Gelex

Cirkulære om senior- og fratrædelsesordninger (* 1) (* 2) (Til samtlige ministerier m.v.)

OphævetVersion 1998-03-15fra 1998-03-15 til 2023-10-14
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1997/101@1998-03-15/da

Indhold
  1. Indledning
  2. KAPITEL 1.
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
    8. § 8.
    9. § 9.
    10. § 10.
    11. § 11.
    12. § 12.
    13. § 13.
    14. § 14.
    15. § 15.
    16. § 16.
    17. § 17.

1. Indledning

Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg og Akademikernes Centralorganisation har den 18. juni 1997 indgået aftale om senior- og fratrædelsesordninger. Aftalen er optaget som bilag til cirkulæret.

Aftalen gælder for såvel tjenestemænd m.fl. som overenskomstansatte i staten og folkekirken m.v.

Aftalen kan anvendes, når den lokale ledelse vurderer, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt at etablere en seniorordning for den enkelte ansattes gradvise tilbagetrækning i form af aftrapning i tid (deltid) og/eller aftrapning i job/charge (retræte).

Endvidere kan aftalen anvendes til at etablere en ordning om frivillig fratrædelse i tilfælde, hvor personalereduktioner kan forudses at blive nødvendige, eller hvor en skæv aldersfordeling i særlige situationer kan begrunde etableringen af frivillige fratrædelsesordninger.

Det enkelte ministerium/styrelse eller institution afholder selv inden for gældende bevillinger alle udgifter, der er forbundet med aftaler om senior- og fratrædelsesordninger

Den lokale seniorpolitik og herunder anvendelsen af aftalen om senior - og fratrædelsesordninger forudsættes drøftet i samarbejdsudvalget på normal vis, som også er beskrevet i den »Vejledning om seniorpolitik - en del af personalepolitikken« , som Finansministeriet og centralorganisationerne udsender sommeren 1997.

2. Bemærkninger til aftalen

2.1. Generelle bemærkninger

Etablering af en senior- eller fratrædelsesordning forudsætter naturligt en forståelse mellem den konkrete person og dennes chef, idet ordningerne hviler på et frivillighedsprincip. De økonomiske vilkår aftales med den person, som omfattes af ordningen og formaliseres af vedkommendes organisationsrepræsentant indenfor rammerne af aftalen.

Finansministeriet finder, at ministeriernes departementer i størst muligt omfang bør overlade etableringen af senior- og fratrædelsesordningerne til de enkelte styrelser, institutioner, virksomheder.

Centralorganisationerne har tilkendegivet, at de enkelte forhandlingsberettigede organisationer bør overlade retten til at formalisere aftalerne til de lokale tillidsrepræsentanter med henblik på, at der bør være delegeret aftaleret i samme omfang og til samme niveau på arbejdstager- og arbejdsgiversiden.

Senior - og fratrædelsesordninger kan etableres for en eller flere ansatte. Aftalen giver adgang til, at der for den enkelte ansatte kan aftales en kombination af overgang til deltid og retræte og evt. kombineret med en aftale om fratrædelse.

2.2. Personkreds omfattet af senior- og fratrædelsesordninger

Der kan inden for de i aftalen fastlagte betingelser lokalt aftales seniorordninger for ansatte, der er fyldt 55 år, og som ansøger om aftrapning i tid, dvs. overgang til deltid, eller aftrapning i job/charge , dvs. retræte. Der kan lokalt aftales fratrædelsesordninger for ansatte, der er fyldt 60 år men ikke 67 år, som søger fratræden på grund af alder.

Senior- og fratrædelsesordninger kan aftales for personer som er tjenestemænd, tjenestemandslignende ansatte og overenskomstansatte m.fl. under centralorganisationernes forhandlingsret og Akademikernes Centralorganisations overenskomstområde i staten, folkekirken og statstilskudsberettigede institutioner, som opregnet i aftalens § 1.

