Cirkulære om ophævelse af visse af Finansministeriets forskrifter (* 1) (Til samtlige ministerier mv.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1997/154@1998-03-15/da
Indhold
Som et led i regeringens initiativer til forenkling af regelmassen har Finansministeriet gennemgået samlingen af cirkulærer mv. på det statslige løn- og ansættelsesområde.
Grundlaget for gennemgangen har været dels (PAV) Personaleadministrativ Vejlednings kronologiske oversigt over tilhørende forskrifter, dels de organisationsaftaler, hvori Finansministeriet er part.
Materialet har omfattet ca. 250 cirkulærer mv. og ca. 100 overenskomster/ organisationsaftaler.
Der er på baggrund heraf iværksat en række forenklingsinitiativer.
Der er som led heri tillige med CFU indgået aftale om visse regelforenklinger i forbindelse med CFU-forliget i foråret 1997.
Det forventes, at over 50 pct. af forskrifterne bliver berørt af ændringer af den ene eller anden art.
Således forventes det bl.a., at der ved ophævelse og sammenlægning/-skrivning af cirkulærer mv. samt ved anvendelse af PAV i stedet for cirkulære vil ske en reduktion i regelmassen på ca. 75 regelsæt svarende til 30 pct. af det samlede antal cirkulærer mv.
Endvidere vil der i forbindelse med udsendelse af nye cirkulærer i en række tilfælde ske ophævelse af bestående forskrifter.
Endelig vil der i enkelte andre tilfælde ske omskrivning eller ændring af cirkulærer som følge af ny lovgivning.
For så vidt angår organisationsaftalerne sker der dels ophævelser og sammenlægninger, dels ændring af enkelte overenskomster til organisationsaftale.
Udmøntningen af resultatet forudsætter i en vis udstrækning forudgående drøftelse med en eller flere faglige organisationer og vil derfor ske løbende.
Som et første led i udmøntningen af arbejdet med at sanere samlingen af cirkulærer mv. på det statslige løn- og ansættelsesområde ophæves de i bilaget til dette cirkulære nævnte cirkulærer mv.
Finansministeriet, den 24. november 1997
P.M.V.
Finn Hoffmann
Bilag
Cirkulære- Fmst.- Cirkulæretekst PAV- Min.tid- dato nr. bilagnr. nr. --------------------------------------------------------------------- 19/03-79 Cirk. om afkortning i løn for timer, 04/02 054/79 i hvilket arbejdet har været nedlagt. 10/04-78 Cirk. om omregning, forhøjelse med 10/03 062/78 1,68 pct. samt afrunding af generelle og særlige tillæg til tjenestemands- lønninger og tilsvarende tillæg til overenskomstansatte m.v. 09/08-79 Cirk. om »optøning« af hidtil »fastfrosne« 10/10 132/79 tillæg til tjenestemands- lønninger. 25/08-93 67/93 Aftale om arbejdsbestemte tillæg. 10/14 05/03-87 16/87 Cirk. om bortfald af sygdomsrisikobi- 17/26 0050/87 draget for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. 11/08-71 Cirk. skr. vedr. overgang fra ansættelse 18/02 0144/71 som tjenestemand på prøve til varig ansættelse i højere lønramme. 15/07-87 85/87 Cirk. om aftale om løn m.v. for etatselever 19/02 31/10-91 95/91 Cirk. om ekspeditionstiden i ministeriernes 21/04 0189/91 departementer mv. 15/09-80 Vedrørende hovedbekendt- gørelse om ar- 21/12 0144/80 bejdsmiljøregler om daglig hviletid og ugentligt fridøgn. 05/08-86 139/86 Cirk. om forskellige forhold i forbindelse 21/19 med arbejdstidsnedsættelsen pr. 1. januar 1987. 22/06-93 38/93 Cirk. om ferie for statens tjenestemænd. 0117/93 01/06-87 36/87 Cirk. om beregning af del- tidsansattes løn 25/04 0089/87 under ferie i forbindelse med den lovbestemte arbejdstidsnedsættelse pr. 1. januar 1987 og senere aftalte arbejdstidsned- sættelser. 20/11-95 69/95 Orientering om ny ferieaftale for statsansatte. 28/09-90 119/90 Cirk. om medregning af delvist sygefravær ved 26/06 0216/90 optælling af 120 sygedage ifølge funktionærlovens § 5, stk. 2. 18/07-78 Cirk. om afgivelse af afskedsvarsel i henhold til 36/02 125/78 tjenestemandslovens § 28. 13/04-84 72/84 Cirk. af fortolkning af bestemmelse om 36/06 tjenestefrihed i visse overenskomster. 31/01-94 14/94 Vejledning om partshøring og begrundelse 36/08 0045/94 i afskedssager mv. 19/01-81 Cirk. om førtidspensio- nerede tjeneste- 39/09 0010/81 mænds undervisningsarbejde. 08/07-87 63/87 Cirk. om kapitalpensions- ordninger og 39/11 0107/87 andre inddividuelt tegnede pensions- og forsikrings- ordninger. 12/03-90 39/90 Cirk. om overførsel af sager om bereg- 39/26 0070/90 ning af tjenestemands- pension fra APD til Statens Regnskabs- direktorat. 01/08-94 Cirk. om overenskomst af 28/9-93 med Landssammenslutningen af hospitalslaboranter vedr. hospitalslaborant- elever. 01/03-94 Cirk. om overenskomst af 16/9-93 med Økonoma- foreningen vedr. økonomaelever. Apr. 91 Vejledning om frivillig fratræden. Dec. 92 Vejledning om senior- politik - en del af personalepolitikken.