session

3.1. Det påhviler den værnepligtige at godtgøre, at betingelserne for udsættelse er opfyldt.

Udsættelse kan dog gives indtil udgangen af næste sessionshalvår med henblik på, at manglende dokumentation tilvejebringes.

Statsamtet kan efter ansøgning ændre sessionsmødedatoen inden for sessionshalvåret, uden at nogen udsættelsesgrund er godtgjort.

3.2. Et sessionstidspunkt kan i almindelighed kun udsættes af de grunde, der nævnes i afsnit 5 og 6.

3.3. Et sessionstidspunkt kan udsættes i indtil 2 år ad gangen, jf. dog pkt. 3.4.

3.4. Førstegangsudsættelse af sessionstidspunktet kan gives indtil ca. et år før en uddannelses afslutning, dog længst i 3 år. Yderligere udsættelse kræver dokumentation for, at den værnepligtige aktivt deltager i uddannelsen.

3.5. Har en værnepligtig givet urigtige eller ufuldstændige oplysninger om forhold af væsentlig betydning for en tidligere sag om ændring af et sessionstidspunkt, kan statsamtet tage hensyn hertil ved skønnet over behovet for dokumentation af hans oplysninger til brug for en senere sag.

4. Udsættelse med indkaldelse

4.1. Det påhviler den værnepligtige at godtgøre, at betingelserne for udsættelse er opfyldt.

Udsættelse kan dog gives indtil udgangen af næste indkaldelseshalvår med henblik på, at manglende dokumentation tilvejebringes.

Medmindre forholdene taler imod det, kan ansøgning om ændring af mødetidspunkt i indtil 6 måneder (»udskydelse«) efter omstændighederne imødekommes, selvom sædvanligt udsættelsesgrundlag ikke foreligger.

Eksempler: Oplyser den værnepligtige at have planlagt påbegyndelse af en uddannelse uden at dokumentere optagelse på denne, kan mødetidspunktet udsættes indtil næste indkaldelseshalvårs udløb. Det har betydning for gymnasie-, HF-elever og lign., som i umiddelbar fortsættelse af skoletiden agter at påbegynde en videregående uddannelse. Den, der har søgt optagelse på en erhvervsuddannelse, kan få tilsvarende udsættelse til afklaring af, om han er optaget på uddannelsen. Ved grunduddannelsens afslutning kan gives tilsvarende udsættelse med henblik på, at aftale om praktikplads bliver indgået.

4.2. Udsættelse gives som hovedregel indtil 2 år ad gangen, jf. dog pkt. 5.6.

Udsættelse kan dog gives for nogle få måneder udover den for udsættelsesgrunden normale periode, når grunden ventes at bortfalde kort efter periodens udløb, eller med henblik på opfyldelse af en indgået værnepligtsaftale.

Udsættelsesperioden fastsættes i øvrigt under hensyn til udsættelsesgrund og ikke til mødetidspunkt, jf. dog pkt. 8.4 og 8.5.

4.3. Har en værnepligtig givet urigtige eller ufuldstændige oplysninger om forhold af væsentlig betydning for en tidligere udsættelsessag, kan indkaldelsesmyndigheden tage hensyn hertil ved skønnet over behovet for dokumentation af hans oplysninger til brug for en senere sag.

4.4. Samtidig med, at udsættelse meddeles, pålægges den værnepligtige at underrette vedkommende myndighed, hvis udsættelsesgrunden bortfalder før periodens udløb.

4.5. Af hensyn til Værnepligtsnævnets kompetence bør indkaldelsesmyndigheden efter omstændighederne orientere den værnepligtige om, at yderligere udsættelse på det foreliggende grundlag kun kan påregnes givet til et nærmere angivet tidspunkt, jf. værnepligtslovens §§ 28 og 30.

5. Uddannelse

5.1. Ved skønnet over, om og for hvilken periode uddannelsesmæssige grunde bør medføre udsættelse, skal vægten lægges på:

- om den værnepligtige på mødetidspunktet er under uddannelse, jf. pkt. 5.2,

- om uddannelsen er kompetencegivende, jf. pkt. 5.3,

- om tidsforbruget til undervisning og forberedelse svarer til en normal arbejdsdag eller en væsentlig del heraf, jf. pkt. 5.4,

- om han er uden anden erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. pkt. 5.5., og

- de i pkt. 5.6 angivne tidsmæssige forhold.

5.2. Den værnepligtige skal dokumentere , at han på mødetidspunktet er under uddannelse, jfr. dog pkt. 4.1.

Eksempler: Der må kræves eksamenstilmelding, attest for bestået deleksamen eller anden erklæring fra uddannelsesstedet, attesteret uddannelsesaftale.