3. Seniorordninger

3.1 Aftrapning i tid (§§ 3-5) - Deltid

Etablering af seniorordning i forbindelse med aftrapning i tid forudsætter, at

* den ansatte er fyldt 55 år og har været

* ansat i de seneste 10 år indenfor aftalens dækningsområde

* arbejdstiden skal udgøre mindst 15 timer pr. uge efter nedsættelsen

* overenskomsten har hjemmel til deltidsansættelse.

Under disse betingelser kan styrelsen/institutionen aftale, at der

* for overenskomstansatte m.fl. med forsikringsmæssig pensionsordning indbetales et forhøjet pensionsbidrag, der maksimalt må svare til forskellen mellem det aktuelle, samlede pensionsbidrag og det samlede pensionsbidrag ved den hidtidige beskæftigelsesgrad,

* for tjenestemænd og ansatte med tjenestemandspensionsret bevilges op til fuld pensionsalderoptjening under deltiden - forudsat, at der indbetales pensionsdækningsbidrag til finanslovens (FL) § 36. Pensionsvæsenet. Pensionsdækningsbidraget til FL § 36 udgør 15 pct. af differencen mellem den pensionsgivende løn ved fuld tid og den pensionsgivende løn under nedsat tid, jf. pkt. 5.2.1.

3.2. Aftrapning i job/charge (§§ 6-9) - Retræte

Etablering af seniorordning med aftrapning i job/charge forudsætter, at den ansatte

* er fyldt 55 år,

* efter ansøgning overgår til en lavere placeret stilling,

* har været ansat på fuld tid i de seneste 10 år i en stilling med ledelsesansvar, arbejdsledelse eller i en tilsvarende krævende stilling med hensyn til indhold og omfang inden for aftalens dækningsområde.

Denne mulighed for retræte er ikke begrænset til ansatte i bestemte lønrammer.

For seniorordninger med aftrapning i job/charge (retræte) giver aftalen mulighed for, at styrelsen kan give økonomisk kompensation for så vidt angår

* PENSION, ved at

- overenskomstansatte m.fl. med forsikringsmæssig pensionsordning til denne kan få indbetalt et forhøjet pensionsbidrag, maksimalt op til det samlede pensionsbidrag i den hidtidige stilling,

- tjenestemænd og ansatte med tjenestemandspensionsret kan bevilges ret til - til sin tid - at få pensionen beregnet efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn - forudsat, at der indbetales pensionsdækningsbidrag til FL § 36. Pensionsvæsenet på 15 pct. af differencen mellem den pensionsgivende løn i den hidtidige stilling og den pensionsgivende løn i retrætestillingen.

* LØN, ved at

- yde et personligt, ikke-pensionsgivende tillæg, der højst må svare til forskellen mellem lønnen, eksklusive pensionsbidrag, i den hidtidige stilling og lønnen, eksklusive pensionsbidrag, i retrætestillingen på tidspunktet for overgangen. Et sådant tillæg skal være aftrappet efter højst 3 år og skal aftrappes med mindst 1/3 for hver 12 måneder fra overgangen til retrætestillingen. Tillægget bortfalder altid ved udgangen af den måned, hvori den ansatte fylder 67 år.

3.3. Seniorordning med retræte med på forhånd aftalt fratrædelsestidspunkt

Efter aftale mellem den ansatte og ledelsen kan det være et led i en senioraftale om retræte, at den pågældende fratræder efter en periode på højst 7 år og senest ved det fyldte 67. år. I så fald kan det med organisationsrepræsentanterne aftales, at overgangen til den lavere løn i retrætestillingen sker på en gang, eller at aftrapningen af det personlige tillæg sker gradvis over en periode på op til 5 år.

Overgang til den lavere løn på en gang kan blandt andet anvendes i situationer, hvor der etableres særlige seniorstillinger.

4. Øvrige retræteordninger fortsætter

Hidtidige retræteordninger fortsætter uændret.

