Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1997/104@1998-07-02/da

Indhold

1. Indledning

1. Højesteret har ved en dom afsagt den 20. august 1996 (TfS 1996, 642) statueret, at der ikke var fornødent grundlag for at beskatte sagsøgeren af en fikseret rente vedrørende et rentefrit stiftertilgodehavende på hans selskab. Sagen omhandlede indkomstårene 1989, 1990 og 1991.

1.1 Højesteret bemærkede følgende:

Spørgsmålet om den skattemæssige behandling af rentefri og lavt forrentede lån fra hovedaktionærer har - som det fremgår af en delredegørelse af 19/10 1995 fra Skatteministeriets retssikkerhedsudvalg (TfS 1996, 37) - givet anledning til betydelig tvivl såvel med hensyn til hjemmelsgrundlaget som den nærmere gennemførelse af beskatningen.

I mangel af en særlig lovregulering kan tilsidesættelse af rentefriheden for appellantens tilgodehavende hos anpartsselskabet for indkomstårene 1989-91 ikke ske i videre omfang end angivet i de administrativt fastsatte retningslinjer, som gjaldt for de pågældende indkomstår.

Det følger af Ligningsdirektoratets cirkulære af 5/11 1975 og af ligningsvejledningerne for 1987-1991, at man ved aftaler mellem en hovedaktionær og det af ham beherskede selskab om lån til selskabet i almindelighed må acceptere parternes aftale med hensyn til forrentning, men at sådanne aftaler kan tilsidesættes i særlige tilfælde.

Appellanten ydede lånet i forbindelse med stiftelsen af anpartsselskabet, og lånet hidrørte fra overdragelse til selskabet af det fartøj, som skulle danne grundlag for selskabets virksomhed. Fartøjet havde ikke tidligere været anvendt erhvervsmæssigt, og det måtte ved overdragelsen anses for usikkert, i hvilket omfang indtægter kunne forventes. Under disse omstændigheder finder Højesteret, at der - uanset de skattemæssige fordele, der kan være forbundet med ordningen - ikke er fornødent grundlag for at tilsidesætte rentefriheden mellem hovedanpartshaveren og selskabet. Som følge heraf tager Højesteret appellantens principale påstand til følge.

2. Vestre Landsret har ved en dom afsagt den 2. april 1997 (TfS 1997, 329) statueret, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte en aftalt rentefrihed vedrørende sagsøgerens udlån til hans selskab. Sagen vedrørte indkomståret 1990 og angik en person, som lånte sit selskab, der havde købt et gods, et beløb over mellemregningskontoen, der ved årets udgang udgjorde godt kr. 4,6 mio.

Vestre Landsret udtalte i tilslutning til Højesterets dom af 20. august 1996 bl.a. følgende:

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at lånet blev ydet som alternativ til et banklån med kaution af sagsøgeren, da svigtende indtægter og uforudsete store udgifter til modernisering og ombygning nødvendiggjorde, at selskabet blev tilført likviditet. Efter sagsøgerens forklaring lægges det endvidere til grund, at han, da han ydede lånet, betragtede selskabets økonomiske problemer som rent forbigående og forventede, at godsets drift på længere sigt var rentabel, og det findes ikke godtgjort, at det på dette tidspunkt var klart, at selskabet ikke ville være i stand til at udnytte et rentefradrag.

Dommen er endelig.

3. Ved anvendelse af dette cirkulære lægges Højesterets dom af 20. august 1996 til grund, hvorefter der alene kan ske rentefiksering i særlige tilfælde. Den af Højesteret fastslåede retstilstand har virkning til og med indkomståret 1995. For tiden herefter gælder TS-cirkulære 1995 - 24.

3.1 I tilfælde, hvor skattemyndighederne har foretaget fiksering af en hovedaktionærs / hovedanpartshavers rentefri- eller lavtforrentede udlån til sit selskab, medfører de nævnte to domme, at der for lignende tilfælde kan tillades genoptagelse, bortset fra tilfælde, hvor der der må anses at foreligge særlige omstændigheder.

Afgørelse af om der kan ske genoptagelse baseres på en samlet konkret vurdering af sagens omstændigheder.

Følgende vejledende momenter taler for genoptagelse:

lån af begrænset størrelse

lån modtaget som betaling for overdragelse af fysiske aktiver - herunder som apportindskud ved nystiftelse af selskaber - der ikke tidligere har været anvendt erhversmæssigt og / eller, hvor det er usikkert i hvilket omfang indtægter må forventes.

midlertidige lån til afværgning af forbigående økonomiske problemer.

Rentefriheden eller den lave rente anses forretningsmæssigt begrundet

Følgende vejledende momenter taler imod genoptagelse:

længerevarende lån af en en vis størrelse

det er på lånetidspunktet klart, at selskabet ikke skattemæssigt vil kunne udnytte sit rentefradrag

selskabet har skattemæssige underskud

pludselig rentefrihed / rentenedsættelse

lånet finansierer ikke i øvrigt erhvervsmæssig virksomhed

hovedaktionæren har selv optaget rentebærende lån til at finansiere udlånet til selskabet

4. Ansøgning om genoptagelse kan ske vedrørende indkomstårene 1993, 1994 og 1995.

Ansøgninger om genoptagelse som skattemyndighederne ikke agter at imødekomme forelægges via den stedlige Told- og Skatteregion for Told- og Skattestyrelsen.

5. Nærværende cirkulære omfatter ikke rentefrie eller lavt forrentede lån i koncernforhold.

6. Ansøgning om genoptagelse af skatteansættelserne skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1997, på hvilket tidspunkt cirkulæret bortfalder.

Frantz Howitz/

Niels Kristensen

Versioner

1. 1998-07-02 · til 2007-01-02