Ønsker om en uddannelsesfri periode (»sabbatår«) før eller under et uddannelsesforløb kan ikke begrunde udsættelse eller opretholdelse af en udsættelse, der allerede er bevilget af hensyn til den pågældende uddannelse.

5.3. Uddannelsen skal være alment studie- eller erhvervskompetencegivende .

Ansættelse på prøve el. lign. samt deltagelse i uddannelser, som kun er kvalificerende i den type virksomhed eller arbejdsplads, hvor uddannelsen finder sted, er normalt ikke udsættelsesgrund.

Uddannelser, der omfattes af en særlig uddannelsesplan, men som ikke afsluttes med udstedelse af et bevis, kan i særlige tilfælde begrunde udsættelse.

Højskoleundervisning og -ophold, som ikke afsluttes med en offentlig anerkendt eksamen, er normalt ikke udsættelsesgrund, medmindre opholdet har betydning for optagelse på en uddannelse, jf. pkt. 5.6.

I tvivlstilfælde om, hvorvidt en uddannelse kan begrunde udsættelse, må vægt lægges på

- om der foreligger en særlig plan for uddannelsesforløbet

- lønnens størrelse

- uddannelsens varighed

- om der udstedes et bevis ved afslutningen af uddannelsen

- om uddannelsen åbner mulighed for etableringslån i henhold til særlig lovgivning m.v. og

- om det er nødvendigt, at uddannelsen gennemføres inden mødetidspunktet.

Eksempler: Jordbrugsuddannelser, som afsluttes med udstedelse af f.eks. »det grønne bevis« til landmænd, er udsættelsesgrund. Det samme gælder visse EDB-uddannelser (databehandlingspersonale og tasteoperatør). Undervisning efter lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri ungdomsuddannelse er udsættelsesgrund.

5.4. Det gennemsnitlige daglige tidsforbrug , der behøves til gennemførelse af den normerede uddannelse, skal svare til en normal arbejdsdag. Det kræves dog ikke, at uddannelsen foregår i dagtimerne.

Uddannelsesforløb med skiftende teoretiske og praktiske uddannelsesperioder begrunder udsættelse også i praktikperioderne.

Eksempler: Udsættelse kan ikke gives under hensyn til deltagelse i visse specialarbejderkurser, brevskolekurser, HF-enkeltfagskurser med ugentligt timetal på under 23, merkonomstudiet, HD-uddannelsen og finansdiplomstudiet, som alle beslaglægger et mindre ugentligt timetal, og som oftest er kombineret med igangværende fuldtidserhvervsarbejde.

Forberedelse til og deltagelse i HF- samt studenter- og lærereksamen på aftenskole er tilstrækkeligt tidskrævende til, at udsættelse kan gives.

Deltagelse i en til registreret revisor eller statsautoriseret revisor kompetencegivende uddannelse kan kun begrunde udsættelse, hvis uddannelsen i sig selv berettiger til udsættelse. En kontorelevaftale kan således normalt give udsættelse i 2 år, mens deltagelse i merkonom-, HD- eller cand. merc. aud.-studiet normalt ikke kan give udsættelse. Studerer den værnepligtige til cand. merc. aud., cand. merc. eller cand. oecon. på fuld tid, er der tale om uddannelser, som i sig selv berettiger til udsættelse.

5.5. Udsættelse forudsætter i almindelighed, at den værnepligtige ikke har anden erhvervskompetencegivende uddannelse .

Ligger en videregående uddannelse i en tidsmæssigt umiddelbar og fagligt naturlig forlængelse af den afsluttede, kan udsættelse dog gives af hensyn til den videregående uddannelse, der som hovedregel ikke må være lønnet.

Har en værnepligtig fået stipendiestøtte til fortsat praktisk uddannelse eller til studieophold i udlandet, kan udsættelse gives, når muligheden for at opnå disse ydelser vil gå tabt, hvis den værnepligtige skal gøre tjeneste forinden.

Eksempler: Udsættelse gives af hensyn til erhvervelse af højere handelseksamen, maskinmester- og skibsføreruddannelse, diplomingeniøruddannelse samt videreuddannelse på gartnerfagets driftslederkursus.

Udsættelse til formaliseret videreuddannelse på universiteter eller på højere læreanstalter gives, når formålet overvejende er forskning med sigte på opnåelse af Ph.D.-grad eller erhvervsforskeruddannelse.

Påbegyndelse af civilingeniørstudiet i umiddelbar fortsættelse af en diplomingeniøruddannelse medfører udsættelse.

Kombination af uddannelserne kok/tjener begrunder udsættelse.