Det drejer sig om:

* den gældende retræteordning for tjenestemandsansatte chefer i lønramme 35 og derover, jf. i øvrigt Personaleadministrativ Vejledning (PAV) kap. 38.

* den gældende »pensionsmæssige« retræteordning for tjenestemænd, der har været ledere i mindst 10 år, og som er over 50 år, hjemlet i lønningsrådsudtalelse, jf. PAV kap. 38. Den »pensionsmæssige« retræteordning for ledere er betinget af, at styrelsen løbende til FL § 36 indbetaler et pensionsdækningsbidrag på 15 pct. af differencen mellem den pensionsgivende løn i den hidtidige stilling og den pensionsgivende løn i retrætestillingen. Den enkelte ansattes bevarelse af ret til pension fra det hidtidige skalatrin efter denne ordning for tjenestemandsansatte ledere over 50 år skal forelægges Økonomistyrelsen til godkendelse.

5. Lokal finansiering af seniorordningerne

5.1.

Den enkelte styrelse eller institution afholder selv inden for gældende bevillinger alle udgifter, der er forbundet med lokale aftaler om seniorordninger.

5.2. Pensionsdækningsbidrag til FL § 36

Betaling af pensionsdækningsbidrag på 15 pct. til finanslovens § 36 er som nævnt en betingelse for, at der kan bevilges tjenestemænd bevarelse af hidtidig højere pensionsoptjening - enten i forhold til fuld tid i stillingen eller i forhold til hidtidig, højere pensionsgivende løn.

Pensionsdækningsbidragene indbetales hver måned af styrelsen til Økonomistyrelsen ved benyttelse af et fra Økonomistyrelsen fremsendt giro-indbetalingskort, med mindre betaling sker via SCL-systemet.

5.2.1 Beregning af bidraget ved aftrapning i tid

Ved fuld pensionsalderoptjening under aftrapning i tid udgør pensionsdækningsbidraget 15 pct. af differencen mellem den pensionsgivende løn ved hidtidig beskæftigelsesgrad og den pensionsgivende løn ved nuværende beskæftigelsesgrad.

Ved forhøjet pensionsalderoptjening under deltiden udgør pensionsdækningsbidraget 15 pct. af den pensionsgivende løn ved fuld tid gange antal timers forhøjet pensionsalder delt med 37. Hvis eksempelvis tjenestemandens arbejdstid nedsættes fra 37 timer til 16 timer ugentlig, og pensionsalderoptjeningen aftales til 30/37, vil pensionsdækningsbidraget udgøre: 15 pct. af den pensionsgivende løn ved fuld tid ganget med 14/37.

5.2.2 Beregning af bidraget ved retræte

Ved seniorordning med retræte for tjenestemænd og ansatte med tjenestemandspensionsret er styrelsens bevilling af bevarelse af retten til pension efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn betinget af, at styrelsen løbende til FL § 36 indbetaler et pensionsdækningsbidrag på 15 pct. af differencen mellem den pensionsgivende løn i den hidtidige stilling og den pensionsgivende løn i retrætestillingen.

6. Samspillet mellem seniorordninger og delefterløn, delpension, m.v.

60-66 årige ansatte, der overgår til deltid, har mulighed for at modtage delefterløn, jf. PAV kap. 41.

Delefterløn bevilges af den ansattes arbejdsløshedskasse, der vil kunne oplyse nærmere herom.

I nogle tværgående pensionskasser (arkitekter, agronomer, dyrlæger, ingeniører, jurister, økonomer, farmaceuter, læger og magistre) er der mulighed for fra det 60. år at få delvis alderspension ved overgang til deltidsansættelse. Oplysning herom fås i vedkommende pensionskasse, som kan foretage en konkret beregning.

60-66 årige ansatte, der overgår til deltid, har mulighed for at modtage social delpension, jf. PAV kap. 41.

Social delpension bevilges af den ansattes bopælskommune, der vil kunne oplyse nærmere herom.

