Gelex

Værdiansættelse for 1998 af visse personalegoder.

OphævetVersion 1998-03-15fra 1998-03-15 til 2026-06-23
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1997/189@1998-03-15/da

Indhold
  1. Indledning

Personalegoder, der er skattepligtige i henhold til ligningslovens § 16, værdiansættes skattemæssigt til markedsværdien.

For køb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, gælder dog, at der alene skal ske beskatning, i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance.

Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-, kantine- og kunstordninger samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, beskattes ikke.

Betaler den ansatte vederlag til arbejdsgiveren mv. for benyttelse af et personalegode, reduceres værdiansættelsen med beløbet.

Værdiansættelsen for fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd fremgår af ligningslovens § 16.

Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger 4.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Den beløbsmæssige bagatelgrænse finder ikke anvendelse på de i dette cirkulære omhandlede personalegoder, bortset fra punkt e. Bagatelgrænsen finder endvidere ikke anvendelse på personalegoderne fri bil, fri sommerbolig, fri lystbåd og fri tv- og radiolicens.

Arbejdsgivere og lignende, der efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, skal indberette om personalegoder, henvises til skatteministeriet bekendtgørelse nr. 1251 af 13. december 1996.

Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 13 godkendt følgende anvisninger vedrørende personalegoder:

a. Normalværdi af kost og logi.

For medhjælpere ved landbrug mv., hushjælp og sygehuspersonale med fri bolig og kost på ansættelsesstedet ansættes værdien til 24.400 kr. for hele året ( 2.033 kr. pr. måned).

For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale, som har bolig uden for sygehuset, medhjælpere ved landbrug og hushjælp, der alene modtager fri kost, samt dermed ligestillede, ansættes værdien af fuld kost til 55 kr. pr. dag. For delvis fri kost, normalt 2 måltider, ansættes værdien til 45 kr. pr. dag. For 1 måltid ansættes værdien til 25 kr. pr. dag.

For sømænd, der får fri kost ombord ansættes værdien til 55 kr. pr. dag.

For personale ved militæret, der modtager frit kvarter, bortset fra de i ligningslovens § 7, litra s, nævnte, ansættes værdien heraf til 325 kr. pr. måned.

Såfremt der i stedet for fri kost og logi er udbetalt en kontant ydelse, skal den kontante ydelse medregnes til den personlige indkomst.

b. Fri telefon.

Værdien af fri telefon udgør for 1998 3.000 kr. (250 kr. pr. måned) , hvis arbejdsgiveren mv. har betalt telefonregningen for hele året, og ellers med en forholdsmæssig værdi, dog højst med arbejdsgiverens faktiske udgift. Der skal ikke ske yderligere beskatning, såfremt en lønmodtager udover telefon til rådighed i hjemmet får stillet flere telefoner til rådighed, fx. biltelefon eller telefon i et sommerhus.

Hvis den ansatte selv bærer en del af udgiften, fx. ved at betale et månedligt beløb til arbejdsgiveren, fragår egenbetalingen i det beløb, der skal beskattes.

Den ansatte skal beskattes uanset, om den ansatte selv har en telefon, men værdien af den telefon, der er betalt af arbejdsgiveren, kan reduceres med størrelsen af de faktiske udgifter, som den ansatte afholder vedrørende den private telefon. En sådan reduktion skal den ansatte foretage på selvangivelsen.

c. Fri helårsbolig.

Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed, beskattes, såfremt der betales en leje, der ligger under den faktiske markedsleje eller under den skematiske markedsleje, der er fastsat af Ligningsrådet. Satserne fremgår af bilag 1 og 2.

Den ansatte skal beskattes af forskellen mellem det faktisk betalte og den fastsatte værdi.

For ansatte, til hvis helårsbolig, der er knyttet bopæls- og fraflytningspligt eller kun fraflytningspligt, gives et nedslag i værdien efter Ligningsrådets satser eller markedslejen.

Bopæls- og fraflytningspligt

Hvis der til en helårsbolig, som en ansat har fået stillet til rådighed, er knyttet bopæls- og fraflytningspligt, gives der ved beregningen af den skattemæssige værdi af boligen et nedslag på 30 pct. i værdien efter Ligningsrådets satser/markedslejen.

Det skattepligtige beløb efter nedslaget kan højst udgøre et maksimumsbeløb svarende til 15 pct. af den ansattes faste pengeløn (den sædvanlige løn i form af penge før beregning af arbejdsmarkedsbidrag og skat samt eventuelt eget pensionsbidrag).

Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af 160.000 kr.