Har en værnepligtig en faglig uddannelse, der har en naturlig forbindelse til diplomingeniøruddannelsen, kan adgangsgivende supplerende uddannelse til denne uddannelse begrunde udsættelse.

5.6. Førstegangsudsættelse gives for højst et år. Foreligger en behørigt attesteret uddannelsesaftale, kan udsættelse dog gives, indtil uddannelsen er afsluttet.

Udsættelse kan gives for den periode, der medgår til erhvervelse af adgangsgivende kompetence, når den værnepligtige har til hensigt umiddelbart efter periodens afslutning at påbegynde en uddannelse.

Eksempler: Til erhvervelse af adgangsgivende kvalifikationer med henblik på optagelse på videregående uddannelse kan udsættelse gives i den nødvendige periode. Nærmere oplysninger herom fremgår af publikationen »Uddannelses- og erhvervsvalget«, udgivet af Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning under Arbejdsministeriet.

Søfarende, der ønsker eksamen fra søfartsskole eller navigationsskole før værnepligtstiden, kan få udsættelse for at opnå den af disse uddannelser krævede sejlererfaring.

6. Ophold i udlandet

6.1. Den, der har bopæl i og ernærer sig i udlandet, eller som godtgør at have mulighed for varigt at bosætte og ernære sig der, kan få udsættelse i et år ad gangen. Indkaldelsesmyndigheden skal vejlede om fremgangsmåden ved indgivelse af ansøgning om yderligere udsættelse.

6.2. Midlertidigt ophold i udlandet begrunder ikke udsættelse, medmindre opholdet har et uddannelsesmæssigt formål, der, hvis uddannelsen foregik i Danmark, ville begrunde udsættelse efter kapitel 5, eller opholdet skyldes deltagelse i særligt betydningsfulde kunstneriske eller konkurrenceidrætslige arrangementer.

Eksempler: Dokumentation for deltagelse i OL eller Europa- og Verdensmesterskaber er udsættelsesgrund.

Værnepligtige, der af erhvervsmæssige grunde opholder sig uden for landets grænser i længere perioder (søfarende, langturschauffører, luftfartspersonale), men som har bopæl i Danmark, kan få udsættelse til et tidspunkt, som afpasses under hensyn til ansættelsesstedets oplysninger om hans ankomst til Danmark.

Midlertidigt udlandsophold i forbindelse med praktikophold kan i særlige tilfælde begrunde udsættelse, selvom opholdet ikke har tilknytning til en formaliseret uddannelse som nævnt i kap. 5. Det samme gælder offentligt støttede udlandsophold i studieøjemed.

7. Helbreds- og familiemæssige forhold

7.1. En værnepligtigs helbredsmangler er ikke udsættelsesgrund.

Er en værnepligtig af helbredsmæssige grunde afskåret fra at give møde ved forsvaret eller redningsberedskabet på det fastsatte mødetidspunkt, og er hindringen ikke bortfaldet senest 10. dag efter mødedagen, fastsætter indkaldelsesmyndigheden nyt mødetidspunkt. Samtidig underrettes den værnepligtige om retten til fornyet sessionsbedømmelse og om statsamtets ret til at tilsige ham til en sådan.

Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på værnepligtige indkaldt til militærnægtertjeneste og til tjeneste som U-landsværnepligtig, men uanset hindringens varighed.

Bemærkning: Hidtidig praksis, der har accepteret udsættelse på grund af sygdom, ophører.

Efter værnepligtsloven afgøres betydningen af en værnepligtigs helbredsmangler af en session, der i givet fald erklærer ham uegnet eller begrænset egnet.

Af hensyn til Forsvarets og Redningsberedskabets uddannelsesprogram kan værnepligtige, der på grund af sygdom ikke er mødt senest 10. dagen efter mødedagen, ikke modtages til tjeneste. Det nye mødetidspunkt bliver som hovedregel næste mødehold ved den tjenestegren, indkaldelsesordren lyder på. For fastsættelse af nyt mødetidspunkt har de sædvanlige udsættelsesgrunde ikke betydning. Den værnepligtige må søge udsættelse, hvis det nye tidspunkt ikke passer ham.

Er en militærnægter syg på mødedagen, fastsætter Militærnægteradministrationen en ny mødedato afpasset efter sygdommens forventede varighed. Da der går kort tid mellem mødeholdene, medfører sygdom normalt ikke den forholdsvis langvarige udskydelse af tjenesten, som ofte er resultatet af andre værnepligtiges sygdomsforfald på mødedagen.