7. Indberetning

Institutioner, der indgår lokal aftale for en ansat, der er medlem af en statsgaranteret pensionskasse/-ordning, skal indsende kopi af aftalen til orientering for den pågældende statsgaranterede pensionskasse/-ordning, der først kan iværksætte forhøjelse af pensionsoptjeningen, når skolen/institutionen har indbetalt pensionsdækningsbidrag til FL § 36.

8. Frivillige fratrædelsesordninger

8.1 Forudsætninger for indgåelse af aftaler om frivillig fratræden

Det er den lokale ledelse, der afgør, om aftalen skal anvendes. Aftalen kan kun anvendes under de forudsætninger, som er godkendt af Finansudvalget, jf. § 10, stk. 3.

Ved frivillig fratræden er det ikke en direkte forudsætning, at stillingen nedlægges, dvs. stillingen kan besættes med en anden medarbejder.

Tjenestemænd med tjenestefrihed uden løn er også omfattet af aftalen.

Tjenestemænd m.fl., der ikke er fyldt 67 år ved fratræden, får beregnet et førtidspensionsfradrag efter gældende regler. Det betyder, at tjenestemænd, der går med lille fradrag og forpligter sig til at have maksimalt 200 timers erhvervsarbejde pr. år, derfor som hidtil hvert år skal indsende erklæring om erhvervsarbejdets omfang i det foregående år.

8.2. Vedrørende de enkelte ydelser

* Pensionsbidraget for overenskomstansatte indbetales af styrelsen til den overenskomstmæssige pensionsordning.

* For ekstraordinær forhøjelse af pensionsalderen for tjenestemænd m.fl. skal der overføres et kapitalbeløb til finanslovens § 36. Pensionsvæsenet. Størrelsen fremgår af bilag 1. Betalingen afhænger af den samlede pensionsalder, som opnås efter tillæggelsen af hvert pensionsalderår, som det er vist i eksemplet på bilag 1. Beløbet overføres til finanslovens § 36. Pensionsvæsenet, konto 36.12.31. For første pensionsalderår betales det antal måneder, der er til opnåelse af et helt år.

* Størrelsen af den supplerende ydelse kan aftales frit inden for de opstillede intervaller jf. § 11, stk. 2. Udbetaling af den supplerende ydelse ophører ved det fyldte 67. år.

* Fratrædelsesbeløb efter aftalens § 13 forfalder til betaling ved fratrædelsen, med mindre andet er aftalt lokalt.

9. Lokal finansiering af fratrædelsesordningerne

Den enkelte institution/styrelse betaler som hidtil selv alle udgifter, der er forbundet med fratrædelsesordningerne. Det gælder også betaling for pensionsalderforbedringer for tjenestemænd m.fl.

9.1. Specielt vedrørende statstilskudsområderne

På tilskudsområderne er det den enkelte institution, f.eks. skole, der beslutter, om aftalen skal anvendes, og som betaler udgifterne forbundet hermed.

Pensionsbidraget indbetales af institutionen/skolen til Økonomistyrelsen, der konterer det på finanslovens § 36. Samtidig med indbetalingen underrettes vedkommende statsgaranterede pensionskasse/pensionsordning, der herefter har grundlag for at forhøje pensionsalderen.

10. Samspillet mellem fratrædelsesordninger og efterløn

Fratrædelsesbeløbet efter § 13 kan i visse tilfælde have indflydelse på, fra hvilket tidspunkt et medlem af en arbejdsløshedskasse kan overgå til efterløn. Det er vedkommende arbejdsløshedskasse, der som 1. instans træffer afgørelse om tidspunktet for overgang til efterløn. Den ansatte må derfor rette henvendelse til sin arbejdsløshedskasse for vejledning.

11. Pensionsmæssig virkning ved individuel omklassicificering af tjenestemænd

Med virkning fra 1. april 1997 kan individuel omklassicificering af tjenestemænd , der er fyldt 60 år, i visse tilfælde tillægges virkning for beregning af tjenestemandspension. Der udsendes nærmere retningslinjer herom senere.