Fraflytningspligt

Ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af en helårsbolig, som den ansatte ikke har pligt til at bebo, men alene pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, gives et nedslag i på 10 pct. i værdien efter Ligningsrådets satser/markedslejen.

Er lejeren en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fastsættes værdien med udgangspunkt i markedslejen.

Hvis arbejdsgiveren mv. udover den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx. el, varme mv., skal betalingen herfor beskattes.

d. Personalelån.

Ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente end mindsterenten jf. kursgevinstlovens § 38 (tidligere § 7), skal beskattes af den herved opnåede fordel. Reglerne er nærmere beskrevet i SD-cirkulære 1989-27, hvortil der henvises.

e. Særlige køretøjer - beskatning af privat kørsel.

Ansattes private kørsel i biler, der efter deres art og fremtræden ikke er anvendelige som alternativ til en privat bil, beskattes ikke efter de almindelige regler om firmabil til rådighed for privat kørsel, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 (procentreglerne). Det drejer sig om fx. lastvogne, kranvogne, værkstedsvogne og andre specialkøretøjer.

Hvis den ansatte anvender bilen i eget erhvervsmæssigt øjemed, eller den private anvendelse ikke sker i tilknytning til den erhvervsmæssige anvendelse af bilen, skal anvendelse af arbejdsgiverens bil beskattes med et beløb, der svarer til det, det vil koste den pågældende at leje en bil med tilsvarende anvendelsesmuligheder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Ansattes private kørsel i de nævnte særlig køretøjer, der sker i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel, og som overstiger 1.000 km. om året, beskattes med Ligningsrådets kilometertakst for godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel. For 1998 er satsen 2,39 kr. pr. km .

Ikrafttræden mv.

Cirkulæret afløser TS-cirkulære 1996-32 med virkning fra indkomståret 1998.

Ad cirkulærets punkt c. Fri helårsbolig: Ligningsrådet har besluttet at forhøje den skematiske markedsleje for fri helårsbolig med 20 pct. gældende fra 1. januar 1999.

Frantz Howitz

/Finn Thrysøe

BILAG 1

--------------------------------------------------------------------- Beskatning af helårsbolig-Ligningsrådets satser. --------------------------------------------------------------------- Nettoetagearel af værelser og kamre i (m2) Kommuner Øvrige henført til kommuner stedtil- lægssats ------------------------------------------------------------ > > > > > > VI og V IV og III 17- 21- 25- 30- 37- 45- Se under Se under 21 25 30 37 45 55 a) b) --------------------------------------------------------------------- kr. årl. kr. årl. kr. årl. 1 - - - - - 4.792 3.920 3.076 2 0 - - - - 5.201 4.237 3.366 3 1 - - - - 5.650 4.712 3.709 4 2 0 - - - 6.098 5.108 4.211 5 3 1 0 - - 6.534 5.570 4.448 6 4 2 1 0 - 7.009 5.980 4.924 7 5 3 2 1 0 7.590 6.402 5.214 8 6 4 3 2 1 7.973 6.864 5.650 9 7 5 4 3 2 8.633 7.194 6.072 10 8 6 5 4 3 9.398 7.880 6.402 11 9 7 6 5 4 10.058 8.488 6.983 12 10 8 7 6 5 10.784 9.095 7.603 13 11 9 8 7 6 11.576 9.676 8.210 12 10 9 8 7 12.210 10.362 8.897 13 11 10 9 8 12.817 10.930 9.517 12 11 10 9 13.570 11.603 10.006 13 12 11 10 14.982 12.289 10.692 13 12 11 16.421 13.477 11.246 13 12 17.807 14.797 12.474 13 19.892 16.830 14.441 --------------------------------------------------------------------- Beskatning af helårsbolig-Ligningsrådets satser. --------------------------------------------------------------------- Nettoetageareal af værelser og kamre i (m2) Kommuner Øvrige henført til kommuner stedtil- lægssats ------------------------------------------------------------ > > > > > > VI og V IV og III 55- 67- 82- 100- 122- 148 Se under Se under 67 82 100 122 148 a) b) --------------------------------------------------------------------- kr. årl. kr. årl. kr. årl. - - - - - - 4.792 3.920 3.076 - - - - - - 5.201 4.237 3.366 - - - - - - 5.650 4.712 3.709 - - - - - - 6.098 5.108 4.211 - - - - - - 6.534 5.570 4.448 - - - - - - 7.009 5.980 4.924 - - - - - - 7.590 6.402 5.214 - - - - - - 7.973 6.864 5.650 0 - - - - - 8.633 7.194 6.072 1 - - - - - 9.398 7.880 6.402 2 0 - - - - 10.058 8.488 6.983 3 1 - - - - 10.784 9.095 7.603 4 2 0 - - - 11.576 9.676 8.210 5 3 1 - - - 12.210 10.362 8.897 6 4 2 0 - - 12.817 10.930 9.517 7 5 3 1 - - 13.570 11.603 10.006 8 6 4 2 0 - 14.982 12.289 10.692 9 7 5 3 1 - 16.421 13.477 11.246 10 8 6 4 2 1 17.807 14.797 12.474 11 9 7 5 3 1 19.892 16.830 14.441 12 10 8 6 4 2 22.004 18.995 16.658 13 11 9 7 5 3 23.998 21.067 18.652 12 10 8 6 4 26.228 23.060 20.790 13 11 9 7 5 28.235 25.384 22.889 12 10 8 6 30.320 27.337 25.054 13 11 9 7 32.459 29.410 27.139 12 10 8 34.597 31.601 29.330 13 11 9 36.630 33.700 31.310 12 10 38.768 35.772 33.449 13 11 40.946 37.844 35.508 12 42.966 40.036 37.686 13 44.167 42.002 39.745 --------------------------------------------------------------------- Enfamilies- Anden hus bolig Uden installation 1 0 Med 1 af installationerne vand, gas, wc og bad 2 1 Med 2 af installationerne vand, gas, wc og bad 3 2 Med bad + 2 af installationerne vand, gas og wc 4 3 Med centralvarme 5 4 Med centralvarme + 1 af installationerne vand, gas, wc og bad 6 5 Med centralvarme + 2 af installationerne vand, gas og wc 7 6 Med centralvarme + bad + 2 af installa- tionerne vand, gas og wc 8 7 Med vand + gas + wc 8 7 Alt undtagen centralvarme 9 8 Alt undtagen bad 12 11 Alle installationer 13 12 ---------------------------------------------------------------------