7.2. Den værnepligtiges nærmeste pårørendes socialt eller lægeligt begrundede alvorlige problemer kan medføre udsættelse i indtil 1 år ad gangen.

7.3. Værnepligtige, der har forældreorlov (kap. 4 i lovbekendtgørelse nr. 1201 af 27. december 1993), kan på dette grundlag få udsættelse i indtil et år.

8. Økonomiske grunde, beskæftigelses- og erhvervsforhold

8.1. Udsættelse på grund af økonomiske forhold kan kun gives, hvor indkaldelsen indebærer fare for væsentlig og varig forringelse af den værnepligtiges økonomi. Udsættelse forudsætter normalt dokumentation i form af regnskab, hvoraf såvel aktiver som passiver skal fremgå, eller årsopgørelse fra skattevæsenet.

Udsættelse gives i indtil et år. Taler ganske særlige forhold ved periodens udløb derfor, kan yderligere udsættelse gives.

Eksempel: Da tilbagebetaling af studiegæld stilles i bero under tjenesten, giver sådan gæld ikke adgang til udsættelse.

8.2. Risiko for, at en værnepligtig mister sit arbejde ved indkaldelse eller står uden arbejde ved hjemsendelsen, er ikke udsættelsesgrund, jf. dog pkt. 8.3 og 8.4. I forbindelse med afslaget skal indkaldelsesmyndigheden orientere den værnepligtige om de relevante regler i lov om værnepligtsorlov.

8.3. Det forhold, at en værnepligtig har fået arbejde eller tilbud herom, er ikke udsættelsesgrund, medmindre arbejdet har relation til en uddannelse, jf. pkt. 5.6.

Det forhold, at ansættelse i en periode berettiger til - evt. forhøjet - arbejdsløshedsunderstøttelse, er ikke udsættelsesgrund.

8.4. Virker den værnepligtige i eller har han fået tilbud om en særligt betydningsfuld stilling, og har virksomhed i stillingen i en periode før tjenesten afgørende betydning for hans fremtid, kan udsættelse gives, når han godtgør, at der er tale om en enestående chance, som ikke kan ventes at komme igen.

Muligheden for betydelig engangsfortjeneste eller store fortjenester i en kortvarig periode kan begrunde udsættelse, når det må antages, at muligheden går tabt, hvis den værnepligtige skal gøre tjeneste som bestemt i indkaldelsesordren.

Udsættelsesperioden fastsættes på grundlag af dokumentation for, hvornår den værnepligtige kan møde, og under hensyn til mødetidspunkt for den pågældende tjeneste.

8.5. Hensyn til arbejdsgiverbehov for den værnepligtiges arbejdskraft er ikke udsættelsesgrund. Det samme gælder hensyn til drift af den værnepligtiges egen virksomhed.

Forhold omkring indtræden i eller overtagelse af en virksomhed kan dog begrunde udsættelse, når virksomheden er den værnepligtiges eller hans nærmeste families eksistensgrundlag, og aftjening af værnepligt som angivet i indkaldelsesordren vil påføre virksomheden alvorlig skade. Har overtagelsen fundet sted efter modtagelsen af indkaldelsesordren, kan der normalt ikke gives udsættelse.

Udsættelsesperioden fastsættes under hensyn til, at en egnet afløser for den værnepligtige kan findes. Kan virksomheden ikke økonomisk bære en afløser, og kan den ikke fortsat drives uden den værnepligtiges personlige medvirken, kan yderligere udsættelse gives for indtil et år ad gangen. Medfører indkaldelse risiko for væsentlig og varig forringelse af den værnepligtiges økonomi, kan udsættelse dog gives med henblik på, at virksomheden kan konsolidere sig. Pkt. 8.4, 3. stk., finder tilsvarende anvendelse.

Eksempler: Hensynet til elever på en skole og klientel ved en institution, hvor den værnepligtige er ansat, er ikke udsættelsesgrund.

Hensynet til drift af landbrugsejendom, værksted, servicevirksomhed el. lign., der tilhører den værnepligtige selv eller hans nærmeste pårørende, kan begrunde udsættelse.

9. Ikrafttræden m.v.

9.1. Cirkulæret træder i kraft den 1. februar 1996.

Indenrigsministeriets vejledning af september 1984 om behandling af ansøgninger om udsættelse med session og indkaldelse til værnepligtstjeneste og om fritagelse for værnepligtstjeneste ophæves.

9.2. Tvivlsspørgsmål om cirkulærets anvendelse forudsættes forelagt for Indenrigsministeriet.

Underskrift 1

Indenrigsministeriet, den 9. januar 1996 Birte Weiss / E. H. Petersen

Versioner

1. 1996-01-25 · til 2009-06-10