12. Ikrafttræden og ophør (§ 17)

Aftalen har virkning fra 1. april 1997.

13. Ikrafttrædelse

Cirkulæret har virkning fra 1. april 1997.

Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 15. juni 1995 om frivillige fratrædelsesordninger i staten og folkekirken (* 3) og cirkulære af 16. juni 1995 om seniorordninger for gradvis tilbagetrækning i staten og folkekirken m.v. (* 4)

Finansministeriet

Den 18. juni 1997

P.M.V.

E.B.

C.E. Johansen

AFTALE OM

SENIOR- OG FRATRÆDELSESORDNINGER

KAPITEL 1.

§ 1.

Stk. 1. Aftalen omfatter: 1) tjenestemænd i staten og folkekirken, 2) tjenestemandslignende ansatte, der er ansat ved statstilskudsberettigede institutioner og er medlemmer af statsgaranterede pensionskasser, 3) tjenestemandslignende ansatte i staten, folkekirken og statstilskudsberettigede institutioner med forsikringsmæssige pensionsordninger, 4) civilarbejdere i forsvaret, 5) fastansatte håndværkere i DSB med tjenestemandspensionsret i henhold til lønnings- og klassificeringslovens § 22, stk. 11, og 6) overenskomstansatte i staten, folkekirken og statstilskudsberettigede institutioner.

Stk. 2. Senior- eller fratrædelsesordninger, for en eller flere ansatte, formaliseres - inden for de i vedkommende kapitel fastsatte rammer - mellem styrelsen og vedkommende organisationsrepræsentant, idet vilkårene afstemmes efter den enkelte ansattes forhold. Det forudsættes, at centralorganisationerne delegerer aftaleretten. KAPITEL 2. GRADVIS TILBAGETRÆKNING

§ 2.

Stk. 1. Kapitel 2 gælder for ansatte, jf. § 1, der er fyldt 55 år, når den enkelte seniorordning træder i kraft, og som ansøger om gradvis tilbagetrækning inden for de i kapitel 2 fastlagte betingelser.

Stk. 2. Kapitel 2 kan anvendes, når det efter styrelsens vurdering vil være muligt og hensigtsmæssigt at etablere en seniorordning for den enkelte ansattes gradvise tilbagetrækning i form af aftrapning i tid og/eller aftrapning i job/charge. Aftrapning i tid (deltid)

§ 3.

Stk. 1. Etablering af seniorordning med aftrapning i tid forudsætter, at den ansatte, jf. §§ 1 og 2, i de seneste 10 år har været ansat inden for staten og folkekirken m.v., jf. § 1.

Stk. 2. Arbejdstiden skal udgøre mindst 15 timer pr. uge efter nedsættelsen.

§ 4.

Stk. 1. Styrelsen kan bevilge tjenestemænd og ansatte med tjenestemandspensionsrettigheder fortsat optjening af pensionsalder op til den hidtidige beskæftigelsesgrad.

§ 5.

Stk. 1. For overenskomstansatte m.fl. med forsikringsmæssig pensionsordning kan styrelsen indbetale et ekstra pensionsbidrag, der højst må svare til forskellen mellem det aktuelle, samlede pensionsbidrag og det samlede pensionsbidrag ved den hidtidige beskæftigelsesgrad. Aftrapning i job/charge (retræte)

§ 6.

Stk. 1. Etablering af seniorordning med aftrapning i job/charge forudsætter, at den ansatte, jf. §§ 1 og 2, efter ansøgning overgår til en lavere placeret stilling efter i de seneste 10 år at have været ansat på fuld tid i en stilling med ledelsesansvar eller arbejdsledelse eller i en tilsvarende krævende stilling inden for staten og folkekirken m.v., jf. § 1.

§ 7.

