Emne Løbende ydelser - dokumentationskrav - genoptagelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1997/142@1998-03-15/da
Indhold
1. Der var efter den tidligere gældende bestemmelse i ligningslovens § 12, stk. 4 adgang til fradrag for ensidigt påtagne løbende ydelser til personer, hvad enten de var bosat i Danmark eller i udlandet. Ved lov nr. 1094 af 20. december 1995 blev adgangen til fradrag ophævet med virkning fra 1. januar 1996.
Efter den nugældende bestemmelse i ligningslovens § 12, stk. 4 er der fortsat fradrag for løbende ydelser i form af fribolig, ligesom der fortsat er fradrag efter ligningslovens § 12, stk. 7 for løbende ydelser i henhold til en gensidigt bebyrdende aftale.
2. Skattemyndighederne har hidtil stillet skærpede dokumentationskrav i tilfælde, hvor en modtager af en løbende ydelse bor i udlandet. F.eks. er fradrag blevet nægtet alene med henvisning til, at en efterfølgende udarbejdet erklæring fra modtageren af ydelserne ikke kunne tillægges vægt som bevis for, at betaling var sket.
3. Vestre Landsret har i 2 domme af 18. juni 1997 (TfS 1997,629 og 630) tilsidesat skattemyndighedernes praksis for skærpede krav til dokumentation i de tilfælde, hvor den berettigede modtager af en løbende ydelse bor i udlandet. Retten fastslår, at der ikke påhviler skatteyderne en skærpet bevisbyrde i denne situation.
Begge sager drejede sig om, hvorvidt det var bevist, at beløb, der var ydet ifølge en forsørgelseskontrakt, var kommet den berettigede modtager i udlandet i hænde.
I den ene sag (TfS 1997,629) fandt landsretten, at skatteyderen havde bevist, at beløbene var modtaget af den berettigede ifølge forsørgelseskontrakten, selv om en attesteret erklæring om beløbenes modtagelse var udstedt mere end et år efter overførelsen, og uanset at beløbene ikke var overført direkte til den berettigede.
I den anden sag (TfS 1997,630) forelå der ligeledes attesterede erklæringer om beløbenes modtagelse. Erklæringerne var udstedt knapt 2 år efter udløbet af det indkomstår sagen angik og var affattet på engelsk, et sprog som den berettigede beløbsmodtager ikke forstod. Det fremgik ikke af erklæringerne, hvilke år de angik eller hvilke beløb, der var modtaget. Landsretten fandt i denne sag, at skatteyderen ikke havde ført fornødent bevis for, at forsørgelseskontrakten var opfyldt.
Dommene, der er endelige, er kommenteret i TfS 1997,732.
4. Skatteydere, der er blevet nægtet fradrag for løbende ydelser til modtagere i udlandet, alene med den begrundelse, at der påhviler skatteyderen en skærpet bevisbyrde på området, kan få genoptaget deres skatteansættelser for indkomstårene 1994, 1995 og 1996. Det beror dog fortsat på en konkret vurdering af samtlige oplysninger i sagen, om betingelserne for fradrag er opfyldt.
Ansøgning om genoptagelse af skatteansættelserne skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1998, på hvilket tidspunkt cirkulæret bortfalder.
Frantz Howitz
/Finn Thrysøe