Cirkulære om implementering af forældreorlovsdirektivet
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1997/115@1998-03-15/da
Indhold
(Til samtlige ministerier mv.)
1. Finansministeriet og centralorganisationerne har den 3. juli 1997 indgået aftale om implementering af forælreorlovsdirektivet. Aftalen er optaget som bilag.
2. Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS (EFT nr. L 145, side 4) vedlægges tillige som bilag til dette cirkulære.
3. Ad § 2
Der er enighed om, at en ansat under alle omstændigheder har ret til forældreorlov i 3 fulde måneder, dvs. også i de tilfælde, hvor børnepasningsorloven på 13 uger i henhold til lov om orlov måtte dække mindre end 3 måneder.
4. Ad § 3
Bestemmelsen sikrer de ansatte ret til arbejdsfrihed uden løn som følge af force majeure i de tilfælde, der er omfattet af rammeaftalens artikel 3.
Bestemmelsen berører ikke anvendelsen af regler om fravær med løn, f.eks. reglerne om barns 1. sygedag og om omsorgsdage.
Betingelser for adgangen til og omfanget af arbejdsfrihed som følge af force majeure kan fastlægges i samarbejdsudvalgene efter de almindelige samarbejdsudvalgsregler.
5. Cirkulæret har virkning fra 1. april 1997.
Underskrift 1
Finansministeriet, den 3. juli 1997 P.M.V. E.B. Lisbet Aabye Bilag AFTALE OM IMPLEMENTERING AF FORÆLDREORLOVSDIREKTIVET Med henblik på implementering af Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS (EFT nr. L 145, side 4) aftales følgende: Anvendelsesområde § 1. Aftalen gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte samt for ansatte omfattet af overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse. Forældreorlov § 2. Parterne, der anser direktivets bestemmelser om forældreorlov for implementeret gennem den gældende lovgivning, er enige om, at hvis der vedtages ændringer i lov om orlov eller anden relevant lovgivning, kan hver af parterne kræve forhandling om lovændringens eventuelle aftalemæssige konsekvenser. Arbejdsfrihed som følge af force majeure § 3. En ansat har ret til arbejdsfrihed som følge af force majeure, når tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykke, der gør den ansattes umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig. § 4. Aftalen har virkning fra 1. april 1997. København, den 3. juli 1997 Statsansattes Kartel Finansministeriet Ove Hygum P.M.V. E.B. Lisbet Aabye Statstjenestemændenes Centralorganisation II Tommy Agerskov Thomsen Lærernes Centralorganisation Annie Herfort Andersen Overenskomstansattes Centralorganisation Finn Busse Jensen Akademikernes Centralorganisation Søren Vang Rasmussen