Stk. 1. Styrelsen kan bevilge, at tjenestemænd og ansatte med tjenestemandspensionsrettigheder kan bevare retten til at få pension beregnet efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn.

§ 8.

Stk. 1. For overenskomstansatte m.fl. med forsikringsmæssig pensionsordning kan styrelsen indbetale et ekstra pensionsbidrag, der højst må svare til forskellen mellem det samlede pensionsbidrag i den nye stilling og det samlede pensionsbidrag i den hidtidige stilling.

§ 9.

Stk. 1. Der kan ydes et personligt, ikke-pensionsgivende tillæg, der højst må svare til forskellen mellem lønnen i den hidtidige stilling og lønnen i den nye stilling på tidspunktet for overgangen. Tillægget skal være fuldt aftrappet efter højst 3 år og skal aftrappes med mindst 1/3 for hver 12 måneder fra overgangen til den nye stilling. Tillægget bortfalder dog fra måneden efter, den ansatte er fyldt 67 år.

Stk.2. Hvis det er en forudsætning for seniorordningen, at den ansatte fratræder efter en periode på højst 7 år og senest ved det fyldte 67. år, kan der aftales en anden aftrapning end den i stk. 1 nævnte. Overgang til lavere løn kan ske på en gang eller ved gradvis aftrapning over en periode på højst 5 år. KAPITEL 3. FRIVILLIG FRATRÆDEN

§ 10.

Stk. 1. Kapitel 3 gælder for ansatte, jf. § 1, der er fyldt 60 år, men ikke 67 år, og selv søger fratræden på grund af alder.

Stk. 2. Kapitel 3 gælder ikke for ansatte, der afskediges eller fratræder af andre grunde som f.eks. sygdom eller anden utilregnelig årsag.

Stk. 3. Kapitel 3 kan anvendes i de situationer, hvor styrelsen vurderer, at personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige, og hvor det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at fremme den frivillige fratræden. Hvis ledelsen vurderer, at det kan forudses, at personaletilpasninger kan blive nødvendige for at rette op på en skæv aldersfordeling, vil der i særlige tilfælde kunne indgås en aftale om frivillig fratræden. Tjenestemænd

§ 11.

Stk. 1. Styrelsen kan bevilge tjenestemænd en årlig ydelse som supplement til pensionen indtil det fyldte 67. år.

Stk. 2. Den supplerende ydelse kan udgøre følgende årlige grundbeløb (okt. 1984-niveau): 1) skalatrin 1-20: mindst 9.200 kr. og højst 13.200 kr. årlig, 2) skalatrin 21-39: mindst 13.300 kr. og højst 17.300 kr. årlig, 3) skalatrin 40-53: mindst 17.500 kr. og højst 21.400 kr. årlig. For deltidsansatte reduceres den supplerende ydelse dog i forhold til beskæftigelsens omfang.

Stk. 3. Den supplerende ydelse reguleres efter den af finansministeren fastsatte procentregulering af tjenestemandspensioner.

§ 12.

Stk. 1. Styrelsen kan tillægge tjenestemænd ekstraordinær pensionsalder og/eller yde et fratrædelsesbeløb i følgende kombinationer: 1) 2 års ekstraordinær pensionsalder og/eller et fratrædelsesbeløb på op til 6 måneders løn, 2) 3 års ekstraordinær pensionsalder og/eller et fratrædelsesbeløb på op til 3 måneders løn, eller 3) 4 års ekstraordinær pensionsalder.

Stk. 2. Der kan dog maksimalt tillægges ekstraordinær pensionsalder for et tidsrum svarende til perioden fra fratrædelsen til det fyldte 70. år, og ingen tjenestemand kan opnå mere end 37 års pensionsalder.

Stk. 3. Fratrædelsesbeløb beregnes efter bestemmelsen i § 13, stk. 3. Overenskomstansatte m.fl.

§ 13.