For boliger uden elektricitet fastsættes satsen 2 lavere end for tilsvarende boliger med denne installation

---------------------------------------------------------------------

a) Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, København, Ledøje-Smørum, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk, Værløse, Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Frederikssund, Frederiksværk, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke.

b) Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød, Århus, Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg, Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Ullerslev, Ålborg og Årslev.

BILAG 2

---------------------------------------------------------------------

Beskatning af helårsbolig - Ligningsrådets satser.

---------------------------------------------------------------------

Boligtype Bruttoareal --------------------------------------------------------------------- >26 >32 >38 >45 >56 >68 -32 -38 -45 -56 -68 -83 --------------------------------------------------------------------- kr. kr. kr. kr. kr. kr. årl. årl. årl. årl. årl. årl. a) 11.576 12.817 14.982 16.421 17.807 19.892 Enfami- ------------------------------------------------------------- lies b 9.676 10.930 12.289 13.477 14.797 16.830 huse ------------------------------------------------------------- c) 8.210 9.517 10.692 11.246 12.474 14.441 --------------------------------------------------------------------- a) 10.784 12.210 13.570 14.982 16.421 17.807 Andre ------------------------------------------------------------- boliger b 9.095 10.362 11.603 12.289 13.477 14.797 ------------------------------------------------------------- c) 7.603 8.897 10.006 10.692 11.246 12.474 --------------------------------------------------------------------- Alle installationer --------------------------------------------------------------------- Beskatning af helårsbolig - Ligningsrådets satser. --------------------------------------------------------------------- Boligtype Bruttoareal --------------------------------------------------------------------- >83 >101 >123 >150 >183 >222 -101 -123 -150 -183 -222 --------------------------------------------------------------------- kr. kr. kr. kr. kr. kr. årl. årl. årl. årl. årl. årl. a) 23.998 28.235 32.459 36.360 40.946 44.167 Enfami- ------------------------------------------------------------- lies b 21.067 25.384 29.410 33.700 37.844 42.002 huse ------------------------------------------------------------- c) 18.652 22.889 27.139 31.310 35.508 39.745 --------------------------------------------------------------------- a) 22.004 26.228 30.320 34.597 38.768 42.966 Andre ------------------------------------------------------------- boliger b 18.995 23.060 27.337 31.601 35.772 40.036 ------------------------------------------------------------- c) 16.658 20.790 25.054 29.330 33.449 37.686 --------------------------------------------------------------------- Alle installationer ---------------------------------------------------------------------

a) Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, København, Ledøje-Smørum, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk, Værløse, Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Frederikssund, Frederiksværk, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke.

b) Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød, Århus, Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg, Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Ullerslev, Ålborg og Årslev.

c) Øvrige kommuner.

Versioner

  1. 1998-03-15 · til 2026-06-23