Stk. 1. Styrelsen kan yde et fratrædelsesbeløb til overenskomstansatte m.fl., der har været uafbrudt beskæftiget i staten eller folkekirken i 12, 15 eller 18 år. Fratrædelsesbeløbet svarer til: 1 måneds løn efter 12 års uafbrudt beskæftigelse, 2 måneders løn efter 15 års uafbrudt beskæftigelse, og 3 måneders løn efter 18 års uafbrudt beskæftigelse.

Stk. 2. I særlige tilfælde kan der ydes et fratrædelsesbeløb svarende til: 2 måneders løn efter 9 års uafbrudt beskæftigelse, 4 måneders løn efter 12 års uafbrudt beskæftigelse, og 6 måneders løn efter 15 års uafbrudt beskæftigelse.

Stk. 3. Fratrædelsesbeløbet beregnes på samme måde som løn under sygdom, dog eksklusiv eget og arbejdsgivers pensionsbidrag. Der indbetales ikke eget pensionsbidrag og arbejdsgivers pensionsbidrag af fratrædelsesbeløbet, ligesom der ikke betales feriepenge eller særlig feriegodtgørelse af fratrædelsesbeløbet.

§ 14.

Stk. 1. Styrelsen kan imødekomme en ansats anmodning om at oppebære sædvanlig løn i en tjenestefrihedsperiode af indtil 7 måneders varighed umiddelbart forud for fratrædelsestidspunktet.

Stk. 2. Tilgodehavende ferie forudsættes i videst muligt omfang afholdt i tjenestefrihedsperioden.

§ 15.

Stk. 1. Alternativt til §§ 13 og 14 kan styrelsen indbetale ekstraordinære pensionsbidrag for overenskomstansatte m.fl. med forsikringsmæssig pensionsordning.

Stk. 2. Styrelsen kan indbetale 2, 3 eller 4 års ekstraordinære pensionsbidrag (såvel egetbidrag som arbejdsgiverbidrag) til pensionsordningen. Der kan dog maksimalt ydes ekstraordinære pensionsbidrag for et tidsrum svarende til perioden fra fratrædelsen til det fyldte 70. år.

Stk. 3. De ekstraordinære pensionsbidrag indbetales en gang for alle og beregnes på grundlag af bidraget i den sidste normale lønudbetaling inden fratrædelsen. Ikke-tjenestemænd med tjenestemandspensionsrettigheder

§ 16.

Stk. 1. Bestemmelsen i § 12 kan ligeledes anvendes for tjenestemandslignende ansatte, der er ansat ved statstilskudsberettigede institutioner og er medlemmer af statsgaranterede pensionskasser, for civilarbejdere i forsvaret og for fastansatte håndværkere i DSB med tjenestemandspensionsret i henhold til lønnings- og klassificeringslovens § 22, stk. 11.

Stk. 2. Som alternativ til stk. 1 kan i stedet anvendes bestemmelserne i §§ 13 og 14. KAPITEL 4. IKRAFTTRÆDEN OG OPHØR

§ 17.

Stk. 1. Aftalen har virkning fra 1. april 1997 og kan af de underskrivende parter hver for deres vedkommende opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 1999. København, den 18. juni 1997 Statsansattes Kartel Finansministeriet Ove Hygum P.M.V. E.B. C. E. Johansen Statstjenestemændenes Centralorganisation II Tommy Agerskov Lærernes Centralorganisation Anni Herfort Andersen Overenskomstansattes Centralorganisation Finn Busse Jensen Akademikernes Centralorganisation Søren Vang Rasmussen

BILAG 2

Satser for køb af pensionsalder som led i frivillig fratræden.

Sktrin Beregnede kapitalværdier af pensionsforøgelsen i hele kroner Tilkøbt pensionsalderår 37 36 35 34 33 17-32 1-16 7 41.646 39.753 37.336 34.252 29.000 40.575 46.362 8 42.030 40.136 37.720 34.636 29.383 41.150 47.033 9 42.424 40.530 38.114 35.029 29.777 41.740 47.722 10 42.828 40.935 38.518 35.434 30.182 42.347 48.430 11 43.244 41.351 38.934 35.850 30.597 42.971 49.158 12 43.671 41.778 39.361 36.277 31.025 43.612 49.906 13 44.110 42.217 39.800 36.716 31.464 44.270 50.674 14 44.561 42.668 40.251 37.167 31.915 44.947 51.463 15 45.025 43.131 40.715 37.630 32.378 45.642 52.274 16 45.501 43.607 41.191 38.107 32.854 46.356 53.107 17 45.990 44.097 41.680 38.596 33.343 47.090 53.963 18 46.493 44.599 42.183 39.099 33.846 47.844 54.843 19 47.009 45.116 42.699 39.615 34.363 48.619 55.747 20 47.540 45.647 43.230 40.146 34.893 49.415 56.676 21 48.086 46.192 43.776 40.691 35.439 50.233 57.631 22 48.631 46.737 44.321 41.236 35.984 51.051 58.584 23 49.174 47.281 44.864 41.780 36.528 51.866 59.536 24 49.734 47.840 45.424 42.339 37.087 52.705 60.514 25 50.307 48.414 45.997 42.913 37.660 53.566 61.518 26 50.896 49.002 46.586 43.502 38.249 54.449 62.549 27 47.955 46.555 44.853 42.784 38.853 55.355 63.606 28 45.396 44.486 43.432 42.212 39.473 56.285 64.691 29 43.343 42.875 42.359 41.790 40.109 57.239 65.804 30 41.955 41.819 41.677 41.528 40.762 58.218 66.946 31 41.907 41.871 41.834 41.796 41.432 59.223 68.118 32 42.119 42.119 42.119 42.119 42.119 60.254 69.321 33 42.824 42.824 42.824 42.824 42.824 61.311 70.555 34 43.548 43.548 43.548 43.548 43.548 62.397 71.821 35 44.291 44.291 44.291 44.291 44.291 63.511 73.121 36 45.052 45.052 45.052 45.052 45.052 64.654 74.454 37 45.834 45.834 45.834 45.834 45.834 65.826 75.822 38 46.651 46.651 46.651 46.651 46.651 67.052 77.252 39 47.492 47.492 47.492 47.492 47.492 68.312 78.723 40 48.354 48.354 48.354 48.354 48.354 69.605 80.231 41 49.238 49.238 49.238 49.238 49.238 70.932 81.779 42 50.146 50.146 50.146 50.146 50.146 72.294 83.368 43 51.129 51.129 51.129 51.129 51.129 73.769 85.089 44 52.139 52.139 52.139 52.139 52.139 75.284 86.857 45 53.178 53.178 53.178 53.178 53.178 76.842 88.674 46 54.245 54.245 54.245 54.245 54.245 78.442 90.541 47 56.467 56.467 56.467 56.467 56.467 81.775 94.430 48 59.866 59.866 59.866 59.866 59.866 86.875 100.379 49 63.633 63.633 63.633 63.633 63.633 92.525 106.971 50 69.673 69.673 69.673 69.673 69.673 101.585 117.541 51 77.163 77.163 77.163 77.163 77.163 112.820 130.648 52 83.552 83.552 83.552 83.552 83.552 122.402 141.828 53 92.308 92.308 92.308 92.308 92.308 135.537 157.151 54 102.825 102.825 102.825 102.825 102.825 151.312 175.556 55 114.870 114.870 114.870 114.870 114.870 169.380 196.635

BILAG 2

Eksempel:

62-årig tjenestemand på skalatrin 22 med en optjent pensionsalder på 31 år får tillagt 4 pensionsalderår til følgende betaling:

1. år (-32 år) 51.051 kr 2. år (-33 år) 35.984 kr 3. år (-34 år) 41.236 kr 4. år (-35 år) 44.321 kr 172.592 kr

Versioner

  1. 1998-03-15 · til 2023-10-14